Hvordan ved man om man elsker en?

Hej:o)
Jeg er en dreng på ca 20 år. Jeg har været i et forhold med en pigen gennem 5 måneder nu. Jeg er meget meget glad for hende. Jeg ved også at jeg ville gå helt under, hvis hun lige pludselig ikke er min mere!
Men når folk spørger mig om jeg elsker hende, så ved jeg slet ikk hvad jeg skal svare! Jeg elskede min eks...tror jeg!
Er det at elske noget man føler lige pludselig? kommer det langvartigt? Kan man bare føle det? Og er man slet ikke i tvivl når man virkelig elsker?
Puh ha! Det er alt for kompliceret!
Og hvordan holder man op med at elske..
Håber at i svarer:o)
Hav en god søndag!
MVH

Hej.
Man er ikke i tvivl, når man elsker nogen. Man kan mærke det i hjertet. Det er en helt speciel følelse. Når man tænker på den man elsker, strømmer der hormoner til/fra hjertet (ved ikke helt hvilken vej), og man kan faktisk mærke det. Det føles som en varm strøm, som strømmer fra hjertet, og man bliver helt sagelig...
Jeg er sikker på, at du inderst inde ved, om du elsker hende, eller kun holder meget af hende.
Hvorvidt det at elske kommer lige pludselig, eller langsomt fra dag til dag, ved jeg faktisk ikke. Men jeg vil tro, i de fleste tilfælde i hvert fald, at det kommer snigende, og en dag opdager man, fx efter adskillelse, på mere end nogle timer, at man har savnet vedkommende i meget, og hvad skulle man gøre uden, hvis nu han/hun ikke kom tilbage. Stiller man sig selv det spørgsmål på det tidspunkt, så giver hjertet en svar på det svære spørgsmål.
Forelskelsen/det at elske vokser fra dag til dag, når det først er kommet!!
Råd : Lyt til dit hjerte - det lyver ikke!
Jeg håber du kan bruge det.

den kærlighed🙂men du har faktiskt selv svaret" at du ville gå helt ned hvis hun forlod dig, men ellers er der mange tegn så som at du bliver helt vild glad når hun ringer/kommer, hendes duft hendes smil hendes stemme alt dette og og meget mere gør dig varm om hjertet, men er det sådan du har det med din eks.??? for så har du et problem desvære.

Hej med dig, unge ven
Forelskelse er én ting, ægte og dyb kærlighed en anden. Vi er individuelle i vores opfattelse af disse følelser. Det eneste jeg kan sige dig, er at vi véd at vi elsker én når det sker.
Det er samværet som udvikler sig, og jeg har ikke været i tvivl de par gange hvor mit forhold har udviklet sig til ÆGTE kærlighed.
Og ja, man kan elske flere end én i løbet af et liv. For mig har der været flere end "én eneste ene".
Mvh Mandrillen

hejsa med dig
nu skal du hører et råd ffra en ung gift qvinde på bare 24 år
mange spørg hvorfor er du gift så ung??
når jeg kysser min mand midt i gågaden eller midt i kbh hallen eller hvor vi er forsvinder alt omkring mig der er kun ham og mig
n¨år du kysser din kæreste så skal alt være væk kun dig og hende i de sekunder i kysser
når du er langt fra hende skal det gøre ondt at savne hende
når du ser hende igen efter afstand fra hinaden eller hendes navn står på mobilen når den bipper og du kan mærke dit hjerte banke så har du svaret DU ELSKER HENDE
DU ELSKER HENDE OGSÅ: hvis det er dejligt at nusse på sofaen , at det er rart det hun gør dor dig i sengen at det kort sagt bare er dejligt at opleve hverdagen med hende :-)
ja jeg er et romantisk sludderhoved men det er hvad der er sket for mig :-D
håber du kan bruge det :-)

jeg tror desværre aldrig man holder op med at elske en person man virkelig har elsket---men fortrænger det bare... men jeg ved det ikke bestemt

er jo så mange ting.
Det kan være helt fantastisk saligt, og det kan være helt stille almindeligt.
Det er vel også noget om hvor meget man føler man kender personen, hvor tryg man føler sig sammen.
Kan du slappe helt af i hendes selskab og fortæller du hende om det der betyder noget for dig og det der berører dig? Det er een måde at udtrykke kærlighed på.
Elsker... tja, hvis du er lidt i tvivl, så kan de små tegn vel også være om du har lyst til at være sammen med hende, om du har lyst til at opleve ting med hende, eller bare være i rum sammen og mærke at hun er der, eller det kan være noget hun gør som gør dig så glad, lissom der kan være noget hun gør som lige rammer dig der hvor du er allermest sårbar.
Kærlighed er der vel når man ønsker en masse godt for den anden, og kan mærke en ivrighed eller tiltrækning der higer i een for at være sammen.
Men hvis man tit er sammen føles det ikke nødvendigvis som fantastisk og forelsket... man blir jo også bare gode venner, gode til at være der for hinanden, man lærer at respektere hinandens forskelle. Du er jo også kun 20 år... jeg mener, jeg kan da mærke tydelig forskel på hvor meget jeg "tør" elske nu som 28 årig og fra dengang jeg var 20.
Det er også noget med hvad gør du for hende, og der mener jeg ikke noget med om du nu står på hovedet og farer rundt for at tilfredsstille hende. Jeg taler om, hvad betyder du for hende? Kan du være der for hende på en måde som passer naturligt for dig? Kan hun være der for dig naturligt?
Kærlighed føles vel hel naturligt, samtidig med det er også her man er villig til at satse og kæmpe.
Du kommer sikkert tæt ind på livet af mange piger i dit liv. Jeg ser det hele som en udviklingsproces der sker af sig selv. Du kommer sikkert til nogen tilspunkter hvor du blir nødt til at ta stilling til nogle ting... hvor du blir nødt til at opveje om det er fint nok som det er, eller om du søger noget andet?
Lad os ta et eksempel: Hvis du kun elsker 72 procent... så elsk til fulde med de 72 procent og vid med dig selv at du ikke elsker 100 procent. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal udtrykke det.
Eller handler det mere om at du endnu ikke rigtig kender dig selv og din måde at udtrykke din kærlighed på? Og at du faktisk udtrykker det, men at du har en forestilling oppe i hovedet om at det burde udtrykkes helt anderledes og med blå violer i hatten hver dag.

