Hvordan kunne hun ?

Hver time der går gør mig mere og mere skør.
Hele tiden melder sig spørgsmålene .. hvordan kunne hun gøre det❓hvorfor sagde hun ikke noget til mig hvis jeg gjorde noget galt❓hvad kunne jeg have gjort anderledes for at forhindre det?
Jeg er i den dybeste sorg jeg nogen sinde har været.
Min elskede kæreste gennem 3½ år har "bollet udenom" mange gange bag min ryk med den samme person og måske andre.
3 måneder før havde vi (jeg) lige købt et hus og var så utrolig lykkelige og jeg var sikker på at hun var den eneste ene.
Jeg stolede så blindt og ubetinget på hende og sendte hende til fester og sørgede for at hun passede sin veninde(r).
Det hele startede da veninden flyttede til byen og min kæreste skulle hjælpe hende med at flytte ind. Da hun havde gjort det ændrede alt ting sig.
Dagen efter begyndte hun at blive meget sur på mig, og så en masse fjernsyn i stedet for at være sammen med mig.
Når jeg konfronterede hende med hvorfor hun var sådan sagde hun oftest at hun bare havde en dårlig dag.
De følgende dage ville hun ikke lave noget med mig. Hun ville hellere besøge sin veninde i den nye lejlighed.
Efterfølgende kom hun ikke hjem og sov hun ringede ikke eller noget, hvorpå jeg blev utroligt bange hver gang og ringede helt op til 50 ubesvarede opkald på hendes telefon af angst for at der var sket hende noget.
Hun plejer aldrig at gøre sådan noget og hun har altid være så sød og dejlig ved mig. Jeg fortalte hende dagen derpå at hun havde såret mig meget ved ikke at sige hvor hun tog hen. Jeg fortalte at hun hellere end gerne måtte sove hos hendes veninde bare at hun vil fortælle mig det og aftale det med mig. Hun undskylte mange gange og lovede at hun nok skulle gøre det en anden gang. Samme dag som hun lovede det gjorde hun præcist det samme igen. og sådan fortsatte det periodisk i en måned.
Da måneden gik sagde hun til mig at jeg var dum og at hun ikke ville bo hos mig mere. Hun havde brug for at tænke og have sit eget. Hun ville dog gerne stadig være kærester med mig men det skulle fungere som i gamle dage da vi besøgte hinanden. Jeg fortalte hende at jeg ikke kunne leve sådan med hende specielt ikke efter alt den tid vi havde boet sammen (3 år).
Dagen efter kom hun hen til mig og sagde at hun havde fundet en lejlighed og at hun ville have mig med op at se den. Jeg afviste det straks og fortalte hende at jeg ikke kunne holde til det og jeg ikke mente at det var sundt for forholdet at løse problemer på afstand.
3. dag blev jeg så frustreret over at det hele gik så stærkt og startede en af vores væreste skænderier. Her sagde jeg en masse dumme ting til hende og hun det samme. Hun forlod huset og tog hen til sin veninde..måske. Kort efter skænderiet havde jeg skrevet til hende at hvis ikke hun havde kommet og pakket sine ting inden 3 timer så ville jeg smide det uden for døren.
Det endte med at hendes far blev involveret i det og ringede til min far for at han kunne komme ud og snakke med mig. Da han uden min viden pludselig stod uden for min dør brød jeg sammen og fortalte ham alt hvad der var sket og hvor ked af det jeg havde været i den sidste tid. Han sagde til mig at jeg ville fortryde hvis jeg begyndte at flytte hendes ting ud, men hvis jeg stadig mente det ville han for min skyld have at det blev gjort på en ordentlig måde. Jeg besluttede denne aften at det skulle gøres med det samme og far kørte tingene ud til hende forældre. Allerede dagen efter fortrød jeg selvfølgelig det hele og var utrolig ked af over skænderiet og hvad der var blevet sagt.
Jeg sagde til hende at jeg synes vi skulle slutte dette forhold på en ordentlig og værdig måde hvis hun virkelig ønskede at gå fra mig. Hun gav mig ret i mine forslag og lovede at hun ikke ville gå og bagtale mig i byen. Det samme lovede jeg hende.
Mit liv gik helt i stå og den kommende uge skrev jeg ikke en sms til hende efter som hun skældte mig ud hver gang jeg prøvede at kontakte hende. Jeg fik rådet af flere venner og bekendte at jeg skulle lade være med at kontakte hende så hun kunne få lidt tid at tænke i, så hun igen ville have mig.
Hun skrev rigtig mange sms'er tilbage om en masse fejl jeg havde gjort over for hende og en masse ting der var galt med mig.
En onsdag fik jeg så at vide at hun havde sagt en masse dumme ting om mig i byen hvorpå jeg straks skrev en sms til hende med ordende "Ring mig op nu!".
Hun skrev kort efter følgende sms tilbage: "Åhh "x" har skrevet en sms hvor der kun stod.... " Ring mig op!" ... Tror han ved noget med "x" nu.... Er helt vild ræd nu...."
Da hun fandt ud af at hun sendte sms'en til mig skrev hun "Ja jeg har kommet til at kysse en... Men det var en fejl og er ikke noget... Men vi kom jo heller ikke sammen.... Så var bare sur..."
Det viste sig så at hun havde være mig utro før og efter vi købte huset sammen og løbende frem til denne tid, og at det langt fra var enkelte kys hun fik. Jeg blev dybt ulykkelig og græd og græd. Jeg havde stolet så blindt og ubentinget på hende at jeg ikke havde tænkt på det en eneste gang.
Da jeg så vil ringe til hende vil hun ikke snakke med mig. Jeg fik efter en 15 sms overtalt hende til at snakke med mig.
Da jeg skulle til at ringe hende op regnede jeg med at jeg skulle skælde hende ud og fortælle hende hvor dum hun var. Men da hun tog telefonen kunne jeg ikke. I stedet græd jeg og fortalte hende hvor ondt hun havde gjort mig.
Nu sidder jeg her ca 1 måned efter og er stadig så ked af det og har mistet lysten til livet. Jeg har mistet ”min lille pige” og jeg kan intet gøre. Hver dag vågner jeg op uden min kæreste ved siden af mig uden en at kysse forvel hver dag. Jeg ville bare ønske at man kunne spole tiden tilbage så jeg kunne fortælle hende hvor meget jeg elsker hende og hvor meget jeg holdte af hende. Jeg gjorde alt for hende og ville dø for hende.
Hvordan klarede i jer videre i livet ?
Jeg overvejer at leje huset ud og så flytte til århus hvor 2 af mine rigtig gode venner bor. Men er det forhastet ?
Byen jeg bor i er kun på ca 15.000 indbyggere så jeg kan ikke gå et sted uden at blive konfronteret eller mindet om det hele tiden.
Håber i bærer over med den lange tekst men jeg havde bare brug for at fortælle lidt af historien til nogen.
Kærlig hilsen
Nick

