Hvordan får jeg det sagt?

Jeg har i ca. et halt år været kæreste med en sød pige. Vi svinger på mange måder rigtig godt sammen, og hun rummer mange af de sider, jeg godt kan lide ved en pige/kvinde. Alligevel er jeg ikke forelsket i hende. Inderst inde gik det nok op for mig for et par måneder siden, da den første forelskelse havde lagt sig. Jeg vil gerne høre, hvordan jeg gør det forbi med hende og samtidig bevarer hendes vendskab. Jeg kan virkelig godt lide hende som person. Hun er rigtig god og inspirerende at diskutere med - her tænker jeg på seriøse diskussioner om alt mellem himmel og jord. Det vil jeg virkelig savne, hvis hun nægter at se mig efterfølgende. Jeg ved, at hun måske vil have brug for ikke at se mig, for at hun kan komme videre, men jeg vil så gerne bevare kontakten til hende som en god ven. Jeg holder af hende, jeg er bare ikke forelsket i hende. Det fylder virkelig meget i mit hovede, fordi jeg ikke tør tage skridtet af frygt for at miste det, det har udviklet sig til for mig - nemlig et godt venskab... Hvis du synes jeg er urimelig og vildt egoistisk, så er det ok. Men det kan jeg bare ikke bruge til så meget. Jeg har brug for et godt råd til, hvordan jeg får det fortalt! På forhånd tak.

Jeg tror ikke, der er nogen måde der garantere dig, at hun stadig vil se dig bagefter.
Det eneste du kan gøre er at være så ærlig som mulig omkring det. Og du bliver nødt til at fortælle hende det. Jo længere du venter jo sværere bli'r det.
Hvordan er hendes følelser for dig?

...og derfor ved jeg, at hun vil blive såret. Og ud over at jeg er bange for at miste en ven, så vil det selvfølgelig også gøre mig ked af det, da jeg jo synes hun er en sød pige...

du er ikke forelsket???
men kender du nogle grunde som du kan nævne om hvorfor????
Bare interesseret....kender mange piger der er blevet droppet et par gange.......Men de fandt ikke selv ud af hvorfor/det blev ikke sagt....og har selv prøvet det 2-3 gange..............Nå,men det kan der jo nok ikke svares på heller!!!

I sidste ende handler det jo, hvad jeg føler inden i, når jeg ser på hende og er sammen med hende. Og der mangler ligesom noget... Jeg kan ikke sige, at en bestemt hændelse eller et bestemt karaktertræk har gjort udslaget, så ville det hele jo også være meget nemmere...

Desværre tror jeg, at du bliver nødt til at slå op med hende snart. Hvis du ikke tror, du vil kunne gengælde hendes følelser for dig. Det er bare det at jo længere der går jo sværere bliver det. Hvad nu hvis du falder for en anden pige? Det vil altså være endnu værere for hende.
Hivs du efterfølgende gerne vil have kontakt med hende, er det vigtigt, at du giver hende plads og tid. Du må lade hende komme til dig. Det vil bare forvirre hende, hvis du vil fortsætte med at se hende, som I normalt har gjort.
Men det er rigtigt svært...

Det er i hvert fald et konkret råd - det var jo det jeg bad om, så tak for det!

Håber du finder ud af det...

ikke sige det du startede med at skrive, det lyder da ok, men selvfølgelig skal du ikke smide det lige i hovedet på hende....
Held og lykke

...det er jo netop svært at overbringe budskabet, uden hun føler det som en spand koldt vand i hovedet. Så hvornår og hvad er en god lejlighed. Skal det være når vi har tilbragt nogle timer sammen, eller lige når jeg eller hun træder ind ad døren? Eller over en kop kaffe...?

hvis det var mig, ville jeg ringe til kæresten, og sige at jeg har behov for at tale med dig...
kommer du over eller skal jeg komme til dig?
Skriv evt. det ned som du har skrevet, så hun også kan se sort på hvidt, at du virkelig synes at hun er alletiders, men du ikke har de følelser i dit hjerte... håber du kan bruge dette... ;o)

Det har jeg brug for!

Jeg ved nu ikke hvor gammel du er, men det ser ud til at det er selve forelskelse du dyrker fremfor rigtig kærlighed...der er jo en del, der har det med at forveksle forelskelse med kærlighed...

