Hvordan kan jeg være så blind og naiv?

Kære Sofie,
Det er nok meget indlysende, jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i det mere.
Jeg har kendt en mand i snart 3 år, i al den tid har han haft kæreste på, og jeg ved udemærket godt, at det vi har gang i slet ikke er ok, men har meget svært ved at give slip.
For et par år siden, gav jeg ham valget om at vælge enten hende eller mig. Han var et år om at beslutte sig, men han valgte til sidst at blive hos hende. Det respekterede jeg selvfølgelig, hun må jo have noget jeg ikke kan give ham. Jeg bad ham om at ikke kontakte mig, da jeg ikke ville have noget med ham at gøre. Det gik et halvt år, så skrev han til mig, at han savnede mig. Nu har vi så skrevet sammen i et halvt år, men jeg har ikke ville se ham. Jeg har stadig mange følelser for ham, så det er meget svært for mig at give slip.
Han har været meget på, at han synes vi skulle ses, evt. tage på nogle ture sammen og lave mange andre ting sammen. Nu har han lige fortalt at de er blevet gravide, ved et uheld sagde han, men det kan jeg simpelthen ikke tro på, når de har kendt hinanden så længe.
Men summa sumarum, han vil gerne ses og han vil rigtig gerne meget med mig. Jeg afbrød kontakten igen da han havde fortalt at de var gravide. Jeg blev så ked af det, og følte mig så blind og naiv. Han kimede mig ned og bad om jeg ikke nok ville blive ved med at tale med ham.
Nu står jeg i det dilemma. Jeg kan ikke gemme mine følelser og vrede væk, men jeg har rigtig svært ved at give slip. Det gør så ondt at han ikke vil mig men at han stadig ikke kan slippe mig.
Jeg ved formentlig godt hvad dit svar er, det er bare meget rart at blive bekræftet.
Jeg ved bare slet ikke hvad jeg skal stille op, og jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke giver slip, når han tydeligvis er videre.
Hjælpe mig, jeg er ved at blive sindssyg.

Du er hende som holder sig pænt i baggrunden,indtil han pakker dig ud,altså når det passer ham.Hvad vil du med sådan en taber,som ikke kan finde ud af,at holde sig til en pige/dame
af gangen.Glem alt om ham,for det bliver ikke anderledes.At han vil byde sin dame det
dobbeltliv som han lever,kræver sin mand at skjule den slags.En dag vil det blive opdaget,så
er han nok den tybe,som hyler og beder om godt vejr over for hende den anden.Uden han selv ved af det,røber han sig selv med sin opførsel.-Hvordan kan du elske sådan en mand.Du er kun nr 2 for ham,intet andet.Hver du glad for at han blev hos hende den anden,for havde han valgt dig,vil du blive hans næste offer,uden at du selv ville opdage det.Han er den tybe som ikke kan holde sig til en,men gerne have en reserve i baggrunden.
Du har været elskerinde,intet andet.-Ud med ham,for din egen skyld,eller kommer du aldrig videre med dit liv.

Kære Sofie,
Det er nok meget indlysende, jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i det mere.
Jeg har kendt en mand i snart 3 år, i al den tid har han haft kæreste på, og jeg ved udemærket godt, at det vi har gang i slet ikke er ok, men har meget svært ved at give slip.
For et par år siden, gav jeg ham valget om at vælge enten hende eller mig. Han var et år om at beslutte sig, men han valgte til sidst at blive hos hende. Det respekterede jeg selvfølgelig, hun må jo have noget jeg ikke kan give ham. Jeg bad ham om at ikke kontakte mig, da jeg ikke ville have noget med ham at gøre. Det gik et halvt år, så skrev han til mig, at han savnede mig. Nu har vi så skrevet sammen i et halvt år, men jeg har ikke ville se ham. Jeg har stadig mange følelser for ham, så det er meget svært for mig at give slip.
Han har været meget på, at han synes vi skulle ses, evt. tage på nogle ture sammen og lave mange andre ting sammen. Nu har han lige fortalt at de er blevet gravide, ved et uheld sagde han, men det kan jeg simpelthen ikke tro på, når de har kendt hinanden så længe.
Men summa sumarum, han vil gerne ses og han vil rigtig gerne meget med mig. Jeg afbrød kontakten igen da han havde fortalt at de var gravide. Jeg blev så ked af det, og følte mig så blind og naiv. Han kimede mig ned og bad om jeg ikke nok ville blive ved med at tale med ham.
Nu står jeg i det dilemma. Jeg kan ikke gemme mine følelser og vrede væk, men jeg har rigtig svært ved at give slip. Det gør så ondt at han ikke vil mig men at han stadig ikke kan slippe mig.
Jeg ved formentlig godt hvad dit svar er, det er bare meget rart at blive bekræftet.
Jeg ved bare slet ikke hvad jeg skal stille op, og jeg kan ikke forstå hvorfor han ikke giver slip, når han tydeligvis er videre.
Hjælpe mig, jeg er ved at blive sindssyg.