Hej Nick
Av - den gør ondt.
Jeg ved, hvad der hjælper: Bliv gal - og gør noget. Bliv træt af klynkeriet, selvmedlidenheden, bitterheden og sig stop. Rejs dig op og gør noget. At flytte til Århus kan jeg varmt anbefale, hvis det altså passer med dine uddannelses/arbejdsmuligheder.
Du er 22 år - og var i gang med at købe hus med en pige der sandsynligvis er et par år yngre end dig selv..
Det er vist kun i eventyrene at sådan noget altid ender lykkeligt.
Glæd dig over, at du opdagede hvad hun var for en billig ko inden i fik børn osv. Glæd dig over, at du er fri til at gøre lige præcis, hvad du vil. Og gør så noget med dit liv. Sid dog ikke der og sump, spekulér ikke mere på hende - hun var tilsyneladende ikke det værd. Du har lært en værdifuld lektie - se så at komme ud af starthullerne. Du er ung og har masser af muligheder. Flyt til Århus - jeg er født og opvokset der, det er en lækker by, søde mennesker, gode gå-i-byen-steder, gode studiemuligheder - og så kan hun blive i den flække i kom fra - mens du lever livet og bruger det til noget mere fornuftigt end at hulke over hende.
Held og lykke. (og tør så øjnene - livet er for kort til klynk)

min far har lige forladt min mor, mine 2 brøder og mig, det er en forfærtelig smerte, bor selv i en lille by og er så træt af alle de rygter der er i den,,,, helt ærligt hvor fedt er det lige at gå nede i byen og få afvide at ens mor kommer sammen med borgemesteren ?
og det værste er at jeg selv er ved at falde fra den familie der er tilbage og det må ikke ske for jeg vil ikke være som det dumme svin til min far

Inderst inde ved jeg at du har ret. Er bare så pokkers svært at komme videre. Jeg ønskede virkelig at det skulle blive hende og mig. Også derfor jeg tog det vilde skridt og købte huset. Er nok bare så ked af det og skuffet over at hun ikke kunne vise mig mere erspekt efter alle de år og i det mindste fortælle mig at hun ikke vil have mig mere. Så havde hun givet mig bedre muligheder for at komme videre.
Tiden hele jo som bekendt alle sår, så mon ikke mine også bliver det❓- det håber jeg.
Jeg vil i hvert fald aldrig have hende tilbage igen efter alt det. så meget står fast !

Heej...
Først og fremmest ønsker jeg dig al held med kærligheden videre i livet.
Jeg blev bare så rørt og ramt da jeg læste din historie, man bliver både sur og ked på dine vejne, det kan ikke undgås. Så blev jeg også så rørt fordi du er så følsom og har så meget kærlighed i dig, det glæder mig.
Jeg bliver nødt til at sige, at det ikke behøver at være dig der er noget galt med, det kan være sand det hun siger omkring at hun vil samle sine tænker. Det tyder for mig som om hun har dårlig samvittighed og ikke ønsker at såre dig mere end hvad hun har gjort.
Lad også være med at tænke for meget på skænderierne, tit siger man grimme ting til hinanden. Men brug i stedet dine energier på hvad der er godt for dig. Du skal ikke gå i stå selv om man bare ikke kan overskue den mindste ting i hverdagen, du skal lære at du kun har dig selv lige nu, og finde ud af hvad du kan gøre for at du får en bedre dag. Forkæl dig selv, gør noget som du gerne ville/vil som hun måske aldrig gad.
Håber alt godt for dig i fremtiden, og tak fordi der findes en kærlig fyr som dig.
Vh
Kvinden

