Hvordan hjælper man en blød dreng

Min søn går i børnehaveklasse og har det ikke godt med de andre drenge i klassen. Han er meget følsom og forsigtig og de andre kalder ham en tøsedreng. Da han tager alting til sig, går det ham meget på.
Han spiller ikke fodbold, klatrer ikke i træer, har ikke engang lært at cykle, for han tør simpelthen ikke - selv om vi har prøvet alt for at øve det med ham.
Vi lod ham komme i skole et år senere end han normalt skulle, for at give ham mere overskud. Men det har alligevel ikke hjulpet.
Fagligt er han meget dygtig, og elsker at løse de stillede opgaver. Tit har han ikke tid til at holde frikvarter for han vil hellere sidde og lave "lektier".
Jeg har prøvet at lave aftaler med de andre drenge om at komme hjem og lege med ham, men min søn gider det egentlig ikke. Det er ikke særlig let, når han har legekammerater med hjem, for de kan sjældent finde på noget at lege sammen. Og min søn er helst fri for at få nogen med hjem, da han sagtens kan underholde sig selv herhjemme. Han leger meget med Lego og kan bygge de sværeste sæt efter instruktionsbøger i løbet af ingen tid. Og så elsker han at få læst bøger og glæder sig til selv at kunne læse.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham?? I skolen synes han de andre drenge er for vilde. Jeg har talt med lærerne om det og de foreslog han fik kammerater med hjem og lege, men som sagt er det ikke ret nemt, da min søn ikke ønsker det.

at han trives, og har det okay med situationen?

da jeg læste om din søn var; at han var mere intelligent end de andre børn. Har du hørt eller læst om "vidunderbørn". det var da du skrev at han sad alene og byggede svære legofigur. "Vidunderbørn" har tit svært ved at lege med de andre børn, fordi de ikke har "noget" tilfælles.
jeg tænker om der ikke er nogle andre "tænkebørn" som han kunne bruge til noget eller måske nogle piger, der tit er mere rolige og længere fremme end drenge.
For mig lyder det som om at han tænker meget over tingene.

...om din søn er for dygtig? det lyder som om han måske er lidt længere fremme intelligensmæssigt i forhold til de andre drenge i klassen. det kan være han vil trives bedre omkring andre børn der er lidt længere fremme også. måske synes han det er mere interessant at lege med mere 'ligeværdige'. det kan være de andre keder ham? ellers kan det være han måske kunne lege med nogle af pigerne? der er jo ingen der siger han behøver at lege med drenge. men hvis han har det fint kan det også være at det sociale er noget der kommer med alderen?

Jeg ved ikke om dette er tilfældet, men din søn kunne godt lyde som at han bare er meget klog.
Meget kloge har det tid svært socialt, men som din søn har de nogen gange ikke selv noget imod det.

Det at have en stille dreng gør i sig selv ham ikke svag, men det at han tager alting til sig som de andre siger er ikke godt for hans udvikling fordi han vil blive såret og det ofte, og hans selvopfattelse vil blive ødelagt, det er sådan tabere bliver født.
Det gælder om at få ham til at forstå at når de andrer kalder ham tøsedreng og andre ting så mener de det ikke så hårdt som han tror de gør. Lær ham at svare igen og slå igen hvis nødventig. Gør ham mere robust som du også ønsker så han kan blive klar til livet og den virkelige verden.
Bor faderen sammen med sønnen? hvis ja, så få ham til at gøre din søn lidt mere "hårdfør"
Er du som moder overbeskyttende?

Hej !
Jeg kan godt forstå at du bekymrer dig.
Jeg har selv haft sådan en dreng.
Men det er også flot at du reagerer på det allerede nu.
Heldigvis er det endt godt med min søn men han husker ikke sin skoletid med glæde.
Lige hvad du skal gøre kan være svært at sige .
Men gå til din egen læge og få afklaret at han ikke fejler noget fysisk eksempelvis astma o lign.
Det hjælper jo heller ikke rigtig at han skal lege med andre hvis det ikke er det han vil/kan.
Min søn var udenfor fordi han ikke ville spille fodbold.
Det kan jo også være at han er som andre her foreslår mere intelligent . Men tal med din læge om det også.
Det jeg skriver er kun forsøg på at hjælpe dig lidt videre.
Hilsen Kirsten

