Hvorfor er så få interesseret i kommunesammenlægningerne?

Det er da ret vigtigt for vores liv, og de vilkår vi lever det under?
Der er ikke meget diskussion, endsige interesse for Kommunesammenlægningerne?
Hvorfor interesserer det ikke, at effektiviseringen har betydet 14% flere ansatte til administration o.lign. - og 8% flere til det, der med et moderne udtryk hedder "varme hænder"?
Det kan så være hvad det er, - men sammenlægningerne har vel haft andre konsekvenser, gode som dårlige?
Kommunerne er da i virkelighede det nærmeste vi borgere, klienter (evt. blot journal-numre) kommer til de s.k. magtens korridorer! Vi er reelt berørt dagligt af hvad der foregår i kommunerne, vi påvirkes af såvel politiske som forvaltningsmæssige beslutninger!
Hvorfor er interessen for kommunerne så lav?
- enfold -

Tidens snak om kommunalform er hver morgens brækmiddel her i Nørre Usseldrup. Om der så skal reformeres efter den røde eller den blå parole, er mig lige fedt. Det fører i begge tilfælde kun til, at det dovne flertal af offentligt ansatte bliver flyttet rundt under megen jammer, uhyre omkostninger og tidsspilde, mens de tilsyneladende lidt mere flittige krabber sig i vejret til nyoprettede embeder med inflaterede titler, egne spytbakker og tjenestecykler.
Allerede først i 1950’erne ville socialister og andet skidtfolk sammenlægge Nørre Usseldrup med vort på alle måder underlegne nabosogn Klamhuse. Administrationen bestod dengang af en (1) kæmner i hvert af sognene. I Klamhuse, hvor fråds og griseri alle dage har gået i svang, havde man desuden en halvdags bogholder, som sad ved et utæt vindue og hostede tuberkler over sine pergamenter.
I kraft af sammenlægningen skulle den yngste af de to kæmnere kunne undværes, og stortalende sognerådsmedlemmer antydede endog, at han ville blive skudt og hans skævbenede kone sendt tilbage til Holstebro, hvorfra hun var kommet. Sådan lokkede man den blåøjede vælger - også dengang.
Jeg vidste, at det ville komme til at gå helt anderledes, såfremt deres plan nød fremme. Den ældre kæmner ville blive forfremmet til kommunaldirektør, den yngre til socialområdechef, og et støt voksende antal bogholdere ville under lignende frastødende titler sværme som afrikanske græshopper frem og tilbage over vor sløjfede sognegrænse.
Inden den næste serie 4-kamp mellem fodboldholdene fra Nørre Usseldrup og Klamhuse fik jeg derfor pisket en folkestemning op, idet jeg blandt andet lod forlyde, at dommeren var blevet bestukket med natlig adgang til en eftertragtet avlsso, Bertha Maxima XIV, i et dertil indrettet skur på Klamhuse hede.
Få minutter inde i kampen fløjtede han for et tvivlsomt frispark til vore modstandere.
- Nu gælder det folk og frihed! brølede jeg fra min plads i boelsmand Jokumsens pæretræ. Mine sognebørn strømmede ind på banen, og et forbitret masseslagsmål tog sin begyndelse.
Dermed var al tale om sammenlægning lagt død i en snes år, måske de bedste år i sognets og mit liv. Men så kom den, kommunalreformen, dikteret ovenfra i 1970, og de afsindigt kostbare følger kender vel enhver.
Tro mig: Det bliver endnu værre denne gang.

. . . med historiske frontberetninger, med holdning og med den efterhånden så underkendte danske ironi.
Indlægget repræsenterer i og for sig det modsatte af, hvad det giver udtryk for. Det bekræfter netop, at der er al mulig grund til at beskæftige sig med vort kommunale system og ikke, som i indlægget give op.
Og find så nogle upartiske dommere, de kan da ikke alle være til salg, og Bertha må da efterhånden være outdatet!
- enfold -

men først kritiserer du, at ingen interesserer sig for kommunesammenlægningerne.
Dernæst kritiserer du et svar på dit indlæg.
Hvad med selv at bringe et diskussionsindlæg og ikke blot kritisere, kritisere og kritisere...

at mit svar til "spændende" er så dårligt formuleret, at det kan forstås som kritik af indlægget. Det var mit svar bestemt ikke tænkt som, tvært imod fandt jeg indlægget særdeles fornøjeligt og drog blot min egen konklusion af den (fornemmede jeg) lidt mismodige slutning.
Så om igen enfold, - andre skal kunne forstå hvad du skriver - siger jeg nu til mig selv.
Med venlig hilsen og
god weekend
- enfold -