Kære Nick..
Du befinder dig lige pt. på en korsvej, gæld dig over at det er nu, og ikke om et eller to år..så havde det været meget sværere.
Du skal oppe i dit eget hovede, finde ALLE de negative ting frem og bruge dem til at komme videre på...du har været forelsket, men hun har jo ikke helt levet op til sit ansvar, og har tillige misbrugt din tillid..det er ikke gode og kærlige egenskaber...sådan er hun som menneske, se det i øjnene, og ånd så lettet op over at du på et forholdsvis tidligt tidspunkt fik besked om hendes adfærd...hun har ikke været voksen nok til at binde sig og ha´ den forpligtigelse at ville/kunne leve efter almindelige "partner-regler"
Jeg ved det er hårdt, en anden har også skrevet det til dig...men det hjælper...BLIV GAL I SKRALDEN, vrede er en god drivkraft til at komme videre på..det er selvmedlidenhed derimod ikke...
Jeg føler med dig og syntes du havde fortjent bedre, men når nu ikke det horholder sig sådan, så knejs med nakken, det er mere end hvad hun kan, efter den lumpne opførsel hun har lagt for dagen.
Jeg ønsker dig jo march fremad *SS*
Venlige hilsen fra en mor og farmor / altså ikke helt uerfaren med livet !

jeg kunne sagtens komme til at græde over det, du har skrevet, Nick! Jeg er imod en hver form for utroskab, og synes ærlig talt, at du fortjener en der er bedre. Du stolede på hende, men hun bedrog dig som tak. Du var lykkelig med hende, mens hun hyggede sig med andre. Det er sjældent jeg læser om en her og virkelig føler med den person. Men du har været hende tro! Jeg ved at det er hårdt, men prøv at glemme hende, hun er ikke værdifuld nok for dig. Der kan gå et år eller to, måske fem, men i sidste ende, på et eller andet tidspunkt, vil du finde en, der er lige så tro som dig.
Held og lykke

Jeg vil starte med at sige at jeg har selv været der, jeg har også været udsat for utroskab, hun gjorde det ovenikøbet med en jeg gik i folkeskole med, og jeg havde det ligesom dig, okay, jeg mistede ikke livslysten, men jeg havde det ubeskrivelig dårligt, men når man tænker efter er sådan en pige ikke værd at samle på, for hun gjorde det mere end en gang, så jeg vil have meget svært ved at stole på hende nogensinde mere. Men piger er ufatteligt dårlige til at fortælle når der er noget galt i forholdet, de siger at mænd ikke kan finde ud af at tale om tingene, men er de bedre selv? fandme nej, de er ej. Men ingen pige er så meget værd, at man mister livslysten, så der er kun tilbage at sige: kom over hende, for når hun har været overfor dig som du skriver, så er hun dælme ikke værd at spilde energi på, så drop hende og kom videre, du kan gøre meget bedre end hende, hun skal ikke tro at hun er uundværlig, vis hende at du er stærk, og kom videre, nederlag i livet er uundgåelige, som de også er i kærlighed, du har lidt et af slagsen her, det hærder, så bare klø på og fortsæt din videre færd frem i livet, du skal nok klare den, held og lykke, mr.big.

Det er slemt, når den man holder af ikke vil mere.
Det er også noget de fleste mennesker kommer til at opleve. Nogen meget voldsomt. Med en dyb følelse af sorg.
Det er noget, som man skal tage ganske alvorligt. Perioden indtil man bliver normal igen er slem, og den kan være ganske lang. Et år tll halvandet er ikke ualmindeligt.
I den periode får man grådandfald, føler sig meget ulykkelig, og man kan slet ike forstå, at det er så slemt. Der er følelser af vrede og had. Og det kan komme som lyn fra en klar himmel. Helt uden forvarsel. Men det er vigtigt at man giver sig selv lov til at sørge, og at man finder nogen man kan snakke med om det. Og det er vigtigt at man forstår at man kan ikke fungere optimalt. Og at det e normalt at have det sådant i en sorgperiode

En ny kæreste kan ikke hjælpe med det. Og forøvrigt er man slet ikke klar til et nyt forhold før sorgen er bearbejdet. Det vil være for belastende for den ny.
En god ven, veninde, pårørende eller arbejdskammerat kan være løsningen. Man skal bare være et hundrede procent sikker på, at det, man betror denne, forbliver fortroligt, og at personen aldrig vil misbruge det, og at personen har format til virkeligt at kunne hjælpe. Det er utroligt vigtigt for nye pronblemer er man bestemt ikke klar til at takle i den situation.
Den professionelle hjælper er på sin vis at foretrække.
En psykolog med viden om sorgbehandling og gestaltterapi, eller for den sags skyld en præst. Der er en del præster, der er blevet ganske gode, og kan hjælpe meget professionelt. Hvis du vælger den løsning, som er gratis, så må du fortælle i telefonen, hvad det drejer sig om og spørg ligeud, om den pågældende præst har nogen erfaring i samtaler, om det som du har det svært med, og fortæl ligeud, at det er altså ikke dette med Vorherre, der er det centrale, men at du har brug for hjælp til at komme ud af din sorg.
Håber du kan bruge disse meget kontante råd til noget.
Der kan skrives meget om dette.
Du er også velkommen til at skrive til mig på oldbaker@sol.dk. Jeg er langt fra specialist, selv om jeg i tidernes morgen har fået et kursus i sorgterapi, og jeg kan ikke yde nogen form professionel hjælp ud over, at jeg ved, hvordan et sorgforløb er, og at jeg, som de fleste, selv har været igennem nogle i mit snart lange liv. Jeg synes bare, at det er så vigtigt, at man forstår, at det er meget tilladt sørge, og at man kan få hjælp til at komme igennem det.
the old baker