En skole for intelligente børn: http://www.mentiqa.dk

Først vil jeg sige jeg bor sammen med drengens far, men de har ikke mange far-søn ting sammen. Og måske er jeg meget beskyttende, det er jeg dog også overfor hans søstre som er helt anderledes. De tør alt det han ikke tør og de er meget populære i skolen både blandt piger og drenge. Og hos hans søstre går alt hen over hovedet på dem. Der er ingen som kan sige noget, der på nogen måder går dem på.
Min dreng er fuldstændig modsat. Jeg er ikke i tvivl om han er intelligent, men tror dog ikke han ligefrem er et geni. Men jeg har undret mig over han kan læse store tal, som han slet ikke har lært endnu. Når jeg er ude og handle og jeg betaler, kan han stå og sige hvor meget jeg skal have igen. Jeg har spurgt ham hvordan han regner det ud, men han siger bare at det er bare noget han ved.
Jeg tror også han egentlig har det fint nok med at lege alene, han har jo slet ikke behov for at have kammerater med hjem. De gange han har haft det, har han flere gange spurgt hvad tid de blev hentet, som om det ikke kunne gå stærkt nok. Han leger også lidt med piger i skolen ind imellem. Og han kan skam også lege og pjatte med drengene, men bare det ikke bliver for vildt. Problemet er at de kalder ham tøsedreng og den slags, og at han tager det meget nært.
I det hele taget tager han alt hvad der bliver sagt alvorligt. Man skal aldrig skælde ham ud, for han lytter til hvad man siger. Det er ikke ensbetydende med at han altid gør hvad man siger, men han lytter og tager stilling. Lærerne i skolen har sagt at han bruger ord og sætninger som de slet ikke er vant til fra børn i den alder. De siger han er god til at formulere sig og altid kan finde gode argumenter når han er uenig med lærerne.
Så egentlig er det største problem nok at han tager det så nært når andre driller eller kalder ham øgenavne.

Lyder din søn som om han er -
Og det er da helt naturligt, vi er ikke alle ens, bare fordi der er flere af vildbasserne -
Generelt er der flere vildbasser i dag, og derfor har man nemt ved at vurderer DET som det mest "normale" -
Din dreng følger fagligt godt med, lytter til det du siger til ham, selvom han helst vil sidde alene med sine sysler.
Så på mig virker det ikke som om du har grund til bekymring, for beskrivelsen af ham lyder ikke som om han lukker af for andre mennesker -
Det er vigtigt at der også er plads til persontyper som ham, og prøv at lade være med at sammenligne ham med andre, men hold øje med om han trives - er glad og harmonisk -
Desuden kan det være at han bare venter nogle år med at begynde at sprælle og være mere udfarende.
Så mit råd : lad ham gro i fred uden at han mærker din bekymring ( børn mærker sådan noget, uanset, hvor meget vi tror, vi skjuler det )
Se hans væremåde som et potentiale og værdier -
Han er ikke som flertallet, og hvad så -
Det var Einstein heller ikke :-)
Glæd dig over din dejlige følsomme og tænksomme dreng -
Mvh. guller

Kære triste mor
Som jeg ser det kan du ikke løse nogle problemer ved at prøve at gøre din søn lidt mere drenget. Din søn er som han er, og det må du bakke op omkring. At han så bliver drillet af de andre drenge er absolut urimeligt og dér må du have en dialog igang med lærerene på skolen. De må være med til at skabe respekt om at man skal have lov at være anderledes og at mennesker som din søn formodentlig vil bidrage meget til vores samfund netop fordi han ikke er som alle andre. Det vil måske også hjælpe din søn at vide dette. Han går under alle omstændigheder nok en lidt hård tid i møde for i den alder er det aldrig sjovt at være anderledes. Men han får brug for selvtillid og støtte til bare at være sig selv.
Jeg tror at de meddebatører der foreslår at din søn måske er mere intelligent end gennemsnittet har ret. Hvis din søn viser interesse for det kan du jo tage kontakt til Mensa, måske vil han have glæde af at møde ligesindende dér.
Med venlig hilsen
Mette

Egentlig synes jeg jo ikke han bør ændre sig bare for at ligne flertallet. Men problemet er at det går ham så meget på hvad de andre siger om ham. Hvis han bare var ligeglad med deres bemærkninger, ville der egentlig ikke være noget problem.
Han har det jo faktisk godt med at være alene når han kommer fra skole. Og i skolen kan han som den eneste bedre lide timerne end frikvartererne. Han spørger tit om man SKAL holde pauser, for ellers var han helst fri. Nogle gange kan lærerne heller ikke få ham ud af klassen når de har fri, fordi han lige vil være færdig med det han er i gang med.
Men hvis han selv opsøger de andre drenge i pauserne og vil spille f.eks. bordtennes el.lign. siger de med det samme, at det kan han jo alligevel ikke finde ud af. Han er meget nærtagende og det er nok svært at få de andre drenge til at tage så meget hensyn til det i den alder de har.

hejsa jeg har en synshandicappet dreng der også kan være forsigtig, det handler hvist om at du lader ham få alene tid sammen med sin far og ikke over beskytter ham ,men når din dreng får lyst til at gøre noget lige gyldigt hvad du syntes om det skal han have lov at afprøve det.Jeg tror det ville være sundt for ham med en masse alene tid med sin far.Min fam.vil gerne begrænse min søn pga.hans handicap men jeg vil have han føler op og ned ture ved at prøve ting det kan godt være hårdt men han skal bare ha en mand at snakke med under processerne, sig til din mand han skal ta* lidt over.
Ja min søn går på privat skole fordi jeg ikke bryder mig om tilbudene i folkeskolen når man har brug for noget særligt.
jeg syntes det ville være en god ide for din søn du fandt en privat skole for mere intligente børn ,jeg har det sådan min søn er alle pengene værd jeg ejer.så om det koster hmm sådan er livet.
og jeg har såment ikke særligt mange penge men det handler om at priotere.
Jeg har aldrig haft et tæt forhold til min far og gud hvor har jeg manglet det som barn & voksen,
lad din mand ta over og forsøg at træde kraftigt til side lad dem selv finde ud af det sammen.
Men ta selvfølgelig en snak med din mand om det først ,at det er det du tænker skal ske .
min søn er også intilligent men har også svært ved at lege med andre men d pga. synet der kan han feks ikke så let være med tilbold spil men han prøver ,men skolen hjælper også med at der foregår lege han kan være med til.
det er hvad jeg tænker om din situation

