Hvorfor angreb på 3. parten?

Jeg undre mig lidt over, at nogle mennesker efter deres partner har været dem utro, at de begynder at prøve at styre den part som deres partner har været dem utro med. Jer som har prøvet det, hvad er det der sker inden i jer inden I mener, at det er 3. parten der skal stå til ansvar for jer? Hvorfor bruge tid på en person, som ikke skal stå til ansvar for dig, fordi din partner har været dig utro? Er det fordi:
du ikke stoler nok på din mand/kone, så er du nødt til at prøve styre 3. parten
du prøver at holde fjenden ude af dit forhold, som er i forholdet, dvs. din partner, så er det nemmere at forsvare at blive i forholdet
du ikke helst ikke vil se at det er din partner der har svigtet
du har svært ved at tale med din partner om situationen, så afreagere du på 3. parten for det er det nemmeste i første omgang
du tjekker din "modstander" for alder, job, fritidsinteresser, er han/hun gift, ser de bedre ud end jeg, sender breve, truseler eller hvad der nu sker, hvorfor
Der kan være masser af andre årsager som jeg slet ikke kan tænke selv, men kunne vi få en åben debat om det?
Jeg har selv været utro og jeg har selv prøvet at være den forsmået part, men jeg havde ingen interesse i 3. parten, selvom jeg kendte personen, men tudede, hysterisk, frustreret og alt det gik ud over den jeg var sammen med på det tidspunkt. Jeg må indrømme jeg overvejede overhovedet ikke at tale eller interesser mig for en, som for mig er ligegyldig. Det var jo min partner der havde trådt på mig, svigtet og mistet respekten og hvad jeg ellers følte, som er ubeskrivelig imens, man er i situationen. Der er ikke mange tanker man kan holde fast i i en sådanne situation, sådan var det i hvert fald for mig.
Det ville være godt, hvis nogen kunne forklare mig, hvad årsagen er, for jeg har heldigvis aldrig hørt om det i min vennekreds/familie, hvor andre udtaler at det er da helt normalt, at det går ud over 3. parten, hvad havde de forventet? Ja, jeg havde personligt forventet det gik ud over den der har svigtet en, men er holdningerne og oplevelserne forskellige derude på det område. Mon ikke, så sig frem!
Kan jeg få dem ud af busken, som begyndte at interessere sig for modparten i stedet for eget landområde, dvs. ens partner. Jeg håber det, for jeg har kun hørt 3. håndshistorier, som nok er møbleret lidt om undervejse i overbringelsen af historien. Tør I, vil I, kan I eller er det for tæt på.

Jeg mener ikke at jeg har ladet det gå ud over 3. part - men jeg har konfronteret hende, så jeg for hende også blev et virkeligt menneske og ladet hende se den smerte jeg følte! Vreden og bedraget lod jeg min daværende mand se - udover smerten naturligvis!

Hvad ville du opnå da du konfronterede hende? Vel ikke bare at vise hende "du var et menneske" - det må man forudsætte hun vidste. At du så er et menneske, der er hende fuldstændig ligegyldigt er vel en del af konteksen. Ville du hun skulle føle medlidenhed med dig? Kan du forklare/uddybe hvad dit motiv var?

Jeg havde selv brug for at se hende, så hun ikke var et fantom (indtil jeg opsøgte hende og så hende med egne øjne, "så" jeg hende alle vegne, hvor der stod en kvinde med en mobil-telefon) - og det var samtidigt vigtigt, at hun ikke kunne flygte fra det faktum at jeg eksisterede!
Jeg ville såmænd bare se hende, lade hende se mig og fortælle hende, at jeg fandt hele situationen forfærdelig! Indtil jeg havde set hende med egne øjne kørte min fantasi på højtryk om hvor meget smukkere, yngre og fantastisk hun var [sol]

/Venus

Tror du din mand havde løget om din eksistens inden hun skulle se dig med egne øjne?
Det der betød noget var altså om hun var smukkere, yngre og fantastisk hun var. Fandt du så ud af det og kunne du så bruge det til noget. Jeg ville ikke kunne bruge det noget de ting du skriver om da udseendet og alder kun betyder noget i et kort sekund, hvis det der kommer ud af munden ikke lever op til forventningen. For mig ville det være vigtigere om hun indeholdt noget inderst inde og det ville jeg jo alligevel aldrig kunne finde ud af, da jeg ikke på nogen måde havde tænkt mig at ville have kaffe med hende, men sådan er vi jo så forskellige, heldigvis og det vigtigste er jo også at det gav dig ro på.
Det sidste er, at jeg synes nu det lyder ok, hvis du bare skulle se girafen og ikke gjorde eller sagde noget ellers. Fred være med det. Du har handlet modent, hvis det var alt.

Det kan ikke beskrives bedre. Jeg tror mange genkender det.

Jeg har iøvrigt aldrig forstået, hvorfor 3.parten ikke har noget som helst ansvar, selvom "hovedsynderen" naturligvis er den bedrageriske ægtefælle.. Der er da noget, som hedder moralsk og etisk ansvar overfor andre mennesker.

