Hvorfor kan kvinder ikke dansk?

Hej!
Jeg har haft alle typer af forhold, altså lige fra "2 timer en lørdag aften" til 10 år.
Fælles for dem alle er bare at kvinderne ikke kan finde ud af at sige fra.
Jeg går altid den samme smøre om at "de ikke vil alligevel", og det er uanset om det er en jeg har kendt i 1 time eller i 10 år.
Men der kommer aldrig rigtigt en grund udover "ingenting"...
Ikke "jeg kan ikke li dit hår, eller "jeg synes du er dum".
Jeg får ALDRIG noget konkret, som fx du ryger for meget, eller lign.
Ikke engang direkte adspugt til pigerne "hvorfor?" får man et svar, det er altid sådan noget "lala"-noget...!
Jeg har aldrig været bange for at sige til piger hverken hvorfor jeg gik fra dem, eller hvorfor jeg blev hos dem. Og være helt konkret, fx jeg blev fordi du er overvægtig og har store patter, og netop det kan jeg godt li, og omvendt... hun kunne så sige jeg kan godt lide størrelsen på din diller osv ;)

Og jeg prøvede det igen i aftes;
Ringede til en pige som jeg mente at have et OK forhold til, vi har da i al fald haft sex sammen, og sovet sammen og meget mere end jeg kan sige om hende jeg fik barn og var sammen med i 10 år ;)
Hendes svar var kun at jeg ikke skulle ringe mere, og jeg spugte helt konkret HVORFOR! Og fik intet svar udover at hun nok ville ringe om et par mdr... !
Og det er sler ikke første gang man får sådan en svag afvisning! Mænd kan i det mindste sige hvorfor, fx din bil er for grim, eller din diller for kort, men kvinder siger "jeg føler det bare ikke"-agtigt... hvorfor?

Nu kender jeg jo ikke de kvinder, du har kendt, så jeg kan kun tale for mig selv - og en række veninder, som jeg netop har diskuteret det spørgsmål med. Kvinder har ofte mere intuition end mænd, og jeg har tit selv oplevet en svag fornemmelse af utryghed, som har undret mig selv, og som jeg ikke rigtig kunne sætte ord på. (Det gælder også i forholdet til kvinder, men lige nu er det jo en mand, der spørger...) Hvis han f.eks. fortæller noget dybt personligt om en anden, kan jeg være i tvivl om hans loyalitet, og kun snakke med ham om overfladiske ting. Eller han rører mig på en måde, jeg ikke bryder mig om, og han reagerer ved at sige: Åhr, kom nu! Eller han snakker om nogen på en nedladende måde, der får mig til at tænke, hvor langt han vil gå, for at spille smart eller sej?
Det kan også være svært at fortælle, at man ikke bryder sig om den andens kropslugt, selvom han HAR været i bad! Ligesom ved parfume er det MEGET individuelt, hvad man kan lide/ikke lide, og man kan jo ikke rigtig kritisere en anden for dette? Alle lugter forskelligt, når de bliver "kærlige". Jeg havde et KORT forhold til en, der fik en mærkelig lugt af "kostald".... Det kunne jeg ikke klare! Andre vil måske tænde på det, vi "tøser" er i hvert fald MEGET uenige på det punkt!!
Hvis man selv føler sig lidt fjollet, fordi man har en vag følelse af ubehag, (og man ikke helt selv kan forklare hvorfor), vil man vel ikke begynde at forklare det til en anden??

Der er en del kvinder der ikke tør sige sandheden. De tror det gør mindre ondt at flygte fra sandheden end det gør at sige den. Nogle gange er det også pinligt at sige sandheden.
Andre gange tror kvinder at mænd kan læse deres tanker.
Jeg er godt nok selv kvinde, og jeg var da også lidt kællinget da jeg var teenager, men i dag siger jeg altid hvad jeg tænker og føler overfor min mand.
Jeg gider ikke spilde min tid på gættelege, og sikkert derfor jeg ikke har nogen veninder. Jeg kommunikere bedst med mænd. Det er ligetil og en spade er en spade. Ingen grund til at bakke det ind i flere lag. Har ikke tålmodighed til at vente på at hele verden skal gætte mig.
Nogle kvinder gider åbenbart godt det der fis.