spørg:syntes du det kan blive for vildt der "drenge gør" ??? hvis Ja så er det et problem
som har påvirket din dreng igennem tiden ,BØRN MÅ GERNE LARME ,ta;din søn med ud og lave skøre ting sammen med ham.lav en leg hvor i råber og kaster med sten el noget . Prøv at lave brydning med din dreng. lav vand kamp .odl.lad det være dig der starter lidt forsigt med at drille. opmunter ham til at gøre gengæld, måske hjælper det ham , ja og så involdver hans far i samværet.
sig til faren han må ta sig sammen for hans søn har brug for ham og lad dem så have lov til at gøre hvad de har lyst til ,og blend dig uden om deres . Jeg forsøger at hjælpe det er ikke for at gøre dig forkert eller noget.(p.s. jeg staver a h t.]

rejser meget, så det er begrænset hvor meget tid de kan tilbringe sammen.
Det er heller ikke fordi min søn ikke må larme eller lege vildt - det ligger bare ikke til ham at gøre det.
Hans søstre er de rene akrobater, mens han er den stille type. Og egentlig synes jeg også han bør have lov til at have det sådan. Det er åbenbart meget unormalt med en dreng der ikke spiller fodbold - sådan oplever jeg det. Men han er slet ikke meget for boldspil.
Han elsker at sidde og løse opgaver, men alligevel tror jeg ikke han er et emne for mensa. Problemet er nok, at andre har svært ved at forstå ham. OG at han tager alt hvad de andre børn siger om ham så nært.

snak med mensa om de mener det ville være smart at anbringe hamskole mæssigt hos dem????????????

den måde du beskriver din søn på/og hans være måde ... har jeg selv prøvet med min kærste.s lillebroder han vil kun lave sit hjemme arbejde ikke spille fodboldt eller kravle i træer han spilled skak og virked lidt som en nørdt ( ikke ondt ment) da jeg så mødte min kærste var han sådan han var på det tidspunkt 9 år. jeg tog han under min vinge spilled fodboldt med han gav han nogen hårde taglinger ved det lyder hårdt men det var det ikke.. samtidig viste ham at man ikke skal være bange for at få knubs og selv om man får lidt knubs kan man ha det sjovt... han opned sig mere og mere begyndte til sidst til at se fodboldt i fjernsynet og vi spilled hver dag det hjalp ham meget idag er han 14 år elsker at spille fodboldt og det lidt mere vilde .. så aktiver ham ( og når jeg skriver jeg fælede ham i fodboldt var det ikke på den vilde måde men lidt🙂 så min råd til dig / jer ... hvis ham hvad en dreng laver selv en rod af en dreng kan godt passe sit skolearbejde spille skak osv selv om man aktivere det på den lidt hårde måde .. måske skal han hjælpe sin fare med hjemme arbejdet så som lære at bruge en hammer osv mhv killerfluffy

Ja, undskyld mig, men det gør han altså!
Der er et par ting, der falder mig ind. Jeg tænker, at skolen burde handle mere aktivt i fh.t. at få klassen til at fungere som helhed. Lærerne kan jo sagtens tilrettelægge nogle aktiviteter, hvor din dreng får lov at excellere og være lidt i rampelyset - og derved kan både han og de andre opleve, at det, han har at tilbyde, også er godt.
Ellers kan du anmode skolen om, at han testes ved PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Det er dem, der skal indstille til det. Formålet er selvfølgelig at afklare, hvordan han støttes bedst muligt til at udvikle sine sociale kompetencer, og om han i det hele taget har det rette skoletilbud.
Jeg ved, at nogle forældre til følsomme børn har haft godt udbytte af Rudolf Steiner-skolerne.
I en anden debat var der i øvrigt en, der anbefalede denne bog: "Et hurra-barn – Et barns selvværdsfølelse og hvordan man opbygger den" af Barbara Reider. Jeg kender den ikke, men den lyder god - og skulle være letlæst. Måske den kan hjælpe?
Alt det bedste -
McMe