Hej.
Det er fucking hårdt. Jeg har også prøvet noget lignende. Jeg er glad for, at du siger, at du i hvertfald ikke vil ha hende tilbage. Jeg gik tilbage til den samme fuser 2 gange og blev skoddet igen og igen. Derefter var jeg så langt nede, at jeg forsøgte at tage livet af mig selv. Jeg lå på hospitalet i en uge, og længe efter, troede jeg jeg så ham hele tiden, hvilket gjorde mig paranoid.
3 år senere tænkte jeg stadig på ham hver eneste dag. Først da jeg havde kommet sammen med en anden dejlig fyr i 2 måneder begyndte jeg at komme over det.
Jeg er nu 20 år gl. og det er 6 år siden. Jeg har et grimt ar indeni. Jeg har svært ved at stole på nogen. Men er ok. Jeg er kommet videre trods alt.
Jeg vil bare sige, at du ikke er alene. Du skal også nok komme videre.
Hvis du har brug til en ven, må du gerne bruge mig. Min e-mail er solvej5@sol.dk og skulle du komme forbi Århus en dag, ja så er det her jeg holder til...
Mvh The one and only me

Kære Nick
Jeg må desværre sige at jeg læste din fortælling med stor forargelse og tristhed. Jeg er meget flov på mit køns vegne. Ingen fortjener at blive behandlet på denne måde. Men desværre findes der kvinder der ikke tænker på andre ind sig selv. Jeg tror du ville have godt af at komme lidt væk og prøve at finde dig selv igen og måske med tiden lære at have tillid til det andet køn igen. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med dit liv.
Mange Knuz Sanne

hey, Glem tæven og kom videre du er meget bedre end det hun byder dig!....Har selv været ude for noget lignende, og det tog mig faktisk over et år at komme mig over, før hen var jeg typen der var meget hengivet, men nu tør jeg ikke yde mig fuldt ud, og har svært ved at vise kærlighed til nogen... har dog en kæreste, men har stadig svært ved at vise hende hva jeg føler, da jeg er bange for at blive såret!
Først og fremmest, hvis det var mig ville jeg seriøst overveje at opsøge gutten og gi ham en røvfuld... ved godt det er plat, men det hjælper... du kan jo ikk slå på din X, selvom det måske er det man har lyst til...
Jeg syntes det måske er lidt forhastet at leje hus ud, syntes bare du skal gå i byen i en anden by, møde nye mennesker, prøve at falde i snak med nogle søde piger, og ta det derfra... Du er altid velkommen til at svare på mit indlæg, hvis du er tændt på en bytur, så skal jeg sku nok få dig til at glemme hende din x, så skal der festes igennem og lures på damer... det er en super måde at komme over hende på... det blir jo ikke bedre før du igen finder en du kan dele din hverdag med... og tro mig, det gør det ikke... så jo før desto bedre... Held og lykke med det Champ!

Hej Nick, det er jeg virkelig ked af at høre...
Har næsten lige selv været ude for det samme, for ca. 3 mdr . siden....
Min kæreste og jeg gennem 3 år boede sammen og derefter begyndte vi at få lidt problemer, jeg ved ikke om han havde været mig utro, men nogle gange undrede jeg mig over nogle ting han gjorde og syntes måske det var lidt suspekt, men stolede blindt på ham, så stillede aldrig spørgsmål.
Efter et stykke tid besluttede jeg mig for at besøge noget familie i udlandet og bo derovre i nogle måneder, så vi kunne komme lidt væk fra hinanden og få styr på vores liv separat og derefter finde sammen igen og starte på en frisk! Alt dette havde jeg aftalt med ham og han var enig i at det var det bedste at gøre.
Da jeg havde været i udlandet i 1 måned ringede han og slog op med mig over telefonen, det kom bare ud af den blå luft... Vi havde hver dag snakkede sammen i telefonen og han sagde hver dag at han savnede mig og glædede sig til at jeg kom hjem.... Hold kæft hvor jeg blev taget med bukserne nede....
Jeg blev der en extra måned, men så blev det for meget, ville bare hjem til min familie og veninder, så de kunne trøste mig.
Nu hvor jeg er hjemme igen har jeg fået det meget bedre, min venner og veninder har støttet mig enormt meget og det har resulteret i at jeg den dag i dag er total ovre ham!
Men søde, hvis jeg var dig ville jeg tage til Århus og hygge mig lidt med mine venner, så du kan komme på andre tanke. De kan helt sikkert også muntre dig op!
Det har du helt sikkert brug for lige nu og du har også brug for at grine og vide at du er altså stadig god nok og at det er hende som har været virkelig led og forfærdelig!
Der er virkelig ingen som fortjener at blive behandlet sådan der! Og lige meget hvad skal du huske at det er ikke dig der er noget galt med, men hende! Og selvom at det er svært lige nu, skal du huske at dette er ikke slutningen på dit liv. Der skal nok komme en ny pige ind i dit liv en dag, som du kommer til at holde endnu mere af, for du lyder som en kanon fyr, så jeg er helt sikker på at du ikke har svært ved at finde en ny!
Mange knus og kram.....

