Hvordan kan jeg være så glad, når

mit liv er et helvede???!😮
Ved det ikke.
Mine veninder, eller....: Dag jeg gik i børnehave havde jeg mange venner, men da vi begyndte i skole, mistede jeg mange af dem,
i skolen fik jeg så mange veninder, men i 6. klasse, havde de alle flyttet skole, og jeg er meget genert så, har MEGET svært ved at gå hen til en gruppe og sige hej, men selvom de godt vidste det, var der aldrig nogen der kom over til mig.
I starten af 9. klasse, kom der en ny pige i klassen, hun er da også sød og den første der spørger om jeg vil med til fester, men hun har fortalt om hendes fester, og jeg synes de er for vilde for mig.
Men altså følte sku lidt at hun bare udnyttede mig.
Min "bedste" veninde, som jeg har Kent siden første klasse, har jeg ikke set i et år,
Hun skriver aldrig, det er altid mig, og selvom jeg skriver, så er det meget sjældent hun svare.
Vi har ikke været uvenner eller noget, og sidst jeg snakkede i mobil med hende, gik det rigtig godt, men nu har hun også fået en kæreste, så nu har hun endnu mindre tid til at vi kan være sammen.
Havde fødselsdag for noget tid siden, men hun skrev ikke endgang, selvom jeg endda ringede på hendes, og min anden veninde skrev heller ikke endgang.

Min drømmeveninder skulle være sådan:
-Hun må gerne være rigtig sød, og ikke sådan en snop.
-Hun skal kunne lide at sætte hår, elsker at sætte hår(krølle det f. eks.)😉
-Hun må godt havde lidt penge, så vi kan tage på shoppe tur, de veninder jeg har haft indtil videre, har ikke haft nogen penge, så det var meget sjældent vi var ude.
-Hun skal kun lide dyr, især hunde, og natur.
-Hun skal være en der ikke snakker hele tiden, men en der også vil lytte en gang imellem.
-Hun behøver ikke været totalt festglad, jeg er ikke selv så vildt med vilde fester, men kan godt lide sådan nogle hyggelige fester, f. eks. sådan nogle pige aftener, hvor veninder bare hygger helt vildt.
-Hun skal være til at stole på.
-Hun skal ikke være en sportsnørd, men hun må godt være sporty.
-Det gør ikke noget hun har en kæreste, men hun skulle bare kunne give lidt slip.
Mon jeg en dag finder en der er sådan, det forbliver nok en drøm, ligesom alle de andre drømme jeg har. Håber sku ikke min drøm om at arbejde med hunde, forbliver en drøm, for så er der ingen mening med mit liv.
Mine forældre:
Skændes meget, og jeg bliver rigtig ked af det, når de gør det, men min far kan jeg ikke snakke med det om, og når jeg fortæller min mor, hvordan jeg har det, siger hun bare at hun ikke gider at høre på det, men heldigvis vil min mormor, som den eneste, godt lytte.
Skolen: Føller mig svigtet, virkelig svigtet.
I 8. klasse lå jeg middel i fysik, men dag jeg gik ud af folkeskolen (i år), så lå¨jeg på 02, Mystisk at jeg engang fik 12 i fysik, når det er mit hadefag.
Og i biologi lå jeg også middel, men jeg var på 00 dag jeg gik ud,
men vi havde slet ikke biologi i 9. klasse, hmmm hvordan kan man dumpe i et fag man ikke har haft!!?
Jeg kan godt lide at lære, med mindre det er noget der ikke interesser mig, så er det lukket ude, jeg kan bare ikke lære noget jeg ikke finder interessant, men der var mange ting jeg ikke forstod, men det var meget lidt hjælp jeg fik, selvom jeg selv var opsat på at lærer.