årsager til hvorfor..
Jeg vil nok ikke sige at gå til angreb på den 3 part. men ved den 3 part at hen/hende er i forhold bør den 3 part da selv tage ansvaeret hvis den pågælende føler sig angrebet.
syns faktisk det er lige så sletm at være den 3 part som at være den utro..
var jeg den 3 part, og ikke viste om denne person var i forhold ville jeg self blive overrasket hvis der en dag dukkede en anden op, eller min tlf ringede. men derefter stoppe det igen

Nej, jeg tror ikke at min mand havde løjet om min eksistens, men for det første kan han have sagt mange ting, for ord er ret nemme - og for det andet er det een ting at høre om noget og noget andet er at se det man har hørt om.
Jeg handlede nu gansk modent, og uden den store dramatik, selvom jeg havde lyst til noget helt andet! De fleste andre kvinder ville muligvis ikke have opsøgt "den anden", blot for at se hende og præsentere sig - men det var det jeg gjorde! Hun inviterede mig faktisk indenfor, men jeg afslog, for jeg havde jo fået hvad jeg ønskede 😉

Umiddelbart ville jeg sige, at manglende selvværd, manglende selvindsigt og det at være svigtet af en man elsker, så kunne jeg godt forestille mig, man trak en person ind i ægteskabet for at holde fjenden ude. Det er jo en gang nemmere at blive i sit ægteskab, hvis man kan lave en overbevisning over for sig selv, at det er den andens skylde, at min ægteskab går dårligt.
Hvis ægteskabet går dårligt er der 2 ansvarlige og det er ægtefællerne selv, og ingen andre. Hvis ens mand/kone bliver interesseret i en anden er det deres ansvar, at holde sin forelskelse indenbords i kroppen, hvis de stadigvæk elsker deres kone/mand. Der er kun en ansvarlig og det er ens egen mand/kone, og så er der for mig ikke mere i det. 3. parten kan jo være naboen, hvis man ikke bliver bekræftet af sin ægtefælle. Jeg mener det handler om, hvor er der en der viser interesse, og så fuiks så hopper man på, hvis det ikke går efter bedste evne derhjemme. Jeg siger ikke hermed det er i orden, men jeg tror det er en naturlig reaktion. Alle har behov for at føle sig elsket i en eller anden grad.
Jeg interesserede mig heller ikke for 3. part da min daværende kæreste var mig utro. Det lå lige som ikke til højrerbenet. Godt spørgsmål for jeg forstår ikke interessen for en som jeg ikke kender.

1 måned efter at jeg havde opdaget min mands utroskab, af den ene årsag at jeg ikke følte han havde givet mig hele sandheden omkring omfanget af utroskaben, og at jeg så håbede at få den fra hende.
Jeg indledte samtalen med at fortælle hende at hun ikke skulle føle sig forskrækket over mit opkald, og at jeg kun bebrejdede min mand og ikke hende. Hun forsøgte det bedste hun kunne at dække over ham (det fandt jeg ud af senere) men kom alligevel til at tale over sig, så jeg fandt ud af at affæren havde stået på i 1/2 år længere end min mand havde oplyst. Mit indtryk af hende var umiddelbart godt og samtalen forløb stille og roligt og venligt. dog forstår jeg ikke hvorfro hun indvilligede i at tale med mig når hun lige som min mand ikke syntes jeg skulle vide hele sandheden 😕

Jeg indvilligede også i at tale med min eks-vens kone, for jeg tænkte at det var da det mest fornuftige jeg kunne gøre, da han havde løget over for hende, så vandet drev ned af ham. Det var for stygt, og min tanke var, og var også i forhold til min egen mand, at hvis jeg en dag blev konfronteret af en af vores ægtefæller ville jeg sige sandheden, for i min verden ville de ikke komme og spørge, hvis ikke de var næsten 99% sikre på at når de spurgte, så havde de fundet ud af vores utroskab.
Det er nok den mest mærkelige samtale jeg har være ude for i hele mit liv. Det første hun sagde det var, at jeg skulle holde mig væk fra hendes mand. Logisk nok må jeg sige. Det næste var om jeg ville skrive under på utroskabspapirerne, så hun kunne blive skilt. Det næste var, så kunne jeg få ham om 3 måneder. Øhhhh hallllo har jeg noget sige her, jeg skal ikke giftet med din mand, han påstår han elsker dig, så det ville da være dumt af mig at overveje et giftemål med en mand som siger han elsker sin kone. Nej tak til den form for kærlighed, den vil jeg lade andre om. Da jeg lagde røret på anede jeg ikke om jeg måtte være sammen med hendes mand eller ej. På den ene side forærede hun ham jo væk, og på den side måtte jeg ikke se ham, så en svær samtale med en kvinde der egentlig ikke viste hvad hun skulle bruge sit opkald til, som nok havde været klogt at have været forberedt på for hendes egen skyld. Ja, selvfølgelig svinene hun mig til igennem samtalen, men hvad kan jeg sige, så længe hun holdt sig på det niveau, så overlever jeg nok, men det er straks være med hende, som skal leve med den viden at hendes mand havde det ingen betydning at hun fik et brev 1 år tidligere, at det var vigtigere at lyve end at respektere hende, gik i parterapi nu da løbet var ved at være kørt, men ikke da hun havde spurgt nogen år tidligere for at få et godt ægteskab, her betød det heller ikke noget for ham. Ja, I kan godt sige derude, hvorfor helvede var du sammen med ham. Jeg tabte mit hoved fuldstændig og det kan jeg da godt sige i dag, og jeg så også alle hans fejl undervejs, men mon ikke ved nærmere eftertanke jeg overlevede fordi jeg ikke skulle have en hverdag sammen med ham, men bare kunne være forelsket og han kunne være forelsket i mig uden nogen forpligtigelser. Måske, måske ikke
Det skal lige siges at 1 år forinden havde hun fået et anonymt brev, hvor der stod i at hendes mand var utro, og hun gjorde ingenting på det tidspunkt, og dermed fortsatte manden sit forhold til mig uden at tage konsvensen af det brev, men som jeg skrev tidligere han elskede jo sin kone, såååå.......