Hvorfor tænker du på det? Er det for at vide på forhånd hvordan du skal skåne dig selv fra hjertesorg hvis nu hun ikke elsker dig eller du ikke alligevel elsker hende -øh?! -
Hvordan holder man op med at elske? Jeg tror der findes 2 veje og en masse andre som jeg ikke kender.
Den ene måde er ved at lukke i! Simpelthen ignorere alt, kigge den anden vej, blive hård og kold.
Problemet med denne løsning er, at man ødelægger noget indeni sig selv. For man kan desværre ikke skære et bestemt stykke ud af sig selv og pege og sige "der vil jeg gerne lukke". Man kommer til at lukke hele vejen igennem på alle områder indeni sig selv.
Den anden måde er at du blir ved og ved at være trofast overfor din kærlighed så længe du føler den, samtidig med at du må gå igennem den svære smerte det er at den anden har afvist dig på den ene eller anden måde.
Og det tror jeg er svært... men i det mindste ødelægger man ikke SELV noget indeni sig selv, tror jeg.
Jeg mener at det er tit i smerten og i livets udfordringer at nogle ting blir klare. Man blir klar på hvor man vil eller hvad man ihvertfald ikke vil.
Krisen kommer nogle gange efter man gang på gang har udskudt at forholde sig til noget som man egentlig har gået og tænkt på i længere tid. Så jeg sir ikke at det kun er smerte der kan få een til at se klart, men det er oftest når det gør ondt at folk virkelig tar sig sammen og får undersøgt nogle ting, som hele tiden har ligget og kaldt på dem.

Bare det jeg vil sige til dig. :)

- eller hvad man nu sir.

Jeg er blevet afvist af min kæreste og kann ikke leve med den hjertesorg! Er der nogen måde at komme over det? Hun er alt for mig og når jeg forteller hende hvad jeg føler siger hun "jeg gider ikke at høre på det!". Hun har elsket mig engang men hvorfor hun lad være ved jeg ikki. Kann i hjelpe mig?

at det er en lidt svær een at respondere på, for hvordan undgå hjertesorg.. hm, sorgen er der jo, noget har ændret sig, din kæreste har valgt ikke at være tæt på dig, har ændret på jeres relation, og det er da smertefuldt...
Noget der måske kunne hjælpe dig lidt til bedre at forstå hvad der er sket og hvorfor, det ville jo være hvis du var istand til - og det er slet ikke sikkert du kan det når du har det som du har det - men alligevel - hvis du var istand til at virkelig høre hende uden bebrejdelse og uden at være anmasende, og kun hvis hun vil, så høre hende fortælle lidt om hvad det har betydet for hende at skifte bane.
Hvad hun følte der ændrede sig indeni hende, og selv om det er hårdt at høre, fordi du er et helt andet sted og stadig føler meget trang til at være kærester, så kan det måske hjælpe dig til at forstå hendes grund til at hun har valgt noget andet.
Men det er slet ikke sikkert det er noget I kan tale om, ikke hvis hun sir at hun ikke gider høre på dig, så er det en process du skal igennem alene eller sammen med venner du kan snakke med det om.
Det er også svært når man har så meget "investeret" i bare een person, at den person er ALT. Både familie, kæreste, livspartner, beskytter og ven i samme person. Er det sådan du har haft det med hende?
Hvad har du været for hende? Det er jo ikke altid det samme man er for hinanden?
Vi har store forhåbninger til vores partnere, nogle gange utrolige og urealistiske forventninger til hvor meget de egentlig skal kunne tilføre vores liv.
Du har jo selv den kilde til kærlighed i dig, som ethvert menneske har, uafhængigt af andre.
Måske gør livet dig opmærksom på at du har forsømt denne din egen kilde.
Jeg ønsker det der er bedst for min kæreste, jeg ønsker han gør det der er rigtigst for ham, ligesom han ønsker det samme for mig. Også selv om det kan resultere i, at vi måske ikke skal være kærester.
For min kærlighed til ham stopper ikke selv om vi fysisk flytter os fra hinanden, eller finder en anden relation der passer os bedre i en given situation.
Jeg ved ikke om noget af det jeg har sagt, kan hjælpe. Det er svært når man slår op...