Hvordan ved i piger det?

Hvordan ved i piger at en fyr er forelsket i jer? Er der nogle tell tale signs der udsendes som i opfatter?
Hvordan reagerer i over for en fyr som er vild med jer men hvor i ikke gengælder hans følelser?

Vi holder bare øje med disse ting:
-HAn kigger på en, når han ike tror, man ser det
-han griner altid højt når man træder ind i lokalet
-sender mange mails eller sms'er
-han er ofte lidt genert
-han driller en med noget man har sagt før- på en sød og flirtende måde
-spiller smart og modig, når man er i nærheden
-han smiler hele tiden
det er nogle af de ting vi piger lægger mærke til.
Når vi så finder ud af, at en kan lide en selv, men man kan ikke lide personen, så gør vi sådan:
-forsøger IKKE at få øjenkontakt med ham
-flirter ikke med ham
- prøver at give ham et hint om at man er interesseret i andre
- snakker meget med andre drenge/mænd
Kys fra mig...

Hvorfor skal Tarzan nu lægges for had?

er store, hvis en person kan lide dig.

Du er sikker på det ikke er fordi der er en dårlig belysning i lokalet?

kan man vel aldrig føle sig.

det er noget man ved.. Nogen man kan fornemme, og mærke! Sådan har jeg det ihvertfald med min kæreste, jeg har hele tiden kunne fornemme forelskelsen, og jeg har hele tiden vidst den er der.
Det er tydeligt at mærke når en person synes om en, de vil gerne nær en, gerne i kontakt, og allerhelst berøre..
Hvis en fyr er forelsket i mig og et ikke er gengældt, afviser jeg ham pænt. blir han ved med at kontakte mig, og ikke vil lade mig være i fred, blir jeg irriteret og ignorerer ham.. Måake er det forkert, men indimellem er forelskede mennesker trælse;)
/Karina

Jeg tror, at Jytte har læst for mange eventyr af H.C. Andersen...
Jeg tænker på "Fyrtøjet" hvor øjnene på hundene ned i det hule træ er meget store...
Hvem var hundene forelsket i Soldaten eller Princessen.???

Jeg læste dit indlæg, og fik lige lyst til at stille et par generelle spørgsmål. Bare for at få en ide om hvordan forskellige mennesker tænker. Håber du kan forstå og forholde dig til noget af det.
Jeg ved det kan være svært - og som du siger træls - at en person er forelsket i een, uden man er forelsket dem. Man synes det er irriterende og væmmes lidt. Tænder lidt af.
Men som håbløs envejs-forelsket bliver man irrationel og fuldstændig ulykkelig syg. Derfor har jeg fundet ud af at selvom man måske synes det er irriterende at en person ikke kan slippe een....ja så er det ingenting i forhold til det som den forelskede må gennemgå.
Men hvad hvis det er et menneske, som man rigtig godt kan lide, men som man egentlig ikke er tiltrukket af, som er forelsket i een? Er det så træls på samme måde, eller hvad er det for følelser man så får??
Jeg har prøvet begge scenarier. At en pige var forelsket i mig, uden det var gengældt. Hun kunne ikke finde ud af at sige det, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg væmmedes lidt, men endte med at sende hende et brev.
Men her fornylig prøvede jeg det modsatte. Hun ignorerede mig....eller trak sig tilbage uden ord. Jeg fik nemlig ikke sagt det, selvom jeg havde en enkelt chance eller halvanden. Er sikker på hun fornemmede det på et tidligt tidspunkt. Og jeg var heller ikke heldig. Omstændighederne bragte mig simpelthen ikke i kontakt med hende ofte nok, eftersom vi ikke havde en naturlig kontakt.
Så jeg ville egentlig gerne spørge om et par ting. Afviser du også en fyr med ord, selvom han ikke har fået erklæret sin kærlighed til dig endnu, og du kun har det på fornemmeren? Eller er det normalt, at man bare ignorerer vedkommende?
Jeg bebrejder kun mig selv, at jeg ikke udnyttede den halvanden chance, jeg fik. Men synes også det var svære odds at hun ikke gav mig et par chancer mere, hvis hun godt vidste jeg var forelsket i hende. Hun kunne nemlig virkelig godt lide mig.
Håber du gider og kan svare på nogle af spørgsmålene. Tak!!!
Raffe
Nb: Det skal siges at jeg var ikke overdrevet pågående med hensyn til mails og sms'er. 11 kontaktforsøg på fire måneder, hvoraf nr.5,6,7 og 9,10,11 ikke blev besvaret. Det var noget af det mest ydmygende jeg har prøvet. Blev virkeligt syg af det, for mine følelser blev bare stærkere og stærkere, for jo mere håbløst det så ud, jo stærkere blev den drøm som jeg var forelsket i.

kroppens signaler.
Titlen kan jeg ikke give dig, for jeg har lånt den ud, og vedkommende har så beholdt den, og det må jo være fordi den har været interessant.