fra den utrosramtes side, tror jeg det skyldes noget meget menneskeligt. Hvis man kan placere SKYLDEN for ens mand/kone er utro på en person udenfor parforholdet (og den lyksalige tosomhed) så er det jo ikke det forhold man lever i, der er noget galt med, men derimod noget UDEFRA kommende. Som en storm der hærger og man ikke kan værne sig imod trods alle forholdsregler.
Det er ikke ens mand/kone, der selv er brudt ud af forholdet ved at være utro, men det er nogen UDEFRA der er brudt ind og har ødelagt ikke kun pynten, men også hele konstruktionen - eller skal vi sige det fundament, som man byggede sit parforhold på.😖
Og det er svært at forholde sig til, for det betyder jo man selv er blevet fravalgt af ens partner til fordel for en 3.part. Derfor meget nemmere at blive rasende på en 3.part - og her er det ofte elskerinden, der står som luder/heks/tøjte/billig osv.. Øgenavnene er utallige for elskerinder, hvilket siger lidt om hvem der især fortrænger utroskab ved at overføre sin afmagt/hadet og foragten på 3. part.
Men det er ikke kun den pågældende elskerinde, man fokuserer sin vrede på, men alle elskerinder og potentielle kvinder, der kan true med at ødelægge et ægteskab. Spørgsmålet er så igen om der var noget at ødelægge, som den utro partner ikke i forvejen selv bevidst/ubevidst har ønsket destrueret. Når en gift mand begærer en anden kvinde og følger det op med utroskab, så er det fordi han selv bryder ud af sit parforhold. Det er nok svært for mange utrosramte at erkende, for så bliver det måske for smertefuldt at fortsætte med samme mand. Så jeg forstår egentlig godt fokuseringen på 3. part, idet det er selvbeskyttende og bevirker man kan fortsætte i sit parforhold.
Pusser

Det kunne være mine ord, så jeg vil ikke tilføje andet, som en parterapeut skrev at:
der kan være den mekanisme, at hvis man forsøger at få parforholdet tilbage på skinner og reparere det, så kan det være nemmere hvis den mest skyldige ikke skal være der bagefter - 3.parten kan så at sige bære ekstra meget skyld, så der bliver mindre skyld tilbage inde i parforholdet - og dermed føles det som om det er nemmere at reparere det.

Tror du har meget ret i det du skriver. Det giver god mening.
Jeg har selv stået i situationen, men blev dog vred på min kæreste. Har hørt om kvinder der nærmest gik amok på elskerinden og chikanerede hende. Og nu tror jeg bedre jeg forstår hvorfor.
Så tak for dit syn på sagen ;-)

Jeg har ofte nydt dine livskloge og gennemtænkte (måske endda gennemlevede?) svar. Jeg fryder mig lidt hver gang, for du rammer spot on! Har du overvejet at skrive en bog? For du har meget på hjerte og det du bidrager med - i hvert fald herinde - er som regel noget de fleste kan bruge til noget. En ny vinkel på tingene!
Bare en tanke...

http://enigma.dune.net/~eric/Do-not-feed-the-troll.PNG

skriver på en bog faktisk :-)
mEN Tak for dine ord, de varmer JO især fordi jeg i dette forum har fået mere tæsk end ros - kan man vist roligt sige 😮
Bogen har jeg været på med længe, og det begyndte da jeg oprindeligt overvejede at være utro (med min senere elsker) og var nærmest skræmt til døde over de følelser denne mand satte igang. Jeg var jo TRODS tydelig krise i mit parforhold (!)totalt indstillet på at det skulle være min mand og mig forever. Det har været meget voldsomt for mig at skulle opgive dette fikspunkt eller skal vi kalde det en livsdrøm om "den eneste ene"❓
Men jeg skriver stadig og hele tiden på den bog, for det hjælper mig at skrive, men det har du (og andre) sikkert gættet allerede.😉
Og jeg gør flittigt brug af de indlæg og de mange synsvinkler på utroskab, jeg møder her på solen. Men når jeg udgiver bogen, bliver det under et pseudonym. For det første ville jeg kunne genkendes efter mine mange skriverier herinde, så alene det vil jeg da ikke udsætte mine nærmeste for. Tænk på alt det jeg har skrevet her, min mand ville blive meget ulykkelig tror jeg hvis han kendte til alle mine tanker 😖
Dernæst ville jeg jo hvis mit rigtige navn blev nævnt, komme til at afsløre nogle private og mere negative oplevelser mht. min mand - og andre der står mig nær, som jeg bare ikke vil udsætte dem for. Synes disse romaner, hvor man udleverer sine nærmeste er noget af det mest tarvelige jeg kan komme på. Og er dem man afslører ovenikøbet kendte, er det da helt utilgiveligt. Mangel på pli simpelthen!
Meen: Forfatterpseudonymet bliver nok ikke Pusserpigen 😃
Pus

der lovpriser utroskab og uærlighed i parforholdet. Det er da lige hvad vi alle har brug for, så vi kan blive hjulpet ud af vore forældede fordomme. Meget betænksomt af dig, at du beskytter din mand ved at optræde under flere pseudonymer, men mon ikke det vil gøre ondt værre, og forøge dine risici ved at blive genkendt? Tror du virkelig selv på, at du kan udgive en bog om et så 'populært' emne med bare et minimum af opmærksomhed uden at 'nogen', der også kender din mand, vil genkende dig. Især da I er så vældig berømte. Tror gerne at det vil kunne undslippe din mands opmærksomhed hvad du går og laver, men lever i på en øde ø helt uden kontakt med andre?
Tror du virkelig selv på Pusserpigen?
(Men du er måske alligevel ikke så 'kendt' - at du bare kan gå ud og slagte en hest i sneen?)

