Hvorfor finder I jer i det ?

Jeg taler her især til kvinderne, fordi jeg selv er kvinde.
Jeg fatter ikke at så mange (kvinder) lader sig nøje med SÅ lidt. Når deres mand/kvinde har været dem utro med en anden - har VALGT en anden fremfor den han er kæreste med, så er det ikke kun et svigt, hvis han ikke bekender kuløt, det er det samme som at leve på nas på en andens kærlighed. >For man kan ikke tilføre sit forhold noget nyt, når man er utro. Det kan man ikke, og da heller ikke hvis man går og tænkler på/har lyst til at være sin partner utro med en anden. Man er simpelthen følelsesmøssigt OPTAGET!
Hvad man i sådan en situation giver til sin kone/mand er nok kærlighed, men det er halvhjertet og den har da slet ikke fremtiden i sig, men tilhører fortiden.
Mange mænd gør efter års samliv deres koner til deres elskede moar (jomfru Maria?)derfor læser man også herinde om kvinder, der ikke har lyst til deres mænd, for der er da ikke noget mere usexet end at blive elsket fordi man er en god mor for sin mand!!!
Så kvinden gider da ikke sex på det grundlag, og manden klager sin nød på soldebat og spørger om han nu også kan tillade sig at finde sig en elskerinde. Men for pokker da, svigtet er sket lang tid >INDEN . For hvorfor mon kvinden mister lysten? Er der nogle mænd der har spurgt sig selv om det?? Kvinder der ikke havde lyst til sex med deres kærester, læser man om har fået stribevis af orgasmer med en ny elsker, jamen så kan de jo godt, så fejler deres sexlyst jo INTET vel??
De kan godt med den mand der viste han begærede dem. Netop, for kvinder skal begæres hvis de skal have god sex, ellers kan det jo også være det samme. Kvinder flest er ikke det mænd såm ofte har nok i - nemlig "behovs-sex".
Jsame hvad er der så galt i vores parforhold? Er det kvinden der mangler selvstændighed til at føle sig dejlig og tltrækkende UDEN hendes mands opmærksomhed, eller er det fordi visse mænd har så travlt med at jagte andre kvinder f.eks. (ved at kikke langt efter dem evt., se pornofilm etc.) og så helt glemme deres dejlige kæreste derhjemme, så hun bliver sur og mister selvtilliden som kvinde, og automatisk ender som en kedelig tyksak, der trøster sig i kaffe og småkager og for hvem god sex er et overstået kapitel.
Men hvis manden ikke længere SER sin kone,skal hun så bare lade stå til? Nej da, men det finder kvinderne sig desværre i, og de går i baglås som seksualvæsener vælger at bruge deres lidenskab på at kontrollerer og bide af deres mænd - i stedet for at tage skeen i egen hånd og åbne sig lidt for egne behov.Det kunne blive i forhold til andre mænd, som både føler,SER og begærer dem.:o)
Nå men unge kvinders voksende utroskab kunne tyde på noget nyt er ved at ske. Og er det ikke lige det vi har manglet, men som først sker nu, hvor unge kvinder er langt mere utro end ditto mænd. De ved hvem de er, og vil manden ikke bekræfte dem, så skal de nok selv finde ud af det. Og dette tror jeg er sundt for mænd, at opleve kvinderne som selvbevidste og Uafhængige af deres egne mænds evne til at rumme dem. Er ens mand mere optaget af at se på andre kvinder eller ligefrem utro, så drop ham dog...såfrem du føler dig utilfreds og uelsket.
Noget andet er hvis han er i stand til at rumme flere, og giver dig hvad du skal have, jamen så er der vel ikke noget problem. Men problemet er jo at så mange kvinder føler de ikke bliver værdsat - som det unikke væsen de selvfølgelig burde være for deres mand. Han er mere optaget af en anden kvinde (utroskab) eller kikker langt efter andre og glemmer i det dsaglige at se hende han siger/tror han elsker.
Det jeg ikke forstår er at kvinderne ikke bare går deres vej, men i stedet kontrollerer deres mænd (smser, mails etc.) og ender som sure småkagespisende - morlille derhjemme, som manden skam elsker, desværre glemet han at tilføje "som jeg elskede min mor".
Men hvorfor gider kvinder dog finde sig i så lidt? Og hvorfor gider de bruge energi på at kontrollere deres mænd??
Jeg har haft en mand rendende efter mig i et års tid. Han var tydeligt ude på sex med mig, og da han er ret så tiltrækkende, var det svært ikke at blive påvirket. Nu er jeg gift med en mand jeg elsker, så jeg faldt ikke i - selvom jeg i en periode havde lyst - men hvad nu hvis jeg havde været fri. Jamen så havde jeg da haft et forhold til ham for længe siden.
Det der undrer mig er at hans kone overhovedetr gider ham - og at hun nu er begyndt at kontrollerer ham i alle ender og kanter. Han kommer ikke i nærheden af mig længere ( det er jeg også glad for..)for det har hun sørget for, da hun har overtaget flere "poster" hvor vi havde nærkontakt. Man skulle tro vi havde en uudtalt aftale,;-)
Desuden tager hun hans mobiltlf. og virker på mig som en styrende skrappert, der holder sin mand i ultrakort snor. Men hvorfor dog? Hvis det virkelig er nødvendigt for at ens mand skal være en tro, så ville jeg nok foretrække at give slip og lade ham dumme sig, så jeg kunne komme fri af ham.
Jeg forstår ikke de kvinder, hvad har de at miste, som de ikke allerede HAR mistet?????

derfor får vi aldrig ligestilling, de kan ikke finde ud af at holde sammen.
Derfor er folk også utro.. en eller anden kælling skal nok stå med armene åbne for den gifte mand..
´dumme kællinger..

for sine følelser, så ja: Så kunne man følge dit simplistiske forslag til bare at droppe den utro part! Men helt så nemt er det altså ikke udenfor teoriens verden!

