Hvorfor er DF tavse om den anholdte nynazist ?

Tænk om det havde været en islamist eller en historie om flæskesvær. Men nu er det bare endnu en Breivik type, men så er DF underligt nok tavse - holder de ferie ligesom de ikke kommenterer Løkkes ønsker om skattelettelser til olieselskaberne❓
Højreorienteret leder tager afstand fra norsk nynazist

[quote="anonyym" post=2727910]Tænk om det havde været en islamist eller en historie om flæskesvær. Men nu er det bare endnu en Breivik type, men så er DF underligt nok tavse - holder de ferie ligesom de ikke kommenterer Løkkes ønsker om skattelettelser til olieselskaberne❓
[url=http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE5728695/hoejreorienteret-leder-tager-afstand-fra-norsk-nynazist/]Højreorienteret leder tager afstand fra norsk nynazist[/
Hvorfor er De radikale så tavse om denne anholdte nynazist, dette usle parti har mere tilfælles med nazisterne end DF. Margrethe Pestager inviterer rask væk nazi sympatisører til landet fra Mellemøsten.

dr 2 sender den 220 juli 2013 klokken

20:45
Manifest 2083
Da dramatiker Christian Lollike og skuespiller Olaf Højgaard offentliggjorde deres planer om at opføre massemorderen Anders Behring Breiviks ideologiske skrift 'Manifest 2083' som teater skabte det stor debat i Danmark og udlandet. Publikum strømmede til, spilleperioden blev forlænget og anmelderne var delte. Christian Lollike fik senere Danmarks fornemmeste teaterpris, en Reumert, for stykket. Stykket er en monolog fremført af Olaf Højgaard og vises i en særudgave skabt til DR2.[/quote]
http://www.cafeteatret.dk/ct-hoester-tre-reumert-priser-til-aarets-reumert-2013.html
[quote]Manifest 2083 modtager Juryens Særpris
”Am Ende versagt sich das Publikum erstmal den Applaus. Eine Minute lang wird nur geschwiegen in Kopenhagen. Es ist das Schweigen der Belämmerten angesichts des theatralen und des menschlichen Horrors”, skriver den tyske avis Der Spiegels anmelder Wolfgang Höbel efter at have overværet ’Manifest 2083’ på CTs kælderscenen med plads til kun 48 publikummer.
På trods af det lille format endte selvsamme forestilling og CTs kunstneriske hold i mediemøllen i Danmark såvel som på internationalt plan.
Pressen var ivrige efter at beskæftige sig med forestillingen og særligt anmelderne fra den norske presse viste et stort fremmøde for at anmelde stykket inden den efterfølgende premiere på Dramatikkens Hus i Oslo. Karen Frøsland Nystøyl fra NRK tager fat på netop mediernes rolle i forbindelse med ’Manifest 2083’ og konstaterer”Rettssaken er over, vi har bladd om til en ny side. Og så kommer teaterstykket. Et kontroversielt og mediestormende prosjekt. Trenger vi det? I utgangspunktet: Ja. Dette er kunstens rett og plikt. Protester har vært der hele veien. Men kunsten kan man velge eller velge bort, i alle fall til en viss grad. Det kan man ikke med mediene, i alle fall ikke på samme måte.” Therese Bjørneboe fra den norske avis Aftenposten skriver i sin anmeldelse, at 'Manifest 2083's udstrakte brug af dokumentariske tekster gør, at forestillingen ”aldrig lader realiteterne undslippe” publikum.
Til dette svarer Gregers Dirckinck-Holmfeld i sin anmeldelse ”Er det teater? Har nogle spurgt. Det er lige så meget teater som Shakespeares ’Macbeth’ eller Strindbergs ’Faderen’. Teater er til for at gøre os klarere på, hvem vi er. Det må man sige ’Manifest 2083’ gør”.
’Manifest 2083’ mødte ligeledes en del kritik af selve det dramaturgiske forløb, hvor Lollike sammen med skuespilleren Olaf Højgaard har opbygget stykket sådan, at det, publikum fra start overværer, er skuespilleren, der overvejer sin angrebsvinkel på sagen.
Hertil skriver Jakob Steen Olsen i sin anmeldelse i Berlingske, at ”Det interessante og langt mere farlige i repetitionskurset opstår, når Olaf Højgaard glider ind og ud af identifikationen mellem skuespilleren og den rolle, han undersøger (…) Men det ændrer ikke ved, at forestillingen om forestillingen nok i virkeligheden er endt med at være mere interessant end forestillingen”.
’Manifest 2083’ sprang med andre ord rammerne for virkelighed og fiktion, og i sin anmeldelse i Politiken skriver Monna Dithmer, at forestillingen”(…) er en stærk og etisk udfordrende oplevelse (…) Det her handler ikke om æstetisk nydelse. Svarende til hele den debat som om teatrets og kunstens grænser, som forestillingen har affødt, har 'Manifest 2083' nu engang sin force i at være større end sig selv.”
I forlængelse af dette afrunder Anne Middelboe-Christensen år 2012 inden for dansk teater med en artikel i Information: ”Manifest 2083 blev ikke en af sæsonens bedste forestillinger. Men den var utvivlsomt sæsonens vigtigste. Fordi den påberåbte sig kunstens ubegrænsede ret til at fortolke virkeligheden – og fordi den netop formåede at balancere på den ultratynde linje mellem fakta og fiktion i dette virkelighedsmareridt.”