Helt bestemt og det har jeg bl.a. erfaret ved at læse mange beretninger fra utrosramte kvinder (især) her på solen. Hvor de beretter om den fantastiske sex de havde med deres utro mænd EFTER utroskaben blev opdaget, og at forholdet i det hele taget blev meget tættere efterfølgende. Jeg synes også min mand er blevet meget kærligere og mere PÅ mig på alle områder EFTER jeg har været utro, så ingen tvivl om at utroskab kan være sundt for visse mennesker at opleve. Nogle bliver ligefrem mere følsomme overfor deres partner [f]😉
Det er et spændende emne ja, og værd at skrive om. Ingen vil kunne genkende min mand, da jeg selvfølgelig omskriver en del, og ikke mindst hvilket fagområde vi arbejder indenfor. Men klart at stiller man sit rigtige navn til skue som forfatter til en bog omkring så følsomt et emne som utroskab, så vil familie og venner og omgangskreds og andre iøvrigt, der læser bogen, kende til detaljer som jeg mener er for personlige til at blive offentliggjort. Og det uanset om man er kendt eller ej.
Pusser

til 'angreb' på tredjeparten er sikkert lige så forskellige som årsager til utroskab, utroskabs fortsættelse, utroskabs ophør, utroskabs fortrydelse, utroskabs forherligelse. - Alt sammen noget alle slår alle oven i hovedet med her i debatten. - Jeg vil ikke gøre mig klog på nogen af disse årsager, men lige fortælle hvordan min bedragne ægtemand 'angreb', ikke min elsker, men min elskers kone!
Min mand havde afsløret min utroskab. Vi havde 2 hjemmeboende børn på 10 og 13 år, og derudover en på 16 år, der var på efterskole.
Min elsker og hans kone havde 2 børn, 11 og 13 år.
Min mand ringede til elskerens kone; fortalte at han og hans børn gerne ville invitere hende og hendes børn med på en tur til stranden, - vi havde en meget stor familiebil dengang, så de kunne alle være i den.
Hun var selvfølgelig noget skeptisk; kendte kun flygtigt min mand og et af børnene, som gik i klasse med hendes egen. Han brugte så argumenetet, at deres ægtefæller allerede kendte hinanden meget intimt, hvilket fik hende til at lægge røret på. Hun ringede tilbage en time senere og sagde ja tak.
De havde en skøn tur, der blev til flere. De fandt ud af hvor elendigt de var gift og både jeg og min elsker blev hurtigt valgt fra, helt uden fortrydelsesret fra min eller den allerede forhenværende elskers side. Min affære blev ikke til mere, men vi ses da af og til til familiefester hos vore ekser i forbindelse med 'vore' fælles børns fødselsdage o. lign.
Ved den af seneste af disse begivenheder, havde vi endda fået hinanden til bords og skålede med værtsparret, - de tidligere utrosramte, som takkede os for at have ført dem sammen og givet dem muligheden for deres skønne familieliv. -
Jeg synes faktisk de har fortjent det og hinanden. Min ekselsker går fra det ene forhold til det næste, stadig 'ved hjælp' af utroskab. Jeg har nok at gøre som enlig mor med et krævende job og har erkendt at faste forhold nok ikke mere er hvad jeg har mest held med, og hvis det alligevel lykkes en dag er jeg ret sikker på, at utroskab ikke mere bliver mulig for mit vedkommende. Jeg ville godt have haft en chance mere og beholdt både min mand og mit familieliv.

ekselskerinden, som var eks. inden jeg kendte hendes eksistens, henvendte sig til mig pr. brev for at få mig til at forstå, at min mand hellere ville være hos hende.
Jeg 'styrede hende' ved at svare på brevet og kommentere hendes argumenter.
Jeg 'styrede min mand' ved at vise ham korrespondancen og 'kræve' hans kommentarer og uddybninger af hendes argumenter.
Hendes henvendelse var faktisk et plus for vores ægteskab, dels fordi det gav anledning til at min mand lukkede op og talte om utroskaben og om hende, og indirekte en fjer i hatten til mig, da han tabte alt for hende pga hendes 'syge' argumenter, som han udtrykte det.
Selvfølgelig interesserede det mig, hvorfor han havde valgt hende så længe det varede, men mere hvorfor han havde valgt hende fra igen.

at beskytte sine børn mod udefra kommende fjender og prøve at holde sammen på familie. 3. parten er en udefra kommende fjende.
Da jeg er mand er det kun et gæt men det er vel en biologisk ting.

Det kan godt være det er dét der står i ugebladene, men virkeligheden ser altså anderledes ud.
Da min mand gik i panikalder og blev stormende forelseket i en ung kvinde (20 år yngere end han selv) skrev jeg til den unge dame, at hun kunne beholde manden, for han havde mistet sin værdi for mig efter deres affære. Desværre for ande ville hun ikke have ham da hu kunne få ham...
Jeg er single nu og er ganske glad for det valg,på den måde er jeg blevet fri.
Det kunne tænkes at kvinderne tænker anderledes i dag og måske derfor ser vi et stigende antal singler/enlige.
Kvinderne gider ikke at være i seudoforhold hvor mændene pludselig får behov for at pudse deres selvværd af i en yngre kvinde, så er det mere trygt at være sig selv uden den slags overraskelser.

det er helt rigtigt, - og gælder også for en familiefar, hvis kone er utro, vil jeg gætte på!
Selvfølgelig skal man kende sin modspiller/fjende/rival; især hvis man ønsker at reparere på skaderne og fortsætte. - Det er da heller ikke helt lige meget hvordan børnenes eventuelle fremtidige papmor/far er; - altid rart at kende sine pappenhejmere!

Der er det med sundhedskure, at de virker bedst, hvis man tror på dem, - eller i det mindste er vidende om, at man er på kur! -
Det minder mig om tvangsmedicinering, det du vil skrive bog om!
Nu husker du vel at skrive et lille kapitel om hvorfor du ikke i stedet for utroskab, vil have dit vitamintilskud i form af et gensidigt aftalt åbent forhold. - Og husk lige et lille appendix om hvorfor gensidig tillid ikke er sundt for et forhold. Det trænger vi virkelig til at få repeteret!

