Hvorfor er mænd bange for....

...at indrømme de savner venner og er ensomme ?
Det må da være temmelig indlysende for alle, at når der er så mange ensomme mennesker i Danmark, må der også være en del mænd.
Så hvorfor er mænd så indelukket omkring det ?
Personligt er jeg en mand og ja, rigtigt gættet, en af de "ensomme". Jeg er gift, har børn, hund, hus, have, biler i carporten, men ganske få venner
som jeg deler med min kone.
Jeg tror ikke på jeg skulle være den eneste i danmark, som er mand og der godt kunne bruge lidt flere venner.
På mit arbejde har jeg ikke nogen problemer med at tale med mine kollegaer, men da jeg arbejder temmeligt langt væk fra min bopæl, så inviterer man jo ikke folk hjem efter arbejde.
Er der ikke andre, der har lyst til at få dette problem frem i lyset, så andre mænd tør tale om dette.
Jeg mener ikke det er flovt, at indrømme man godt vil have flere venner og føler sig ensom, tværtimod, at tale om det vil måske lette og man tør være mere åben over for sit sociale behov og forsøge at opfylde det.
Måske det så oven i købet vil give et par nye venskaber med i købet.
Det er temmeligt klart for mig, at det IKKE er særligt macho at indrømme det, so what ?
Det handler om at være sig selv, elske sig selv og tro på sig selv. Det er kun usikre mennesker der mere tænker på hvad andre synes.

Er vi nu også det, jeg er selv meget ensom og ikke så heldig som dig med kone og børn, jeg er det ikke bange for det.

da jeg læste indlægget første gang. Jeg er vidende om mange tilfælde hvor folk ikke lever i et miljø som ham der skriver oplægget gør. Jeg anser dig for at være langt fra risiko gruppen for voldsom ensomhed.
Forestil dig mennesker som isolerer sig i deres lille lejlighed, hverken har familie eller venner. Som kun kommer ud når der skal fyldes noget i det skrunkne køleskab. Som ikke har transportmiddel til rådighed.
Nej du, ensomhed kan gradbøjes. Men du har din gode ret til at se dig som ensom. Jeg påpeger bare at der ikke bare findes sort og hvidt, der er i høj grad gråzoner.
Mvh Speedy
PS: men du har ret, kvinder har et langt større behov for at meddele sig, og måske gør det at de har nemmere ved at finde ud af en ensomhed.

godt du ikke er bange for det, men det må der være flere der er. Du og jeg taler om det og er åbne over for det og vi kan måske hjælpe andre til også at være det, ved at tale om det.
Hvad er det f.eks. det der gør vi føler os ensomme eller som gør os ensomme ?

selvom man ikke er alene ;-)

Men venner har jeg... men jeg savner en kvinde / pige, som jeg har kendt i 15 år... jeg er gift, men vi har set hinanden en gang imellem... men så for ca. 1 år siden ... blev vi fyr og flamme... hun har små børn og jeg har voksne børn... der er 9 år i aldersforskel...
På et tidspunkt havde vi faktisk afskrevet begge vores kone/mand ... men pludselig efter hun havde fået andet arbejde ... vendte det hele bøtten...
Gud hvor jeg savner hende... vi er vistnok venner endnu... men det er kun hende der kan kontakte mig når vi skal ses... ikke omvendt... og det er hårdt at SAVNE... den man elsker....

.. du har ganske ret. Jeg er ikke i farezonen for at blive ramt af ekstrem ensomhed. Men som du selv skriver, "ensomhed kan grad bøjes".
Nej, jeg føler mig kun ensom, jeg er ikke ensom.
Det handler også ligeså meget om eller måske endda i høj grad af følelser og følelsen af ensomhed.
Vi har alle, mænd som kvinder, børn som voksne, travlt i hverdagen og når vi har "fri", så har vi aligevel travlt. Det handler om at have travlt for det er et udtryk for succes i Danmark, men vi glemmer os selv og vores trang og hang til at være
sociale og her ligger sagens kerne, for det giver en følelse af ensomhed og/eller tomhed.
Hvad er materiel succes, hvis ikke vi har nogen at dele succes´en med ?
Det er også rigtigt at kvinder har en større trang til at tale om følelser.
Men er det ikke også udbredt hos mænd ?
VI TØR BARE IKKE !!!
Vi fornægter vores feminine side.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg er meget ensom, men jeg har ikke nogen at indrømme det til.

