9tilføjet af

Retsstavning i folkeskolen?

Hej
Er der nogen, der ved om der er udformet en uddannelsesplan om helt elementær retsstavning i folkeskolen?
Jeg rejser dette spørgsmål, da stavefejl og fejltolkninger af helt elementære ords/vendingers betydning går oftere og oftere igen i den skrevne dagspresse.
Udefra set, ser det for mig ud som om, at retsstavning er nedprioriteret kraftigt i folkeskolen. Som jeg ser det, skyldes det nok i høj grad at børn læser færre bøger og derved hæfter sig mindre ved de enkelte ord. Denne "trend" med at læse mindre har efter min mening stået på i nogle årtier, derfor er de nye lærere i folkeskolen heller ikke de bedste til at stave i forvejen og har "lettere" ved at negligére retsstavning "som noget ubetydeligt i den store pædagogiske sammenhæng"!
Ok, min fordom måske! Men faktum er, at folk bliver dårligere og dårligere til at stave og forstå det danske sprog i alle dets nuancer - sproget bliver mere "fladt" og minimalistisk, hvilket jeg synes er synd og skam.
Der er ingen tvivl om at mange er enige med mig i, at der skal tages bedre fat i retsstavningen, men er der nogen der ved om der allerede er nogle skoler der kører nogle projekter på forsøgsbasis for at rette op på skaden?
tilføjet af

Jeps!

Hej!
Ja man har stave- og læseprøver fra 1.klasse til 6.klasse. Desuden er retstavning jo stadig en disiplin til eksamen så lidt gøres der vel ved det!
Næ det som er et problem er da netop at dansklærere ikke kan stave! Hvad skulle de dog gøre uden PCen?
Jeg synes der burde være optagelsesprøver til dansk og matematik faget på lærerseminarierne!! Vi havde også en matematik-idiot på mit hold som ville være lærer! Hun kan ikke engang regne med potenser!!
tilføjet af

Retstavning..

Hej begge to.
Allerførst vil jeg sige, jeg er fuldstændig enig med Jer begge to. Derefter vil jeg tillade mig selv at undres lidt...
Dels over Jeres kommatering og dels over stavefejl mv.
Det hedder retstavning-med et s, og disciplin staves med sc. Iøvrigt er det da også min bedste overbevisning, at det hedder matematikfaget i eet ord.
Forstå mig nu ikke på den måde, at jeg bare er ude på at kritisere Jer. Jeg er som sagt enig med Jer og synes, det er en vigtig pointe, I har fat i.
Venlig hilsen Texx
tilføjet af

Gnæk-gnæk

He-he. Jeg er frygtelig enig med dig.
Men hvor er det dog pinligt, at du så selv, helt konsekvent, staver (af alle ord!) retstavning forkert!
Men jeg oplever desværre selv, at min søns dansklærer ikke kan stave og anvender forkerte ord. Senest var hele klassen på ekskursion til Tinglev Kalkgrupper! Gad vide hvad det er for nogle grupper?
Litteraturen leve! Gak på biblo og bliv viis....
tilføjet af

AAAAARGH!

ØV, det risler mig koldt ned af ryggen, at høre din oplevelse med "Kalkgrupperne"!
Jeg ville selv have det så usigeligt dårligt, hvis jeg havde børn, der skulle lære dansk af sådan en dansklærer - som utvivlsomt kan være dygtig såvel pædagogisk som fagligt, men en dansklærer skal for hulen da kunne stave!!!
Jeg vil ikke diskriminere, men var det ikke rimeligt, hvis dansklærere som minimum kunne opnå et 11- eller 13-tal i retstavning? Ellers synes jeg simpelthen ikke, det er rimeligt, at de skal lære stavning fra sig. Det skulle da være muligt at undervise i andre fag, hvor stavning er af mindre betydning.
tilføjet af

Pedanteri :o)

Hei.
Ned ad ryggen, ikke af.
Venlig hilsen Texx
tilføjet af

Enig, men

Man kan så sige at det er børnenes egen skyld. Jeg er 14, og jeg synes da selv at jeg staver ret godt (føler mig ikke overlegen eller noget), men du har ret i at der er mange folk som ikke kan stave. Og når man ser folk stave ordet "forstå" som "få stå" så undrer man sig sgu en smule over hvordan de kan stave sådan et almindeligt ord forkert. Men okay, så er der jo folk som er ordblinde, og dermed har en undskyldning. Men generelt så gider de fleste børn ikke læse. Jeg læser meget, og mine venner læser da også meget, men der er mange af mine jævnaldrende som ikke gider at læse.
Men jeg er enig i at der burde gøres noget mere ved at lære børn at stave bedre.
tilføjet af

Tak skal du have!

Tak for irettesættelsen! Ja, nogle gange går det galt, når man hidser sig op over noget og ikke lige får læst korrektur🙂- det var én af de fejl jeg selv ofte bemærker andre lave, så det var ganske pinligt at lave den selv...
Det er ikke fordi min fejl er mindre slem end andre (slet ikke når jeg selv sidder og kommenterer det pinlige i at en lærer kan lave fejl), men jeg synes altså det er meget grelt, at en LÆRER kan finde på at skrive kalkgrupper - er jeg bare helt galt på den her? Jeg er ikke selv lærer og kunne såmænd heller ikke tænke mig den tjans, men jeg kender tre dansklærere (i Folkeskolen) og alle tre staver ringere end jeg - det synes jeg er uhyggeligt!
Undskylder hvis der skulle have sneget sig flere fejl ind!
tilføjet af

Enig

Som før nævnt, er jeg fuldstændig enig med dig.
Det forekommer mig mere end grotesk, de ting, folk skriver. Prøv at lægge mærke til orddelinger-der går det HELT galt. Jeg går selv på en videregående uddannelse, og har der så sent som idag set ordet bruger involvering. Den er ret slem, specielt fordi det også betyder noget, når det er delt... Det er da også fuldstændig langt ude at se Let Mælk i Alta, når kartonen står ved siden af så man kan glo på den...
Men det er åbenbart den nye stil... Lige den sidste... eks på Gul og Gratis´ side kan man da se, man skal indtaste post nummer ved oprettelse af annonce...
Venlig hilsen Texx :o)
tilføjet af

Dobbelt-gnækken

Tsk-tsk.
Det hedder "i dag"! Ikke "idag". Det ord eksisterer simpelthen ikke.
Faktisk hylende morsomt, at jo mere vi klandrer andres fejl, des flere afslører vi hos os selv....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.