Jeg `styrede hende` og jeg `styrede min mand`. Prøv at styre dig selv hvis du kan 😃

hvad der debatteres om, så vil jeg anbefale dig at læse hovedindlægget. Jeg bruger trådstarterens ord, men sætter det i "". - Jow, der er meget man kan more sig over, - STYR DIG😉

Du skriver kende sin modstander, dvs. du ville/har sat dig ned og lært den mand/kvinde at kvinde for det han/hun står for eller er det udseendet du tænker på, for i min verden er der en verden til forskel.
Hvis man skal reparere på skaderne, så er der kun en ting at gøre, og det er at holde fokus på eget ægteskab, og ikke spilde sin tid med en som forhåbentlig ikke skal være i ægteskabet. Der er kun en der svigter og det er den der var utro overfor sin ægtefælle.
Min mands elskerinde er jeg da fløjtende ligeglad med, hvad skal jeg bruge hende til. Hvis hun tænker ligesom jeg, så vil et menneske jeg ikke kender ikke have min interesse. Hun bliver da ikke på nogen måde interessant fordi min mand har været sammen med hende. Jeg kan slet ikke se jeres interesse for 3. parten på nogen måde kan forbedre ens ægteskab, men måske jeg er lidt smådum 😖

du er bare som du er og andre som de er.
Har man stået i en situation, hvor man er skiftet ud med en ny model, som skal være papmor for ens børn, så er det da nyttigt at finde ud af hvordan den person er, når man nu skal til og i gang med samværsplaner osv.
Flot hvis du ikke interesserer dig det mindste for 'tredjeparten', men vis mig den kvinde, der ikke bare er lidt nysgerrig efter at sammenligne sig med den han valgte, hvilke kvaliteter hun kunne byde på, ydre som indre, som man ikke selv havde, eller som manden i hvert fald ikke kunne eller ønskede at finde hos een selv. Har hun ingen fremtid med manden, er det også 'nyttigt' at vide lidt om hvad det var, han troede han havde fundet og alligevel ikke ville ha'.
Det er ligesom man slet ikke overvejer, at utroskab virkelig kan være en FEJL, som fortrydes, men som er opstået måske af smådumhed.
Det er måske smådumt i dine øjne, men ganske almindeligt og menenskeligt at interessere sig for tredjeparten. Men det afhænger selvfølgelig også af, hvad man selv ønsker fremover.
Jeg er meget uenig i at et menneske jeg ikke kender, ikke har min interesse. Hvis det menneske berører min hverdag indirekte via min (ex)mand og evt. mine børn, så rager hun mig i allerhøjeste grad.

Det betyder også at du bruger tid på en kvinde, som forhåbentlig ikke fremover skal være i dit ægteskab. Men du vælger så indirekte at trække hende ind i det, men det er selvfølgelig dit problem, men jeg har ikke behov for at lære en kvinde at kende, som jeg forhåbetlig ikke fremover skal bruge tid eller ressourcer på. Mit selvværd er godt nok, så jeg behøver ikke at sammenligne mig med hende, men jeg er dog så realistisk, at min mand kigger ikke til anden side, hvis jeg kunne opfylde de værdier han har til mig som kvinde her i livet, og det jo i bund og grund det der er interessant synes jeg, hvis jeg vil blive i mit ægteskab efter min mand har været mig utro, men sådan er vi jo så forskellige, heldigvis.

Man vil da lære sin modstander at kende ellers ved man ikke hvem man er oppe imod. Jeg tror også at Bonfire har ret med det at holde sammen på sin familie. Det er da meget naturligt.

science fiction roman. Nu må du ikke forlange for meget Konklusion. 😃

Så det vil sige du vil sætte dig i 2-somhed sammen med din modstander og finde ud af hvad personen indeholder. Det må jeg tage hatten af for. Gad vide om du mener med at lære sin modstander og kende det er: udseende, alder, job, uddannelse, børn, bolig og andre ting du vil kunne sammenligne dig med, hvad vil det give dig?
Jeg ved jo ikke hvilken af delene der er rigtig, men jeg tror næppe du har tænkt dig at lære din modstander at kende. Mon ikke du har tænkt dig at lave en forestilling om hvilken person du er oppe imod. Og egentlig er sandsynligheden for at du allerede har besluttet dig til hvad personen indeholder høj, så mon personen kan gøre en forskel og mon personen overhovedet vil bruge krudt på at gøre en forskel, så personen kan leve op til dine forventninger.
Interessant, at kærlighed til sin mand/kone kan højnes via at se sin modstander an. Spændende og interessant men er det mon givtigt? og får detmon ens elskede til at elske en mere.

som skriver:
hvordan i al verden skulle man kunne lære noget som helst af en overstået utroskab, hvis man ikke 'interesserer' sig for den og de implicerede?
Netop. Interessen for 3.parten er vigtig for erkendelsen og bearbejdelsen af traumet. Man er ramt - og hvad var det lige der skete, og hvem.....?
En helt naturlig reaktion skulle jeg mene.

jeg tvivler på at modstanderen er interesseret i at møde den bedragede på tomandshånd men en naturlig reaktion vil være at lære så meget som muligt om sin modstander ellers er man sku patetisk. Skulle man bare sætte sig hen i et hjørne og sige - Nåh der røg min mand og hele mit fundament. Det er der jo ikke noget at gøre ved.?
Nej man ville ikke. Ikke hvis man er et normalt menneske med følelser i kroppen.

Når det kommer til virkeligheden er der så nogen af jer der lærer 3. parten at kende! Mon dog I har allerede dannet jeres billede, så hun/han være, se ud og gøre det bedste i verden på alle andre områder end lige den at have, efter jeres mening, åbenbart svigtet jer. Svigtet jer som han/hun ikke kender, og ikke burde på nogen skulle stå til regnskab for.
Jeg har prøvet min mand har været mig utro, men at skulle opsøge, lære at kende, drikke kaffe med eller ting i den dur kan jeg ikke se en mening med. Der er kun en konkurrent og det er mig selv. jeg skal få min elskede til at elske mig igen, og kan jeg ikke det, hvad er så formålet med at intererssere mig for 3. part. Ja, undskyld mig, men jeg kan på ingen måde forstå jeres argumenter, for de holder nok ikke når det kommer til virkelighede. I har da ikke på nogen måde tænk jer at se jeres modstander som de er, men har lavet jeres egen selvopfattelse for selv at kunne overleve i ægteskabet i tillid og respekt.