Men..., Selvom jeg har det så skidt, og værre end det, (er for træt til at skrive mere)
Så er der noget der hjælper mig, har ingen rigtig hobby og går ikke til noget, men jeg har interesser, og de interesser går jeg meget op i, det er
f. eks. Dyr, hunde, natur, det overnaturlige, stjernetegn, drømmetydning, står på rulleskøjter og om vinteren skøjter jeg, jeg kan godt lide cheerleading, og se film og unge pige f. eks. bring it on og mean girls, være kreativ og male, og en del andet.
Er ikke særlig drengeglad for tiden, vil ikke havde en kæreste lige for tiden, er bange for at han vil svigte mig, vil ikke kun klare det.
Min hund er helt sikket det der liver mig op, uden hende, ville jeg nok være sådan en der fik depressioner, stress og selvmords tanker, men det har jeg heldigvis aldrig haft. Glad for det🙂
Nogen der har prøvet det? Hvordan har du det nu? Er der håb for mig?

Til en grænse, bestemmer du selv hvad der er virkelighed og hvad der forbliver en drøm.. Arbejd og du vil se resultater.

Hej hundepigen!
Allerførst vil jeg sige at jeg føler med dig og at jeg ønsker dig alt mulig held og lykke her i livet. Jeg har selv haft en forbandet svær barndom (nok sværere end dig og de fleste andre). Det hele startede da jeg begyndte i skole, jeg kom i en frygtelig klasse hvor hverdagen for mig var mobning, drillerier og så blev jeg holdt udenfor i slem grad. Jeg fandt dog nogle venner igennem sport og andre fritidsaktiviteter, men da jeg kort tid efter er fyldt 12 år bliver jeg ramt af en alvorlig sjælden sygdom som gør at jeg bliver voldsomt syg og det vil jeg være for livstid. Fra jeg var 12-19 var jeg stort set indlagt hele tiden, både i danmark og i udlandet. De få venner og bekendte jeg havde vendte ALLE ryggen til mig + at da jeg i 7. Klasse prøver at vende tilbage til min forfærdelige klasse blev jeg så voldsomt mobbet og slaet, at jeg i samråd med min læge og forældre valger, at flytte skole. Jeg får en masse GODE og RIGTIGE venner på den nye skole. De veninder jeg fik på den nye skole er stadig den dag idag mine bedste veninder. Nu er jeg fyldt 20 år og jeg er stadig syg og er blevet tilkendt førtidspension. Men jeg har lært at acceptere mit liv. Jeg har en familie som støtter mig 110%. Nogle veninder og bekendte som altid er der for mig, så jeg mangler ikke noget. Min barndom vil jeg aldrig glemme, men man siger jo at tiden ligger alle sår. Jeg har ondt af dig, men ved at fortælle dig min egen historie håber jeg, at du finder ud af at barndomsårene og teenageårene er/kan være svære og harde, at komme igennem for mange. Jeg er ked af at høre at du i det mindste ikke har nogen forældre som viser dig forståelse, støtte og hjælper dig. Hvis det er muligt synes jeg du skal finde en du kan tale tingene igennem med måske din læge eller skolepsykolog eller også ved jeg at der findes noget der hedder børnetelefonen hvor du kan være anonym og hvor der sidder nogen voksne som har overskud til at lytte til børn og unges problemer eller bare hvis de har et spørgsmål. Du kan også prøve at ringe ind til livslinien som er et sted man også kan ringe ind til de hjælper folk som er deprimeret eller bare generelt er træt af deres liv.
Jeg synes at du skal skrotte hende der du kalder "veninde", hvis du spørger mig er hun bestemt ingen veninde. En veninde er en man har tæt kontakt til og som er der for en både i medgang og modgang. Rigtige venner glemmer heller aldrig ens fødselsdag!
Jeg vil anbefale dig, at finde nogen fritidsaktiviteter som interesser dig. På den måde vil du komme ud blandt andre unge og så ville der også være store chancer for at finde RIGTIGE venner.
At høre sine forældre skændes er det værste man som barn kan blive udsat for, man bliver så frygtelig ked af det. Har du prøvet at sige det til dine forældre hvad du føler??
Mens jeg var i min "livskrise" ønskede jeg kun, at komme væk fra alting. Hvis jeg ikke var blevet syg havde jeg taget på efterskole. Har du overvejet enten at tage på efterskole eller højskole?? Dette er jo en perfekt måde at gøre noget mere ud af det boglige og sociale.
Alt mulig held og lykke til dig- ingenting her i livet er umuligt, blot du selv tror på det 🙂
Du må endelig skrive her på debatten, hvis du har nogen spørgsmål eller jeg kan hjælpe dig på nogen måder.
Mvh. Anonyme mig.

