Dagpengesats og mindstelønninger
Der er jo altid dem som mener at man skal sætte dagpengesatsen ned for at tvinge folk i arbejde. Det er skruen uden ende. Dagpengesatserne er i højeste grad med til at presse minimumslønningerne op.
I andre lande f.eks. england og frankrig med en del lavere eller ingen offentlig understøttelse må man acceptere lønninger på 25-50 kr. i timen. En ven arbejdede f.eks. i Disneyworld/frankrig sidste år og fik 6000 kr. udbetalt pr. måned. Han og hans kolleger havde dårligt råd til en lille smule sjov. Et værelse i paris og omegn kostede ca. 3500 kr. Den vej ønsker jeg som lønmodtager ikke at vi skal gå her i Danmark.
Hvis posten ikke kan få medarbejdere til den lave løn, så må de jo sætte lønnen op. Ikea har gjort det. Kender en pige på 20 som arbejder til 140 i timen som kassemedarbejder i Ikea.
Men selvfølgelig hvis man aldrig selv har prøvet at stå som ledig og f.eks. er arbejdsgiver eller man kører med karriereklatten så er der jo ikke meget forståelse for at ufaglærte også skal have et job de kan leve af. Et menneskesyn jeg ikke deler, da såvel høj som lav skal have en tålelig tilværelse uden det hele kører over i statsstyret socialisme.
Hvis vi sætter dagpengesatserne ned så er der ikke det samme incitament for at give en høj mindsteløn for arbejdsgiverne.
Indenfor forhandlingsteknik er det et velafprøvet princip at man ser på modpartens bedste alternativ her dagpenge. Sålænge man matcher det eller overgår det en lille smule så kan man lave en aftale.
Med andre ord, hvorfor skulle en arbejdsgiver betale hele 100 kr. i timen, hvis de ved at der er ledige der føler sig presset til at tage et job til 65 kr. i timen, fordi de kun får f.eks. 3000 kr. i understøttelse.
Fagforeningerne kan ikke klare forhandlingerne alene, da folk der er på sultegrænsen bliver desperate nok til at ville acceptere et hvilket som helst tilbud. Og selv om mange er dækket af overenskomst så er der også en stor del af lønmodtagerne som ikke er dækket af sådanne. Det er i højeste grad dem som vil komme til at betale, hvis dagpengesatsen går ned.
Dagpengesatsen er slet ikke fulgt med den almindelige lønudvikling de sidste mange år, men 'kun' med den almindelige prisregulering/inflation.
At mindstelønningerne så stadig kun er en smule højere end dagpengesatsen viser jo tydeligt at dagpengesats og mindstelønninger følges ad.
Man kan jo altid indvende at det ikke er rentabelt for postvæsenet at sætte lønnen op, men det er ikke rigtigt. Folk skal have deres post, så det er et spørgsmål om at tilpasse avancer og pris på deres service.
Andre brancher der ikke vil kunne overleve fordi deres produkter ikke vil blive efterspurgt, hvis de sætter prisen op fordi de er tvunget til at give bedre lønninger må så konstatere de er udkonkurrede, fordi deres forretning ikke er rentabel. Vi har f.eks. ikke så mange syersker og værftsarbejdere mere, da disse branhcer overvejende er flyttet til udlandet.
Det økonomisk bedste for samfundet er at vi hele tiden får presset lønningerne op i stedet for at satse på virksomheder som kun kan køre med lav løn. Indtil videre har den strategi gjort Danmark til et ret velhavende samfund.
En anden god effekt af høje lønninger at at det presser arbejdsgiverne til at få det bedste ud af medarbejderne. Hvis du har 3 medarbejdere rendende til 40 kr. i timen, så er man jo lidt mere ligeglad med om arbejdet bliver udført effektivt. 3 medarbejdere til 120 kr. i timen medfører et langt større pres om produktivitet.
I forhold til de mindst produktive borgere så er det høje lønninger et problem, da ikke alle er selv 100 kr. værd i timen for nogen arbejdsgivere. Men de vil altid ryge bagerst i bunken under alle omstændigheder, så selv om man sætter mindstelønningerne ned så tager man jo altid den raske og friske før den nedslidte.
