Hvordan undværer man kæresten? han skal i mili

Vi har været kærester i et år, og nu skal han i mili i 8 mdr. Ved ikke lige hvordan jeg tackler det bedst? Vi har ikke undværet hinanden mere end ja.. to dage cirka, og vi har boet sammen næsten lige fra starten. (jeg havde min egen lejlighed, så han begyndte jo langsomt at være der hele tiden) 🙂
Hvordan skal jeg pludselig undvære ham i 5 dage af gangen og kun se ham i weekenden?
- jeg kunne jo se mine venner rigtig meget, men vi er desværre adskilt for alle vinde siden gymnasiet, så det er kun over telefon. og det er ikke så tilstrækkeligt :s
Nogen der har prøvet noget lignende, og hvordan kommer man bedst igennem det? ved godt det ikke er verdens undergang, men jeg skal bare lige vide hvordan man vender det til noget godt. Hvad man kan gøre og lave på the lonely nights og sådan..

gå til madlavning, så det bliver sjovt for ham at komme hjem,
gå til stangstrip, så det bliver træls for ham at skulle tilbage til kasernen.

Du skal nok regne med at det bliver mere end 5 dage i træk. Han får et nyt bekendtskab blandt sine soldaterkammerater, som han meget vel skal være sammen med i weekenderne. Så du skal slet ikke regne med at se ham i perioden.
Du burde ringe til nogle af dine gamle veninder og få arrangeret nogle byture og møde nogle nye mennesker, ligesom han gør.
Ellers er du velkommen til at skrive din mail, så kan vi skrive sammen:)

så er der straks en som øjner et knald med den ensomme "græsenke" 😃😃😃

Knald, blow- og handjobs, you name it.
Det er jo ikke fordi han holder sig på måtten i mili. Statistikken indikerer klart og tydeligt, at mange værnepligtige udforsker det seksuelle terræn indbyrdes. I lighed med de danske fængsler.
Det er som man siger: Once you go army, you never go straight!

har du et link til den statistik ???
jeg synes her lugter lidt af fordomme... 😃

som mange sikkert nikker genkendende til. Jeg var også i mili en tid, og måtte undvære min kære. Men det gik for både hende og jeg. Og når vi var sammen, var der gensynsglæde i spandevis og masse af nye indtryk at fortælle om. Men det skal du naturligvis også have, så balancen opretholdes.
Men du overlever..og adskillelse viser også om forholdet overlever.Vort gjorde.

Flygt ikke fra kærligheden
Glem den ej, for det er den forkerte vej
Styrk den med minder og tanker
Find digte og kærlige budskaber
Ren den ikke ud, for det kan man ej
Skriv følelserne ned og se det som en lej
Jo mere sorg du føler, jo mere du elsker
Send nogle tanker, del et digt, del et brev

~Tanker er også samvær selvom du ikke kan se ham~
[l] [l] [l]

Han tog i mili.
Du var alene.
Over telefonen kaldte han dig billig.
Han sagde: Jeg sover hos Marlene.
Du sagde: Fint - jeg er villig.
Til at skære den sene.
Som engang forbandt os, silly.
Og ja, det kan jeg mene.

Dette antikke digt, hvis jeg forstår det rigtigt, fortæller hvordan det går de fleste, som adskilles. Derfor vil jeg citere hvad en respekteret filosof engang sagde: Lev mens du gør det, elsk mens du tør det.
Men forstået på den måde, at du skal elske alle dem du kan. Din kæreste er blot én fisk i vandet, ud af mange millioner.

Jeg synes dette er en kærkommen lejlighed til, at du også SELV får indhold i dit liv - og at dit liv ikke kun defineres af, at du er sammen med din kæreste.
Få nogle andre interesser, se dine venner og familie, få skabt et indholdsrigt liv UDEN for hjemmet.
Nu har i "kun" været sammen i et års tid, og i den periode har man nok i sig selv og sit liv som par. Men på et eller andet tidspunkt er der stor risiko for, at I begynder at kede hinanden, og jeres samliv bliver tomt og kedeligt. Og du vil (med gru) opdage, at din indentitet har du kun i kraft af du har en kæreste.
Du skal kunne stå på egne ben, og få et spændende tilværelse uden din kæreste, ligeså meget som med din kæreste. Det gør at du kun bliver mere og mere interessant over for din kæreste, og I kan få en dejligt liv sammen i mange år fremover, men mange inputs og gode oplevelser.
Og nu når han skal afsted - så kan du komme i gang med at træne at kunne stå på egne ben og udfylde din hverdag...

Jamen, hvor har du da sikkert ret. 🙂
Det handler nok dybest set om at hvile lidt mere i sig selv, så jeg skal nok bare falde lidt mere til jorden. Og evt begynde på nogle fritidsinteresser og møde nye mennesker ligesom ham.
Forresten skal vi også flytte til et nyt sted omkring februar (enten århus eller kbh), så det bliver nok endnu en udfordring når man ikke lige har sin familie eller sine venner i nærheden. :s - eller kæresten. iiiih
Jeg bekymrer mig for meget

Hvorfor skal I enten flytte til Århus eller Kbh?

du er jo halv-desperat efter noget loooove. 😃

fordi jeg kan tage min uddannelse enten i århus eller kbh (: og han er sådan ved at finde ud af hvad han gerne vil efter livgarden, så vi også har det med i tankerne når vi vælger hvor det skal være.

Nej, hel-desperat:)
... but who isn't?

jeg har også en kæreste som skal i mili.
vi har dog kun været sammen i 3 måneder men ses også næsten hele tiden.
vi er begyndt at sige der er visse dage hvor vi ikke ses, eks. jeg skal til træning og han har nogle faste familie besøg om ugen, også trætter vi ikke hinanden med at være for meget sammen med vi nyder også hvert et sekund når vi er sammen. så mit råd er, prøve øv jer i at ikke ses for meget.

bor sammen jo.. (: så er vi jo sammen hver morgen og aften uanset hvad.

Min kæreste er også i mili.
Jeg undværer ham 5 dage adgangen.
Han er 20 og jeg 17.
Nogle gange undværer jeg ham i to-tre uger.
Det er hårdt.
Men find nogle venner frem, få en hobby.
Lav noget så du ikke tænker på ham hele tiden. 😉

Held og lykke [s]