Hej
Jeg tror at du skal tænke på at hvis din dreng altid har leget stille lege så vil det tage noget tid med at lære de mere "voldsome" lege at kende.Du skulle måske overveje om han skulle gå til noget lidt voldsomere end legobygning i sin fritid, nu er vi jo ikke alle skabt til at spille fodbold, men der er også andre ting ude i verden.
Prøv at tale med skolen om, ikke de vil snakke med klassen om at vi alle er forskelige så begrebet tøsedreng findes ikke!
Endelig vil jeg tilføje, at du/i skal passe på med ikke at holde jeres søn tilbage i forhold til de voldsome ting, fordi i er bange for han kommer tilskade.Prøv selv at være lidt tossede og klatre med ham.
Go' sommer

problem du har så udmærket...
Jeg har selv en af de drenge som du beskriver :-)
Han er nu meget tæt på at blive 18 år og han har klaret sig godt...
Han var ikke noget mensa barn, han var simpelthen en dreng der heller ville sidde stille og lege med sine klodser eller noget andet, han var tit på sit værelse og det virkede som om han søgte ro, jeg har prøvet at starte ham op til fodbold og croos og alverdens drenge sport..
Og lige lidt hjalp det, en af de ting du skriver er at dine piger er akrobater og helt anderledes det er min drengs lillebror også, jeg har sågar oplevet fra skolens side at de sad med åben mund og polypper da de fandt ud af at de to var brødre.
Man skal passe meget på ALDRIG at sammenligne de søskende der er så forskellige, lige siden mine drenge har været små har jeg aldrig tvivlet på at de ville være meget forskellige i livet.
Og det skal de have lov til, min den stille og tænksomme dreng er idag velfungerende og igang med uddanelse, men der er ingen tvivl om at det er hårdt for de stille drenge som ikke gider de vilde drenge lege.
Men man kan ikke tvinge dem til at blive "almindelige drenge"
Hvad ang kammerater så har det altid været sådan at min dreng har haft en god kammerat. Og det har været nok for ham, men tilgengæld så har det altid været sådan at når han feks er flyttet, så kom der en ny bedste kammerat, (underligt nok næsten altid den mest larmende og urolige dreng i feks klassen) ..
Hvad der sommetider kan slå mig så er det at min mindste dreng som er en populære og aktive dreng ( dreng med meget stort D) tit skifter kammerater ud så holder den stille dreng fast ved kammerater.. Jeg er flyttet tre gange og han har været på efterskole, samtlige venskaber han har knyttet her har holdt helt op til den alder han har nu.. Og han ser stadig sin kammerat fra 2 klasse som nu bor i den anden ende af landet, og det må da siges at være et venskab der holder ikk? :-)
Det at være den stille dreng kan være hårdt, i de større årgange i skolen kan de tit komme ud for mobbning, da min dreng havde fået tæv nok, blev jeg enig med ham om at han skulle starte til selvforsvar og det gav ham en autoritet og selvtillid som gjorde at ingen længer havde lysten til at mobbe og slå, så det er klart noget jeg kan anbefale..
Jeg tror ikke at din dreng er så ualmindelig, og der skal være plads til de stille drenge lige som der skal være plads til de vilde piger :-)
Så held og lykke med ham .. Han er som han er og det er ikke vores opgave som forældre at lave om på dem, men at vejlede dem :-)

Det er dejligt at høre din søn er på samme måde, og har det fint i dag. Det jeg er mest bange for, er nok om min søns selvværd vil tage skade. Jeg tror heller ikke han er et mensa-emne, men han ligger nok i den bedre ende af "normal-intelligensen".
Det var ikke for at sammenligne ham med hans søskende, jeg skrev det om søstrene. Det var ment som svar på, at det ikke var fordi han ikke måtte larme - det må han selvfølgelig hvis han vil. Men han har andre interesser. Jeg har også prøvet at melde ham til forskellige "drenge-ting", men det fanger ikke hans interesse.
Jeg fik en teenager til at komme og spille fodbold med ham - med det resultat at mine piger nu spiller fodbold.

Det er skam ikke os, der holder ham tilbage. Det er ham selv der vurderer ting kan være for farlige og man kan komme til skade, og så har han ikke lyst til at prøve. Han har gået til svømning og springgymnastik, men ingen af delene havde han lyst til at fortsætte med. Vi har talt om fodbold, men det siger ham overhovedet intet. Og han går i en rigtig fodhold-tosset klasse. Som jeg skrev i et andet indlæg, fik vi en teenager til at komme og spille fodbold med ham, men det endte med det var hans søstre som blev bidt af sporten.

du er da bare GULD værd! Tak for dit skønne indlæg, som virkelig varmede mig - og det trængte jeg virkelig til. Har selv to piger som ikke er som de "normale" piger af i dag. Men som du så rigtigt skriver: der skal OGSÅ være plads til dem. Hvor har jeg dog tit været direkte fortvivlet, når de ikke opførte sig "lige som de andre" - istedet for at sætte pris på deres forskelligheder.
Den ene pige (12 år) sagde forleden til mig (efter at en pige fra klassen havde sagt til hende, at hun burde være noget mere "vild" - ligesom os andre): "jamen jeg er jo i skole for at lære noget, ikke for at lave ballade".
Nej, nemt er det ikke altid for de mere stille børn.
Men endnu engang TAK for dit dejlige menneskesyn.

at din dejlige dreng muligvis kunne havde en eller anden form for autisme?