Hej Aqauman,
Jeg er selv til tider også ensom, og jeg tror det er en følelse mange kender, men jeg har det på den måde, nogle gange kan følge mig mere ensom blandt mennesker, end hvis jeg er mig selv. Da jeg person der mere søger de nære relationer, og det med at være socialt sammen i større grupper, føler jeg det ikke altid hyggeligt ved. Men jeg går ikke rundt i alle sammenhænge og siger jeg er ensom, samt spiller det også ind, at nogle vil helst gå med dem der inde i flokken.
Men ellers er jeg medlem af en gruppe for ensomme, og det koster ikke noget at være medlem, måske der muligt på et tidspunkt at skabe nogle kontakter i denne gruppe. Vi er på nuværende tidspunkt 12 medlemmer, der du velkommen. Det frit om du vil betale for medlemskab, dog har man som ikke betalende ikke altid afgang til portalen.
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?d=0&groupid=467171
Mvh

Jeg medlem af en gruppe for ensomme, og har også foreslået vi skulle læse bogen med Jean - Paul Sartre ( ensom blandt mennesker) som jo netop handler om denne oplevelse.
Mvh

Måske denne gruppe var noget for dig, men ellers har du nu lide erkendt det her. Du læse det jeg skrevet nede under dette indlæg.
Hej Aqauman,
Jeg er selv til tider også ensom, og jeg tror det er en følelse mange kender, men jeg har det på den måde, nogle gange kan følge mig mere ensom blandt mennesker, end hvis jeg er mig selv. Da jeg person der mere søger de nære relationer, og det med at være socialt sammen i større grupper, føler jeg det ikke altid hyggeligt ved. Men jeg går ikke rundt i alle sammenhænge og siger jeg er ensom, samt spiller det også ind, at nogle vil helst gå med dem der inde i flokken.
Men ellers er jeg medlem af en gruppe for ensomme, og det koster ikke noget at være medlem, måske der muligt på et tidspunkt at skabe nogle kontakter i denne gruppe. Vi er på nuværende tidspunkt 12 medlemmer, der du velkommen. Det frit om du vil betale for medlemskab, dog har man som ikke betalende ikke altid afgang til portalen.
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?d=0&groupid=467171
Mvh
nket her.

Hejsa Aquaman
Når jeg kom med det eksempel, så var det for at vise dig og andre at der findes "luxusensomhed" og så dyb ensomhed.
I mine øjne har du stadig valget, at være ensom eller ej. Den luksus har ikke alle. Der findes så dyb ensomhed, at de mister forbindelsen til alt. Forestil dig at vågne op en dag, og ikke ane hvordan du skal få den dag til at gå. Måske er du ikke engang klar over hvilken ugedag det er?
Jeg vil bestemt ikke nedgøre din form at føle dig ensom på, for den er bestemt ligeså berettiget som de andre eksempler jeg har nævnt. Men det er mere for at vise dig at du måske har muligheden for at finde en vej ud af din ensomhed.
Hygge...Speedy

Man kan meget vel være ensom, selvom man er omringet af mennesker. Men jeg tror at de som virkeligt er ensomme, er de som isolerer sig selv. Og jeg er bange for at Internettet ikke forhindrer dette, men tværtimod - forstærker den følelse.
Er det svage mennesker som lader sig falde ned i den sump? Det mener jeg ikke man generelt kan sige ja til. Måske har de truffet nogle valg i livet som har gjort at det er en naturlig udvikling udfra det de kender og gør.
Men jeg synes det er positivt at du er meldt ind i en forening, for så gør du da NOGET for at komme ud af en evt ensomhed.
Mvh Speedy

.. Så forstår vi jo hinanden.
Det er bare svært at tale om selvvalgt ensomhed.
Der er ensomme, som er blevet valgt fra af andre og ensomme som har så stor frygt, altså en form for psykologisk ensomhed båret oppe af frygt for frygten.
Det er de færreste der ønsker ensomheden og som selv opsøger den af egen fri vilje. Mennesket er et socialt væsen og ønsker ikke at være alene.
De fleste mennesker vil som flokdyr, være tættest på inderkredsen af flokken og ikke isoleret i yderste kreds. Derfor gør det ekstra ondt på dem som bliver valgt fra af andre. De bliver jaget væk af flokken.
Dette resulterer i ekstrem ensomhed og kan drive folk ud i værre ting.

Har flere positive sider end negative, ellers er jeg med i den del foreninger, men foreninger har det ikke altid med være positive på det område.
Ellers har let ved at finde bekendt skaber, men i de senere år, er jeg bare blevet mere selvbevidst omkring, om de er bekendtskaber, hvor man udvirkler sig med hinanden.
Men det er lang snak som jeg ikke gider føre på nuværende tidspunkt.
Mvh