den slags føleri, der har gjort man blev svigtet?
Selvstændige kvinder giver den bedste sex, og mænd vil ha` SEX. De kvinder der hellere vil nussekælekrammesnakke burde finde sig en kvinde som kærste, og få det behov tilfredsstillet.
Allerbedst ville det jo være om mænd og kvinder kunne mødes på halvvejen et sted - det sker jo i forelskelsen helt automatisk - men så ebber det ud hos de fleste og lysten overtages af pligt.
Under alle omstændigheder kan jeg ikke forstå hvordan en kvinde, der er nødt til at kontrollerer sin mand i hoved og r.. kan ende med at blive andet end en skrappert og frastødende kælling. Det er da en uværdig måde at have et kærlighedsforhold på!!
Og er der ikke mere nærhed end dette, tror jeg ikke på, st det er kærlighed, der binder kvinden til den utro(søgende) mand, men nok snarere alm. status (han tjener mere end hun) og borgerlighed - udadtil skulle ægteskabet gerne se "´rigtigt" ud. Hvis hun virkelig elsker en mand der vil en anden end hende, må hun da være en selvpiner for hvad får hun ud af dette...måske nyder hun smerten>? Nogle kalder det masochisme...

Altså at finde jer i det.. Ud på det frie marked igen.. Nu har jeg ventet i 10 år på at finde det rette kvinde, men de sidder sgu allesammen og understøtter en mand, der ikke er værd at samle på.. bare for fordommenes, den offentlige moral, og børnenes skyld..
ti-hi.. Venligst Klaus

Der skal nok væe nogen der bliver hidsige (nok mest mænd...og hvorfor mon..he he ;)
Muligvis vil du støde på folk der ikke er enige i dine betragtninger, men pyt. Det er vildt godt skrevet, du har nogle gode vinklinger og jeg håber en masse får noget ud af indlægget🙂 Vil da selv tænke over det hvis jeg en dag skulle komme i den situation :)

Og advarsel. Der er mange idioter herinde for tiden, så hvis du får et ganske meningsløst indlæg, så er det altså bare "én af dem" og det kan sjældent betale sig at reflektere på det :)
Hav en dejlig søndag

jeg tror desværre ikke at kvinderene er så meget bedre end mændene...De er også utro, og efterlader mænd med et dårligt selværd og mental nedbrudt.
Der er stor forskel på kønnene, JA men i bund og grund har langt de fleste mennesker mænd som kvinder, det samme ønske at finde den rette, at denne er trofast og ikke svigter!

Du slikker seriøst så meget numse på mændende det er da helt vildt!
Ellers burde du måske være født som mand?

- nu tippede du helt ud over kanten!

NYFIGEN...han/hun KAN bare i lade være at smuglæse vel ?
;o))

- hvis en eneste grund til, han ikke er utro er, at han ikke kan komme forbi kontrolposten, så kan det godt nok være ligegyldigt. Så lad ham rende.
- Nogle kvinder vil ja, men jeg har aldrig villet nøjes og der er ikke udsigt til den dag nærmer sig.

- Kan du ikke lige uddybe det?

Det er vel kun "ud over kanten" for dig, fordi du aldrig har været der.
Indløs du bare en tilgodehavende seddel. Der er eventyr i det - du!

Og ingen åben arme er der til dig. Nååå det er synd. Skal vi puste?

- om at værdsætte sig selv? Hvis det er en forelskelse, der afholder en fra at droppe vedkommende er det da endnu mere ynkeligt, end hvis det er materielle årsager.

- måske et ægteskab, eller et forhold, men k æ r l i g h e d s forhold? Hmmmm!!
- Om det er selvpineri, skal jeg ikke kunne sige, men hvis det er kærlighed hun vil have, og skal finde sig i en utro fætter, så er det i hvert fald at nøjes, så det basker.
- Jeg kunne aldrig forestille mig selv i den skostørrelse.

Hej Pusserpige,
jeg sidder og nikker genkendende til meget af det du skriver. Og desværre bruger "svage" kvinder alt for meget krudt på mænd, som spilder deres kostbare tid og knuser deres drømme, for så en dag at vågne op, og indse hvad de egentlig har givet afkald på for disse mænd... ualmindeligt trist. For alle beslutninger i dette liv, har konsekvenser og når disse konsekvenser indtræffer ---> K R I S E!...MEN...der hvor jeg kan se, at mange kvinder falder i (og her mener jeg lige netop sådan en som "anonym" i denne tråd), det er der, hvor man simpelthen ikke er nået til dine konklusioner endnu rent følelsesmæssigt. For at kunne nå dertil, må man gå grueligt meget igennem. Man skal modnes, og det kræver tid alene, mod, vilje og tro. Du (Pusserpige) er helt sikkert kommet ud på den anden side, som en selvstændig kvinde - ingen tvivl om det. Det fornemmer jeg ud fra det du skriver. Men du stiller et spørgsmål til kvinder generelt, som ufatteligt mange kvinder slet ikke hverken KAN eller TØR stille sig selv. Simpelthen fordi de ikke er nået til det punkt, hvor de selv kan se, at "the man's a waste of precious time..." Eller simpelthen fordi, de er SKRÆKSLAGNE for at se sandheden i øjnene... Gud fader bevares, hvor har jeg set det tit!
Så hvad vil du med disse spørgsmål?
Gør du det for at provokere?
Eller gør du det, for at få et svar - du ikke får fra disse forsmåede kvinder!
Jeg tænder i øvrigt SLET ikke på mit eget køn ;o)
Knus
MissMis

ENIG!

- men hvorfor bliver den vinkel bragt ind i debatten af en kvinde, og ikke af en af de mænd, der synes sådan?

