Hvordan kommer jeg/vi videre?

Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 3 år. For lidt under et år siden fandt jeg ud af, at han havde haft en kort affære (de havde sex 2 gange), der var sluttet 14 dage tidligere. I sekundet jeg havde vished, pakkede jeg mine ting fra vores fælles lejlighed, og så var jeg flyttet!!!!
Der gik dog ikke 14 dage før jeg brød helt sammen. Min vrede, afsky og stolthed gav efter for mit savn og mit behov for klarhed. Så jeg kontaktede ham, og efter ca. 2 måneder var vi da også kærester igen.
Vi har nu været sammen igen i 7 måneder, men jeg kan ikke give slip! jeg elsker min kæreste og er, underligt som det lyder, ikke et sekund i tvivl om, at han elsker mig og har gjort det hele tiden. Men med affæren kom en masse rod til overfladen. Jeg har altid stolet på min partner, og har så vidt jeg er vidende aldrig haft grund til andet. Så jeg har aldrig tjekket hvad han gik og lavede. Nu kom det frem, at han aldrig har sluppet hans vilde singelliv helt. Han havde indtil da altid haft en i baghånden, som han siger. Jeg har fået bevist, at det aldrig før var nået så vidt som med den sidste. Men der har definitivt været brudt grænser, som aldrig burde have været brudt!!!!
Nu er jeg sygeligt jaloux, og der går ikke dage, hvor mit hovede ikke stikker af for mig, og jeg sidder tilbage med billeder af de to sammen og følsen af bedrag.
Min kæreste har virkelig kæmpet for at vi skal finde ud af det, har droppet alt kontakt med alle kvinder jeg ikke kender og jeg har adgang til alt. Der har også været virkelig gode tider siden, men den grimme følse kommer altid igen.
Det sværeste er, at han aldrig rigtig har givet mig en forklaring på hvorfor det gik så vidt denne ene gang. Kun at da det først var sket, vidste han også, at det var mig han elskede. Og at det var derfor han stoppede det. Det er bare ikke nok for mig.
Jeg ved, at jeg burte været blevet langt væk fra ham, men det kunne jeg ikke. Så det er ikke et "Skrid fra idioten"-svar jeg har brug for. Jeg har brug for et råd om, hvad vi kan gøre for at komme videre, for at jeg kan slippe de ulidelige tanker, og holde op med at banke mig selv mentalt dagligt. For tro det eller lad være, men det her er manden jeg drømmer om at blive gammel sammen med. Og vi har det dejligt sammen, hvis jeg bare kunne blokere de tanker... For som jeg har det nu, ender jeg med at drive ham, mine veninder og ikke mindst mig selv til vanvid!
De kærligste hilsner og på forhånd tak
Jane.

- igen og igen og igen, indtil det sidder der hvor det skal. Det vel ikke for meget at forlange af ham?

så kan han selv få lov til at prøve, hvordan det er.

Hej Dulkis.
Tak for dit svar. Men jeg har prøvet... Han siger han ikke selv ved hvorfor. En enkelt gang har han sagt, at han bare var meget presset og hun var et slags pusterum. En enkelt gang, at det var bare så nemt, at det blev umuligt at sige nej. På det sidste er det blevet til et "Jeg kan ikke give dig et rigtigt svar, for jeg ved det ikke selv... man kan ikke forklare alt". Den er bare svær at forholde sig til, og det er nok en del af grunden til, at jeg slet ikke kan slippe det. For hvis jeg ikke ved hvorfor denne gang, hvorfor skulle det så ikke ske igen?
Den sidste sætning er nok alletiders eksempel på, hvordan mit hovede fungere lige nu. Jeg stiller spørgsmåltegn ved alt. Men hvordan holder jeg op med det? For det er virkelig opslidende!!!!!

Har enda "fået lov", hvis det var det der skulle til for at få mig igennem det her. Men hvad får vi på lang sigt ud af det? Udover at få 2 lettere sindsyge i et forhold?

hej jane,er ked af at høre om dine problemer,men kender selv situationen.du skal altid regne med at vi mænd tænker med det forkerte hovede,mænd er altid på jagt.men i dit tilfælde er jeg sikker på at du kan stole på ham nu.sæt jer ned og tag et glas vin/øl.og få de inderste tanker ud til hindanden og IKKE mindst følelser.vi er allesammen kun mennesker og mennesker begår fejl. håber at du kan bruge mit svar til noget godt og positivt.og husk at det er godt at have venner.(du har fået en her :¤) knuzz=kewet

- hvad trór du, ville fylde mest bagefter? Hans ærgelse eller dit selvhad?
- Det er nok den dårligste "løsning" af alle.

