Hvorfor en bog om mennesker?
Noget andet der gør at Bibelen appellerer til os er, at den i vid udstrækning handler om mennesker - virkelige personer - hvoraf nogle tjente Gud mens andre ikke tjente ham. Vi læser om hvad de kom ud for, om deres sorger og glæder. Vi ser hvad udfaldet blev af de valg de traf. Sådanne beretninger er taget med "til vor belæring". (Romerne 14:4) Gennem disse skildringer fra det virkelige liv underviser Jehova os på en måde der gør et dybt indtryk på os. Lad os se nogle eksempler.
Bibelen fortæller om illoyale og onde mennesker og om hvordan det gik dem. Sådanne beretninger viser hvordan dårlige egenskaber kommer til udtryk, og gør det lettere for os at forstå hvorfor vi bør undgå dem. Hvilket bud mod illoyalitet kunne for eksempel være stærkere end det levende eksempel vi har i Judas der forrådte Jesus? (Mattæus 26:14-16, 46-50; 27:3-10) Den slags beretninger gør et dybt indtryk på os og hjælper os til at være opmærksomme på dårlige karaktertræk og tage afstand fra dem.
Bibelen fortæller også om mange der tjente Gud i trofasthed. Vi læser om deres gudhenivenhed, loyalitet, tro og andre egenskaber som vi må opdyrke for at få et nært forhold til Gud. Tag for eksempel tro. Bibelen giver en difinition af denne egenskab og fortæller os hvor vigtigt det er at have tro hvis vi skal opnå Guds godkendelse. (Hebræerne 11:1, 6) Men derudover indeholder den stærke eksempler på nogle der omsatte deres tro i handling. Tænk på den tro Abraham viste da han forsøgte at ofre Isak. (1 Mosebog kapitel 22; Hebræerne 11:17-19) Ved hjælp af sådanne beretninger får ordet "tro" en dybere mening, og det bliver lettere for os at forstå hvad tro er. Vi ser Jehovas visdom i at han ikke alene opfordrer os til at opdyrke visse egenskaber, men også har givet os levende eksempler på hvordan nogle har praktiseret dem.
De beretninger fra det virkelige liv vi finder i Bibelen, lærer os desuden noget om hvordan Jehova er som person. For eksempel læser vi om en kvinde som Jesus iagttog i templet. Mens han sad i nærheden af bidragsbøsserne, lagde han mærke til hvordan folk kom med bidrag. Mange rige kom og gav "af deres overflod". men så fik Jesus øje på en fattig enke der gav et bidrag bestående af "to småmønter ... af meget ringe værdi".* (se nedenfor) Det var alt hvad hun havde. Jesus, der til fuldkommenhed genspejler Jehova i sit syn på tingene, sagde: "Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne." Nogle bibelkommentatorer forstår disse ord sådan at hun lagde mere i end alle de andre tilsammen. (Markus 12:41-44; Lukas 21:1-4; Johannes 8:28)
Er det ikke bemærkelsesværdigt at af alle de mennesker der kom til templet den dag, var det denne enke der blev lagt mærke til og omtalt i Bibelen? Ved hjælp af dette eksempel lærer Jehova os at han er en Gud der viser værdsættelse. Han tager med glæde imod det vi giver af hele vort hjerte, uanset hvor lidt eller meget det er i forhold til hvad andre kan give. Jehova kunne næppe have understreget denne opmuntrende tanke på nogen bedre måde!
Hav en god dag!
_______________
* De to småmønter var to lepta. En lepta var den mindste jødiske mønt der fandtes på det tidspunkt. To lepta svarede til 1/64 af en dagløn. Dette beløb var ikke engang nok til at købe en enkelt spurv, den billigste fugl som de fattige brugte til føde.
Bibelen fortæller om illoyale og onde mennesker og om hvordan det gik dem. Sådanne beretninger viser hvordan dårlige egenskaber kommer til udtryk, og gør det lettere for os at forstå hvorfor vi bør undgå dem. Hvilket bud mod illoyalitet kunne for eksempel være stærkere end det levende eksempel vi har i Judas der forrådte Jesus? (Mattæus 26:14-16, 46-50; 27:3-10) Den slags beretninger gør et dybt indtryk på os og hjælper os til at være opmærksomme på dårlige karaktertræk og tage afstand fra dem.
Bibelen fortæller også om mange der tjente Gud i trofasthed. Vi læser om deres gudhenivenhed, loyalitet, tro og andre egenskaber som vi må opdyrke for at få et nært forhold til Gud. Tag for eksempel tro. Bibelen giver en difinition af denne egenskab og fortæller os hvor vigtigt det er at have tro hvis vi skal opnå Guds godkendelse. (Hebræerne 11:1, 6) Men derudover indeholder den stærke eksempler på nogle der omsatte deres tro i handling. Tænk på den tro Abraham viste da han forsøgte at ofre Isak. (1 Mosebog kapitel 22; Hebræerne 11:17-19) Ved hjælp af sådanne beretninger får ordet "tro" en dybere mening, og det bliver lettere for os at forstå hvad tro er. Vi ser Jehovas visdom i at han ikke alene opfordrer os til at opdyrke visse egenskaber, men også har givet os levende eksempler på hvordan nogle har praktiseret dem.
De beretninger fra det virkelige liv vi finder i Bibelen, lærer os desuden noget om hvordan Jehova er som person. For eksempel læser vi om en kvinde som Jesus iagttog i templet. Mens han sad i nærheden af bidragsbøsserne, lagde han mærke til hvordan folk kom med bidrag. Mange rige kom og gav "af deres overflod". men så fik Jesus øje på en fattig enke der gav et bidrag bestående af "to småmønter ... af meget ringe værdi".* (se nedenfor) Det var alt hvad hun havde. Jesus, der til fuldkommenhed genspejler Jehova i sit syn på tingene, sagde: "Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne." Nogle bibelkommentatorer forstår disse ord sådan at hun lagde mere i end alle de andre tilsammen. (Markus 12:41-44; Lukas 21:1-4; Johannes 8:28)
Er det ikke bemærkelsesværdigt at af alle de mennesker der kom til templet den dag, var det denne enke der blev lagt mærke til og omtalt i Bibelen? Ved hjælp af dette eksempel lærer Jehova os at han er en Gud der viser værdsættelse. Han tager med glæde imod det vi giver af hele vort hjerte, uanset hvor lidt eller meget det er i forhold til hvad andre kan give. Jehova kunne næppe have understreget denne opmuntrende tanke på nogen bedre måde!
Hav en god dag!
_______________
* De to småmønter var to lepta. En lepta var den mindste jødiske mønt der fandtes på det tidspunkt. To lepta svarede til 1/64 af en dagløn. Dette beløb var ikke engang nok til at købe en enkelt spurv, den billigste fugl som de fattige brugte til føde.