Nej jeg gør det bestemt ikke for at provokere, selvom jeg godt ved at mine indlæg nødvendigvis MÅ provokere nogen. ;-)
Jeg gør det lige så meget fordi (som du rigtigt skriver)jeg selv har været igennem hele den proces, men altså var så heldig at finde min selvstændighed (efter flere år alene) INDEN jeg gik ind i et nyt ægteskab.
Jeg skriver også fordi jeg er så ked af det på mit køns vegne, hvorfor vågner de ikke op og tager den frihed på sig, som de er blevet givet. Tænk på de mange samfund hvor kvinderne er tvunget til at blive i nedværdigende forhold!!!
Jeg forstår bare ikke så mange kvinder vil nøjes med så lidt, nu de har friheden til selv at vælge fra og til...

Du har faktisk totalt misforstået det jeg skrev! Jeg har intet nævnt om materialistiske årsager! Jeg taler om at tænde og slukke for sine følelser. Kan du det da?

"Kunsten i at hjælpe andre er at møde dem, der hvor de er - gør man ikke det, vil man bare beundres"
Du vil beundres og have bekræftelse (fra mænd???) via din afstandtagen til dit eget køn. Hvilken frihed er det lige du selv mener at besidde? Egocentrien mestrer du i hvert fald til perfektion ;-)
"Jeg, jeg, jeg, jeg er så og så god i forhold til mine medsøstre." Bvadr - det giver jeg sgu ikke mange pluspoint for!

Alle vil gerne finde den rette og kommer der en forbi følelsernes port der virker mere rigtig, så slår man "måske" til.
Desværre skriver pusserpigen hele tiden om at lade sig nøje med så lidt, det er tydeligt at hun skriver om sig selv for hun må tydeligvis nøjes med lidt, og er i sin debatform ved at udvikle sig til en af de mange sure og kedelige kællinger, som hun selv skriver om.
Det er synd at hun er så utilfreds med sin egen mands formåen, selvom hun omtaler ham som den store elsker, det er selvbearbejdning fordi hun opfatter ham som det store fjols han i bund og grund er.
Pusserpige skriver her på sol i døgndrift, fremgår det af debatkategorierne.
Så hun lider nok af præstationsangst og tør ikke at slå til overfor den uopnåelige kærlighed til en anden mand.......så hun er altså lidt skør i hovedet.
Hendes hjerne er 2 delt
the left part is not right
the right part is nothing left

- det sande fjols her er dig. Men det måske fordi den sved lidt?

- er det ikke lige præcis det mænd angler efter og som er så svært for os at levere, fordi der er så lidt at beundre?
- og Søren Kierkegaards kloge ord om læring, kan nok ikke anvendes i den her konteks, men nu har vi set du har læst den.
- Og hvornår er det så blevet forbudt at give sine medsøstre en opsang, når de trænger? Skullen mænd nu til at blande sig i det? I skulle hellere gøre det samme ved hinanden. Der er nok at tage fat på.

mænd behøver ikke at have følelser for kvinder for at bolle dem, det kræver absolut intet, udover et trængende organ.
16.000 hunde bliver hvert år aflivet af dyrlægerne, fordi hundejeren har valgt forkert, eller fordi vedkommende lader det arme dyr være alene hjemme i en lejlighed i mere end 8 timer.
mange kvinder har det som hunde, de kan kun lære få komandoer, og de skal altid holdes i snor, så de ikke fiser over hegnet til naboen.
måske skulle vi indføre den samme regel som man bruger for slagtesvin, når vognmanden henter grisene på gården banker bonden en hammer ind i skinkerne med en stifthammer, hvor han leveringsnummer er lavet, på den måde kan de på slagteriet se hvem der er leverandøren.0099987 altså tal i stifter på ca. 2 cm længde.
når en fyr har besøgt en kvinde som er lidt ligefrem med sin krop, så kunne han banke sit nummer ind i hendes bagdel, eller bryst, så den næste hanrej kan se hvem der har været der før.
på et institut i KBH. har de nogle tatoverede legemesgenstande i sprit hvor man kan finde et ben fra en tidligere sømand, som havde fået tatoveret alle sine scoringer på benene.
hvis en fyr indrømmer han har kendt 12 piger før han møder den eneste ene, så mener han faktisk kun 3, men hvis en pige siger 3, så mener hun 27, kvinders hjerne fungerer ikke normalt, så derfor kan de ikke huske det nøjagtige antal.

have svært ved at forstå "Pusserpigen". Bla. i nogle tidligere indlæg i andre tråde. Men at jeg ikke kan forstå dig, mener jeg ikke giver mig ret til at generalisere over dig og andre kvinder. Jeg respekterer at kvinder-ligesom mænd- er meget forskellige.Jeg respekterer at mødre er forskellige, at koner er forskellige osv.Jeg tror på, at der altid er mere end en årsag til at mennesker træffer valg. Årsager som ikke kan ses eller forstås af andre.
Når Pusserpigen råber om hjælp inden hun er sin mand utro, når hun er bare lidt bifil....når hun styrker sig ved at se ung ud for sin alder.....ja så er her en kvinde som er det på sin måde...jeg er det på min.
Jeg er en af de kvinder du retter dit skyts imod. Det har jeg det fint med. Jeg er nemlig både velbegavet, meget selvstændig, har en god stilling, har gennemgået mine personlige processer i medgang og modgang i livet. Jeg ved jeg kan leve alene. Jeg ved jeg kan nyde at være to. Jeg har god selvindsigt.
Netop mine egne erfaringer har gjort mig til den jeg er. Og derfor er det også KUN mig, der kan afgøre, om jeg skal arbejde med i processen og komme videre sammen med ham der har været utro.
Hvad jeg end havde valgt, er det KUN mig der er ansvarlig for hvad jeg vil have i mit liv. Hvad andre kvinder mener om mine livsvalg påvirker ikke mine personlige valg. Jeg respekterer deres valg og forventer også, at de respekterer mine.