- men du kender vel også selv det system at man kan snakke sig "indtil". Allerede nu har han givet dig forskellige forklaring, ikk´?
- I den sidste ende handeler det ikke så meget om, at finde en endegyldig grund til det passerede, det handler om, at du kan tale med HAM om det og ikke veninderne og alle mulige andre. Det må han stille villigt op til indtil, du har fået styr på dine tanker og følelser, så du kan være til.
- Og vend så lige engang for dig selv. Hvad er der faktisk sket ved det? Det er jo ikke verdens undergang. I er sunde og raske og har hinanden. Se fremad. Der venter meget godt hvis du vil tage imod det.

, men jeg vil da gerne være ærlig og sige det alligevel.. Du burde altså forlade ham... Skaden er sket.. Meget ærgerligt at du overhovedet opdagede det.. Jeg kan ikke forestille mig det helvede du gennemgår hver dag.. både med din store kærlighed til ham og din frygt for hvad han laver.. Håber du får fred i sjælen, med venlig hilsen...

og er ked af at sige det til dig, men det tager lang tid at kommer over sådan et tillidsbrud... Men vigtigst af alt, så kan det lade sig gøre!
Det eneste råd jeg egentlig kan gi´ dig, er at hvis du mener at det er ham du vil/skal dele din fremtid med, så skal du tilgive ham... 100% tilgivelse... Som han selv siger så har han fortrudt, og det er dig han elsker... Vi er kun mennesker, og vi begår fejl engang imellem... Ikke at jeg siger at det er ok det han har gjort, han har dummet sig godt og grundigt, og det ved han også godt... Tror han har lært lektien, og at han "holder sig på måtten" fremover.
Det hjælper ikke noget at hive det frem hver gang i har et skænderi eller lign. Men det er tilgengæld okay at tale om det hvis man har brug for det... Og det skal du nok gøre ham klart at du formentlig vil have mange gange det næste lange stykke tid.
Giv dig selv lov til at være ked af det... Men husk på at selvmilidenhed ikke hjælper noget c",) Se fremad... Lad vær med at tænke "han gør det nok igen, eller..." Tag en dag af gangen, og nyd livet. Hvis han vil gøre det igen engang i fremtiden, så kan du alligevel ikke forhindre det, så lad vær´ med at bekymre dig om det nu - Ved godt at det lyder hårdt, men du kan jo ikke overvåge ham konstant...
Held og lykke

- ville hun så blive lykkelig?
- Noget modvind kan vi godt tage. Den holdning du har her, minder mest at alt om et meget dårligt modvindsmønster. Det er jo bare opgivelse, så det der "burde", det finder jeg ikke anvendeligt for andre, end folk der ikke KAN slås for noget som helst, de vil have.

du har samme synspunkt som jeg,og jeg er KUN en mand

Kære Jane
Jeg forstår din frustration... de destruktive tanker er noget der sker oppe i dit hoved... du skal forsøge at finde alternative tanker.
Vær meget specifik overfor dig selv med hvad du føler og tænker, og skriv det ned. Det kan være svært at gøre selv uden at have en terapeut el. lign. at støtte sig til, men forsøg alligevel.
Jeg har plukket følgende situation ud af dit indlæg som eksempel på hvad jeg mener. Du skal ikke hæfte dig så meget ved hvad jeg skriver (ikke sikkert det passer på dig) men forsøge at fange processen:
SITUATION:
"Jeg ser billeder af de to sammen"
FØLELSER OG AUTOMATISKE TANKER:
1. Jeg væmmes ved at han er intim med en anden kvinde.
2. Hvordan kan han gøre det mod mig?
3. Jeg føler mig ikke så lækker som hende
ALTERNATIV REAKTION (til hvert punkt)
1. Gu' er det en klam tanke... men han har jo også været intim med andre kvinder før mig, hvor er lige forskellen? Det er kun rettroende muslimer der forventer at få en ren jomfru.
2. Han gjorde det jo ikke mod mig... han gjorde det for sig selv, fordi han er en mand der hellere vil kvinder, end stå en formiddag i et byggemarked. Og jeg kan godt mærke at han elsker MIG og at det er MIG han vil ha. D
3. Hvis jeg ikke er mest lækker, hvorfor var det så at han ikke gik hen til hende gimpen efter jeg forlod ham?

Jane, virker det kompliceret?... jeg ved metoden virker... men du skal skrive det ned, og virkeligt føle efter hvad dine automatiske tanker er.
En anden ting... du skal ikke presse dig selv til at tilgive ham før du føler det.
De bedste ønsker for din fremtid.