Er ofte sådan over for os mænd, jo mere vi elsker dem og gør for dem, jo mere pisser de os op og ned af ryggen.
Men hver gang jeg hører eller oplever det gør det mig ked af det fordi det er helt uforståeligt for mig hvorfor de gør det?
Håber virkeligt for dig at du finder en der værdsætter dig og vil respektere dig som du respekterer hende. Det fortjener vi alle.
Held og lykke makker

Hvor er du sød. Du har sikkert ret med at hun ville samle sine tanker. Men hun er bare sammen med så mange fyre hver weekend nu. Jeg har prøvet at være sammen med nogle piger efterfølgende men jeg får bare så dårlig samvittighed, selvom jeg godt ved at jeg ikke behøver at have det.
Tak for de søde ord, de varmede meget.

Hun er 2 år yngre end mig. Så vi var sikkert for unge. Hun sagde bare så mange ting som fik mig til at tro at hun virkelig var pigen.
Jeg har i hvert fald lært så meget at jeg ikke skal lade mig blive så forelsket igen. I hvert fald ikke før at jeg kan føle mig helt sikker. Kærlighed gør blind, og gør pokkers ondt når det ikke fungerer.

Jeg håber at jeg finder pigen. Gør jeg sikkert nok en dag. Der findes jo trods alt så mange søde piger i verden. Det eneste gode i alt det her er at jeg i det mindste kun er 22 år. ingen alder :)
Jeg har bare svært ved at forstå hvordan det hele kunne ske uden at jeg så nogle faresignaler. For jeg kan ikke tro at det bare var noget hun fandt på over en nat.

Du har ret. Hun er jo nok ikke god nok til mig? I har i hvert fald hjulpet mig rigtig meget alle sammen ved at dele jeres dårlige tider med mig. JEg har heldigvis rigtig mange søde venner som gør alt for mig for at jeg skal få det bedre. Så med tiden får jeg vel det igen.
Det er i hvert fald underligt at vende sig til tanken om at man er single igen. Så må jeg jo se om jeg kan blive mere gald, så jeg kan være "glade mig selv" igen som vennerne kender mig for.

Jeg håber at jeg kan fortsætte med at snakke så åbent med mine venner om det som jeg har gjort ind til nu. Tak for de gode råd, dem vil jeg huske.

slap nu lige af - det gælder da vist begge veje! Mon ikke mænd og kvinder er lige gode om sådanne ting?
Til dig Nick - jeg forstår godt du er ked af det - der er ikke noget der gøre mere ondt, end når ens elskede svigter! Du er heldigvis ung og har livet foran dig, og husk så, der er en anden sød pige til dig et eller andet sted - en som elsker dig for den du er, og som du kan stole 112% på!
Knus til dig og held og lykke fremover
Anne

Kære Nick
Jeg føler virkelig med dig. Har også mistet en kæreste efter 5 år, og har svært ved at se hvordan jeg skal komme videre. Men jeg tror på det. Det skal nok gå. Når man er blevet såret er der ikke andet at gøre end at prøve at komme videre. Se det positive i livet. Få evt. nogle nye hobbyer, nye oplevelser og nye bekendtskaber. Måske (jeg ved det helt ærligt ikke), er det en god idé at prøve at flytte for byen, hvis den er så lille som du siger. Det er ikke rart at blive mindet om hende hele tiden. Men det skal ikke virke som om at du stikker af og putter halen mellem benene, hvis du forstår hvad jeg mener?
Hun kører vist også lidt på dig, for at rede sin egen samvittighed. Når hun skriver/fortæller dig om de ting, som du i hendes øjne har gjort galt, kunne det godt være fordi, at hun prøver at undskylde (overfor SIG SELV, for hun virker meget egoistisk) at hun har været dig utro. Hun prøver at give dig skylden, og det skal du bare ikke finde dig i! Lad hende ikke få lov til at såre dig og se dig lide, for at hun kan få det bedre med sig selv. Hun vil gerne vende situationen, sådan at du ser ud som The Bad Guy i dette.
Held og lykke :-)
Mabel

For 30 år siden boede jeg sammen med en pige. På et tidspunkt blev jeg indlagt på sygehuset - ikke noget alvorligt.
Jeg blev sendt hjem for at holde weekend, og da jeg låste mig ind i lejligheden kunne jeg høre støj fra soveværelset. Der lå hun og var godt i gang med en stodder!
Det gik i første omgang ud over et stort glasaskebæger, som gik i 1000 stykker, da min knytnæve blev hamret ned i det. Arrene har jeg stadig - også de indvendige! De indvendige har jeg i dag lært at leve med, men det tog lang tid!
Så kan det ellers være, jeg fik pakket mine ting i en fart, og heldigvis stod mit "gamle" værelse hjemme hos mine forældre ledigt, så der flyttede jeg ind.
Det endte med en gevaldig nedtur med selvmordsforsøg. Kvinder blev noget, jeg bare "brugte" efter forgodtbefindende i de næste par år. Den gik selvfølgelig ikke i længden, så jeg passede bare mit job, og jeg prøvede et par gange at flytte sammen med en pige, men det gik slet ikke. Jeg gik konstant med tanken om det nu også kunne gå, og det gik da også galt hver gang. Har man sådanne tanker, ødelægger man ubevidst selv et forhold.
For 19 år siden mødte jeg så en kvinde, som jeg blev rigtig gode venner med - ikke kærester. Jeg fik dog varme følelser for hende, men hun følte sig ikke klar til et forhold, så det blev ved venskabet.
Efter et års tid flyttede hun til en anden landsdel, og da jeg havde været meget ude at rejse, mistede vi forbindelsen til hinanden.
Efter yderligere et års tid, fik vi igen forbindelse med hinanden, og så fandt vi ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden. Siden da har vi boet sammen i 17 år på godt og ondt - med de op- og nedture, livet nu engang giver. Vi giver hinanden plads til også at være individuelle mennesker med forskellige behov, uden jalousi og utroskab! Vi har valgt at stole 112% på hinanden, men nu er vi efterhånden også i den alder, hvor vores erfaringer hele tiden taler til vores fornuft, således at konflikter løses med det samme.
Vi går aldrig i seng om aftenen med vreden over os! Siger altid godnat til hinanden, uanset om vi hver befinder os hver sit sted i verden!
Det jeg vil sige med dette indlæg er, at hun skal nok være der et eller andet sted, hvis bare du har tålmodighed.
Drop hende, det vil kun gøre dig mere og mere ondt, hvis du fortsætter! (ikke fordi jeg her vil hakke på kvinder, for jeg ved også, at lige så mange mænd laver samme nummer!)
Held og lykke fremover, og jeg håber, du finder en rigtig sød pige som du kan stole på!