Åh jøsses dog...
Nu giver jeg dig en opsang!
Hvor skulle du egentlig skamme dig, at stille så lave krav til dig selv, at du synes det er helt okay, at du er nederst på nogens liste. Hvad bilder du dig egentlig ind?
Jeg kan så med garanti fortælle dig, at du aldrig vil være mere for ham, end det du allerede har været. En lolitadukke, som han kan knalde/hygge lidt med. Og tro mig. Den eneste grund til, at han inviterer dig ud og gerne vil gøre ting sammen med dig, er kun for at holde på dig, da han ikke vil bruge energi på at lede efter en ny elskerinde. Nej, du er bekvemmelig for ham. For du holder tæt, du er der hver gang han lyner ned i bukserne og så elsker du åbenbart dig selv så lidt, at du gerne vil fortsætte og give mere plads til destruktive følelser, end positiv livsenergi. Hellere en trist lille pige, end en voksen "vibrant" kvinde, der som en selvfølge ikke indleder sig i forhold med gifte og gravide mænd. For det er for nederdrægtigt!
Men du skal lære det, erkende det og virkelig føle det, før du kan give slip, når du er så drevet af dine følelser. Giv lidt mere plads til fornuften. Man siger at de lykkeligste mennesker, er dem der kan holde balance mellem fornuft og følelse. Øv dig lidt i det og ud til højre med ham her. For ham får du aldrig. Det gør ingen - og tro ikke du kan redde ham fra ham selv!!!!

Han vil blæse og have mel i munden, men det vil du tydeligvis ikke. Så spørgsmålet er, hvorvidt du ønsker at leve som du gør, er det tilstrækkeligt for dig, højner det din livskvalitet? Etc. Du får ham højst sandsynligt ikke som den monogame kæreste, du kunne ønske dig.
Smoke

Hej Hej!
Ja, som du siger, så kender du nok godt mit svar. Jeg synes, at du skal slippe ham helt og aldeles. Jeg synes, at alle piger fortjener at få og have en mand, der respekterer dem og kun har lyst til at være sammen med en. Det har han ikke. Selvom at det var et 'uheld' at de blev gravide, så betyder det jo stadig, at de dyrker sex - hvis han var glad for dig, så ville han slet ikke have lyst til at dyrke sex med andre.
Jeg tror, at han bruger dig som lidt 'spænding' i sin ellers kedelige hverdag - når alt er kedeligt med konen, så kan han få lidt spænding og bekræftelse af dig! Hvis du gerne vil have kærlighed og forelskelse, så skal du ikke slå dig til tåls med bare at være spænding og en flugt fra hverdagen.
Overvej et scenarie, hvor du rent faktisk fik ham for dig selv. Før eller siden vil jeres forhold også blive hverdag, og så tror jeg altså, at der ville være ret stor chance for, at han ville søge spænding andre steder. Og pludselig er det dig, der sidder derhjemme og bliver holdt for nar, mens han flirter med en anden.
Ej, jeg synes, at du skal droppe ham. Hvad synes du selv?
Mange hilsner Sofie 🙂