Jeg orker næsten ikke at læse alle indlæggene...har selvfølgelig læst lidt...men du skal bare vide du er slet ikke alene i verden om alle de problemer.
Min søn er der også! Jeg har hjemmeundervist ham det sidste år, fordi der simpelthen ikke findes en skole til ham...det er så svært at finde ud af den jungle der
men her er nogle meget nyttige links. Under LINKS på NLD-gruppens site er der henvisninger til alle mulige foreninger...men i NLD-gruppen har de stort set hørt ALT...og jeg har været medlem...sågare bestyrelsesmedlem af denne gruppe, men NLD, var nu ikke min søns handicap. Ikke desto mindre har jeg aldrig været i kontakt med mere hjælpsomme og dygtige mennesker som virkelig arbejder for det der betyder noget i den sag...nemlig solskin og plads til ungerne!
http://www.nld-gruppen.dk/
Desuden læs lidt om forskellige "dys'er" http://www.dys.dk/
Denne psykolog kan på SÅ mange måder enten rådgive eller udredde jeres barn helt fænomenalt!
Jeg ønsker med al mulig varme fra bunden af min sjæl held og lykke på den vej...for den er lang og sej. Der er EEN ting, der er det aller, aller, aller vigtigste: Du må ALDRIG miste troen på din egen intuition...når det gælder dit barn...så er DIN fornemmelse rigtig, og dit barns redningline!
Halfevil333

Hej!
Jeg er nysgerrig efter om dette først startede efter han kom i skole? Hvordan var han tidligere?
Jeg ville kun være meget bekymret, hvis der inden for kort tid er sket en ændring i hans opførsel!
Der er drenge der bare er mere rolige og eftertænksomme. Det er selvfølgelig synd, hvis han føler sig ensom! Må ske kan han gå til noget mere roligt efter skole...
Held og lykke!

Tusind tak for dit svar. Jeg har kigget på de link du har sendt, men tror altså ikke min søn passer ind nogen af stederne - ligesom jeg heller ikke mener han hører til under mensa.
Han er alt andet end non-verbal, faktisk taler han som et vandfald. Men kan også lytte - heldigvis.
Egentlig er han nok indenfor det "normale", han er blot mere forsigtig end drenge normalt er. Han kaster sig ikke bare ud i halsbrækkende ting, han overvejer hvad der kan ske hvis man gør sådan og sådan - og vurderer som regel at det er for farligt for ham at prøve. Han trives jo også godt nok, når han får lov til at være som han er.
Problemet er, at det går ham så meget på når de andre drenge kalder ham tøsedreng og siger han ikke kan løbe stærkt osv.

var han også en rolig dreng. Men i børnehaven gik det hele ikke op i fodbold, derfor skilte han sig ikke ud fra flokken der......

Jeg tillader mig at citere, da jeg anser det for meget vigtigt at du ikke misforstår. Jeg tro nok asmtlige de unger i NLD-gruppen snakker som vandfald. Der er bare mange måder at gøre det på. Jeg vil bede dig lade være at afvise før du helt ved hvad det er vi snakker om.
Vil gerne fortælle lidt mere om NLD. Den verbale arbejdshukommelse, betyder faktisk i almindelig tale korttidshukomelsen. Der hvro man holder samtale, ativiteter, omgivelser, nutid levende. NLD børn kan ikke overskue sociale sammenhænge for der sker som regel alt for meget, og de magter ikke at overskue skift i samtaleemner, fortolke ansigtsudtryk, forstå ironi eller underfotåethed osv.
Men læs lidt mere her:
Hvad er NLD?
NLD - ligger diagnostisk midt mellem DAMP og Aspergers Syndrom.
NLD er et neurologisk syndrom, som kendetegnes af en række stærke sider - og en række vanskeligheder/svage sider.
De stærke sider kan bestå i, at børnene kan lære at tale meget tidligt og ofte udvikler et meget omfattende ordforråd. Barnet kan være utroligt god til ”udenadslære”, kan være meget detaljeorienteret og kan evt. lære at læse meget tidligt, og kan udvikle virkeligt gode stavekundskaber. Oveni har NLD-ramte oftest evnen til at udtrykke sig meget velformuleret og har gode auditive evner.
Der er fire generelle områder, som vanskelighederne viser sig på:
Motoriske vanskeligheder (koordinationsevne, balance-evne, finmotorik)

Visio-spatioale vanskeligheder (rum-retningessans, visualiseringsevne, organisation)

Social-kognitive vanskeligheder (empatiforstyrrelse, vanskeligheder med at forstå nonverbale signaler, vanskeligheder med at navigere socialt)

