Hvorfor er du fortaler for markedsøkonomi?
Før den store Oktoberrevolution i 1917 var zarens Rusland et tilbagestående, middelalderligt og halvbarbarisk u-land, hvor arbejderklassen kun bestod af under 4 mio. mennesker ud af en samlet befolkning på omkring 150 mio. Desuden blev landet og befolkninegn nærmest totalsmadret under verdenskrigen og i de reaktionæres blodige borgerkrig imod det nye styre. I årene efter revolutionen var der udbredt hungersnød. Ud af dette skabte planøkonomien verdens andenmægtigste land med et enormt industrielt grundlag og et højt kulturelt og videnskabeligt niveau.
Fra 1913 (som var højdepunktet i produktionen før krigen) til 1963 blev den totale industriproduktion 52 gange større (USA : 6 gange, UK: knap 2 gange) og arbejdsproduktiviteten (der er den mest afgørende måleenhed i denne sammenhæng) steg med 1310% (USA: 332%, UK: 73%)! Efter anden verdenskrig var der enorme fremskridt – uden den Marshall-hjælp, der understøttede den meget mindre fremgang i Europa. Væksten i Sovjet lå i de år på over 10%. Fra 1945-60 steg stålproduktionen fra 12,25 mio. til 65 mio. tons, olieproduktionen fra 19,4 mio. til 148 mio. tons, kulproduktionen fra 149,3 mio. til 513 mio. tons. I midt-firserne havde USSR overhalet de fleste kapitalistiske lande, og var på mange områder klart nummer et.
Befolkningens levestandard oplevede stadige stigninger, størstedelen havde ting som tv, køleskab, vaskemaskine o.s.v. Huslejen lå fast nede omkring ca. 6% af månedsindkomsten og priserne på basale ting som brød lå også fast lavt. Indtil op i 80'erne havde den sidste prisstigning på brød, sukker og de fleste andre madvarer været i 1955, og på kød og mælk i 1962 - sammenlign det med en inflation på 2600% i 1993!
Disse tal illustrerer en kendsgerning, der burde sige sig selv: at planlægning er tusind gange mere effektivt end kaos.
Fra 1913 (som var højdepunktet i produktionen før krigen) til 1963 blev den totale industriproduktion 52 gange større (USA : 6 gange, UK: knap 2 gange) og arbejdsproduktiviteten (der er den mest afgørende måleenhed i denne sammenhæng) steg med 1310% (USA: 332%, UK: 73%)! Efter anden verdenskrig var der enorme fremskridt – uden den Marshall-hjælp, der understøttede den meget mindre fremgang i Europa. Væksten i Sovjet lå i de år på over 10%. Fra 1945-60 steg stålproduktionen fra 12,25 mio. til 65 mio. tons, olieproduktionen fra 19,4 mio. til 148 mio. tons, kulproduktionen fra 149,3 mio. til 513 mio. tons. I midt-firserne havde USSR overhalet de fleste kapitalistiske lande, og var på mange områder klart nummer et.
Befolkningens levestandard oplevede stadige stigninger, størstedelen havde ting som tv, køleskab, vaskemaskine o.s.v. Huslejen lå fast nede omkring ca. 6% af månedsindkomsten og priserne på basale ting som brød lå også fast lavt. Indtil op i 80'erne havde den sidste prisstigning på brød, sukker og de fleste andre madvarer været i 1955, og på kød og mælk i 1962 - sammenlign det med en inflation på 2600% i 1993!
Disse tal illustrerer en kendsgerning, der burde sige sig selv: at planlægning er tusind gange mere effektivt end kaos.