Læs dit eget indlæg een gang til! På mig lyder det ikke til, at du er særlig lykkelig i jeres liv sammen. Du skriver selv: Jeg kan ikke give slip! Han har aldrig sluppet sit singleliv helt. Han har haft en del i baghånden hele tiden. Der har definitivt været brudt grænser, som aldrig burde have været brudt. Nu er jeg sygeligt jaloux. Jeg sidder tilbage med billeder af de to sammen og følelsen af bedrag. Han har aldrig givet mig en forklaring. Fortsæt selv...
Er det her virkelig prisen du vil betale for kærlighed sammen med ham? En kærlighed, som på mig lyder meget pinefuld for dig. Jeg vil ikke skrive, at du skal "droppe idioten". Men jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at du ikke får noget ud af, at sidde og vente på en eller anden magisk dato et sted ude i fremtiden, hvor alle følelserne så pludselig ophører. For det gør de desværre ikke. Men du kan lære at leve med dem, hvis du virkelig selv synes han er det værd...
I kan jo prøve par-terapi. Eller du kan gå i terapi. I mine øjne er det en meget høj pris at betale for dig. Men det er dit liv og dig der vurderer hvor meget du vil gå igennem, i kærlighedens/forelskelsens navn...
Held og lykke til jer ;o)
-A

Hold kæft hvor er jeg forarget over dit vamle indlæg. Du sidder og påstår, at man skal lyve for sig selv. At man skal modargumentere og forfladige sine egne dybt sårede følelser. Så behøver man sgu da ikke være i et parforhold, hvor den anden er manipulerende og ødelæggende for ens eget følelsesliv. Det klarer man sgu da fint selv så!!!
HOLD DIG LANGT VÆK FRA HANS/HENDES RÅD!!! DET ER MIT BEDSTE RÅD! Du har ret til at være såret. Du har ret til at føle dig fornedret. DINE følelser er IKKE forkerte! Tud, skrig, gør hvad der skal til. Følelser forsvinder ikke, bare fordi man sidder og bruger et stykke A4 ark, på at ræsonere sig ud af dem. De sidder i kroppen. Og de sidder der længe. Du skal forlige dig med dem og acceptere hvad der er sket. Hvad du derefter vælger at gøre, vil jeg som sagt ikke "blande mig i". Det er dit valg og dig der betaler prisen. Men jeg understreger lige een gang til: Du får aldrig disse følelser afklaret, før du har accepteret dem, set dem i øjnene, grædt over dem og fundet en plads til dem i dit sind...
Knus
-A

Måske er det bedst at blive sammen - hmm-hmm - men er det nu osse det ?
Du skal såmænd ikke være mange for at der ikke er andre som vil have dig.
Nogle gange synes jeg at kunne læse mellem linjerne, at kvinder tror de mister noget ved
at forlade "forlade en dum mand", hvad er der at miste ?
Jeg synes det er iorden hvis han føler at han har fundet kvinden i sit liv, hos en anden kvinde. Så kan han altså bare ikke beholde dig som "reserve".
Hvornår gør han det igen ?
Hvorfor kan han ikke styre sin seksuelle lyster❓Måske fordi ar han ikke får hvad han ønsker hos dig.
Jeg synes oprigtigt talt ikke at du skal finde dig i at blive ydmyget på den måde.
Du er ikke god for ham mere, i så fald var du hans eneste blomst.
Du skal finde en mand der tænder dig mentalt og fysisk, en du sån rigtig ka stole på.
Som vil kysse dig 1 million gange om dagen.
Han er sgi træt af dig, parterapi tjaeh...øhhhhh...... mange gør det, og lærer at affinde sig, ja, affinde sig med en situation og vælger så at blive sammen i et gråt og tørt parforhold, der mest af alt minder om en ørken, udsigtsløs kedsomhed og nul komma nul: begær, glæde, fest, farver, elskov, skønhed og lysten til at spise hinanden med køz.
Så grib chanchen og bestem selv hvilket liv du vil leve og især hvilken mand du vil have, det er dig der er The boss

....det lyder sgu til at være et usundt forhold du er i. Hvis han virkelig endda har givet dig lov til at være sammen med andre. Nej nej nej nej....min pige, se at komme væk! Du ender simpelthen med at ødelægge dig selv her! Pu ha, jeg får det helt skidt... gid man kunne sende et telepatisk "wake-up call". Det er så frygteligt det du skriver her. Han elsker dig simpelthen ikke. Og det er på tide du ser det i øjnene. Hvem ved sine fulde fem, ville bevidst give sin kæreste lov til at være sammen med andre? Ikke en, som elsker dig og vil KUN dig...
Lov mig, at du tænker dig om! Overvej, at hvis du forlader ham....så tager det tid at hele...men du vil fortryde det bitterligt, hvad du udsætter dig selv for her, hvis du bliver...det er så vildt, så vildt...
-A

