hvordan kommer jeg igang igen?

hej
jeg er en ung kvinde der de sidste par år har været igang med flere forskellige uddannelser, intet er gennemført siden jeg blev færdig med handelsskolen i 2000. jeg har ikke længere lyst til at arbejde i butik, på grund af arbejdstiderne og at jeg har barn!
men stadig her 8 år efter har jeg ikke opnået en dyt!! jeg føler mig som en fiasko og at der slet ikke er noget jeg virkelig brænder for.
jeg har haft et hårdt liv, men det er blevet bedre og føler at jeg nu ved hvad livet drejer sig om, måske var jeg længe om at blive voksen?
jeg ved godt at jeg er den eneste der kan ændre min situation og at jeg er mor og skal forsørge mit barn og jeg føler et stort nederlag næsten hver uge fordi jeg ikke kan give mit barn alt det andre forældre kan, jeg tænker på det smarte nye tøj, mp3 afspilleren osv.
jeg aner ikke hvad mit problem er, men det er sådan at jeg ved inde i mit hovede hvordan set skal være og hvad et er der skal gøres, men jeg kan ikke tage mig sammen. er der andre der har stået i samme situation? jeg føler mig ikke doven. bare meget træt og uoplagt!
jeg skal starte på uddannelse HF. til august, men jeg er allerede nu , bange for at droppe ud efter 3-4 mdr. hvordan forbereder jeg mig på at gennemføre og hvordan tackler jeg bedst min sociale angst, den har jeg udviklet over mange år, er i behandling!
håber på seriøse svar.
hilsen den fortabte

jeg har også i mange år været forvirret over hvad jeg ville uddanne mig som, og blev først student da jeg var 25, efter at prøve at droppe ud et par gange hvor jeg arbejdede i butik efterfølgende hver gang. Jeg er nu droppet ud af handelshøjskolen og ved ikke hvad jeg vil. Jeg er også lidt angst for at være social, selvom jeg hader at være ensom, og havde det også sådan i det gymnasie hvor jeg afsluttede min stx. Jeg græd på toilettet over at jeg ikke var så stærk, men jeg måtte bare tage mig sammen og gå ind i klasselokalet og være med. Man må kæmpe og udvikle sig på uddannelsen. Men det var vigtigt for mig at min kæreste var der og opmuntrede mig når jeg synes alting var for hårdt og var lige ved at droppe ud. Uden ham havde jeg nok ikke gennemført min eksamen. En pige jeg snakkede med sagde også hun ikke ville kunne have gennemført gymnasiet uden støtte og opbakning fra sin mor, så jeg tror det er meget vigtigt at have noget bagland til at støtte én til de hårde tider på studiet for at kunne komme igennem det.
Med hensyn til det at føle sig træt og uoplagt, så må man bare tage det i små bidder. Jeg lærte af min mors død at man ikke skal udsætte tingene til en anden dag, for man kan ligeså godt sige med det samme at det får man så bare aldrig gjort. Men for at komme igang, må man tage det i små bidder, for det er det eneste der gør at man får overskud til at man i det mindste kommer igang.
Håber det vil gå dig godt og at du nok skal klare det