Man fornemmer klart at du her har fundet en sjælefrænde, men jeg tror altså godt hun kan svare for sig selv. Det er sgu da for ynkeligt at hoppe ind fra sidelinjen og forsvare hende plusserpigen på den måde!
Så klap lige hesten, ikke!
Jo, jeg vil gerne beundres - når det er berettiget, men sgu ikke på bekostning af mine egne artsfæller!
- I øvrigt er det ikke Søren Kirkegaards præcise ord; det er Grundtvigs omskrivning af citatet ;-)

Jeg forstår heller ikke denne generalisering og angreb på andre kvinder, der ikke lige er som pusserpigen, og heller ikke jeg føler mig ramt af pusserpiges påstande.
Jeg er, som Sofia, meget velbegavet, sidder i en ledestilling, og har været igennem rigtig mange ting her i livet; bla. har jeg et handicappet barn, der nu er flyttet hjemmefra.
Har oven i købet prøvet at være gift med en sjuft, som jeg forlod, da han var utro med alt og alle. Så ja, jeg kan også klare mig selv alene og har ikke "brug" for en mand.
Min mand og jeg - vi er sammen, fordi vi elsker hinanden og vil hinanden på trods af de fejl, vi hver især besidder.
Jeg har ligeledes valgt at tilgive min nuværende mand hans sidespring, og hvad forkert skulle der være i det?
Vi er kommet igennem til den anden side, hvor vi i dag har et ægteskab, der fungerer rigtigt godt. Jeg går ikke og kontrollerer ham i hoved og r..; hvorfor skulle jeg dog det? Jeg stoler 100% på ham.
Vi vælger jo hinanden til hver dag, og den dag det måske så ikke sker mere; hvis en af os vælger den anden fra; jamen, så må vi jo skilles - længere er den ikke.
Det er ok at have en debat om emnet, men kan du ikke prøve at lade være med al den generalisering - vi er ikke alle sådan, som du beskriver og åbenbart tror.
For mig er alle mennesker forskellige, og man kan ikke bare dømme dem ud fra få kriterier - der ligger altid en hel verden bagved, som man ikke får/har kendskab til.
Det er ok at have en debat om emnet,

og det er helt fint, intet galt i det.
Det udmynter sig ofte bare i at kvinder finder sig i mere end mænd. At kvinder ikke føler de er så meget "værd" som mænd i gennemsnit...
Fx. har job der er udpræget kvindefag ofte en lavere løn selv om de er meget vigtige for samfundet...fx. sygeplejerske... rengøring osv. Er det fordi kvinder ikke gør deres job lige så godt som mænd?? Jeg tror det sku ikke... jeg tror dem der holder kvinder mest tilbage er dem selv, og jeg tror b.la. at grunden til de holder sig selv tilbage er at de er mere masokistisk anlagt en mænd i gennemsnit. Kvinder vil ofte hellere være dronningen end kongen :)
I snit har kvinder lettere ved at tilgive at manden er utro, end manden har ved at tilgive at kvinden er utro. B.la.

"Nå men unge kvinders voksende utroskab kunne tyde på noget nyt er ved at ske. Og er det ikke lige det vi har manglet, men som først sker nu, hvor unge kvinder er langt mere utro end ditto mænd. De ved hvem de er, og vil manden ikke bekræfte dem, så skal de nok selv finde ud af det. Og dette tror jeg er sundt for mænd, at opleve kvinderne som selvbevidste og Uafhængige af deres egne mænds evne til at rumme dem."
Jeg tror ikke det er sundt, at blive bedraget af sin partner, at blive løjet over for. Du siger det jo selv "utro", navnet siger det hele.
Det er sundt at han føler at der er en grund til at forbedre sig selv for at gøre sig selv mere attraktiv, men det gør man sk* ikke ved at træde på ham ved at være utro!
Der er andre og meget bedre måder at få det til at virke på.

Ordsproget. "vær mod andre som du gerne vil have de er mod dig" kan vi fint bruge her...ordsproget skal self. ikke taget 100% alvorligt men you know what i mean.

