SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Fri debat: Familie & Samliv
11tilføjet af denlykkeligemor
Hvor mange pligter bør en 6 årig have?
Jeg er lidt nysgerrig omkring børn og pligter i hjemmet. Jeg kan nemlig høre at det er meget forskelligt hvor mange pligter børn har. Vi taler om børn på 6 år. Herhjemme skal mine børn gøre følgende:
- Selv sætte ud fra bordet når de har spist
- Selv smide tøj til vask
- selv finde rent tøj til dagen efter
- Rydde op på alle fællesarealer hvor deres ting kan ligge
- Rydde op på egne værelser
- Deltage i almindelig rengøring
- Hjælpe med at lægge vasketøj sammen
- Tømme opvaskemaskine sammen med en voksen
- Deltage i madlavning minimum en gang om ugen
- Hjælpe med støvsugning hver søndag
Nej det får ingen penge for det, men skal deltage som en del af fællesskabet. Hvis 5 mennesker skal kunne eksistere fornuftigt sammen må alle yde sit. Men jeg kan høre mange andre børn ikke skal lave noget eller får ugepenge for at gøre det.
Hvad synes I er rimeligt når man er 6 år?
Mvh.
denlykkeligemor
tilføjet af teenage
fornuftigt!
det er godt at få dem ind i de huslige pligter så tidligt..🙂og som 6årig har man ikke de store udgifter, men lidt lommepenge skader jo ikke.
tilføjet af Mrsslide
pligter
Jeg synes du stiller urimelig krav til, hvad en 6 årig skal lave i hjemmet - hvis han hun skal følge alle dine reglet.....
Skær ned på kravene og lad dem for guds skyld være børn nogle år endnu, så kan du senere begynde at stille dine krav.....mine drenge begyndte først at hjælpe til, da de var omkring 11 år gamle og det har de heldigvis lært rigtig meget af, så de i dag selv kan klare deres husholdning.
tilføjet af harbro
du har fat
i den lange ende.
Der er børnebørn i min familie, der ikke laver en brøkdel af det dine børn laver. Måske kan man diskutere, om det er lidt i overkanten. Jeg håber de får tid til at lege.
Børn bør have pligter og du kommer netop med det bedste af alle argumenter, nemlig, at man hjælper hinanden i en familie.
De aktiviteter du beskriver, har vores egne børn haft. Og der er mange gevinster ved dem, men dem påskønner de først senere i livet.
Det er vigtigt, at I gør tingene sammen.
Er der en eller anden form for belønning?
Det kunne være at I tog dem med i biografen eller en tur i Tivoli.
Og netop ugepengene. Børn har godt af at lære, at vi ikke har et pengetræ ude i haven eller på altanen.
tilføjet af Ossemor!
Detlykkeligebarn!
Kan rigtig godt lide din politik med, at alle skal yde til familien!.. Ingen penge for det man laver. Børn elsker også at deltage i arbejdet; men det skal bestemt ikke være en pligt,de deltager, når de finder overskud til det.
Børn skal lege!.. Det kan være med at tømme opvaskemaskine osv.
Husk! Det er ikke nok at du er lykkelig, dit barn skal også være det.
Barndomme genudsendes jo ikke!..
Et værdsat barn er mere lykkelig end et med sure pligter!..🙂
tilføjet af jetpost
Hvornår
skal de få tid til at være børn??
tilføjet af LouiseM
Lige i overkanten
Jeg synes det er en god idé med pligter til børnene - det er vigtigt at de lærer at bidrage. Men jeg synes din plan er lige i overkanten for en 6 årig.
- Selv sætte ud fra bordet når de har spist ENIG
- Selv smide tøj til vask ENIG
- selv finde rent tøj til dagen efter ENIG
- Rydde op på alle fællesarealer hvor deres ting kan ligge ENIG
- Rydde op på egne værelser I SAMARBJEDE MED EN VOKSEN
- Deltage i almindelig rengøring FOR MEGET
- Hjælpe med at lægge vasketøj sammen FOR MEGET
- Tømme opvaskemaskine sammen med en voksen HVOR TIT? (PRINCIPIELT ENIG)
- Deltage i madlavning minimum en gang om ugen KUN EN GANG OM UGEN
- Hjælpe med støvsugning hver søndag FOR MEGET
Jeg synes som sagt det er godt at lære børn at hjælpe til, men det er vigtigt at være opmærksom på, at fx. oprydning på eget værelse meget nemt kan blive uoverskueligt for en 6 årig. Hvis det foregår sammen med en voksen lærer de hvordan man rydder op, og samtididig lærer at, det ikke er en straf - de lærer at det rent faktisk kan være hyggeligt at rydde op, fordi de får en stund alene med den ene forældre.
Egentlig rengøring og de andre pligter du har liste synes jeg er alt for meget for en 6 årig.
