Vi har været kærester i 3 år. Jeg har prøvet og vi har prøvet og det har ikke kørt helt nemt.
Står og ser på mig selv, hvordan jeg er blevet udnyttet og har troet det var reelt. Men hun vil ikke have ligelighed, hun vil bare udnytte og bruge.
Hun vil gerne have jeg tager mig af hende, men hun vil overhovedet ikke tage sig af mig. Nu gider jeg det sgu ikke mere.
Først tror man det kan reddes og prøver alt muligt kommunikativt, men så går det op for een at det sgu ikke holder.
Hvad gør man?
- ja, man skrider vel bare på en eller anden måde.
Prøver at rydde hovedet for surheden og det man synes den anden skylder, prøver at afslutte venskabet, prøver at styre tankerne.
Prøver at se frem til ensomheden som en rar ting, som den genfundne frihed og måske findes der en anden derude et sted..
Men den bliver hård, den her. Har aldrig været god til at sige farvel. Når jeg naturligvis alligevel har gjort det, er mit liv kørt i grus i halve år!
Er der nogen der ved hvordan man kommer videre?
Er der nogen der ved hvordan man klipper strengen, uden at klippe sig selv midt over samtidigt?
Nogle fiduser?, nogle erfaringer?
VH den brugte
tilføjet af Holger
Du siger blot:
"Jeg opsiger mine forpligtelser, indtil du er blevet moden og har lært noget om forpligtelser og at være noget for andre end blot dig selv!"
tilføjet af Rainer Bo
Gør følgende
Sig "jeg slår op, da du er en kold mokke uden omsorg".
tilføjet af Anonym
venner...
brug dine venner.. tag i byen bare husk at ha det sjovt.. du skal ikke bare sidde hjemme og ha ondt af dig selv.. Gør noget ved det...
tilføjet af dulkis
Fra "Hvad børn dog siger"
Camilla 8 år:
Man tager på Grønland og skriver "jeg savner dig slet ikke" - Så bliver man skilt.
tilføjet af dulkis
den seriøse del
jeg satte mig ned og spurgte mig selv, hvad jeg gerne ville her i livet. Hvilke mennsker ville jeg gerne have der, hvilket job ville jeg gerne have og hvilke interesser ville jeg gerne dyrke og hvad ville jeg gerne lære.
Så gik jeg igang med at finde ud af, hvordan jeg fik skruet alle de ønsker sammen til en enhed. Selv planlægningen var morsom - og endnu bedre var det at føre det ud i livet.
Hvis du har en plan, helst en der er en gulerod - kan det aldrig gå helt galt. Sæt nogle mål op du glæder dig til at nå.
Og undlad at forbinde ordet ensomhed med frihed.
Tankens magt er stor.
Held og lykke.
tilføjet af loejsermand
Opslaget
Tjah, det er ikke nemt. Men efter at have gjort nogle bitre erfaringer, vil jeg råde dig til at sætte dig ned med partneren og bruge lang tid på at forklare dit syn og hvordan du oplever det. Du skal forklare det så tydeligt, at partneren selv har konkluderet at der ikke er anden udvej end at skilles, inden du siger det.
Og så skal du bruge tid på at tale med hende bagefter. Du skal kunne se dig selv i øjnene og gå med hovedet højt. Så har du dannet basis for at komme videre.
Good luck. Der findes ikke noget rette tidspunkt, men mange forkerte, at slå op på....
MVH
GL
tilføjet af dulkis
Hej løjser
Jeg kan se du mener man skal bruge meget tid bagefter på at "snakke om det" - jeg tror det meget ofte bruges til at trække pinen i langdrag.
Synes ofte jeg ser, at et hurtigt hug og ét højt skrig - på sigt - er den mindst sårende/balastende måde at ende et forhold på.
Man skulle jo helst komme ud som et helt menneske.
tilføjet af loejsermand
Mine erfaringer taler imod hugget
Tjah, vi har jo alle vore erfaringer. Jeg gjorde det engang i et hug, og det kom til at koste dyrt på begge sider.
Men selvfølgelig skal man stoppe, når det ser ud til at blive langdragstrækkeri. Men det bliver det nok heller ikke hvis man har indledt med en seriøs og gennemarbejdet forklaring, så modparten selv har draget samme konklusion, at forholdet ikke kan fortsætte.
Men der er såmænd nok ikke nogen rigtig måde at gøre det på. Men mange forkerte. Jeg har prøvet at en kæreste bare sendte en offline ICQ - og så var det forhold sluttet.....
Men det er nok individuelt hvad der virker mindst dårligt.
Hrved mit input til inspiration.
MVH
GL
tilføjet af Hulkluns
Mange tak
for jeres fede respons.
Kan godt se det fra flere sider. vil lægge en plan for mit liv.
Men jeg har pt ikke nogen venner at støtte mig til, så det bliver rigtig hårdt at tage sorgperioden.
Hun er så iskold i øjeblikket, at det flår i mine nerver og jeg føler hun kun og alene vil kontrollere mig totalt. Som en robot.
Vi har snakket og jeg har forklaret hende det, gennem lang tid, men det er simpelthen som om der er "load error"!
Jeg tror hun er bange for mænd og ikke kan være sammen med dem, uden at kontrollere dem totalt. Med kulde. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Frihed ikke det samme som ensomhed.. ja ja, det er jo rigtigt. :)
VH den brugte
tilføjet af kara-khitai
Gik det..?
Hmm... Hvordan gik det så... Er du kommet videre?
Jeg sidder her i den samme situation og leder efter inspiration til at gøre det på den rigtige måde.
Er der et liv bagefter...?
Kærligst, Liva
tilføjet af Bente Jensen
bedste tanker - skilt fra hinanden
Det er ikke ret rart at skulle væk fra nogen man har et tæt forhold til. http://www.hvordan.dk/hvordan-bliver-man-skilt - endnu værre er det, hvis man har børn, er gift eller har mange fælles egendele. Håber det er gået godt for dig. [l] Bedste tanker fra Bente.