Noget helt andet er så om vi ville trives bedre, hvis lønningerne var lavere, fordi forventningspresset ville være tilsvarende lavere.
I andre lande f.eks. england og frankrig med en del lavere eller ingen offentlig understøttelse må man acceptere lønninger på 25-50 kr. i timen. En ven arbejdede f.eks. i Disneyworld/frankrig sidste år og fik 6000 kr. udbetalt pr. måned. Han og hans kolleger havde dårligt råd til en lille smule sjov. Et værelse i paris og omegn kostede ca. 3500 kr. Den vej ønsker jeg som lønmodtager ikke at vi skal gå her i Danmark.
Hvis posten ikke kan få medarbejdere til den lave løn, så må de jo sætte lønnen op. Ikea har gjort det. Kender en pige på 20 som arbejder til 140 i timen som kassemedarbejder i Ikea.
Men selvfølgelig hvis man aldrig selv har prøvet at stå som ledig og f.eks. er arbejdsgiver eller man kører med karriereklatten så er der jo ikke meget forståelse for at ufaglærte også skal have et job de kan leve af. Et menneskesyn jeg ikke deler, da såvel høj som lav skal have en tålelig tilværelse uden det hele kører over i statsstyret socialisme.
Hvis vi sætter dagpengesatserne ned så er der ikke det samme incitament for at give en høj mindsteløn for arbejdsgiverne.
Indenfor forhandlingsteknik er det et velafprøvet princip at man ser på modpartens bedste alternativ her dagpenge. Sålænge man matcher det eller overgår det en lille smule så kan man lave en aftale.
Med andre ord, hvorfor skulle en arbejdsgiver betale hele 100 kr. i timen, hvis de ved at der er ledige der føler sig presset til at tage et job til 65 kr. i timen, fordi de kun får f.eks. 3000 kr. i understøttelse.
Fagforeningerne kan ikke klare forhandlingerne alene, da folk der er på sultegrænsen bliver desperate nok til at ville acceptere et hvilket som helst tilbud. Og selv om mange er dækket af overenskomst så er der også en stor del af lønmodtagerne som ikke er dækket af sådanne. Det er i højeste grad dem som vil komme til at betale, hvis dagpengesatsen går ned.
Dagpengesatsen er slet ikke fulgt med den almindelige lønudvikling de sidste mange år, men 'kun' med den almindelige prisregulering/inflation.
At mindstelønningerne så stadig kun er en smule højere end dagpengesatsen viser jo tydeligt at dagpengesats og mindstelønninger følges ad.
Man kan jo altid indvende at det ikke er rentabelt for postvæsenet at sætte lønnen op, men det er ikke rigtigt. Folk skal have deres post, så det er et spørgsmål om at tilpasse avancer og pris på deres service.
Andre brancher der ikke vil kunne overleve fordi deres produkter ikke vil blive efterspurgt, hvis de sætter prisen op fordi de er tvunget til at give bedre lønninger må så konstatere de er udkonkurrede, fordi deres forretning ikke er rentabel. Vi har f.eks. ikke så mange syersker og værftsarbejdere mere, da disse branhcer overvejende er flyttet til udlandet.
Det økonomisk bedste for samfundet er at vi hele tiden får presset lønningerne op i stedet for at satse på virksomheder som kun kan køre med lav løn. Indtil videre har den strategi gjort Danmark til et ret velhavende samfund.
En anden god effekt af høje lønninger at at det presser arbejdsgiverne til at få det bedste ud af medarbejderne. Hvis du har 3 medarbejdere rendende til 40 kr. i timen, så er man jo lidt mere ligeglad med om arbejdet bliver udført effektivt. 3 medarbejdere til 120 kr. i timen medfører et langt større pres om produktivitet.
I forhold til de mindst produktive borgere så er det høje lønninger et problem, da ikke alle er selv 100 kr. værd i timen for nogen arbejdsgivere. Men de vil altid ryge bagerst i bunken under alle omstændigheder, så selv om man sætter mindstelønningerne ned så tager man jo altid den raske og friske før den nedslidte.
Noget helt andet er så om vi ville trives bedre, hvis lønningerne var lavere, fordi forventningspresset ville være tilsvarende lavere.