Jeg synes ikke at børn skal have lommepenge for at rydde op på deres eget værelse, men jeg synes det er en god måde at lære dem lidt om pengenes værdi, og de kan jo fx. få lidt lommepenge for at hjælpe til med ting, der ikke har med eget værelse at gøre. På den måde kan de selv købe et Anders And blad eller spare sammen til et stykke legetøj, de brændende ønsker sig 🙂
tilføjet af Farmor!
stedbørn!!
Noget siger mig, at det ikke er dine børn du taler om. Da jeg var barn slog man også børn, for de skulle blive bedre mennesker. Psykiskvold er på ingen måde bedre.Urimelige krav er vold mener jeg.
tilføjet af ossemor!
lommepenge!
Vi har alle brug for penge, det behøver ikke at være linket til husligt arbejde.
Små børn skal have penge for at få et forhold til dem. Det er fint at lære at spare op, mange voksne ville måske komme udenom gældsfælder. hvis de havde lært at spare op.
tilføjet af denlykkeligemor
Vil da lige præcisere...
Altså nu har vi tre 6 årige her i huset (fællesbørn) og det er altså lidt af en opgave bare at holde det nogenlunde pænt. Nu er det jo ikke en arbejdslejr og mine børn har rigelig tid til at lege og være barn i. Men vi er faktisk meget demokratiske og børnene blev spurgt om hvad de gerne ville opnå ved at deltage i pligterne. Svaret var klokkeklart: mere tid med mor og far. Se det får de så på flere måder: når de har hjulpet så er der jo bedre tid til at spille et spil, læse en bog etc. etc. Samtidig når man deltager så får man også mere tid sammen med os. Eks. når vi lægger tøj sammen og på plads så bliver dagens aktiviteter da lige vendt - skoledagen snakkes der om osv.
Vi mener faktisk børn bliver stolte af at deltage meget. Mine unger ved at eks. perler er meget irriterende at støvsuge op for de har selv prøvet. Og de ved hvorfor man ikke slæber store støvler ind for de har prøvet at vaske gulv. Faktisk sætter de en stor ære i de ting de gør og ved at de kan mestre de huslige opgaver. Det giver stor selvtillid og det forplanter sig til eksempelvis deres skolearbejde.
Jeg vil ikke forbinde husligt arbejde med penge af tre grunde: 1) de bor ikke på et hotel men skal tage ansvar for deres eget rod. Dermed kan de også finde deres egne ting. 2) vi voksne får heller ikke penge for de huslige opgaver og endelig 3) de har en stor forståelse af at vi ikke bare har en magisk tryllestav som mor eller far svinger og så ser der ordentligt ud. Og nej penge hænger ikke på æbletræet i baghaven.
Det giver et barn stolthed at være med i en almindelig husholdning. Eksempelvis synes de jo maden smager bedre når de selv har skrællet kartoflerne og gulerødderne....
Mvh.
denlykkeligemor med delykkeligebørn
tilføjet af LouiseM
Fornuftigt
Jeg er enig med dig i meget af det du skriver om børns egen lyst til at deltage og til at lære, at rengøring og oprydning ikke sker af sig selv. Men jeg synes der er stor forskel på at en 6 årig har egentlige pligter og så på at de selv bidrager på frivillig basis.
Det samme gælder opgaver der "byttes" med tid med mor og far. Det er en god idé hvis børnene kan se udbyttet med det samme - fx. hvis de gerne vil spille matador, og får at vide, at mor og far har tid til at spille, når der er støvsuget i stuen. Så vil de felste børn straks finde støvsugeren frem 🙂Hvis "bytteriet" sker som en daglig/ugentlig pligt og samværet med mor of far bare glider ind i det almindelige samvær tror jeg til gengæld ikke de kan se sammenhængen.
Det lyder som om I har fundet en måde der fungerer for jer, og det er jo det vigtigste 😃 Men alt det der med at stoltheden over at støvsuge, skulle forplante sig til selvtillid ved skolearbejdet lyder lidt for meget som taget ud af en bog 😉
tilføjet af mor/bonusmor
sjovt med pligter
Det syntes jeg da at du kører godt :)
jeg har en søn på 2 år og en bonusdatter på 4 år(hun fylder 5 om 2 måneder)
her hedder det sig at man skubber stole ind til bordet når man er færdig og tager sine tallerkner ud( sønnen får hjælp til at bære selvfølgelig)
de skal rydde deres legetøj op( de syntes begge heldigvis det er sjovt)
lægge tøj i vasketøjskurven
og ellers er de velkommen til at hjælpe til med almindelig rengøring,men det er ikke et krav (endnu), min søn elsker at "støvsuge" og hjælpe med at sætte vasketøj over hvor min bonusdatter derimod elsker at tørre støv af :)
de får ikke som sådan lommepenge for det, men som regel for de lidt småpenge i weekenden som de stolt smider ned i deres sparebøsser