Sensoriske vanskeligheder (stærk følsomhed overfor sansepåvirkninger, berøring, lyde, lys, lugte o.s.v.)
Vanskelighederne viser sig ikke på det sproglige område, d.v.s. at børnene har et alderssvarende, men måske et pudsigt, sprog.
I den nyere forskning beskrives NLD som en markant forskel mellem den sproglige og den visuelle evne, hvor den sproglige IQ er normal (eller højere), og hvor den visuelle IQ er lavere.
Sammenlagt påvirker vanskelighederne børnenes evne til at forstå konsekvenser, bedømme, planlægge, igangsætte og prioritere. Rækkefølgefornemmelsen vil være påvirket, ligesom motorik, impulskontrol og selvmonitorering og -regulering, perception, problemløsning, målrettethed. Børnene tænker meget konkret, d.v.s. opfatter mange ting meget bogstaveligt.
Hvad betyder det i dagligdagen?
Vi har nok ikke de allerstørste problemer på hjemmefronten, fordi børnenes nok største vanskeligheder består i at navigere socialt blandt jævnaldrende. Vi slås heller ikke med f.eks. hyperaktivitet i samme grad som familier der er ramt af AD/HD, men vi har nogle lidt andre udfordringer i hverdagen.
At være forældre til et barn med NLD betyder utroligt mange glæder og overraskelser, nogen sorg og en del bekymringer og frustrationer.
De fleste børn med kognitive vanskeligheder bliver fanget i tide, især hvis børnenes sprogudvikling ikke følger ”bogen”. Men man kan hverken se eller høre på NLD’ere, at de er ”noget galt”. Mange NLD’ere bliver sent - eller aldrig diagnosticeret - og kan risikere at leve i dyb frustration over at de ikke bare kan ”tage sig sammen” - når nu de er så intelligente.
Børn med NLD bliver nemlig tit opfattet som super-kvikke, fordi de oftest lærer at tale tidligt - og oftest er meget korrekte og gammelkloge at høre på. De færreste mistænker et velformuleret barn for at have et handicap. Og et barn der kan læse før det kommer i skole plejer heller ikke at få nogen alarmklokker til at ringe. Mest uheldigt er det, at omgivelserne kommer til at stille krav til børnene som de ikke har en fair chance for at honorere. For familierne er det svært at få omgivelserne til at forstå, at der overhovedet er ”noget galt” med barnet.
Det er svært, for andre, at tale tilbage til børnene, på en måde som de kan forstå. Man skal vide, at de godt kan tale som små voksne - men forstår på samme niveau som deres jævnaldrende. Det kan godt være lidt som at gå på line - med sko på kun den ene fod.
En anden ting, som børnene har utroligt svært ved, er pillearbejde, f.eks. at binde snørebånd, knappe små knapper - og især at skrive. På grund af evt. nedsat evne til at visualisere og automatisere (håndskrift er en automatiseret funktion - ligesom at gå og cykle) - og dårlig finmotorik - er dét at skrive i hånden et mareridt. Ikke meningsgivende symboler (som bogstaver og tal jo er) er svære at gengive - de bliver tegnet og ikke skrevet. Tegning og puslespil kræver visio-spatiale (rumlige) evner - og dem har børn med NLD vanskeligheder med. På grund af nedsat balance-evne kan sådan noget som at cykle tage årevis at lære… og på grund af de visio-spatiale (rumlige) vanskeligheder, vil orienteringsløb være en katastrofal opgave, at sende en børn med NLD alene ud på.
En ting der kan være meget forvirrende for folk der ikke kender til NLD - er den bogstavelige tolkning af det der bliver sagt. Børnene forstår alting meget konkret, og forstår ikke hentydninger, dobbeltbetydninger, tonefald, sarkasme og ironi. Børnene kan heller ikke forstå, når man griner med dem… og ikke ad dem. Børnene har svært ved at se og forstå mimik og kropssprog - og kan selv virke amimiske. Jo større børnene bliver, jo tydeligere bliver det, at der er ”et-eller-andet” der er anderledes ved barnet. Det falder udenfor… og barnet mærker det tydeligt selv. Børn med NLD er oftest meget kontaktsøgende - og kan være meget tillidsfulde og naive, men kontakten lykkes ikke altid så godt, fordi alle de nonverbale signaler ikke opfattes ordentligt. Børn med NLD kan blive præget af utryghed, depressioner og angst, hvis de ikke mødes, forstås og hjælpes.
Hvad kan der gøres?
Først og fremmest skal omgivelserne have forståelse for børnenes vanskeligheder - og børnene har stor gavn af at blive støttet i at strukturere dagen - både verbalt og visuelt. Man anbefaler at børn med NLD skoleplaceres i normal-klasser, fordi de oftest adapterer adfærd (kopierer opførsel fra rollemodeller). Man anbefaler at der stilles færre krav til skriftlige produktioner - og børnene skal støttes massivt i fag som er særligt vanskelige (f.eks. matematik) - samt i ustrukturerede og sociale sammenhænge (f.eks. frikvarterer o. lign.)
Børn med NLD anstrenger sig enormt for at gøre alting fuldstændigt rigtigt - eller ligefrem perfekt. De har - ligesom andre børn med kognitive vanskeligheder - brug for pusterum… et fristed… et sted hvor de er elsket betingelsesløst, og hvor de ikke mærker deres vanskeligheder. Det sted kan ikke være hjemmet, fordi forældrene (uanset hvor højt de elsker og forstår deres børn) altid vil have en opdragende rolle og helst skal være dem der er bedst til at rumme børnenes frustrationer. Men f.eks. kan bedsteforældre fint fungere som børnenes fristed - dér hvor der ikke stilles store krav og forventninger, dér hvor de bekræftes i de ting som de er gode til… der hvor de er elskede og ”rigtige” - uanset hvor forkerte de kan føle sig andre steder…
Endeligt bør omgivelserne støtte forældrene til et barn med NLD. Forældrene vil have brug for at tale om deres bekymringer, som kan være ganske store. Mange forældre bekymrer sig især om, hvordan barnet skal klare sig som ung og voksen, om barnet kommer ud i kriminalitet eller stofmisbrug, om barnet får depressioner m.m.
Forsikringer om at "det går over.." eller "du er nok bare for overbeskyttende, barnet fejler jo ikke spor..." har desværre ikke den trøstende effekt, som man måske håber. Tvært om, vil forældrene føle, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorligt.
Statistikken viser, at der er al mulig grund til at tage forældrenes bekymringer alvorlig; 66% af børn med NLD som ikke hjælpes rigtigt, udvikler depression og angst, især fra puberteten og fremefter.