Hejsa
Jeg synes der er rigtig mange gode råd her. Jeg ved fra mig selv, at det er bedst at slå op og give hende tid. Måske skal hun bruge rigtig længe, måske varer det ikke så længe. Se at få gjort det slut - hun fortjener vel ikke at blive holdt for nar?
Håber det kommer til at gå...

Ville jeg blive meget ked af det, hvis min højtelskede kærste skjulte sine følelser for mig på den måde, det ville gøre endnu mere ondt at vide han har haft det længere tid, jeg ville føle mig til grin. Det gør det kun værre at du trækker tiden, få det fortalt, få det overstået. Det du gør nu, ville for mig klart være en grund til at kappe ALLE tråde med dig..
/Karina

Jeg kan kun sige, at de gange, hvor en fyr har slået op med mig, og hvor jeg har haft det helt OK bagefter (og set ham som ven) - det har været, når vi (han) tog sig riiiigelig tid til at vi snakkede det hele igennem og fik vendt alle stenene - så var der ligesom ryddet ud. Typisk kvinder, tænker I måske - jeg er ellers ikke typisk kvinde. Men så har det været OK, og jeg har selvfølgelig bestræbt mig på at 'let him down gently', når det var mig, der gik. Det værste -det allerværste - gør det ikke! - Det er, når fyren bare forsvinder ud i den blå luft - fx at han har haft en fremleje-bolig, og så en dag bare er væk - det er et chok! Som når nogen dør fra en. Det er sket for mig een gang, han havde problemer (øk. og andet), og han valgte det, der var nemmest for ham, nemlig ikke at sige noget. Det var ondt, og det gjorde ondt i år efter.
Snak det hele igennem med hende, om det så tager en hel dag, og du er mør bagefter. Tag det med tålmodighed. Så er der ikke noget tilbage at sørge over, så kan I være venner. Sådan var det ialtfald for mig.
Held og lykke!

Min kæreste - og kommende mand . erklærede pludselig over en kop te for 3 uger siden, at "det bare ikke gik mere"... HVAD???, sagde jeg så... Nej, han kunne ikke se nogen fremtid i vores forhold og i øvrigt synes han heller ikke at vi passede sammen. Jeg var TOTALT i CHOK og fattede ikke en skid af hvad der skete. I samme uge, havde vi været ude og se på større hus sammen - et som han vel og mærke havde fundet og var fyr og flamme, han havde op til flere gange (uopfordret) erklæret sin kærlighed til mig over sms ude fra arbejde af, vi havde skide godt og intenst sex lige op til, jeg var total sikker på at han var MANDEN i mit liv og at vi aldrig skulle skilles.
De få "begrundelser han gav" kunne jeg jo ikke bruge til en skid, for det hang overhovedet ikke sammen. Når jeg stillede ham nogle spørgsmål, sagde han bare "det ved jeg ikke".
Der sad jeg så - totalt OPLØST både indvendig og udvendig. Han ville køre en tur "for at være alene". Kan godt huske at jeg undrede mig over at at han først gik op og skiftede tøj, tog deo på og satte hår... Han kom først hjem om natten igen, lagde sig i sengen til mig og holdte om mig og kyssede mig på ryggen. Jeg turde knap trække vjeret - anede ikke hvad f.... det betød?? Jeg rystede, frøs, havde nærmest feber og kunne ikke gøre andet end at græde...
Næste dag kørte jeg hjem til mine forældre og var der i en uge - for at give ham fred og ro til at tænke sagerne igennem. Troede måske at han bare havde fået kolde fødder... Men nej. Dagen inden jeg skulle have været deropppe igen for at snakke tingene igennem med ham, skrev han en sms at der ikke var nogen grund til at jeg kom, for vi havde ikke mere at snakke om. Han skulle videre med sit liv.
I lørdags hentede vi det første flyttelæs og i morgen skal vi hente det sidste, mig og min mor.
14 dage efter bruddet, fik jeg en sms fra ham at han var forelsket i en anden og at jeg ikke skulle kontakte ham længere... Jeg troede simpelthen det var løgn. Senere har jeg erfaret, at den skam er god nok. Hun er 25 år, alenemor til 2 piger og de har kendt hianden siden efteråret engang i forbindelse med hans musik...
Jeg ved ikke om I kan fornemme SMERTEHELVEDET ud fra min historie?
Ja, det er i hvert fald IKKE måden at gøre det på. Det kan jeg love dig. Det tager MEGET lang tid for mig at samle stumperne sammen af mit knuste hjerte... Meget lang tid.
K.h. Klokkeblomst