Næææ, men det kunne måske være en ide at interessere sig for sin mand/kone, for det er måske det der har været problemet, at dem der har været udsat for utroskab har interessere sig for alt andet end ham eller hende de er gift med.😕

misforstået det ovenstående. Jeg tror ikke nogen har lyst at blive kaffesøstre med elskerinderne, men som beskrevet herover forstå den situation de selv og deres partner er i.

billig bemærkning. Selvfølgelig skulle både den utro og den bedragne have forudset og forhindret at det skete. Det gjorde vi så ikke, slå os bare oven i hovedet med den fejl, men hvorfor må vi så ikke forsøge at undgå at gentage ulykken? -
Har man dummet sig i fortiden, er det da en god ting at forsøge at blive klogere og kærligere, er det ikke? Eller er det sådan at elskerinder bare ikke tåler, at deres utro elskere får et bedre liv?

3.parten er da ligeglad med dig.Det er din partner du skal være sur på og ingen anden.Den med 3.parten har jeg heller aldrig forstået.....!

ikke moden ved at du opsøgte din mands elskerinde.Du lever vist nok i ku ku land.Din mands elskerinde er da bedøvende ligeglad med dig.Det er din mand du skal have fat i.Elskerinden kan gøre hvad hun har lyst til og skal ikke stå til regnskab især ikke over for mandens kone.HVorfor smider du ham ikke på porten? Han har lige bevist over for dig,at han hellere ville have en anden og derfor var han utro.

Det er jo netop det som er kernen i det hele. Man interesserer sig mere for selve KAMPEN (for at få sit ego bekræftet?) end for den person, som man er gift med, og som man evt. skal leve sammen med fremover - og helst uden en 3. part er indvolveret.
Så vil man "kende sin modstander" som var der tale om en krigstilstand - hm. Men sikke en mærkelig ufølsom måde at forholde sig til sin mands utroskab. Man tænker ikke på at se INDAD og evt. lære sig selv bedre at kende (!) nej det er 3. parten her, der er interessant og lige skal tjekkes grundigt, mht. hvad hun evt. skulle have som er bedre end det man selv kan tilbyde? Som var der tale om en TING. Men det er jo at tingsliggøre både sig selv og andre - og i sidste ende at tingsliggøre sit parforhold.
Her er det kampen overfor en fiktiv modstander der fokuseres på fremfor at fokusere på de to personer det burde dreje sig om. For 3.part er en fiktiv modstander, fordi man egentlig ikke kan sige om denne er en regulær modstander, bare fordi ens mand er vild med hende og ikke kan holde sig fra hende - kunne være den reelle modstander var INDENFOR parforholdets afgrænsede område. 😮
Og måske denne 3.part, der har være ens partners intime elskerinde kunne være en hjælper (?) der har gjort ens mand mere levedygtig og livsglad, og endog bevirket at manden bliver en mere tilfreds familiefar.😉
Så må konerne sluge den kamel, at elskerinden måske er mere lækker eller bare en mere følsom og kærlig person overfor manden. Men at kontakte hende er da et forsøg på at finde årsagen til utroskab UDENFOR selve parforholdet. jamen det vil ikke løse noget som helst på længere sigt.
Med mindre man da vil bygge en Berlinmur omkring sit parforhold [:|]
Pusser

med at fortælle os, at dit ægteskab er dødt og at du har været så heldig at finde en mere følsom,kærlig og lidenskabelig person i din elsker. Se dig selv i øjnene i stedet for at ramme søm i hovedet på dig selv, hvilket du forsøger at camouflere som angreb på par, der har noget at kæmpe for, hvis bedragne eller fhv. utro ægtefæller har lyst, energi og kærlighed til at bearbejde utroskaben og komme videre. Du hænger i dit eget dynd, og har vist gjort det mindst et par år, - bag din helt egen berlinmaur og du vil så gerne ha' selskab og opbakning, men nej tak, PP - vi andre kom ud af døde forhold, hvis det var det vi skulle, eller vi reddede hvad der var værd at redde. Se dog at komme ud af dit dødvande og brug dine vist gode evner og kræfter på noget andet end at idyllisere utroskab i et lidenskabsløst ægteskab.

I dag læser jeg i BT, ja undskyld, jeg ved godt det ikke er en rigtig avis, men alligevel rammer de rigtig i denne lille artikel. Vi kvinder er så gode til at finde undskyldninger for vores mænd, og sådan må jeg indrømme jeg også tit tænker, når jeg ser kvinder med magt og vold vil tro på, f.eks. at når deres mænd er utro og kommer tilbage til dem igen, så er det på grund af kærligheden til dem, som de lige pludselig finder ud af efter de har været deres koner utro i en længerevarende periode. Undskyld mig, men de mænd og kvinder har talt deres tydelig sprog. Du begejstrer simpelthen ikke din mand/kvinde godt nok, og sådan er det. Enten forholder man sig til sandheden, som kan være af mange variganter eller så må os kvinder bygge os en fantasiverden, hvor vi bare er den eneste ene, altså efter manden selvfølgelig har været utro fandt han ud af det. Ikke fordi han ikke elskede os, og her er det at kvinderne begynder at undskylde "Ja, jeg kunne heller give ham sex nok", "han havde også travlt i den periode", "jeg krævede også for meget", "jeg viste ikke nok at jeg elskede ham" osv osv. De sætninger er vel en del dem, som bliver brugt godt og grundigt.
Hvad er det der er så svært at forstå, at nogen gange så er det så simpelt, at man går hen og bliver forelsket i en anden, og når den forelskelse så er slut eller konen opdager sin mands utroskab, så kommer undskyldningerne frem på stribe. Hvad er der galt i at et forhold er slut, hvad er der galt i at man må videre i livet, hvorfor skal det hele kompliceres så meget, at vi dårlig kan finde ud af hvad er sandhed, løgn og drømme. Ja, jeg må for en gang skyld give den smukke kvinde Caroline Fleming" ret, så indse dog at du ikke er nok for din mand. Accepter det heller kom videre i livet, i stedet for at skulle digte dig til hans kærlighed.
Jeg ved ikke hvor accptabelt det er når en veninder til en forsmået kvinde siger, jamen han elsker dig jo. Ja, gu gør han da så, men bare ikke nok til ikke være dig tro. Hvorfro hjælper du ikke som veninde og giver hende dine ører og ikke dine holdninger, for din veninde er jo ikke dum, hun er bare rigtig rigtig ked af det, og det er da i orden, mere end i orden, hun skal tage sin beslutninger ud fra sit verdensbillede og ikke vores andres. Kan hun leve med at hendes mand har være utro, så er det jo iorden, men lad være med at fylde hende en masse ord på som hun ikke kan bruge til noget, men selvfølgelig i realiteten ikke kan eller tror på når hun er tilbage til et normalt stadie igen. Dermed mener jeg har fået ro over sin tilværelse efter sådan et svigt, for det er et af de største svigt vi kan komme ud for.
De mænd som virkelig er interesseret i lige netop dig som kvinde skal nok gøre opmærksom på det.