Ej, det er altså et lidt pinligt emne.
En gang var der en mand, der var interesseret i mig, han var ellers sød og så godt ud-
men han var 50 år, og hans mor bestemte rigtig meget over ham. Han var meget underdanig.
Den perfekte ven, men altså ikke kæreste.
Jeg ved ikke hvorfor, jeg ikke kunne fortælle ham sandheden. En slags konfliktskyhed.
Men det er da pinligt.
Måske kunne du gå til en sexolog, som måske kan fortælle sandheden. Eller finde en
kvinde, der kan.
Hilsen kirstenelisabeth

Man er stædig,samt konfliktsky!mange har et skitseret billede drønende rundt deroppe i Knolden!lidt som en filmspole..[f] 😃
http://www.youtube.com/watch?v=ftpFFPOuAHk
Selv været en fornærmet tøsetøs førhen,men det fungerer ikke(kun fungeret med en,men han er død,og det kom helt af sig selv:den form for forelskelse kan nemlig ikke tvinges frem..)
min nuværende kæreste er ligeså følsom,som jeg selv,og håber jeg forstår hans mindste vink..
SERIØST!det har haft sin virkning,at se "stykket udespille sig udefra",det tog ligesom glansen ❓

Og jeg prøvede det igen i aftes;
Ringede til en pige som jeg mente at have et OK forhold til, vi har da i al fald haft sex sammen, og sovet sammen og meget mere end jeg kan sige om hende jeg fik barn og var sammen med i 10 år ;)
Hendes svar var kun at jeg ikke skulle ringe mere, og jeg spugte helt konkret HVORFOR! Og fik intet svar udover at hun nok ville ringe om et par mdr... !
Og det er sler ikke første gang man får sådan en svag afvisning! Mænd kan i det mindste sige hvorfor, fx din bil er for grim, eller din diller for kort, men kvinder siger "jeg føler det bare ikke"-agtigt... hvorfor?[/quote]
Fuerzzz - du har godt nok været tidligt "på den" - du skriver du har været sammen med en kvinde i 10 år, og har et barn på 9 år..
men du er kun 21 år 😕

[quote]fuerzzz skrev: Jeg husker kun at jeg fandt hende "lækker da jeg var 13-14 år". Nu er jeg 21 så hun må jo være ca 2+ år ældre og dengang var hun vist først i 30-erne, så sikkert midt i 50-erne ;)

http://www.sol.dk/debat/257-morbarn/2686396-min-datter-og-frikirken/2686996
🙂
Ellers er der jo noget der hedder om "kemien passer" - det syntes jeg ikke kan være så svært at sige.. hvis man ikke følder den gør..og det er ikke det samme som, der er noget galt med nogen - nogen steder ..

Hehe jeg er med hele vejen ;)
Men jeg kommer lige til at tænke på en bestemt kvinde.
En jeg havde talt med i måneder i telefon, men aldrig mødt IRL. Men så fik vi endelig aftalt en weekend, og jeg tog ind til hende.
Det er så fedt at møde en ny, og på forhånd kende personen bare ikke IRL. Lidt som at have en penneveninde i årevis og så endelig møde hende.
Men vi var så meget "dus" at jeg sagtens kunne kommentere hendes appelsinhus på røven, og hun min bums på næsen, og efter 1 time sad vi på hendes altan med hver sin yndlingsdrik, og efter 2 timer blev jeg "beordret" ind i hendes seng, nærmest som om vi have boet sammen i 5 år ;). Men hun var altså liderlig nu og det var så "mit problem" hehe...
Næste dag tog vi en tur i svømmehallen, og en tur forbi Netto på vejen tilbage, og så gentog aftenen sig, dog lige afbrudt af at høre lidt musik, og som gammel DJ og musiker i øvrigt, kunne jeg nok mere end hun nogensinde havde tænkt på ;)
Og så gentog historien i sengen og altanen sig😉
Men også med hende skete det: En dag jeg ringede til hende (altså i aftes) fik jeg bare besked på ikke at ringe mere, og spør man hvorfor så får man et svagt svar ala "bare fordi det synes jeg"..."

