Hvordan støtter jeg min kæreste bedst med datteren

Hej derude
Jeg vil lige vende noget med jer.
Min dejlige kæreste har en 24-årig datter, der ikke forstår sig på økonomi.
Hun har formøblet sin arv på et halv million og brugt rigtigt, rigtigt mange penge på få år.
Nu skal hun til at studere og har næsten ingen penge at gøre med.
Hun skal betale husleje, studier mv.
Moderen har tidligere fået adgang til hendes konto og er - mod datterens vidende - ofte inde at checke, hvordan datterens økonomi ser ud.
Moderen går meget op i, hvad datteren bruger sine penge til.
Jeg bryder mig ikke om, at modereren er så grænseoverskridende og går ind på kontoen.
Det har jeg også sagt til hende.
Nu vil hun for at hjælpe sin datter gerne give hende et arveforskud, så hun kan klare sig lidt bedre.
Hun er dog bange for, at får datteren pengene på én gang, formøbler hun dem bare på tant og fjas.
Så hun er inde på at give hende dem i små bidder hen ad vejen til husleje osv.
Men så kan jeg være bekymret for, at de får en negativ binding, og at moderen vil holde for meget øje med, hvad pengene bliver brugt til på datterens konto månedligt.
Og jeg bliver jo så vidende til moderens bekymring.
Skal jeg støtte moderen i at give datteren alle f.eks. 50.000 i et hug, og så må datteren selv om, hvad hun bruger pengene på - eller skal jeg støtte hende i at give datteren et månedligt beløb.
Jeg vil min kæreste det allerbedste. Men vil heller ikke se, at datteren skal blive afhængig af et månedligt beløb fra mor. Det vil jo i det lange løb også belaste min kærestes og mins fælles økonomi.
Min kæreste og jeg bor sammen.

Kort og godt, voksne børn skal ikke have lommepenge af forældrene. Kvinden har allerede fået en halv million som hun har brugt. Nu skal hun lære at klare sig selv. I hjælper hende ikke ved at blive ved med at forsørge hende. Hun er 24, så hun har vist haft en ret sjov ungdom hvis hun først skal igang med at studere nu. Lad hende nu få lov til at klare sig selv, er vist på tide.
Synes så dig og kæresten skal nyde, at I åbenbart har råd til at gøre ting I har lyst til.
Rocksy

Glemte at skrive, at moderen reelt skylder sin datter og sin anden datter disse penge, da hun for nogle år siden købte børnenes andel af huset, da deres far døde, og skal derfor teoretisk betale pengene om nogle år, jævnfør gældsbrev. Der er derfor juridisk ikke noget, jeg kan gøre, men jeg har det rigtig skidt med, hvis pengene bliver betalt allerede nu på grund af datterens manglende økonomiske sans.

Hun må få gud skyld ikke give hende pengene, og slet ikke på en gang....
Jeg er den datter, som din kæreste har, bare som søn.... Jeg arvede 600.000 som 18 årig, på 4 år formåede jeg at brænde dem af, og stifte en gæld på 132.000 kr. på trods af at min far gentagne gange forsøgte at tale til mit fornuftige jeg (velvidende at han ikke kunne bestemme det) han sagde også at når kassen var tom, skulle jeg ikke komme og spørge om at låne penge...
Alvoren gik først op for mig, da alle pengene var brugt, og banken begyndte at sige stop på udlån. Jeg var en rigtig hård tid igennem, hvor hver en 25øre blev vendt for at banke af på gælden, og jeg arbejde i døgndrift for min dumhed. Men jeg lærte af det! Det dummeste min far kunne have gjort var at give mig yderligere 50.000, han støttede mig dog en sjælden gang alligevel (blod er jo tykkeren end vand) men det var med at jeg kunne komme hjem og spise mad, og des ligende, og det synes jeg også i skal fokusere på. Hjælp hende LEJLIGHEDVIS med "fysiske" ting, og ikke bare giv hende et pengebeløb.
Den dag i dag er jeg 100 % omvendt, økonomien bliver styret med benhård hånd, alt hvad jeg køber, er betalt kontant (ikke sagt at man ikke må skylde en jante) Der er en opsparing, der er penge på kistebunden. Jeg står for at skulle ud og købe hus, sammen med min kone, og havde jeg ikke formyndet de 600.000 væk på ingenting (kan vel gøre rede for de 400.000) kunne vi lægge dem i et hus i dag, og situationen havde set helt anderledes ud. Men det vigtigste var, at jeg LÆRTE af det, omend det var en DYR lærestreg.