"...en du sån rigtig ka stole på.
Som vil kysse dig 1 million gange om dagen."
"begær, glæde, fest, farver, elskov, skønhed og lysten til at spise hinanden med køz."
Det lyder sgu da dejligt hihihi ;o)
Får helt lyst til at få kæreste på og alt muligt ;oD

Jamen så må du igang med at gøre dig rigtig lækker, så du føler dig godt tilpas.
Det er ret dejligt med forelskelse, sån rigtig tændt på hinanden, så der ikke eksisterer andet i verden, end selve denne forelskelse

...jeg er sgu da hammer lækker ;oD

Du får mig da til at læse Dulkis´ indlæg igen, og med andre briller. Også dit. Du er da opgivende og uden passion.
Hvorfor føler du dig så ramt af det? Fordi modvindsmønstre giver op for "ingenting og altig"?
Hvor mange kender du, der kan sige en entydig forklaring på utroskab?

Hvor mange kan sige en entydig forklaring på utroskab, spørger du. Det er jo netop det, der er hele pointen her. Denne omgang er SLEM. Er det ikke dig der generaliserer, ved at sige "Fordi modvindsmønstre giver op for "ingenting og altig"?". Nej jeg personligt giver ikke op over for alt og intet, men en klog person som elsker og respekterer sig selv ved hvornår, det på tide at gå. Og det er det nu!
Det er vist helt omvendt her. Måske du skulle læse dit eget indlæg igen...
-A

tak for opbakning længere oppe i tråden..

du kan ikke blive afklaret i forhold til en mand, der ønsker at leve i seksuel frihed med sin partner, uden du selv tager disse normer til dig. Nogle forslår du skal tilgive ham - jamen altså for det første er hans holdning ikke noget der vil ændres fremover, så hvad skal denne såkaldte tilgivelse i grunden brugs til? HAN VIL MED GARANTI GØRE DET IGEN OG IGEN. Så vil du ham så meget som du giver udtryk for her, så må du omdifinere dine kærlighedsidealer. Altså lære at skelne mellem hvad du selv får ud af at være sammen med den du elsker - og hvad han evt. giver til andre kvinder af sympati og elskov. Få nogle andre normer at leve efter, og vær selv modtagelig overfor dejlige mænds tilnærmelser - udsend at du godt vil begæres, så kommer resten af sig selv. Enten får du dig også en elsker eller/og din mand bliver mere tændt på dig..
men alt i alt er problemet at du ligger under for dey dogme, at man KUN kan elske een ad gangen....

"Jeg har brug for et råd om, hvad vi kan gøre for at komme videre, for at jeg kan slippe de ulidelige tanker, og holde op med at banke mig selv mentalt dagligt. For tro det eller lad være, men det her er manden jeg drømmer om at blive gammel sammen med. Og vi har det dejligt sammen, hvis jeg bare kunne blokere de tanker... For som jeg har det nu, ender jeg med at drive ham, mine veninder og ikke mindst mig selv til vanvid!
Mit første forslag til dig er, at I skal kontakte en parterapeut - du har ingen ide om, hvor meget en sådan person kan hjælpe. Jeg tror, at hvis min mand og jeg ikke havde brugt en terapeut, så havde jeg måske siddet i samme situation som dig - men det gør jeg heldigvis ikke. For det første er det længere tid siden, og det er det næste råd, jeg kan give dig, selvom det er svært at bruge...
Tiden læger alle sår, så med mindre man bliver ved med at pille i det der sår/ar, så forsvinder smerten hen ad vejen.
Du skal simpelthen beslutte, at fra den og den dag vil du ikke mere tænke på det - jeg ved godt, at det er svært, men det hjælper altså. Du vil stille og roligt opdage, at der går længere og længere tid imellem, og pluselig en dag har du ikke tænkt på det i en lang periode. Sådan vil du opleve, at du får det bedre og bedre - men jeg vil stadig sige, at en terapeut (bare nogle få konsultationer) er guld værd. Her får I nemlig nogle gode værktøjer til at komme videre med. Tro ikke, at man sidder og snakker om selve utroskaben - det gør man ikke - man snakker fremtid. Man taler om de ting, som er svære i forholdet, og man lærer hinanden meget, meget bedre at kende.
Tro mig, det kan lykkes. Der er flere brugere herinde, som også kan fortælle lignende historier - og så er der de andre, som kun kan foreslå, at man skal rende sin vej - uden at turde tage tyren ved hornene - hvad skulle det hjælpe - så kan man jo slet ikke få smerten væk.