Og så vil jeg godt lige tilføje en ting:
Nogle tror fejlagtigt at det er ulykkeligt at have en lille diller og at jo større er bedre.
Jeg er ret godt "udrustet" men det er bestemt ikke fryd og gammen!. Nu er kvinder og mænd jo forskelligt "lavet" rent "anatomisk".
Og rent fysisk har det betydet at nok 50-60 procent af tider hvor jeg har forelsket mig i en pige og hun i mig, og vi er endt i en seng uden tøj på, så har et samleje været fysisk umuligt, fordi hun var for lille og jeg for stor, og dermed intet forhold bagefter!
Og nej det var ikke kun et spørgsmål om at være våd og lign, det var fysisk helt umuligt. Og det er surt for der var ellers mange søde pige imellem.
Når man så finder en (gerne en der har født eller bare generelt er stor) så er det til gengæld helt fantastisk ;)

Det er fordi mænd er fra Mars og Quinder fra Venus, 🙂 tra lala! [(:]

Der er et par variationer, men ellers er det nu nemt nok:
[f] Hun ved det faktisk ikke. Som du skriver, er det noget føleri, og hun kan faktisk bare ikke finde ud af at være konkret.
[sun] Dog er det helt sikkert, at hun har besluttet sig, og der er ikke meget (om noget) du kan gøre ved det.
[f] Hun ved det faktisk godt, men synes, at det er lidt pinligt at fortælle, elller hun vil ikke såre dig.
[sun] Dog er det helt sikkert, at hun har besluttet sig, og der er ikke meget (om noget) du kan gøre ved det.
Så selvom hun sagtens kan være konkret, vil hun jo ikke give dig en "facitliste". For tænkt hvis du så ændrede de ting hun er utilfreds med?
Det er også noget lort, for så er du jo en mand uden rygrad, der gør hvad hun siger, af frygt for at hun skrider.
Og det er der INGEN kvinder der tænder på.... overhovedet.
Og hvad hvis hun fx giver dig en facistliste, du ikke kan ændre på? Fx: "Jeg skrider, fordi du har en lille diller".
Det kan du ikke ændre på, og vil kun kastrerer dig mentalt.
Og i øvrigt har hun jo allerede besluttet sig, så du kan hoppe og springe lige så tosset du vil.
Næææ du. Vi mænd må bare lære at accepterer den slags vage svar - og lære at kunne li' dem. 😉
Jeg ved ikke med dig, men personligt vil jeg da hellere have et "Det er ikke dig - det er mig" afslag, end "din diller er for lille".