ikke helt ret jeg gør meget for min kone, og jo mere jeg gør jo mere elsker hun mig, og også omvent

så der er ikke bare noget man gør er og nu, men du har nok ret, der kommer en perriode hvor man er lige glad med piger

Puha det lyder ikke rart hvad du har været ude for. Der er jeg i det mindste blevet skånet ved at beslutte ikke at forsøge igen. Jeg ved nu ikke engang om hun skulle have lyst til det -men det er jo også lige meget. Jeg vil bare ikke være den jalux mistroiske kæreste, så jeg må huske mig selv på at ikke alle piger er og gør sådan.
Jeg var godt nok til noget festival her forrige uge hvor en af mine rigtig gode venner havde været sammen med en af mine vens kæreste. Der fik jeg en rigtig dårlig fornemmelse op i mig igen da jeg ikke kunne tro at hun kunne finde på at være ham utro. Desuden har jeg det rigtigt skidt med at jeg fik det at vide, da jeg jo er venner med begge to men jeg har valgt at lukke øjnene og håbe at det ikke sker igen.
Men nej, selvfølgelig er alle pige ikke sådan. Var bare en dum oplevelse at få så tæt på sig lige efter alt mit eget rod.

Hej Sanne,
Heldigvis er det langt fra alle der er sådan, og desuden er der mindst lige så mange fyre der er dumme.
Jeg kan ikke gøre andet end at tage chancen ved den næste og så bare håbe at det ikke sker igen. Evt. snakke med hende og aftale at hvis hun nogen sinde skulle ønske at gå fra mig eller andet at hun så fortalte mig det eller i det mindste gjorde det forbi.

Du har ret. Jeg har været sammen med nogle stykker her de sidste weekender i byen. Det har dog været i ålborg sæby og århus osv (alle andre steder end hvor jeg bor).
Det har hjulpet rigtig meget at blive bekræftiget i at "man stadig kan score", også efter 3½ år. Så jo.. jeg tror du har ret. Med tiden forsvinder den dårlige samvittighed vel også. håber jeg, for det er svært at holde humøret oppe når den hele tiden trykker.
Jeg tror kun alt ting vil blive værre hvis jeg begyndte at opsøge ham. Desuden er det vel ikke hans skyld. I sidste ende er det jo hende der har taget beslutningen. Han har bare udnyttet situationen hun har været i.

Mine venner har heldigvis også være rigtig søde til at hjælpe mig videre og har lyttet utroligt meget til hvad jeg har haft på hjertet. Man føler sig egentlig så ynkelig når man hele tiden øser ud med de følelser man går med. Men jeg har valgt at være ligeglad og bare være åben om det hele. Det hjælper meget at kunne dele ens problemer med nogen. Betyder meget hvis bare de lytter.
Jeg plejer ikke at have problemer i at få opmærksomhed fra piger, heldig vis. Det har bare været så svært at give slip på alt det man troede var sit liv. Jeg var glad lige ind til dagen hun sagde at hun vil gå fra mig. Så jeg har ikke kunne få mig til at forstå at det var sådan. Har haft svært ved at acceptere det i mit hovede at hun bare var væk. Jeg ville have kæmpet for forholdet hvis bare jeg fik chancen.
Vil dog ikke kæmpe for det når hun har været mig utro, for så tror jeg ikke at det nogen sinde vil blive det samme igen. Jeg vil sikkert heller ikke kunne stole på hende igen. Det er i hvert fald helt slut. Desuden er hun sammen med nye fyre hver weekend, så det gør ikek lige lysten større, tvært imod.
Tak for den søde besked. Du fik mig faktisk til at smile. :)

Jeg har i hvert fald være meget uheldig med hende. Har nok bare være for naiv siden jeg ikke kunne se at hun havde været mig utro et ukendt antal gange.
Men jeg er nu helt sikker på at der findes rigtig mange søde piger som ikke er sådan. Jeg må indrømme at jeg tit bliver ked af det på vores køns vegne da da findes så mange dumme fyre som knuser hjerte for hjerte. Men man kan vel kun tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger. Det er i hvert fald noget flere fyre skulle sætte en kunst i at være så sød som muligt. Det scorer man også mest ved i sidste ende hvis det er det man er ude på.