for ca. ½ års tid siden en norsk undersøgelse, der viste, at utroskab havde mange alvorlige konsekvenser for den bedragne part. En ret stor procentdel udviklede ligefrem post traumatisk stressyndrom, og mange fik efterfølgende depressioner.
Det fremgår, at du har det rigtig dårligt (forståeligt nok!!!), men at du vælger at blive hos din utro kæreste. Hvis det skal lykkes for dig, tror jeg du skal have noget hjælp og støtte fra professionel side. Du er ved at blive slidt op, og dine omgivelser kan ikke blive ved at lægge øre til.
Prøv denne link, som jeg tilfældigt faldt over en dag - jeg synes, der er mange gode ting at hente for dig: www.sonnerasmussen.dk
Selv om du nok ikke gider høre det, så tror jeg virkelig du skal overveje, om han er
det hele værd. Du kan meget nemt risikere at stå i en situation om et par år, hvor du vil brække dig over ham og ærgre dig over, at du har spildt din tid og liv på ham.

være så heldig at have et meget bedre forhold end før.
Det er helt op til hende, hvad hun vælger - men der skal vælges helhjertet.

Hvis du lige vil gøre dig den ulejlighed at læse Janes indlæg igen... så vil du se at hun skriver at hun ønsker at slippe af med hendes destruktive tanker... istedet for at dvæle i at være offer.
Jeg siger intet om at hendes følelser er forkerte.... men som hun selv har konkluderet, så kan de ikke bruges til noget... hun og hendes kæreste skal videre i livet.
Mit råd udelukker på ingen måde skrig og skrål... men jeg kan se der er mange i dette fora som skriger og skråler i flere år uden at nå en meter.... så måske der skulle lidt mere til.

Kære Jane
Jeg kan i den grad mærke hvordan du føler det der. Din beskrivelse vækker følelser jeg selv har siddet med, og jeg har også siddet og tænkt, SKRUB SÅ UD AF MIT HOVEDE, om alle de forpulede tanker og billeder, "der ligesom kan køre af egen kraft".
Jeg kan ikke give dig en 100% retningslinie for hvordan du skal komme ud over det punkt. Jeg kan blot fortælle dig at du kan opfatte det som et punkt, det rent faktisk er muligt at komme ud over. Alene den ændring i opfattelse gjorde at jeg ikke følte sig så stuck!
Du lyder også som om du (måske ubevidst?) venter på at din kæreste skal sige de forløsende ord, der gør at man kan komme glad ud på den anden side og aldrig tænke på det eller tvivle mere.
Det tror jeg holder dig fast, for det kan han ikke, heller ikke selvom han prøver. Han ved ikke og kan ikke vide hvad der skal til at få dig ud over det punkt. Det er kun dig der kan det. Og hvor fortærsket det end lyder, så var jeg på et tidspunkt nødt til at beslutte ikke at gøre det der med tanker og billeder ved mig selv mere. Det er skam ikke nemt. Men du må prøve at afbryde dig selv når det går igang. Helt bogstaveligt talt.
Prøv at rejs dig op, når det kommer og om nødvendigt så råb nej ud i stuen, for ligesom at afbryde filmen. Hvis det ikke er nok, så gør et eller andet. Løb, hop, støvsug, skift tøj, et eller andet, som umiddelbart kan stoppe lige den seance af billeder og film. Det er en selvforstærkende proces... DVS jo sjældnere du tænker de ting, jo sjældnere vil de komme. Og omvendt, jo mere tid og krudt du bruger på de ting, des oftere vil det komme. Jo oftere du får det stoppet, jo oftere vil du kunne stoppe det...
Og vigtigst af alt, du må tro på det. Tro på at DU kan, for det er dig det handler om. Du skal vise dig selv at du kan klare dig selv, du må ikke lade det være op til din kæreste at hele dit hjerte, for så sker det ikke.
Det du kommer ud til på den anden side af billederne og tankerne er muligheden for at beslutte dig til at blive eller gå, så kan din og Jeres helingsproces starte. Det kan den ikke når du hver dag starter forfra som var det igår.
Jeg føler med dig og tænker på dig. Og jeg håber inderligt at du kommer ud på den anden side af det tomrum du befinder dig i, det er ikke værd at være der.
KH Kastrup