Undskyld stavefejlen. Jeg er ikke 21 men 31.
Men det ændrer ikke antallet af kvinder!
Første kæreste var da jeg var 10 år, og frem til jeg blev 15 var der nok 35-30 stykker. Nogen af dem husker jeg ikke engang navnet på, men de fleste har jeg billeder af, og der er i alt fald 20 i.
Jeg er typen som en tilfældig pige ville forsøge at score på en tankstation.
Derfor har jeg også haft "held i spøjten" lang mere end gennemsnittet.
MEN det jeg aldrig har forstået med piger/kvinder, er hvorfor de altid "koster noget". I starten var det bare småting som en cola på sodavands-diskoteket, senere en færgebillet til jylland.
Og for ikke at remse alle 21 jeg lige kan huske op, den sidste købte jeg 8 biler til (udskiftet i takt med at de var slidt op eller skulle til syn), mine forældre købte et hus, og ALDRIG gav hun noget igen.
Jo hun var da sengekammerat, men hvis hun blot skulle i byen og handle lidt mad eller hvad der nu manglede, så ville hun ALTID og UDEN undtagelse gå hen til mig og bede om 200 kr eller hvad jeg lige havde på mig (også selvom hun kun skulle købe for 5 eller 10 kr med tl mig!
Jeg betalte også en uges ferie til Kreta, og jo det blev temmelig meget over 10000 kr når man regner, mad, forlystelser, flybillet osv med.
Og ja jeg scorede den første da jeg gik i... Faktisk gik jeg første klasse med en første så jeg må have været 7 år eller lige deromkring.
Fakta var at hun også var den første som "sked på mig"... Og aldrig ved at sige "Ej jeg kan ikke lide dig alligevel", men ved bare at forsvinde, uden så meget som en SMS.
Min seneste EX som jeg har barn med og boede sammen med, og VAR sammen med fra jeg var 16 til 29 år:
Niks der var ingen forklaring. Naturligvis havde vi som i alle andre forhold skænderier ind i mellem, men vi blev altid gode venner igen.
OG det kunne både være mig eller hende som havde gjort "et eller andet" som man retteligt kunne være sur over.
Men en dag så var hun væk!
Uden et ord!
Så jeg rendte hele huset rundt og ledte efter både hende og min datter. rimeligt skummelt sådan at gå ind på hendes værelse og opdage at alt er væk, også bilen, og køkkengrejet, ja selv katten havde hun taget med! Og jeg skulle hilse og sige at gryder er dyre, men ok nu skulle jeg så ikke købe kattemad mere!
Men selv de gange hvor JEG har endt et forhold, så har jeg altid givet besked om at "Jeg smutter der og derfor, og jeg kommer ikke tilbage!", men det gør kvinder ikke, jeg vågnede bare op til - ja bilen var væk, et køkken tømt, ja faktisk alt som ikke var SKUET eller boltet fast havde hun taget med, ja man ser dum ud når man ikke har en gaffel eller en tallerken, ja selv lyspærerne i lamperne i huset havde hun skruet ud og taget med.
Hun vidste også udemærket selv at hvis hun flyttede ville jeg været tvunget til også at flytte da jeg 1: ikke som single havde noget at bruge 150 m2 hun til, og 2, ikke ville kunne betale huslejen.
I samme forbindelse - nu hun fik bilen - lovede hun dog at hjælpe mig med at flytte, hvorefter hun skiftede tlf-nr og "forsvandt fra "radaren".
Hun var altså ikke hvor hun fysisk havde sagt hun boede, og ifgl hendes mor, søster og bror, havde de heller ingen anelse om hvor hverken, hun mig bil eller VORES datter var!
Hvorfor er kvinder sådan?
Min eneste måde at finde ud af hvor hun rent faktisk var, måtte jeg ringe til min datters skole, og spørge hvor min datter ifølge deres computer boede, og dermed også moren!
Det er da fint hvis hun ikke ville være sammen mere, men efterlader man så ikke en besked, og hvis man smutter fra en man har været kæreste med i 10 år, tager man så 9 ud af ti tallerkener med? Eller ALLE 10? Osv gennem hele huset: Ingen pærer, ingen gryder, ingen toiletpapir, ingenting. Det eneste hun efterlod var hendes skrald og min cykel... og selv huset som jeg ikke havde en jordisk chance for at betale husleje i alene...
Ja sådan er kvinder, og jeg har oplevet det med alle siden jeg var ca 10 år, og der er løbet meget vand i gennem åen siden. Men de har alle bare forladt en ved bare at "tie stille", altså ikke engang en SMS hvor der stod (farvel jeg er væk) eller lign.
Den sidste, gjorde det endnu mere simpelt: Kronisk surhed, hun slog i princippet slet ikke op, hun var bare sur 24 timer i døgnet, og ja så meget at hvis vi gik i seng samtidig om aften, så ville hun være på sofaen i stuen lige så snart jeg selv var faldet i søvn...
Men sådan er kvinder åbenbart...

Hej,
En kvinde udtaler...
1. Du er fuld af løgn. Enten har du været utro, eller også har du været sammen med enormt mange fra du var 29-31. Og man kan godt forstå at hun gik, hvis du var utro.
2. Børn på 15 og under, hvorefter du fandt dit 10-års-forhold, kan ikke kommunikere.
3. Du lagde selv stilen med dit 10-års-forhold fra starten, med at du ville give ting.
4. Du er dårlig i sengen. (mande tanke) Ellers er du virkelig skidt udrustet (noter at kvinder kan udvide sig nok til et barns hoved kan komme ud ?!)
5. Kvinder forsøger at skåne dine følelser, da de forsøger at være "flinke". Der er meget få som vil fortælle dig direkte at du er dårlig i sengen.
6. De syntes de har fået det de ville have af dig. Mange kvinder kan blive forelsket kortere tid af gangen, bare de får bestikkelse. Men det går over igen. Så lad værre med at "købe" dig til sex.
Med venlig hilsen
Ieet

Og jeg prøvede det igen i aftes;
Ringede til en pige som jeg mente at have et OK forhold til, vi har da i al fald haft sex sammen, og sovet sammen og meget mere end jeg kan sige om hende jeg fik barn og var sammen med i 10 år ;)
Hendes svar var kun at jeg ikke skulle ringe mere, og jeg spugte helt konkret HVORFOR! Og fik intet svar udover at hun nok ville ringe om et par mdr... !
Og det er sler ikke første gang man får sådan en svag afvisning! Mænd kan i det mindste sige hvorfor, fx din bil er for grim, eller din diller for kort, men kvinder siger "jeg føler det bare ikke"-agtigt... hvorfor?