Som du selv nævnte er jeg jo kun sølle 22 år. Så ja jeg har et helt liv foran mig. Mine føleleser for hende er begyndt at vende sig til vrede i stedet. Kan ikke forstå hvordan hun kunne være så ond mod mig. Men jeg har sikkert også gjort ting som har fået hende til at være sur på mig. Men uanset hvad havde hun kunne spare mig for meget smerte og penge hvis hun havde været ærlig over for mig fra starten.

Hvad angår værdighed har jeg ikke meget tilbage over for hende. Jeg har jo siddet grædenede foran hende flere gange og trylet hende. Det gør jeg godt nok ikke mere siden at jeg fandt ud af at hun havde være mig utro osv.
Jeg føler mig dog ret sikker på at det ville være godt for mig at komme væk fra byen. JEg regner med at læse nogle enkelte fag på gsk i århus for at komme lidt igang. Skulle jeg fortryde kan jeg jo bare hive pløkkerne opp igen og smut hjem. Jeg har jo ingen kræeste eller andet at skulle tage hensyn til længere. Så jeg er vel næsten det man kalder en fri mand.
Hvis folk ser det som at stikke halen imellem benene må de selv om det. Jeg vil gøre hvad jeg mest føler for og jeg tror det er det. Har i hvert fald haft den tanke i en måned nu og lysten til det er ikke blevet mindre med tiden.
Håber at du klarer dig igennem jeres brud. hvis ikke så skriv endelig til min mail så kan vi altid få os en sludder. Du virker til at være en rigtig fin fyr!

Ja, det bliver jeg nødt til. Har jeg også mest lyst til.
Jeg kan kun være glad for at jeg ikke blev overrasket på en så direkte måde som du gjorde den gang.
Det lyder som en god ide at aftale at man ikke forlade hinanden eller ligger sig til at sove i vrede. Man kan jo aldrig vide hvad der kan ske. Det er også en ting jeg har forsøgt at holde fast i over for min eks kæreste.
Dejligt at høre at du har det godt efter alt det du har være igennem. Det viser bare at der er håb for at jeg også får det godt igen. Har allerede få afklaret mange ting med mig selv ved at lytte og snakke med alle sammen herninde. Dejligt at høre at man ikke er alene.

Jeg er fuldstændig enig med dig.. Men har også tidligere haft oplevelsen af, at jomere man gør for nogen, jo dårligere behandler de én.. For mig at se er der en forklaring.
Når man mærker, at den man nærer følelser for ikke gengælder dem i samme grad, så begynder man af al sit hjertes "godhed" at servicere vedkommende for ikke at blive lukket ude i "kulden" eller miste den tilknytning man har haft/ønsker. Problemet som jeg ser det er, at man på dette tidspunkt mister sin selvrespekt. Når vedkommende ikke er lige så "hooked" og man kan mærke at jo mere man forsøger sig, jo værre bliver det, så er det tid til at trække sig. Det er den eneste mulighed man har for at få et ligeværdigt forhold til en partner... Ellers er man selv skyld i at man føler sig udnyttet. Ingen har jo bedt én om at gøre alle disse gode gerninger - det er ens eget behov for at blive elsket af en udvalgt person der sætter det igang. Man kan ikke forlange at nogen skal begynde at elske én.. Det skal ske frivilligt og alene som et udtryk for kærlighed til ens personlighed. At være sød ved sin partner er godt, når det er et reelt udtryk for værdsættelse - det er ikke OK for nogen af parterne at man bruger det til at spille martyr med..
Kærlige tanker fra Tulle

Hej Nick!
Du skriver, at du føler dig ynkelig, når du overfor dine venner udtrykker din sorg. LAD VÆRE MED DET!!! Det er da netop det man har venner til. Hvis de ikke kan lægge en skulder til, når der er behov for det, er det ikke venner!
Jeg kan ikke forestille mig, at en rigtig ven/veninde vil vende ryggen til en eller synes, man er ynkelig! Det har mine i hvert fald aldrig gjort - og tro mig, jeg har også ofte "hældt vand ud af ørerne"!

ked af at skuffe dig, men jeg er en pige :-)
Men vi kan du godt skrive sammen alligevel, jeg bor i Århus.
Næsten en fri mand? Du ER en fri mand, og det skal du bare nyde! Livet er dejligt! Og nu kan vi da i det mindste gøre lige det vi har lyst til, he he
Vi skal nok klare os uden dem, og vise hvor godt livet kan være, så vil de sukke misundeligt efter os, og se hvad de går glip af og hvor godt vi har det :-)
Held og lykke

Jeg er glad for at høre de varmer, men hvad jeg har skrevet, du virker rigtig rar og fornuftig i mine tanker.
Det er selvfølgelig ikke nemt at være sammen med andre kvinder når man elsker en anden, det virker falsk mod en selv.
Tror det er godt at være sig slev en tid efter, for man kan godt komme til at bruge de andre mennesker til at komme ovenpå igen, og det er de ikke tjent med.
Håber det går lidt bedre med dig,det fortjener du. Lykken er måske lige rundt om hjørnet...
knus

Det går meget bedre siden jeg har fået snakket med så mange mennesker om det. Jeg har også indset en masse ting jeg ikke har kunne før hen. Jeg har fået afklaret en masse ting med mig selv, så jeg kan komme videre i livet. Desuden er der jo så mange søde piger i verden. :)På en måde føler jeg mig heldig fordi at jeg fandt ud af hvilken person hun var og hvad hun var i stand til at gøre mod mig. Havde været frygteligt hvis vi havde haft børn osv.