Jeg vil da gerne forsøge at svare, men jeg kan jo ikke svare på vegne af andre end mig..
Hvis et menneske jeg kan li er forelsket i mig, men jeg ikke er tiltrukket af ham, ville jeg sætte mig ned og snakke med ham om det, jeg ville forsøge så vidt muligt ikke at såre ham, og forsikre ham om at jeg holder af ham. dette ville uden tvivl være en nedtur for vedkommende, men sådan er det jo. Det ville være endnu mere synd hvis jeg løj, og erklærede falske følelser.
Hvis fyren ikke kunne finde ud af at erkælre sin kærlighed ville jeg spørge, snakke med ham om det osv. Det kunne aldrig falde mig ind bare at ignorere vedkommede med med samme. Men det er virkelig en irriterende situation at stå i. f.eks. Jeg har en dejlig kæreste, som jeg elsker meget højt, alligevel er der den her fyr der skriver til mig konstant, sender mig "søde" beskeder. Og det går mig virkelig på nerverne. Jeg har flere gange givet udtryk for at jeg ikke ønsker noget forhold. Men da han blir ved, har jeg valgt at ignorerer ham.
Jeg vil ikke virke hård eller noget, jeg har været den part hvor forelskelsen ikke var gengældt, og det er hårdt, og ydmygende. Man skal bare huske, det at virke desperat, er bestemt ikke noget der virker;)
/Karina

Hvis en mand/Kvinde synes om dig (og når det handler om denne slags "kan li"), sker der en kemisk reaktion i hjernen, som gør at pupillerne vil udvide sig og trække sig sammen....dette indikerer at feromonerne i vedkommendes krop er igang *S*
TUQ

Tak for svaret!
Det lyder sympatisk. Tror absolut ikke alle kvinder ville gøre det samme. Det er måske et erfaringsspørgsmål. Har man selv prøvet begge situationer er man jo bedre rustet til at takle den slags.
Hvis jeg må tillade mig en kommentar til ham, der bliver ved med at skrive - Så forstår jeg godt at du ignorerer ham. Især hvis du har gjort det klart for ham, at han skal holde sig væk. Men du siger, du har givet udtryk for at du ikke er interesseret, og det er måske ikke nok. Man skal tale med store bogstaver, tror jeg. Fornår man jo er meget forelsket, så har man en tendens til at overse selv ret klare signaler. Så jeg ville "råbe" det til ham, såfremt det bliver ved. (måske pr. brev eller mail)
Du siger også at han bliver ved med at sende "søde" SMSer. Hvor ofte er det? Og hvad skriver han? Hvis man må tillade sig at spørge.
Jeg spørger fordi, jeg stadig er i tvivl -i min egen historie - om jeg kontaktede hende for meget. Jeg gjorde det ca. hver 10ende - 14ende dag over tre måneder . Men der var intet flirt i. Det var bare noget med: hvordan går det og skal vi snart ses. Har du travlt. Tjek det der tv-program. Mit formål var egentlig bare at fastholde en dialog, så jeg kunne komme til det tidspunkt i det forum, hvor jeg kunne få fortalt hende at jeg var forelsket. Men selvfølgelig allermest, fordi jeg savnede hende så helt vanvittigt meget.
Iøvrigt er jeg enig med dig i at desperation er turn off og lidt ubehageligt. Men man skal nok huske, at personen jo tit ikke kan gøre for det. Uforløst eller håbløs forelskelse gør een desperat.
Det blev jeg. Og eftersom jeg ikke kunne få fat i hende, hverken over telefon eller pr. brev - kunne ikke skaffe hendes adresse - så skrev jeg den mest bombastiske kærlighedserklæring pr. email. Men jeg var simpelthen så desperat og led af ikke at kunne slippe hende, at det måtte gøres. Og det hjalp bare at gøre noget, men her 3 måneder efter får jeg desværre stadig tilbagefald en gang imellem. Hun svarede aldrig. Ikke engang en enkelt sætning, hvilket ellers jo er totalt omkostningsfrit at gøre via brev eller mail. Men tavsheden er dræbende, for man ved ikke om alt har været et bedrag eller om fornemmede rigtigt på et tidspunkt. Havde der været en gnist i starten? Hvornår bemærkede hun det? Hvad tænkte hun? Kan hun overhovedet stadig lide mig? Er man bare et træls minde osv. Den slags tanker piner og plager.
Ved sgu egentlig ikke hvorfor jeg fortæller dig dettte, men det har jeg bare lyst til.
Raffe