Jeg ville bare lige sige tak til alle jer, der har ofret tid på noget der er utrolig vigtigt for mig. Alt er blevet læst og vendt. Noget har jeg virkelig taget til mig. Noget har gjort lidt ondt.
De vigtigste ved alle indlæg har selvfølgelig været, den støtte jeg finder i dem. Derfor vil jeg også give en speciel tak til alle jer, der faktisk har stået i min situation og har haft overskud til at give videre af jeres viden.
Som et ekstra input... Der er ingen tvivl om, at som jeg har det nu, kan min kæreste og jeg ikke holde for evigt. Jeg ville blive indlagt langt før for evigt😉Derfor er dette heller ikke kun et spørgsmål om at få os til fungere. Men lige så meget et spørgsmål om at lære mig nogensinde at kunne stole på nogen igen. Jeg tror både han og jeg er blevet klogere! Derfor tror jeg på os, men det er ikke det vigtigste.
Igen tak
Jane

Kære Jane
Det glæder mig, at du har kunnet bruge noget af det, der er skrevet herinde - og har kunnet sortere alt det andet fra, der kun kun er medvirkende til at man får faktisk får det dårligere (jeg husker det selv fra mit første indlæg, der nok lignede dit en del - nemlig om man kunne fortsætte efter en sådan omgang, om også om hvordan andre kom videre).
Jeg havde faktisk stor nytte af det - på det tidspunkt var det især Jackie, som jeg husker det, der kom med nogle gode råd (en af dem, som af nogen herinde også bliver kaldt for tanterne, parforholdsfundamedatisterne osv. osv.). Tag dig endelig ikke af dem - deres svar taler for sig selv.
JA, med store bogstaver , Ja, mam kan godt komme til at stole på hinanden igen - man kan komme lige så langt, som man var, før det skete (det er faktisk ikke sandt), for man kommer længere. Nu har man prøvet der værste, der kan ske i et forhold, og man har overlevet det og kommet videre, så er der nok ikke meget tilbage, der kan rokke forholdet igen.
Du har også fået vist din partner meget tydeligt, hvordan du reagerer i den situation - og hvis han ellers er en ordentlig mand, så vil han ikke drømme om at udsætte dig for det en gang til.
Desuden har du jo givet ham den mest fuldkomne bevis på din kærlighed til ham: han har fejlet - i nogles øjne en meget stor fejl - men du har haft det overskud og den kærlighed, der skal til, for at kunne tilgive ham. Større gave kan du aldrig nogen sinde give til ham - du har vist, at du elsker ham på trods af hans fejl og gerne vil fortsætte livet med ham.
Du har tilvalgt ham en gang til ved ikke at smide ham ud.
Nu skal du igennem næste fase: den, hvor du skal lære at leve med DET. DET fylder meget i begyndelsen, men hvis du er bevidst om det, lærer du hen ad vejen at give DET mindre plads i hverdagen. Lad være med at gå og spekulere på Det hele tiden - foretag dig noget andet - som en skrev: stop aktivt de tanker, du har, og tænk på noget andet. Tro mig - det hjælper (har selv gjort det samme).
Som du skriver, skal du nu til at lære at stole på nogen igen.

Begynd i det små - tro fuldt og fast på, at han har (eksempelvis) været til bageren - og ikke gjort andet end det. Når du nu er sikker på, at det er sandt, og du ikke er blevet svigtet her, så gå videre - hele tiden - og lige pludselig vil du opdage, at du stoler på ham (og de fleste andre), som du engang gjorde før.
Som jeg har skrevet til dig før, er nogle sessioner hos en terapeut givet godt ud - de er professionelle og kan give dig nogle rigtig gode værktøjer til at komme videre med
(I skal helst gå der sammen). Se om I ikke kan få råd til det - de penge er givet godt ud.
Jeg håber det allerbedste for dig (og jer) fremover - og du er velkommen til at skrive til mig, hvis du vil høre mere. Jeg har mail her på SOL, og adressen kan du jo nok regne ud.
Mange gode ønsker fra kvinde50....