Tak pusserpige der rammer du plet.
Som jeg plejer at sige, se indad og du vil lære, men du skal jo turde at gøre det for det kan gøre rigtig ondt. Men fordelen er, at du så vil være nærmere en løsning for hvordan det kunne gå så galt at ens mand/kone valgte at svigte ens tillid.
3. parten kan ikke gøre en forskel for dig og vil sandsynligvis heller ikke. Du er og bliver uinteressant for personen, så kan det godt være at du gør ham/hende interessant, men det er jo en helt anden historie, som du selv vælger.
Der er kun en modstander, når først ens mand/kone har været i byen eller har haft et længerevarende utroskab bag sig, og det er den forsmået part.
Utroskab sker fordi den 3. part kan tilbyde noget, som man ikke er i stand til selv. Jeg siger ikke hermed det er i orden at være utro, for det bliver det aldrig hvis man ikke enige herom, men se indad er mit budskab, hvis du vil dit ægteskab for det er her løsningen finden og ikke ude af din krop. Fjenden er og bliver i eget ægteskab.

Rigtigt at følelserne er ændrede, når man har været utro. Man bliver ikke pludselig fri af sin elsker/elskerinde blot fordi utroskaben opdages. Og det er begge parter i et utrosramt ægteskab nødt til at indse og tage med ind i deres evt. fremtid sammen, med mindre de vil leve videre på en stor løgn.
Både min elsker og jeg har stadig meget stærke følelser for hinanden, mens vi begge elsker vores partner samtidig. Så det er altså muligt at have følelser for flere end den eneste ene, hvilket parforholdsfundamentalisterne bare ikke kan eller VIL forlige sig med. For dem er det er et enten eller. Så hvis de fortsætter med en utro partner, er de nødt til at leve på en livsløgn, der fortæller dem at deres partner nu er helt FRI og fremover KUN har følelser for den eneste ene - ægtefællen. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Og en anden livsløgn at kærligheden til ens kone eller mand bliver større EFTER man har været utro! Nej men følsomheden bliver større fra den utrosramte side, og DET gør indtryk især fordi det kommer så pludseligt - måske efter lang tids smalhals?
Det er nok også mere ønsketænkning fra den utrosramte side, hvis de tror at een gang utro og så slut. Herefter er det KUN den eneste ene og i al fremtid. Beklager men ånden er lukket ud af flasken, og så er forholdets intimitet for altid spoleret. Men gør det noget, hvis den ene part følte sig stækket og led af iltmangel?
Sandheden er jo oftea at lidenskaben ikke pludselig slukkes, bare fordi man bliver opdaget i sin utroskab, eller fordi man selv indser det håbløse i et udenomsforhold.
Men derfor kan man godt stadig elske sin partner og kan ikke forestille sig en fremtid uden ham eller hende. Der kan være så mange ting, som man har sammen med sin ægtefælle, som det er pokkers svært (for begge!) at frigøre sig fra. Børn og familie, fælles venner og fælles bolig og fælles sociale liv - stærkt venskab og psykisk som fysisk tryghed ved hinanden.
For mit vedkommende var jeg på vej ud af mit ægteskab INDEN jeg blev forelsket i en anden mand - ser jeg på mine dagbøger fra den tid. En resignation eller gøren sig usårbar overfor den andens hårdhed gør desværre at barnet ryger ud med badevandet så at sige. Man bliver mere ufølsom overfor sin partner, også når man MODTAGER kærlighed 😮
Og så er det mange af os bliver modtagelige overfor andre og forelsker os. Og det er bestemt et af livets bedste sider, at vi på denne måde overlever som elskende individer. Kærlighed til andre er altid et gode og kan aldrig være et onde - som jeg ser det. [f][l][f]
Pusser

at 90% af de forhold hvor utroskab opdages, går i opløsning indenfor et år.
Det vil sige at langt størsteparten ikke gider opfinde alle de undskyldninger du beskriver her.
Men ellers et godt indlæg til dem , der lever deres liv på en løgn.
Måske kan det give det fornødne spark til at komme videre.
I venindekreds er der ingen der ville fodre en med de undskyldninger
Tværtimod vil rådet være- se og kom væk.