Hvor står der i mit indlæg at det er jer jeg tænker på eller generaliserer omkring?
Jeg er ked af hvis jeg generalisrere, men det er ligesom ikke muligt at få sat en diskussion op omkring emner uden fare for ja netop at generalisere....
Jeg har tænkt over det. Ville jeg have tilgivet min masnd, hvis han havde været utro? NEJ - fordi jeg mener det er tegn på manglende kærlighed, og netop derfor faldt jeg ikke selv i utroskabsfælden, men jeg var så tæt på, at jeg nu sammenligner det med at jeg i sidste øjeblik fik afværget en alvorlig trafikulykke...så meget liv og død er der i kærligheden. Men nej, jeg ville ikke umiddelbar gide have ham - som jeg før har skrevet det var min mand mig utro i de første år vi havde et forhold (de 7 år inden vi igen fandt sammen/blev gidt/flyttede sammen) - jeg KUNNE simpelthen ikke være sammen med ham bagefter. Jeg var i den situation at jeg sagtens kunne være alene, og jeg kunne ikke se nogen grund til at fortsætte halvhjertet hvor mine energier var bundet til noget jeg ikke rigtig turde tro på. Min reaktion er nok at jeg er ´lidt af en enten/eller menneske - mere end måske Sofia og kvinde 50 er det. Så vi er meget forskellige. Jeg søgte VÆK fra min mand - smed røret på når han ringede etc. etc. Jeg savnede ham ikke engang, for min overbevisning om dette enten/eller i kærligheden (enten mig eller ikke mig - og omvendt)var så meget mig, at det var umuligt at handle anderledes. det kommer nok af at jeg er skilsmissebarn, og min mor i hele min barndom var elskerinde til en mand der ikke ville lade sig skille. Dette fæltes så uværdigt, og gjorde nok jeg personligt fik mine fundamentalistiske ideer om hvad et kærlighedsforhold skulle være.
Så jeg indrømmer jeg ikke forstår kvinder - der som min mor, kan finde sig i ikke at være den eneste ene...
Nå men jeg tilgav åbenbart min nuværende mand - så helt enten/eller er jeg så ikke vel❓;-)
Men jeg tilgav først EFTER at have oplevet kærlighed med andre og i flere forhold, hvor især de to blev af afgørende betydning for den person jeg er nu. Jeg ville aldrig have undværet de forhold!! Og jeg har siden sagt det til min mand, at jeg faktisk er taknemlig for han dengang var mig utro, for ellers havde jeg jo ikke møst x og y. Han siger så at han godt kunne have undværet det, og siden har fortrudt det bittert...
Men vi går hver vores vej. Og tro ikke at jeg fordømmer nogen her, selvom jeg generaliserer, jeg søger at forstå hvad der får folk til at handle som de gør.
Det er stadig min overbevisning at en kvinde der elsker sin mand højere end sig selv ikke giver ham så megen kærlighed, som hun selv bilder sig ind. At elske sig selv mener jeg virkelig - hånden på hjertet - må være det bedste udgangspunkt for at give sin elskede en fuld skrue hvad kærlighed angår. Så har man nemlig ikke noget i klemme - det er en fri kærliged, fordi man er fri af egne bindinger.
Jeg kan virkelig ikke se det anderledes - men respekterer da at I andree har en anden indfaldsvinkel. Jeg er bare nysgerrig for at vide HVORFOR? Ikke mindst efter at have læst soldebatten, som jeg aldrig før har været inde på. Det har chokeret mig st læse hvor mange personer der er utilfredse, men alligevel fortsætter i deres forhold. For børtnenes skyld! Nej den køber jeg altså ikke - har selv et barn (der ikke længere bor hjemme>) men at byde et barn at vokse op i et kærlighedsløst forhold, hvor barnet skal hen til bedstemor/far hvergang forholdet skal debatteres, mener jeg ikke er et godt liv for et barn. Jeg tror man bruger barnet som undskyldning..måske er det mere samtalekøkkenet med venner og familie der i virkeligheden er det som binder mange ægtefolk sammen og gør de tåler selv utroskab.
En fornemmelse og et gæt.
PS) Mit alias Pusserpige kan jeg pludselig ikke brude - en anden må have snuppet det. Så fremover hedder jeg Pusserpigen :-)

netop fordi den kommer fra ens eget køn, mener jeg den har større effekt. Jeg lytter da meget til andre kvinders råd og erfaringer - langt mere end til mænds råd.
Den med at man beskytter sine børn ved at blive i et nedværdigende forhold er den værste undskyldning jeg hører, når kvinder finder sig i mænds troløshed. Det at en pige oplever sin mor ydmyget af sin far, idet han (åbenlyst eller ej) er mere interesseret i en anden kvinde, med deraf følgende skænderier og morens udvikling fra at være en kærlig kvinde til en stasilign. spion overfor sin mand DÈT er da det værste man kan byde et barn. Hun må da miste respekten for det at være kvinde siden hen og selv skulle bygge sig op som kvinde, på et grundlag med tillid og selvrespekt.
Stakkels børn at skulle leve i så koldt et ægteskab, der bygger på materialisme fremfor intim kærlighed far og mor imellem. Nej kom ikke og fortæl mig det er for børnenes skyld man holder sammen når parterne har mistet interessen for hinanden....

Jeg er enig med dig i, at jeg heller ikke forstår, hvorfor folk bliver sammen, når kærligheden er død. Ikke fordi jeg vil fordømme det; nej, det går bare ud over min fatteevne.
Jeg forstår heller ikke, at et samtalekøkken kan være bedre end et knald, hvor man ser både sol, måne og stjerne og tuder af lykke, fordi man lige har været en tur ude i rummet (i overført betydning, selvfølgelig).
Jeg tror, at rigtig mange mennesker er tryghedsnarkomaner: man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Jeg har en veninde, som ikke har været sammen med sin mand i 19 år - jamen, hvordan kan man overleve det? De har et godt hus sammen, rejser sammen og hygger sig (men hun drikker en del). Jeg har snakket med hende om det, og hun har endnu ikke været ham utro - ufatteligt. Hun har simpelthen lagt sexlivet på hylden og taget flasken i stedet for. Jeg har forsøgt at fortælle hende, hvad hun går glip af, men hun lukker ørerne (de har ingen børn, så det er ikke engang det, der holder dem sammen). Hun elsker ham heller ikke mere, siger hun. Forstå det, hvem der kan, for jeg kan ikke!
At kunne tilgive en person, man elsker, er nok et spørgsmål om tolerence i den sidste ende. Kan man tilgive, at ens elskede har fundet en anden person bedre/mere sexet/kønnere/smukkere (fortsæt selv remsen), er det efter min mening netop fordi, at man selv er tolerant og ikke absolut vil eje den anden og dermed forkaste den anden, fordi han/hun har været sammen med en anden person.
Jeg kan ikke tale for andre, men jeg er også sikker på, at hvis min mand havde haft en affære (altså et længerevarende forhold) med en anden kvinde; ja, så var han da også blevet smidt ud. I mit tilfælde var det kun en engangsforestilling, fordi han var blevet forsømt af mig (og selvfølgelig omvendt). Vi var gledet fra hinanden, som det så ofte sker. Et eller andet sted er jeg glad for, at det skete - for vi "vågnede" begge to og opdagede, at vi stadig ville hinanden.
Jeg er som tidligere skrevet ikke bange for at være alene (har prøvet det), men valgte at blive, fordi simpelt nok: jeg elsker ham. Jeg mener, at alle mennesker har ret til at lave en enkelt, graverende fejl (selvfølgelig ikke igen og igen), men et enkelt fejltrin må man kunne tilgive.
At tilgive er jo ikke at glemme, men er at forstå og acceptere, at en anden person ikke har handlet fejlfrit og er blevet fristet over evne.
Jeg ved også, at min mand er ked af det (han siger selv, at han ville ønske, at det aldrig var sket, og så svarer jeg som regel; "nå ja, men der kom jo noget godt ud af det alligevel"). Hans forklaring var dengang, at han gjorde det i sorg over det, han troede, han havde mistet - altså min kærlighed og vort ægteskab - og så var det jo rart at få lidt kærlighed hos en tidligere kvinde, han engang havde været forelsket i). Han indrømmer selv, at han er dårlig til at komme frem med sine inderste tanker, men det er da blevet bedre hen ad vejen. Hans smukke kærlighedserklæring bagefter hele miseren var; "hun når dig jo ikke til sokkeholderne" Hvem kan undgå at elske en sådan romantisk mand .-))
Utroskab beviser manglende kærlighed, skriver du: ja, men i livet (for os i alt fald) har kærligheden været der hele tiden ( hos os begge; 25 år er jo en del år sammen), men den har ind imellem haft svære vilkår - meget svære. Den har ind imellem ligget skindød hen, men har altid været til at genoplive ved en smule arbejde. Mon ikke det er sådan for mange (jeg skal ikke generalisere) - kærligheden går op og ned - men mange gider/orker ikke det genoplivningsarbejde, hvis den visner lidt hen - det er lettere at finde en anden, når problemerne bliver for store/kærligheden har lidt dårlige vilkår.
Jeg kan kun være enig med dig i, at man skal elske sig selv først, førend man kan give kærlighed; hvordan skulle man ellers kende den?
Fra mig kan du altså ikke få svar på det du spørger om, som du nok kan læse ud af mit indlæg: jeg holder alt for meget af mig selv til at finde mig i hvadsomhelst - men jeg elsker også, og er derfor tolerant over for min elskede (til en vis grænse: skete det igen - ja, så ville jeg gå min vej).