Da jeg opdagede at min ægtemand gennem 2 år havde dyrket andre kvinder ved siden af mig, valgte jeg i første omgang at tilgive ham. Han droppede hans kontakter og valgte 100% mig og vores børn. Det gik fremad - 1 skridt. og tilbage - 2 skridt. Sådan forsætte vi i 1½ år. Jeg ønskede at hele mit hjerte at vi kunne få en ny og bedre hverdag sammen, men utroskaben havde sat så dybe sår i mig, at jeg ikke kunne tilgive inderst inde. Jeg tænkte alt for ofte på dem sammen, hvilket gik ud over vores sexliv. Jeg følte mig svigtet og ukvindelig, Mit selvværd var uendeligt lavt og jeg tjekkede hans mails, hans telefon, hans aftaler. ALT. Det var uholdbart og opslidende og det blev aldrig for alvor bedre. Når han sagde at han elskede mig skurede det i mine øre. Til sidst kom jeg dog ovenpå, men opdagede til min forbløffelse, at jeg selvom jeg stadig elskede ham også foragtede ham for at ha fravalgt mig og børnene for at være sammen med andre kvinder. Jeg foragtede ham for at ha spillet harsard med vores familielykke og vores fælleshistorie. Jeg gjorde op med mig selv, at han ikke elskede mig, som jeg fortjente. Og jeg gik. Vi er i dag nogenlunde venner. Og jeg er stolt over at jeg kæmpede, men også over at jeg turde gå, da det gik op for mig, at det aldrig ville blive helt godt igen.
Jeg ønsker alt det bedste for alle der er usat for utroskab og kærligheden er bestemnt værd at kæmpe for. Det må bare ikke blive for hver en pris.

Jeg er selv gået fra en sådan type - det er bare mange, mange år siden. Nej, man skal ikke blive i et forhold, når det går ud over ens selvværd - vi kan ikke blive mere enige.
Men - hvis den utro kun har været det en enkelt gang (som i mit tilfælde), kan man godt komme videre og faktisk få et bedre forhold end før. Der er nok ikke ret mange tilfælde, der er ens, så det er jo kun generelle ting, man kan give videre - hvad der virker for den ene, virker ikke altid for den anden.
Jeg har hele tiden stolet på min mand, har ikke tjekket mobil eller andet - hvorfor skulle jeg det, når jeg nu har tilgivet ham, og vi er kommet videre.
Man skal lære at give slip, og det er nok essensen af mit indlæg.
Det er kun godt for dig, at du kom videre - flot at kæmpe, men også flot at erkende, at det altså ikke går.

Har i været sammen i 3 år??? Og han havde allerede en affair??
Altså, jeg ved ikke vad kan jeg tænke om det, men man er først utro når man har været GIFT i 7 ca. år!! læste du godt: GIFT!!!

De problemer der har "kærester" i de første 2-3 år af deres kæresteri, virker for mig uvirkelig og åndsvag...sorry.
Måske kan vi snakke sammen når du har været gift 13 år...Så hvis du siger til mig: Hvordan kommer jeg videre, hvis jeg har mistet 13 år af mit liv i et fremmed land (Danamrk hahaha), mine bedste år skommer vistaldrig tilabage. Og hvor vi har fælles 13 år af billeder, famlie regner dig for et par, og minder de går en dekade tilabge mindst, to huse, to lejligheder, et sommerhus i sverige, en datter med to kulturer, to forretninger, et hus i udlandet,en eneste arving (ene barn, ene arving i alt, både min familie og hans familie) to biler..kan vi snakke sammen. Jeg kan ikke bare blive skilt fordi måske en kælling thailander eller en anden luder tager det helt fra min datter? Og jeg har fucked mig her 13 år?? Nixen pissen pis ej...mit navn skal være på papierne indtil videre.
Men dinproblematik..for mig lyder som et åndsvag piece of cake..hvor jeg kan kun sige: pak dine ting og skrid og bliv gift med en mand. Dåelig start, helt ærligt.
Og de teenager utroskab, lad til børn fra alderen mellem 15 til 25 år!! Og hold din kæft.
Når du kan komme ti mig men et råd om "Hvordan bliver jeg skilt og kom videre efter at have tabt mit liv i et fremmed land" kunne jeg har lidt respekt for dig, intdtil videre du virker latterlig, sorry.
3 år?? *gggggggg*
Da jeg var 3 år i et forhold var jeg 3 år gift med en datter på over 2 år!! (i 3 år i et fremed land lang væk fra min familie)
Jeg råder dig at lve dit live lidt mere, som kvinde, som individ, så du kan på den måde trække opmæksomhed tilbage fra en mand. En mand er IKKE en kvindes liv. Bliv noget først selv af dig selv,fo dig, har og byg noget selv, en karriere, en drm, en forretning, en hobby, og efter søg en mand.
Din jaloui er din mindreværds kompleks og din nonsens liv og alle de mål du har ikke opnået. Ellers du havde ikke så meget energi for en "kæreste". En mand som ikke negang har friet til dig? Han har ikke stået i kirken og gav sit ord. Så lad den mand bare bolle løs og find dit liv og find en anden mand.
"De evige kærester" for mig evig er krap. DE BOLlER GODT NOK OG GRUNDIG, MEN ALLE MÆND I BRUNST KAN GØRE DET SAMME. Nogle betaler endda for det. Rigtige Mænd bliver gifte! Bøsse og ubeslutsomme og bekvemme mindre mænd bliver kærester og giver bastarder.
Det er dette, min datter skal få at vide.
Du kommer videre ved at give selv mening til dit liv uden en mand i nærhed. Med den mand elle ruden den mand, dit liv bør fylde nok i dig.