Var det ikke lige det jeg netop skrev.
Citat:"Man tænker ikke på at se INDAD og evt. lære sig selv bedre at kende (!) nej det er 3. parten her, der er interessant og lige skal tjekkes grundigt, mht. hvad hun evt. skulle have som er bedre end det man selv kan tilbyde? Som var der tale om en TING. Men det er jo at tingsliggøre både sig selv og andre - og i sidste ende at tingsliggøre sit parforhold."
Og mht. at fokusere:
"Her er det kampen overfor en fiktiv modstander der fokuseres på fremfor at fokusere på de to personer det burde dreje sig om. For 3.part er en fiktiv modstander, fordi man egentlig ikke kan sige om denne er en regulær modstander, bare fordi ens mand er vild med hende og ikke kan holde sig fra hende - kunne være den reelle modstander var INDENFOR parforholdets afgrænsede område."
Så parterne må selvfølgelig selv finde ud af det, netop fordi det er indenfor "muren" problemet ligger og ikke udenfor.
Pusser 😉

Jeg sidder og læser dit indlæg, og får en fornemmelse af at du selv tror du styrede denne proces med din mands elskerinde. Jeg tror du gerne vil tro du havde kontrol for, mon dog du havde det for så havde du ikke reageret.
Det næste er, hvad gjorde at du interesserede dig for hvorfor han havde valgt hende fra igen, hvem siger han gjorde det ud over ham selv. Og det næste er, hvorfor interesserede du dig ikke får hvorfor han havde valgt at svigte jeres ægteskab. Det sidste spørgsmål er da meget mere interessant. Det første spørgsmål svarer han det du gerne vil høre, og så ved han du er tilfreds. Svaret var vel i stil med "jeg fandt ud hvor meget du betød for mig" eller tager jeg helt fejl? Problemet er bare han har jo allerede vist via sit utroskab at du ikke var nok på det tidspunkt, så hvad kunne du bruge svaret til?

Hvorfor skulle jeg ikke reagere? – Du mener vel reagere på hendes henvendelse? Jeg forstår ærlig talt ikke budskabet i dit indlæg. Hvem siger at han havde valgt hende fra igen?, spørger du. Det siger hun, det siger han og det ’siger’ hverdagen og hans liv med mig! Det siger f.eks. også forskellige tiltag, som han tog for at undgå hendes henvendelser. Eksempelvis truede hun pr. sms med selvmord. Han bad politiet tage sig af sagen, (min mand vidste fra tidligere episoder, at det som så meget andet var fup og billige tricks) og meddelte hende, at det heller ikke var måden at holde forbindelsen ved lige.
Jeg ved udmærket godt, hvad der var galt med vores ægteskab og naturligvis var det vældig ’interessant’ at løse de problemer og komme videre; det havde intet med elskerinden at gøre og intet med oplægget til denne debat at gøre. Det, der var interessant for mig, var hvorfor han efter et par måneder at have troet han havde fundet sit livs store kærlighed, fuldstændig skiftede mening, gjorde forholdet forbi trods damens ihærdige krumspring, løgne og intriger for at kunne fortsætte og sørme også genvalgte mig og vores forhold. Det syntes jeg var vigtigt at vide noget om.
Jeg tror du tænker dine tanker ud fra selv at være utrosramt, der ikke kan eller vil reetablere tilliden, eller måske er en utro, der tænker som du i dit indlæg mener min mand tænker. Du mener han lyver for mig. Det viser mit liv og hverdag, at han ikke gør.

Desværre for dig, så står jeg ikke lige i den situation at ha være utroskabsramt. Jeg regner med du her mener at min mand har været utro, men nej.
Har du aldrig hørt om dårlig samvittighed, og at man hopper på tungen for sin mand/kone, når man har såret sin partner. Har du aldrig hørt om, at man vil gøre alt for et menneske man holder af, når man ved man har gjort noget som ikke var så hensigtsmæssigt. Næææ du, jeg tror nærmere jeg har stået i samme situation som din mand og som så mange andre, og er ked af at sige, at selvfølgelig vil vi gøre alt for at I skal tro på os igen, hvorfor ellers blive, men det beviser intet andet end at vi kæmper for at tro på vores ægteskab igen. Det handler om at vi håber på, at det vi gik ind til i tidernes morgen, håber vi at kunne leve op til for resten af vores liv. Jeg tror ikke du skal tænke anerledes end at havde det været en af dine venner i dit liv, så ved du godt hvad du havde tænkt. Du er bare så heldig, at kvinden din mand var utro med valgte at opføre sig som en primitiv kvinde og det gør så at det bliver mere end let for din mand at komme videre i livet med dig, heldigvis.
Dejlig at høre at du godt ved, hvad der var galt med jeres ægteskab, og dejligt at I har valgt at være et glad ægtepar sammen, som tror på hinanden. Det må have krævet hårdt arbejde og et stort tillykke med jeres kamp som I er kommet igennem. Jeg har været igennem den samme kamp og super lykkelig for at min mand har tilgivet og valgt at ville kæmpe i en positiv ånd sammen med mig, hvor heldig har man lov at være. Meget, så det synes jeg bestemt også din mand er 😉

dårlig samvittighed, - har også selv været der - men at gøre 'alt' må ikke indbefatte nye løgne. Jeg er et ældre menneske, der har prøvet det meste og heldigvis på nogle områder blevet klogere. Vi er ganske rigtigt heldige; men det har været svært og alt i alt taget ca. 5 år. Ikke med skrig og skrål, men med tilbagevendende tvivl og manglende tillid fra min side og problemer for min mand netop med samvittighed og skyldfølelser! Måske har du ret i at jeg var heldig med at det viste sig at være en lidt dubiøs person, min mand var utro med, men jeg tror ikke det ændrede så meget for ham, udover måske at det gjorde det hurtigere at vælge hende 100% fra. Faktisk synes jeg det er synd for ham og må være et nederlag for ham at have taget så meget fejl af et andet menneske, og af sig selv.
Men tak for dit indlæg og jeg håber det bedste for dit parforhold, men lad være med at lyve for at 'please' - Selv løgne, der gives for at glæde nogen, optages anderledes. Det er noget af det mest ydmygende på denne jord, i parforhold specielt: At blive løjet for!