Det er nærmere det modsatte...Utroskab går ofte ud over psyke på de bedragede og det sårer en masse mennesker.
Jeg forstår ikke helt folk der frivilligt er utro, det er oftest overordnet kun med til at gøre ting værre.
Jeg gider ikke engang dele debatten op i køn på dette punkt fordi jeg tror det virker ret ligedan for kvinder som mænd.
Vi er enige og uenige. Der hvor jeg gerne vil sætte grænsen er hvor ting gør mere skade end gavn. Det er vel også der du gerne vil sætte grænsen, men måske deler vi ikke samme grænse eller også snakker vi forbi hinanden!?

Jeg tror det er gavnligt at mennesker bliver presset til at yde deres bedste og maksimale, det gør dem også gladere fordi de finder ud af at de har magt til at ændre deres eget liv, men, dette gør man ikke ved at ødelægge dem ved at være dem utro. Det forringer kun mennesker, gør at de ikke tør elske fordi de er blevet såret så mange gange, fordi det måske var nemmere for den anden part at lukke øjnene og vende ryggen til. Det er nemmere at lukke øjnene, det kan jeg godt se, men det er ikke så smart når alt kommer til alt. Vi er jo alle dele af samfundet, og som mick øgendahl sagde, så svømmer lorten jo stadig rundt i vandet selv om man sætter sig ned i den anden ende af badekaret ;D

"Det er så sundt for nutidens moderne mænd at opleve deres kvinde som et selvstændigt menneske og så som et selvstændigt seksualvæsen ikke mindst!!"

100% enig. Det er sundt for mennesker (kvinder som mænd) at erfare deres og det modsatte køns seksualitet, det er sundt for folk at blive selvstændige.
Men det at være selvstændig og seksuel har INTET overhovedet med det at være utro at gøre!
Min personlige mening på det område er at, det at være utro kunne vise tegn på mangel på empati med sine medmennesker. Mangel på selvstændighed (medmindre man da kan lide at blive såret, medmindre man kan lide at såre andre)

Så kunne man så til forsvar af dem der er utro sige.
saintan, vi lever ikke i en ideal verden...folk bliver stadig påvirket af deres følelser og drifter, nogen er mere pavirket end andre og de kan bare ikke styre dem og er derfor utro og andre tænder måske ligefrem på at være utro. Folk bliver stadig bedømt på hvordan de ser ud og hvordan de opfører sig, det vil helt klart medføre uligheder og det vil medføre utroskab.
Men så vil jeg så sige, at bare fordi verden ikke er ideal, så er der ingen grund til at "give helt op" og få bunden som det fælles mål. Man burde hellere prøve at gøre ting bedre, og det mener jeg ikke man gør ved at påføre mere skade.
Noget af det sidste du skriver lyder for mig som om at du mellem linjerne er glad for at mænd bliver såret idag fordi du mener mænd har såret kvinder mange generationer tilbage!? Er det rigtigt eller læser jeg mere end du skriver mellem linjerne?
Hvis det er tilfældet så forstår jeg godt dit synspunkt set fra et følelsesmæssigt synspunkt fordi hævn er en naturlig menneskelig følelse som kan være med til at rense ud i frustrationer osv. Men fra et logisk og samfundsmæssigt synspunkt er den idé ret åndssvag og den giver ikke meget mening i mit hoved, det giver for mig ikke mening at påføre mere skade på "tilfældige" mænd eller kvinder idag for noget nogle tidligere mænd og kvinder har gjort mod det andet køn i nogle tidligere generationer.

muligvis har du ret,men mon ikke det ogsaa har noget at gøre med,at f.eks når man når en vis alder er det nemmere at blive end at gå og så bare være venner istedet for.Hvorfor er /skal alt være saa sex fokuseret,jeg mener der er da andre ting man kan gaa op i,ikke sandt.Mænd er og vil altid være sex fokuseret livet igennem(kvinder syntes vel de er latterlige efterhånbden som mændene blir ældre)Jeg tror mange kvinder "lader som om" istedet for at lade sig skille naar man når en vis alder og hvorfor tror du ikke kvinder har et lille skjult sidespring uden at råbe højt om det? jeg tror ikke kun det er mændene som har et lille sidespring forskellen er blot at kvinder skjuler det bedre.Statistikken siger vel at det kun er mændene som har et sidespring men ærligt talt tror jeg det er halvt om halvlt......

