Hvordan kommer jeg ud over lysten til at ødelægge hende?

Har en ufattelig lyst til at sende hende en mail eller besked om at hun ikke skal føle sig sikker på at jeg ikke fortæller hendes kæreste hvad hun har lavet med min.....Det gør mig så ufatteligt rasende at hun bare lever videre uden mén - uden at de er nødt til at vende deres liv på hovedet og være sårbare og fyldt til randen med smerte og vrede og så ufatteligt mange andre negative følelser. Det "pisser" mig af at hun ikke skal leve med en konsekvens af hvad hun har gjort...
hvordan slipper man med følelsen af at man vil ødelægge hende?

nag og andre vegative følelser kan du ikke bruge til noget.
De vil bare tære dig op langsomt.
Kom videre. glem det om end det synes svært.

det skulle jo være ´n`egative

det er såre enkelt. Find en anden, glem hende, og lad hende gøre hvad hun vil. Jeg er sikker på hun er gammel nok til selv at få hendes handlinger ind i hovedet på et eller andet tidspunkt.
Indtil da synes jeg selv, at det er bedst du finder en anden, hun er simpelthen ikke det værd at side og tude og have vrede tanker over, for guds skyld hun fortjener ikke engang din opmærksomhed søde!!!
Find en der fortjener den.
Mvh
Vicky

Hun synes jo i bund og grund bare det samme om din kæreste, som du gør.
Ret skytset mod din kæreste, det er ham der har snydt dig - hun skylder dig vel egentlig ikke noget.
Det er vel ikke noget hun har gjort MOD dig men MED din kæreste. Jeg synes ansvaret er hans.
På med vanten søster, hæng ham og steg ham til du får det bedre, men hold dig fra hende. Det giver kun ydmygelser.
Ville hjertens gerne hjælpe dig af med følelsen, men det er et par velmenene ord desværre ikke nok til.
Du kan få et trøsteknus.

en andens kæreste, er man vel også skyldig ?
man ved jo at man unødigt sårer et andet menneske med sine gerninger.. så jeg kan da godt forstå, at den forudrettede også er vred på mandens/kærestend elskerinde.
vh anonym

Hvis en mand har en kæreste, så skal han
holde fingerne væk fra andre kvinder.
Det gælder også den anden vej rundt.

men bestemt ikke en vi deler. Medmindre de er bedste veninder, men det er vel ikke det, det her handler om.

og det der jo nok mange der ikke gør. Men jeg har ikke samvittighed til f.eks at være elskerinde til en gift mand med evt børn. Da tænker jeg på andre end mig og mit behov.
sådan er vi så forskellige.. jeg mener både at manden og elskerinden bærer et ansvar for utroskab.. og i nogle tilfælde også konen selv.
vh anonym

vist en enkelt der har misforstået hvad jeg skrev men tak til jer andre - jeg ved ikke om jeg hader hende men jeg har en trang til at hendes handling skal ha konsekvens for hende... Det skal lige siges at jeg er enig med at det er de to jeg skal bebrejde men jeg er da ikke blind for at jeg har en skyld i at min kæreste ikke følte han fik de ting her hos mig! - det gør det ikke ok men ja jeg har et ansvar over for ham når han er min kæreste og det har jeg sgu ikke levet op til! - nogle få oplysninger som måske forklarer lidt... jeg er 8 år ældre end ham - han var sammen med en der er 11 år yngre end mig og med plastik fantastik bryster - super!! vi har talt meget og jeg forstår og accepterer at det var den følelse hun gav ham og ikke hende det handlede om - stadigt et noget surt æble at tygge i! - at han i øvrigt ikke finder hende specielt tiltrækkende gør det hele mere uforståeligt og alligevel forståeligt - men hun er så ung at jeg er da ikke sikker på hun fatter en brik - hun har også en kæreste og de har lige holdt ferie mens jeg fandt ud af det og da han brød det hele var hendes kommentar at det gik også godt med hende og kæresten nu ....det gør mig bare sur - hun har fortjent at ha det lige så dårligt - hun har fortjent at blive skældt lige så meget ud og hadet ligeså meget som min kæreste...det er bare en sær tanke at have omkring det... tak for jeres svar - følte mig uligevægtig..blink blink. -håber jeg vil være i stand til at bruge rådet om at maltraktere hende mentalt en dag - lige nu er det helt andre billeder jeg får når jeg tænker på hende så det vil jeg undgå... tak - det er rart man kan få luft her...hvis det virker lidt rodet mit svar så passer dte meget godt til hvordan jeg føler - fandt ud af det for 3 uger siden og har været i rutchebane siden. tror jeg foretrækker dæmonen i tivoli .
- den her kører meget ned...men den kører også lidt op ind i mellem...