ikke efter han har gjort dig gravid (alle mænd har sæd) med en der frier efter få uger at have mødt dig og der have taget et flyve maskine og fløj helt atlantiske hav to gange kun for at se dig.
;o)
hej hej
pøj pøj

efter alle de grimme detaljer - skælder du stadigt ?
Hvis du gør så må det stoppe - mest af alt for din egen skyld - dette handler ikke om at hvad du ikke ved har du ikke ondt af - det lyder mest af alt som om din kriger nok skal fortælle dig alt - det skal stoppe fordi at når din kriger fortæller dig alt muligt crap så kan du uden at lyve for dig selv tænke/sige til dig selv : sådan var det IKKE....
Jeg har været der hvor du er - og kære du - du skal til at tage vare på dig selv - det er på tide at du lader hjælp komme til - gør dig selv en stor stor tjeneste og bed om hjælp hvis du tror det kan hjælpe dig.

Jeg kan anbefale en der hedder Mads Vang Christensen - du får lige hans link - han har hjulpet mig så jeg ikke står midt i krigen længere ...
www.essentielterapi.dk
den siger godt nok at serveren ikke virker lige nu - men han skriver også på kærlighed i krise og ellers er det muligt at google ham..
******************************************************************************
Jeg ved ikke om du har prøvet at læse de ting igennem som står i den tråd der hedder bare tanker til ham - ellers kan det være at du kan finde noget fred i nogle af de ting der er skrevet der - du skal evt lede i de ting der er skrevet omkring i februar/marts/april det er nok der det rykkede mest for os i vores kampe frem ...
Jeg kan i den grad godt forstå hvis du trænger til fred nu - jeg syntes sgu nærmest det er tragisk at du har gået så længe uden nogen form for hjælp - damn jeg har fået hjælp og kan stadigt have dårlige dage - for fanden - vil du godt begynde at tage dig af dig selv - jeg bliver sgu helt ked af det på dine vegne...
**************************************************************************
Der hvor du er vil det skade mere end det gavner at læse alle de tankeløse indlæg hvor folk gør sig til dommer over hvordan du skal have det eller burde have det - det er deres gylle det kan du ikke bruge til noget -
*****************************************************************************
Du er nødt til at gøre op med dig selv hvad du vil - du er nødt til at finde ud af hvad det var der ikke fungerede mellem jer siden dette kunne lade sig gøre - og med dette mener jeg ikke at du skal kigge på ham - tværtimod du skal kigge på dig selv - jeg ved det må brænde i dine ører og du sikkert også vil hade mig for at jeg skriver dette - du har et ansvar for at i ikke fungerede - og uanset hva du siger eller tænker så fungerede i altså ikke siden dette kunne ske....
Jeg er ked af det jeg har været i dine sko jeg ved det er en bitter pille at sluge - jeg ved hvor smertefuldt det er at det ene øjeblik tænker man at man er ok og et øjeblik efter falder himlen ned og jorden åbner sig ...
Jeg har været det sted hvor du er - hvor der er så sort at man ikke kan fatte det - du er nødt til at gøre op om du vil ham og hvis du vil så er du nødt til få noget hjælp til at ændre adfærd for nu her der er det din adfærd der er ved at ødelægge jer og det er vist det sidste du ønsker....

Der er ikke nogen herinde der kan sige de ting du ønsker at høre eller sige de ting som vil hjælpe dig videre - du er nødt til at få noget professionel hjælp - og dette gælder vist uanset om i bliver sammen eller ej... du kommer ikke videre ved at sidde fast i fortiden...
Tag ansvar for dig selv og dit liv - hvad vil du??
Jeg ville ønske jeg kunne sige det helt rigtige der gjorde at du fik fred indeni - om ikke andet så bare for en time - det kan jeg ikke jeg kan sige at jeg genkender din kamp og ved at jeg havde brug for hjælp da jeg stod hvor du står...
Jeg føler med dig
Lotte

tiden er inde til at smutte! eller prøv selv at være utro og se hvad der sker! Han elsker dig ikke mere!