Jeg har jo et næsten tilsvarende længerevarende forhold til min mand, som du har. Og som du beskriver det, lyder hans lille sidespring ikke så alvorligt at det behøver føre til skilsmisse. Det var måske den ene gang for meget, men som du skriver var I begge inde i en slags fremmedgjort forhold for hinanden på det tidspunkt. Så det egentlige utroskab begynder nok der hvor man overvejer at blive den anden utro, fremfor at kæmpe for forholdet. Jeg tror jeg godt kunne have reageret som du og givet mit forhold en chance (tror det da ) når der kun var tale om en uopmærksom fejl den ene gang... Men jeg ville nok også give mig selv lidt friere tøjler overfor andre mænds tilnærmelser, hvilket kunne medføre jeg lavede et tilsvarende sidespring - og så er man jo lige vidt. Der skal altså to til at elske, og springer den ene fra (selvom det kun er for en kort stund) så går der hul i tilliden og jeg bliver ihverfald mindre tro(ende) overfor om det nu også skal være ham og mig for ever. Altså det gør jeg åbner mig mere for andre - jeg går et skriudt væk hvis en mand ikke gider mig, har aldrig rendt efter en mand. Men her er min baggrund med en mor der bare elskede FOR meget (hun ødelagde sig selv og vores familie)jo det som danner baggrund for min reaktion overfor en mands utroskab.
Vi er forskellige...men at jeg fordømmer andre som I skriver kan jeg ikke se. Jeg forstår bare ikke de kvinder/mænd der gider lade sig nøje....

på samme tid. Du skaiver:"Noget af det sidste du skriver lyder for mig som om at du mellem linjerne er glad for at mænd bliver såret idag fordi du mener mænd har såret kvinder mange generationer tilbage!? Er det rigtigt eller læser jeg mere end du skriver mellem linjerne? "
Nej til at nutidens mænd skal klantres for fortidens mænds synder. Arvesynden..nej tak den syns jeg er møjuretfærdig.
Men ja til at jeg nok ikke kan sige mig fri fra en vis form for "hævnlyst" overfor hvad min mor og hendes elskers kone igennem hele min barndom blev udsat for. Begges liv var ødelagt - fordi de begge var ufrie kvinder, som de fleste kvinder fra den generation. Jeg tror den uretfærdighed og de nedværdigende kvindeskæbner, som jeg kom så tæt ind på i min barndom(var faktsik min mors betroede fra jeg var helt lille) nok har vaccinerede mig overfor utro mænd!
Min første mand sagde engang at han havde sjældent mødt så stolt en kvinde som mig. Og min stolthed som kvinde gælder også andre kvinder. Bl.a. derfor ville jeg også have det svært ved at være utro med en anden kvindes mand. Det ville blive alt for traumatisk for mig personligt.
Men hvis ikke lige hævntørst, så en slags "retfærdighed ske fyldest" ligger jeg sikkert under for endnu...

ved utroskab

spørgsmålet er ikke om manden boller udenom eller ej, nej problemet er, at kællingen derhjemme konstant brokker sig og opfører sig kontrolerende.
kvinder her i debatrummet, omtaler sig selv som mor til 2 eller 3, det er åbenbart en slags status at man er mor.
kvinder boller også udenom, det er ikke kun mændene der bliver fristet, men en mand kan godt bolle en kvinde, uden at have nogle følelser for hende.
tidligere var der visse kvinder der betalte koks, mælk og brød regningen med sex, dog mest enlige mødre.
der var en helt anden slags fattigdom dengang, og kvinderne bollede jo alligevel, så hvorfor ikke betale regningen med sex.
men også idag betaler kvinderne deres mænd med sex, hvis der er et eller andet de vil opnå, kvinder får mink på samme måde som mink, husk det.
du ser aldrig en mand skrive, far til 7, eller fjumse far, men utallige nick indeholder ordet guffe mor.
hvis en mand er utro, så må det vel være med en anden kvinde, det er sikkert ikke fætter børge, og mange af de kvinder er også i fast forhold, jeg kender utallige kvinder som prøver på at lokke en fyr op i sengehalmen.
min kusine var altid så stangliderlig tidligere, og hun kunne finde på at ringe efter en montør, eller en elektriker og påstå, at fyret ikke virkede, og at hun frøs så gudsjammerligt, så montøren måtte tænde for cirkulationspumpen som hun havde afbrudt, og varme hende resten af natten.

mange kvinder nøjes, fordi de sejler under bekvemmelighedsflag, hellere et dumt svin af en mand, end slet ingen.
der må være en slags status i at kunne fortælle veninderne, at min mand siger.........
en mand skal ikke være et sofadyr, der sidder og holder konen i hånden, og fortæller hende at han elsker hende, hvis han har sagt det en gang, så må det være nok.
kvinder vil at han skal sige det konstant, og naturligvis siger manden, hvorfor tror du ellers jeg boller dig.
man kan tydeligt se hvilke kvinder der er forhold, de bliver mere og mere fede, og hvis hun har født en unge, må manden leve med hendes slaskede fedt, selvom han måske ikke er far til ungen, eller som kalechen sagde, jeg tror min mand er utro, hvorfor, jo han er ikke far til mit sidste barn, kvindelig logik.
du skriver det som om elskovsagten er noget så fantastisk, ja nærmest et religiøst offer, det er det ikke for en mand, det er bare ind med svaberen, og så hjem til konen til kold aftensmad.

kan man vel heller ikke have ondt af. At udstille sit eget middelmådige sexliv kan man selvfølgelig godt...for dem det måtte interessere.
Jvf. citat:"du skriver det som om elskovsagten er noget så fantastisk, ja nærmest et religiøst offer, det er det ikke for en mand, det er bare ind med svaberen, og så hjem til konen til kold aftensmad. "
Sikke dog en krampe, synd for sig du har måtte nøjes med så lidt...din stakkel.
Nå men man får nok det man er værd, ik? ;o)

Hej.Jeg har været gift i tre dage,så fandt hun en anden,som drikker,og det kunne hun godt li.Men jeg var meget træt af hende.Jeg kommer hjem fra Hospitalet,så har hun allerrade lavet de papir klar til jeg kom hjem,så var jeg så dum og sige ja til det.Det gøre jeg aldrig mere.MVH CIA.