Hvad med din kæreste❓Har du ham endnu❓Eller er han røget ud med opvaskevandet ????

vi havde en lang - laang samtale fredagen efter jeg opdagede det (hvilket var mandagen inden) hvor vi var 110% ærlige om alt - ingen hemmeligheder om noget - det satte mig et øjeblik ud over hans gerning da det muligvis er den første samtale vi har haft hvor vi talte ud af posen med alt - det fortalte mig vel at et eller andet sted i de ting vi havde gjort og sagt i flere år så var de reelle ønsker og behov blevet begravet - han har været manden i mit liv fra den dag jeg mødte ham - men tænker jeg tilbage så var han vel nærmest "knægten" i mit liv...som sagt er jeg 8 år ældre end ham og fyldte 30 kort tid efter vi mødtes - det siger sig selv at jeg havde en anden opfattelse af ting og hvor det mest spændende i hans liv vel nærmest havde været studenter sommeren med druk og fest og farver så var jeg et 1/2 år inden vendt hjem efter 11 mdr "down under" - vi var sq ikke samme sted. Der var en anden pige i begyndelsen og det blev fejet af som mig der var paranoid og jaloux - ja det var jeg og jeg var knust over at her sad jeg med manden i mit liv men jeg var ikke kvinden i hans. Jeg valgte vel ham ved ikke at undersøge sagen til bunds -havde jeg gjort det var jeg nok ret sikker på at jeg havde været nødt til at forlade ham og det ville jeg jo ikke. - Jeg har været splittet hver x min kæreste ville i byen eller ud med drengene - hvad lavede han osv - og det har jo ikke gjort tingene nemme - vi har skændes over når han skulle ud og jeg har gjort hvad jeg kunne for at give ham dårlig samvittighed over at han kunne "forlade" mig en hel aften. Når jeg i øjeblikket sidder med en kæreste der igen har valgt mig frem for en anden så kan jeg ikke kun bebrejde ham at det er kommet dertil - jeg kan bebrejde at vores ærlighed og lyst til at kende hinanden et eller andet sted blev ødelagt af det der skete lige efter vi begyndte - jeg kan bebrejde at kan ikke tog i mod muligheden for at stoppe det med mig inden det her gik for vidt, men jeg kan jo ikke bebrejde at han ikke følte at vi holdt - jeg kan ikke bebrejde at han ikke troede på os eller at han ikke troede på at jeg elskede ham - han kendte jo sandheden om hvad der var sket. - Jeg kan stille et krav om at vi altid fortæller hinanden sandheden fremover - også selvom den gør ondt (har fået mange sandheder de sidste par uger og det gør sq lige så ondt at høre at han ikke troede på at jeg elskede ham som at høre hvad han lavede med hende.) Jeg kan fortælle at min opfattelse af utroskab er alt hvad han ikke kan fortælle mig og det er ikke ok. jeg kan tro på at han faktisk så mig i et nyt lys den aften/nat vi talte - jeg kan tro at når jeg ser hvor ked af det han er så er det sandt - jeg kan tro på at han vil os - det gør ikke at jeg er over hvad der er sket - har rigtigt mange dårlige dage lige nu men såret er åbent og der vil gå tid før det begynder at hele - der vil gå tid før jeg har tillid og tror på ham - der vil gå tid før jeg kan føle for ham hvad jeg har følt - der vil gå lang tid før jeg kan tro på os som jeg troede før - jeg har aldrig opfattet vores forhold så dårligt at dette var en mulighed - jeg troede det var valget mellem at være sammen eller ikke at være sammen - på en bizar måde viser det mig at på trods af at han ikke troede på os så kunne han heller ikke give slip(ved godt at nogle af de kyniske vil sætte❓her- det er ok) vi har været tæt på at gå fra hinanden flere x og hver x er det endt med at vi har klynget os til hinanden i kram og fortalt hinanden at vi ikke kan uden den anden....det ved jeg i mit hjerte er sandt - jeg kan ikke uden ham og jeg er lige nu nødt til at håbe han har det på samme måde og at det er gået op for ham at såvel som han er manden i mit liv så er jeg kvindens i hans - det håb er jeg nødt til at klynge mig til lige nu - og det kan jeg kun ved at han viser/gør/fortæller mig ting der bekræfter det! - dette er jo ikke et spørgsmål om at jeg har opdaget disse ting og sagt - nå men jeg vil stadigt os - der er jo gået flere uger med gråd og råberi og bebrejdelser og vrede osv det er jo ikke noget der lige pludseligt er gået op for mig jeg har måtte tænke meget over hvilken chance jeg tog ved at fortsætte og jeg kan stadigt ikke være 100% sikker på at det er den rigtigt beslutning men det ved jeg vel først når tiden er ved at være forbi og jeg skal se tilbage på mit liv. - i øvrigt har vi opvaskemaskine - han kan ikke være i afløbet :0) - tak for at der er nogen der gider svare på disse indlæg - havde aldrig troet jeg ville betro mig til en flok fremmede mennesker men det hjælper nu at få disse ting ud og vide at der er nogen der vil svare. Tak.

han skal leve med en konsekvens af hvad han har gjort!

*s* sommetider hjælper det at få andres syn på sagen - især når de er fremmede og kun kommer med deres holdninger og ikke tager parti for nogen af jer på forhånd?
Jeg prøvede selv at stå i den situation for ca 16 år siden, og vi kom over den, dog ikke uden svie og smerte. Jeg var jaloux i lang tid efter, og følte jeg så hende alle steder - MEN, da jeg kom ud på den anden side, så var min jalouxi forsvundet, for jeg havde indset, at uanset om jeg sad og havde det skidt når han var ude - så kunne jeg hverken gøre fra eller til - så jalouxi var spild af energi.
Jeg blev skilt 6 år senere (af andre grunde) og min nuværende kæreste har også været "faldet i" til en julefrokost - men det kunne jeg klare uden de store følelsesudbrud (han er også 9 år yngre end jeg) dog fortalte jeg at jeg ikke ville finde mig i en gentagelse.
Det jeg forsøger at sige er, at man kommer stærkere ud på den anden side *s* så "der er ikke noget der så skidt at det ikke er godt for noget" eller som Nietze siger "de ting der ikke dræber mig, gør mig stærkere"
go jul