Jeg har læst dit indlæg grundigt nu, og det er interessant læsning, men jeg synes stadig ikke min søn passer ind her.
Hele klassen er blevet testet (nu kan jeg ikke huske testen - noget med psykologisk rådgivnings.....). Men her var intet unormalt ved ham.
På de punkter hvor jeg synes han slet ikke passer ind i beskrivelsen af NLD er bl.a.:
Hans tale. Han talte ikke tidligt, men var hurtig til at forstå kollektive beskeder. Han kan sagtens fatte ironi og sarkasme og bruger det selv.
Hans finmotorik er rigtig god. Allerede i børnehaven holdt han rigtigt på en blyant når han tegnede. Han elskede at lægge puslespil i børnehaven. Pædagogerne i børnehaven sagde hanhavde udpræget organisatorisk talent.
I dag skriver og tegner han meget. Han er specielt god til matematik.
Jeg synes netop han er god til at planlægge, bedømme, prioritere og forstå konsekvenser. Så jeg synes han falder helt udenfor de 4 hovedområder.
Jeg kan heller ikke genkende noget vedr. rumlige vanskeligheder. Jeg ville være helt tryg ved at sende ham på orienteringsløb. Når jeg nogle gange selv er i tvivl om hvilken retning der er den rigtige, spørger jeg altid mine børn. De har alle en virkelig god stedsans - og på det område er han ligesom sine søstre.
Når han endnu ikke cykler, tror jeg heller ikke det har noget med hans balance-evne at gøre. Han vil jo slet ikke prøve. Han vurderer hvad der kan ske og kommer frem til det nok er for farligt, og så er det bedre slet ikke at prøve. Da han gik til springgymnastik var der heller ikke nogen øvelser, hvor man fik mistanke om der var noget galt motorisk.
Så jeg tror han ligger inden for "normal-området", men blot er meget, meget følsom. Han har også stor empati og kommer tit hjem og fortæller om ting han synes er synd for andre. Der kunne jeg godt ønske han var lidt mere robust og ikke tog alting til sig som han gør.

Når det lå mig sådan på sinde at fortælle dig om det, er det fordi der er så mange fortældre der ligesom dig, søger i blinde, og det viser sig at mange af de børns handicaps stammer fra noget der ikke findes beskrivelser for i diagnosesystemet.
Således fandtes der heller ikke en entydig diagnose for min dreng og han falder ikke indefor NLD-gruppens område.
Min dreng blev testet af børne neuropsykolog Bo Hejlskov Jørgensen. Og en sådan test viser hvordan børnenes færdigheder, intelligenser, arbejdshastigheder, bearbejdningshastigheder, motorik, reaktionsmønstre osv. fordeler sig. Det var en udførlig og genial undersøgelse.
Det gav mig et billede af min dreng, som alle andre kunne forholde sig til, men jeg vidste jo godt hvordan det var. Jeg er jo moren. Psykologen satte ord og forståelsessammehænge op i et mønster der beskrev min dreng, men indtil da, havde jeg jo været den eneste med den forståelse.
Den oplevelse er der rigtigt mange mødre der har, og jeg kan forstå på det du skriver, at du har en fornemmelse af dit barn, som andre ikke kan se, eller mærke...eller betegne...men du ved den er der.
Jeg ville med linket til NLD-gruppen give dig en mulighed for at komme i kontakt med andre forældre som deler frustrationer som dine...og det er meget langt fr alle børn i den gruppe som har decideret NLD....der er meget andet der ligner.
NLD-gruppen er optaget som en selvstændig del under autismeforeningen...så der er mange vidende om kompetente mennesker der har haft alle mulige problematikker mellem hænderne.
Du kan ikke som mor stille dit barns diagnose, eller beskrive dit barns tilstand på en måde, der åbner døre, for at han får den støtte han har brug for.
Man er nødt til at have nogel redskaber til at arbejde sammen med det meget store og tunge system det er at få hjælpen.
Det ved de alt om i NLD-gruppen...
Så selvom din søns problemer primært består i motoriske vanskeligheder, så er der alligevel hjælp at hente til dig...du får en masse af vide om hvad, ohvordan du skal gøre, hvor du kan gå hen, hvilke muligheder du har osv.
Og når jeg siger du ikke kan stille dit barns diagnose...så er det måske ikke helt rigigt...for DU kan mærke dit barn. DU ved hvornår han bliver beskrevet rigtigt, og hvornår han bliver beskrevet forkert....du henter hjælp hos dem, der beskriver ham rigtigt...så din fornemmelse for ham er altafgørende...Det at han skal beskrives eller diagnosticeres om du vil...det er et teknisk redskab som primært skal bruges til at åben de døre, I har brug for, for at få den nødvendige hjælp.
Han vil jo altid være unik! ALDRIG som andre...men altid en gave.