Ja, det er da et godt spørgsmål!
Måske er det lidt snævertsynet det du skriver. Hvad har man at miste som man ikke allerede har mistet? Man har sin egen kærlighed, sin drøm, alt det man troede på, sin familie (den man har skabt med ham, der har snydt). Man har masser af ansvar overfor sine børn, og mest af alt så har man pligt til at lytte til sig selv og prøve at gøre det man synes virker bedst.
Når jeg synes det er snævertsynet, er det fordi du skriver om kvinder der tilsyneladende sætter sig ned og finder sig i det, eller udvikler sig til styrende kvinder der vil kontrollere alt.
Alt det kan være rigtigt, men er efter min bedste overbevisning kun den halve sandhed.
Du skriver om mennesker, der er i chok følelsesmæssigt, hvis verden er vendt på hovedet. Hele deres drøm, liv og kærlighed styrter sammen. Og selvom nogen måske kan mene noget andet, så forsvinder kærligheden ikke blot fordi ens partner har snydt! Den er der stadig, og man bløder indvendigt, der opstår så total en forvirring og følelse af åndenød, så man reelt ikke er i stand til at tage særligt holdbare beslutninger.
Således heller ikke beslutningen om at gå!
Den kan man allertidligst tage når det akutte chok har lagt sig og det tager faktisk noget tid! Du er nødt til at forstå at man er i en situation man ikke selv har skabt, man har såmænd nok et medansvar, men man har ikke skabt den.
Kræfterne går på at holde skindet på næsen og at prøve at overskue den nye virkelighed. Og det er virkelig ikke særligt nemt.
Tillykke med at du modstod din "forfølger".. Så undgik du at smadre din partners liv. Det lykkedes dig øjensynligt ikke at give ham så direkte besked som du kan her på siden, for han rendte jo efter dig i et år. Selv det ville måske have fået din partner til at undre sig over hvorfor du ikke bare sendte den anden på porten?
Lad være at tro at det hele er så enkelt og at det er nemt at gå!
Kastrup

og debat-starteren her er at du - ligesom jeg - bruger erfaringer fra eget, levet liv i det vi debatterer. Pusserpigen roder temmelig meget rundt i sin egen fiktion med meget modstridende opslysninger og meninger, - der er lavet meget om på hendes beretninger siden hun skrev dette debatoplæg! Jeg tænker hun sætter tænkte eksempler, cases, i jeg-form, fordi hun tror det virker mere autentisk, men i så fald skulle hun holde sig til samme grundhistorie; (eller evt. bruge et andet alias, når det er ren teori, der kastes ud til debat); det virker så utroværdigt at en kvinde skulle have levet over 50 år og være så umoden og så uforstående for anderledes tænkende og anderledes reagerende. Der er OGSÅ meget positivt. Efter store oprydninger og rengøringer finder man altid gode ting, man havde forsømt eller glemt man havde, således også her.
Du beskriver de sidste 4 år i mit liv meget præcist - I det hele taget er livet efter utroskab ikke et valg mellem godt og ondt, det rigtige og det forkerte. En tid føles det som et valg mellem pest og kolera, siden som et vilkår man må leve med. Og det må man leve med uanset man bliver eller går, - eler bliver forladt.

en meningsforstyrrende fejl:
Sætningen
'Der er OGSÅ meget positivt. Efter store oprydninger og rengøringer finder man altid gode ting, man havde forsømt eller glemt man havde, således også her'.
skulle naturligvis afslutte mit indlæg - og IKKE stå der, hvor det først blev placeret, men skrivefeltet er så lille og jeg glemte 'vis indlæg' - beklager!

Hmmm så enkelt er det nu ikke....
Modsat dig, og flere herinde (bl.a. svigtede kvinder) så mener jeg at man SELV skaber sit liv, og derfor også den situation der gør, at ens partner er utro.
Jeg køber overhovedet ikke den med at det er "de andres skyld" - pudsigt så ser vi herinde fra bedragne kvinder at at "de andre" = de mest skyldige må være elskerinden...

'.....at man SELV skaber sit liv, og derfor også den situation der gør, at ens partner er utro.
Du tillægger altså din mand ansvaret for at den situation at du nu har en affære med den standhaftige bejler?
Jeg mener ikke at man kan være skyldig i normaltbegavede menneskers frivillige, bevidste, overlagte handlinger. Man kan ikke styre sine følelser og lyster, men sine handlinger, dem vælger man selv!

Selvfølgelig er begge parter i et forhold med til at skabe det...men i alverden ellers..GUD? ;-)
Og dermed også følgevirkningerne af ens indsats i kærlighedsforholdet.

Hans søn har fortalt os hvordan vi skal leve for at få og give et godt liv til os selv og hinanden - MEN VI HAR SÅ MANGE SÆRE TING FOR!
Det undrer mig, at du efter så mange lykkelige år med din mand, åbenbart har opgivet at hjælpe ham med at gøre en større indsats, - du har svar på alle problemer, så det skulle nemt kunne kringles!
godnat og sov godt

i hver sin verden. Så lad det blive ved det. Jeg ønsker for alt i verden ikke at bytte - og du med garanti heller ikke. Så ingen grund til at forsøæge at overbevise hinanden om egne valg skulle være anbefalelsesværdige vel❓
Sov godt igen i nat...eller elsk godt...håber jeg....
..;o)