Det med at opdage det i god tid, det er jo en chance man tager i livet. Jeg har lært at der er ingen garantier i livet, slet ikke hvad drejer sig om kærlighed. Ting sker som de sker, og som person ændre man sig også med tiden.
Ja der er både mange søde kvinder og mænd, heldigvis for det. Der er ikke noget bedre end en nyforelskelse, hvor man er lidt genert og har sommerfulge i maven og glæder sig til at se hende eller ham igen. puha det er en dejlig følelse...

Det er næsten den bedste fornemmelse der findes. Man kan slet ikke tænke på andet end den anden. Helt fjollet bliver man.🙂
Du har ret i at man ikke kan have nogen garantier. Man bliver nødt til at tage chancen og håbe at alt bliver ved med at være godt.

Ja man bliver hel fjollet, og alt det nye og spændende man skal lære hos hinanden. De første dates, hvor man er så usikker. Man bliver hel vild med tanken.
Tror også er det er mystikken der holder en forhold i gang.
Det er dejligt at være ung og have livet foran os. Der venter os mange gode oplevelser.

Det tror jeg også. Der skal mere til at lå os ud. Livet er faktisk ret godt❓:)
Man skal bare lære at takle den smerte man støder på nogle gange. Så skal det hele nok gå. Nu kan hele verden bare komme an, for jeg er klar til at have det godt igen og møde en masse nye mennesker.

Ja lad dem bare komme an.
Du er god til at takle smerten, du har jo selv snakket med en masse om det. Det er hvad man kalder hjælp til selv-hjælp.
Så du er på den rette vej, plus du har "mødt" en masse mennesker herinde, som med glæde vil snakke/skrive om alle mulige ting.
Så ja livet er dejligt, på mange måder. Bare ved at skrive sammen med dig, er jeg nu kommet i rigtig godt humør, det hjælper også på mit humør at chatte :-)
knus Chris

he he. Jeg har det også lige sådan. Dejligt at få humøret på højkant :)- tak for det
Sidder lige med en kop kaffe og lidt slik og hygger mig. Håndbold pigerne vandt jo også næsten mod korea så det var en god kamp.
Jeg har aldrig rigtig chattet før men må indrømme at det er lidt sjovt. Mon det bliver en vane❓:)

Det har de heldigvis heller ikke gjort. Tvært imod faktisk. De har været søde til at støtte mig og hjælpe mig videre. Har dog nogle gange følt mig noget ynkelig at jeg ikke kunne klare mine problemer selv. Men nogle problemer er vel bare så store at man behøver hjælp.
De har i hvert fald hjulpet mig meget hvilket jeg er rigtig glad og taknemmelig for.

Kaffe er jeg ikke til, men slik så er det i orden... Ja det var en spændende kamp, så dog ikke den hele... Min kat var nemlig så opmærksomhedskrævende... :-)
Man kan faktisk godt blive afhængig, chattede selv meget en gang, og det blev en vane, men der er også noget hyggeligt over det. Personligt synes jeg selv det er dejligt at snakke med andre om ting som jeg har brug for at komme ud med, men ikke til nogen man kender.
Mange knus
CA

JA det er ret sjovt. Skriv endelig til mig hvis du får lyst til en sludder :)

Det lyder som om det går den rette vej, er glad på dine vegne... ´hmm.. måske var det lidt vildt med at du skulle opsøge ham... det er måske ikke det du har lyst til, men jeg har gjort det en gang... og det hjalp at gi ´ham nogle på hovedet... havde ikk regnet med at jeg ku, da han var sort bælte... men man kan meget i sådan en situation... men du har ret, på lang sigt hjalp det ingenting... men man kommer af med noget på kort sigt... men som sagt, det er smag og behag. men det lyder kanon at du er ved at komme videre.

hej Allesammen.
Jeg havnede tilfældigvis på denne side, fordi jeg er ved, at skrive en bog om kærlighed. Jeg er journalist og forfatter, og kærlighedsbogen bliver min fjerde bog. I bogen vil jeg gerne sætte fokus på kærestesorgen, da det er en af af de mest voldesomme smerter -har selv prøvet det. Derfor søger jeg én, som har haft så voldsomme kærestesorger at vedkommende har søgt professionel hjælp, og som vil fortælle om det. Vedkommende skal være ung (max. 24 år), da bogen henvender sig til unge. Du må gerne være anonym.
Jeg kan træffes ved at skrive jarikickbusch@e-mail.dk eller 22 48 28 27. Så skriv eller ring uforpligtende, og så kan vi måske finde ud af noget.
Vh Jari Kickbusch

Holda kæft en ko du havde fået støvet op. Hun har mildest talt taget røven på dig og ikke været ærlig overfor dig.
Der er ingen undskyldninger for hende, hun har været manipulerende og beregnende, desværre findes der den slags mennesker, men heldigvis er det under 10%.
I realitet har du været udsat for et overgreb, hvilket gør hende til en følselsmæssigt voldelig person. Jeg ved det lyder groft, men det er sandheden og en eller anden dag vil regnskabet skulle gøres op for hende. Jeg lover dig for det vil ramme hende som en boomerang.
Du må forsøge at hele dig, tiden vil læge dine sår, men sikkert ikke helt. En ting du skal vide, vær glad for at du slap af med den forbryder.