tak for det.🙂 Sorry jeg ikke har svaret, men har været på sommerferie, uden net i lidt over to uger, så har ikke haft muligheden.
Lyder til at du har haft det svært.
Er enig i mange af de ting du skriver.
Jeg skulle faktisk havde snakket med en skolepsykolog, men hensyn til min indlæring i skolen, da jeg har svært ved at forstå og huske mange af de ting, (nu kender jeg godt grundet selv, og den er at jeg simpelt hen ikke kan lære om ting der ikke interessere mig, men som sædvanligt lytter de ikke, og så også fordi jeg ikke kan koncentrere mig når mine forældre skændes), men altså det blev aldrig til noget, for skolepsykologen, stoppede, og så kom vi aldrig videre med det.
Vil ikke på efterskole, har det meget svært ved at komme hen til et sted hvor jeg ikke kender nogen.
Men jeg skal snart starte på en 10. klasse, hvor jeg ikke kender nogen, er pisse nervøs, for vi var til et møde, hvor alle de andre piger, kende mindst een af de andre piger, og så sider jeg der som den eneste pige i klassen, der ikke kender nogen, men glæder mig nu alligevel, for jeg er sikke på at den skole er meget bedre end den jeg gik på.🙂

Hej igen!
Jeg håber at du kunne bruge mit svar 🙂
Du kan forresten også prøve at gå ind på hjemmesiden: bornenettet.dk, der er jeg sikker på at du vil kunne blive klogere på dit eget liv og problemer. Jeg synes virkelig du skulle overveje at ringe ind til børnetelefonen på tlf: 116111, det er gratis og du er anonym og ingen vil finde ud af at du har ringet og talt med en lyttende og forstående voksen som jeg er sikker på vil kunne hjælpe dig.
Jeg er altid klar til at svare på spørgsmål.
Anonyme mig.

jeg har det præcis som dig med veninder.. og søger en veninde som du også gør! og går også op i de ting du gør, + jeg går også op i dans, har gået til dans i 4 år 🙂
jeg synes selv jeg er rigtig god til at lytte på andre folks problemer og komme med råd, desværre har det så bare været sådan så nogle piger KUN kom til mig med problemer, så dem gad jeg ikke mere. mange folk mener at jeg ligner den sygeste snob, men jeg er ikke snobbet overhovedet! og jeg er god til at sætte hår, min største drøm er at være frisør/kosmetolog.
hvad hedder du? 😃

TL:DR ved du ikke hvad det betyder så google det.
Jeg nådede dog igennem en ting, din drømme veninde ting, og lad mig give dig et råd.
Lad være med at lave lister over de ting du gerne vil have at andre folk skal være. For sandsynligheden er, at uanset hvor meget du dagdrømmer dig til den perfekte veninde og finder punkter der gør hende god/spændende/venindeagtigt ect. Så vil du aldrig møde en der kommer til at passe på det hele.
De punkter du allerde har sat op er allerede meget uklare, det er i øvrigt som om du siger "hun skal ikke være ..., men må alligvel godt være det",og hvis man går og venter på at den ene der, måske hvis man er superheldig, dukker op som passer på de punkter, så overser man alle de andre dejelige mennesker omkring en.
Måske har du endda brug for en som er helt modsat dig selv, sådan så du får et andet syn på tilværelsen.

det meget gode svar i kommer med der.
"envenindeType", du har jo nok ret, man kan jo ikke få det præcist, som man vil.
Har sagt til min mor at jeg gerne vil have psykolog hjælp, men hun kigger bare mærkeligt på mig. [:|] [:*(]
Det er blevet bedre efter jeg skiftede skole, og her er mange søde mennesker.🙂