Glem det. ... man kan ikke slå op på en god måde hvis det kommer som et lyn fra en klar himmel.
Og den gamle skrøne med, at "vi kan blive ved med at være venner" holder ikke. Dette er meget sjældent. Det er skønt hvis man kan, men når den ene part stadig elsker den anden, så kan det ikke lade sig gøre for venskabet vil altid være præget af et håb om at kunne vende tilbage til de gode gamle dage.
Slå op, hvis det er det du vil, men vær sikker.
Husk det at have et parforhold er andet og mere end den stormende forelskelse, det er også at kunne lide at være sammen med hinanden. Er det venskab du taler om måske en form for kærlighed?
Summar summarum ... slå kun op hvis du er 100% sikker på at dette ikke virker. Hvis du ikke tør miste venskabet .. helt ærligt det er ikke fair overfor hende. Det er enten eller.
Sleipner

.......at du ikke kender forskellen på forelskelse og kærlighed. Jeg troede ellers at det almindeligvis hovedsageligt var teenage-piger der døjede med det problem.
Du kan frit vælge om du vil fortsætte resten af dit liv på bestandigt udkig efter den eneste ene, eller om du vil forsøge at få det du har til at fungere.
Selv i de hedeste forhold bliver det hverdag en gang. Fat det!

For at få lidt større nuance, kan det altså deles ind i mere end forelskelse der går over i kærlighed. Forelskelsen kan lige så nemt være en flirt og fortsætter ikke nødvendigvis over i kærlighed. Og kærlighed kan godt opstå ud fra venskab uden der først har været forelskelse. Så når forelskelsen går over i kedsomhed, så er det nok fordi det bare var en flirt eller en eller anden tiltrækning, som f.eks. her, mere tyder på venskab.
Jeg har selv stået i lign. situation, hvor jeg havde en kæreste, der havde en masse kvaliteter som jeg kunne lide, gode diskussioner om spændende emner og sød fyr, men vi ejnede os altså ikke til at være kærester. Han var alt for usikker og lod mig tage styringen, men ville have været fantastisk som ven. Desværre kunne det ikke blive sådan, da han stadig havde følelser for mig og for ham var det enten eller.
Mit råd er at du bliver nød til at gøre det forbi, når du har det som du har det, men håbe på, at hun har det på samme måde som dig eller i hvert fald, at hun kan leve med kun at være din ven, samtidig med at hun kan give slip. Det kan være hun har brug for noget tid først, til at komme ovenpå.
Jeg krydser fingre for dig.

...krydse fingre for stakkelen der får fingeren?

Hvorfor skal mænd altid være forelsket eller elske hele tiden for at vedblive med at fastholde en kæreste ?
Det er simpelthen umuligt, da jeg gik i skole for mere end 20 år siden, så fik vi at vide at en forelskelse maksimalt varer 6 måneder.
Det er andre ting der skal binde en sammen som venskab, nuværende og kommende interesser og lignende.
Jeg har mistet masser af dejlige mænd fordi de ikke havde følelser for mig eller ikke var forelsket eller ikke mente at de kunne blive det.
Hvis du fortsætter med at være sammen med en person i mange år, så vil du opleve at følelserne kommer og går og de vil aldrig være der 100 % hele tiden.
Jeg fandt min 3. mand i udlandet som jeg nu er gift med og i starten var jeg helt vild med ham, mens jeg nærmest pressede mine følelser ned over ham. Nu siger han at han har følelser for mig, mens mine kommer og går for ham.
Danske mænd hold nu op med alt det med følelser og ikke følelser, venskab og kærlighed der kommer og går, det skal I bygge på.
Mvh 41 årig kvinde og snart mor til 5 børn (heraf 1 voksen søn).

hejsa min ven, jeg ved ikke hvorfor, jeg kan ikke hjelpe dig , for jeg står i samme siddosjon,vi har være samme i 5 år. og jeg har det lige på samme måde som du, kunne ikke skive det bæde sel. ved ikke hvad man skal gøre. HJELP