Jeg tror du har misforstået mig. Min søns problemer er mere på det følelsesmæssige område. Hans motorik er fin nok - han er bare så forsigtig, at han holder igen hvad grov-motorikken angår. Hans finmotorik er til gengæld virkelig god.
Hvis jeg skal lytte til min egen intuition, så tror jeg han er "normal" (hvad det så end dækker). Det gør bare ondt at se ham blive ked af det, når de andre børn kalder ham øgenavne. Så løsningen ville være, at børnene talte pænt til hinanden, men så enkelt kan det jo desværre ikke løses....
Når de har idræt fortæller de ham også han løber for langsomt. Han siger det er klart han ikke kan løbe ligeså hurtigt som dem med de lange ben (han er ikke særlig stor - det ligger til familien). Men selv om han godt kan se årsagen til han ikke løber ligeså stærkt som de andre, så sårer bemærkningerne ham alligevel. Der ville jeg ønske han kunne lade være med at tage det så nært.

Du er jo moren. Du ved hvad du skal gå efter. Og jeg kan jo ikke forstå så meget af jeres hverdag, og situation, andet end ud fra det du beskriver.
Jeg forstår at han er et meget begavet barn...og jeg tror...min fornemmelse siger mig, at du skal stole på, at det HAN gør...er rigtigt. HAN har jo også selv en indre fornemmelse, af sig selv som han er nødt til at følge...og selv den måske er lidt usædvanlig...så er den ikke forkert! Det er sådan noget aldrig...stol på ham....
Og som du siger, han er normal. Ja, man skal passe utroligt meget på ikke at sygeliggøre alment menneskelige ting! Hvis han ikke kravler i træer...så er det ikke det HAN skal...min knægt kravler i træer...alene, for sig selv...og han bliver siddende deroppe i timevis...det er OGSÅ lidt usædvanligt...men ikke unormalt!
Men han kan ikke huske i sin korttidshukommelse...og af uransaglige årsager kan han godt lagre viden. Han har en kæmpemæssig empati...håndterer ironi så vi andre er ved at DØ af grin...har kan improvisere...hvordan gør han? Det ved vi ikke, og ingen test kan vise hvad han gør...man er bare nødt til at se hans genialitet...og fremdyrke DEN, og så tage hensyn til, at han altså har et handicap på andre områder...Det er ikke et handicap der kan "helbredes"...dvs. den skade han har i hjernen som opstod under fødslen ved iltmangel...den er som den er..men efterhånden, når han ikke skal kæmpe så meget IMOD hele verden fordi der nu efterhånden er blevet plads til ham...sådan som HAN nu en gang er...så udvikler han kompetencer, der kompenserer for hanshandicap. Det har han mulighed for, fordi vi der er omkring ham, har lært at forstå ham.
MEN nu gælder det så skolessytemet...han skal gå i skole...det har han jo rent faktisk ikke gjort i over et år...og han er 12år!!!
Jeg ønsker dig held og lykke med din søgen...jeg kan vist ikke bidrage så meget mere end det jeg har gjort...håber det var brugbart lidt ihvertfald.
Mange hilsner
Halfevil333

Jeg har da fundet ud af at grænsen mellem "normal" og en eller anden diagnose er meget snæver.
Det er selvfølgelig svært at beskrive præcis hvordan ens barn er her. Og så er jeg ikke den bedste til at formulere mig skriftligt, så derfor får jeg måske også formuleret ting forkert.
Når jeg læser dit indlæg synes jeg der er få ting der passer på min søn, men mange ting som ikke passer på ham. Og det er det samme når jeg læser hvad der kendetegner "speciel intelligens" under et indlæg højere oppe i denne debat (linket til en speciel skole). Så måske hører nogle af mensas medlemmer ind i undergrupper under autisme?????
Jeg kender et par der er medlem af mensa, og jeg finder dem i hvert fald dybt mærkelige på mange punkter - selv om de har den høje IQ. Den ene tager f.eks. ting fuldstændig bogstaveligt og kan slet ikke fatte ironi. Samtidig kan hun ikke forstå når hun fornærmer folk - hun siger jo kun sandheden. Evnen til at sætte sig ind i andres følelser og forstå hvordan de opfatter at få sandheden serveret på hendes direkte mådehar hun ikke.
(Forresten klatrede min søn op i et træ i week-enden - og faldt ned.... Men mærkeligt nok har det ikke afskrækket ham, så måske er han ved at tage et nyt skridt)

Hvordan har dit barn det nu?
Er blevet helt nysgerrig, da vi godt kunne bruge det til et anonymt eksempel til en skoleopgave.