Måske var det tænderne det var galt med denne gang ... 😕

Undskyld stavefejlen. Jeg er ikke 21 men 31.
Men det ændrer ikke antallet af kvinder!
Første kæreste var da jeg var 10 år, og frem til jeg blev 15 var der nok 35-30 stykker. Nogen af dem husker jeg ikke engang navnet på, men de fleste har jeg billeder af, og der er i alt fald 20 i.
Jeg er typen som en tilfældig pige ville forsøge at score på en tankstation.
Derfor har jeg også haft "held i spøjten" lang mere end gennemsnittet.
MEN det jeg aldrig har forstået med piger/kvinder, er hvorfor de altid "koster noget". I starten var det bare småting som en cola på sodavands-diskoteket, senere en færgebillet til jylland.
Og for ikke at remse alle 21 jeg lige kan huske op, den sidste købte jeg 8 biler til (udskiftet i takt med at de var slidt op eller skulle til syn), mine forældre købte et hus, og ALDRIG gav hun noget igen.
Jo hun var da sengekammerat, men hvis hun blot skulle i byen og handle lidt mad eller hvad der nu manglede, så ville hun ALTID og UDEN undtagelse gå hen til mig og bede om 200 kr eller hvad jeg lige havde på mig (også selvom hun kun skulle købe for 5 eller 10 kr med tl mig!
Jeg betalte også en uges ferie til Kreta, og jo det blev temmelig meget over 10000 kr når man regner, mad, forlystelser, flybillet osv med.
Og ja jeg scorede den første da jeg gik i... Faktisk gik jeg første klasse med en første så jeg må have været 7 år eller lige deromkring.
Fakta var at hun også var den første som "sked på mig"... Og aldrig ved at sige "Ej jeg kan ikke lide dig alligevel", men ved bare at forsvinde, uden så meget som en SMS.
Min seneste EX som jeg har barn med og boede sammen med, og VAR sammen med fra jeg var 16 til 29 år:
Niks der var ingen forklaring. Naturligvis havde vi som i alle andre forhold skænderier ind i mellem, men vi blev altid gode venner igen.
OG det kunne både være mig eller hende som havde gjort "et eller andet" som man retteligt kunne være sur over.
Men en dag så var hun væk!
Uden et ord!
Så jeg rendte hele huset rundt og ledte efter både hende og min datter. rimeligt skummelt sådan at gå ind på hendes værelse og opdage at alt er væk, også bilen, og køkkengrejet, ja selv katten havde hun taget med! Og jeg skulle hilse og sige at gryder er dyre, men ok nu skulle jeg så ikke købe kattemad mere!
Men selv de gange hvor JEG har endt et forhold, så har jeg altid givet besked om at "Jeg smutter der og derfor, og jeg kommer ikke tilbage!", men det gør kvinder ikke, jeg vågnede bare op til - ja bilen var væk, et køkken tømt, ja faktisk alt som ikke var SKUET eller boltet fast havde hun taget med, ja man ser dum ud når man ikke har en gaffel eller en tallerken, ja selv lyspærerne i lamperne i huset havde hun skruet ud og taget med.
Hun vidste også udemærket selv at hvis hun flyttede ville jeg været tvunget til også at flytte da jeg 1: ikke som single havde noget at bruge 150 m2 hun til, og 2, ikke ville kunne betale huslejen.
I samme forbindelse - nu hun fik bilen - lovede hun dog at hjælpe mig med at flytte, hvorefter hun skiftede tlf-nr og "forsvandt fra "radaren".
Hun var altså ikke hvor hun fysisk havde sagt hun boede, og ifgl hendes mor, søster og bror, havde de heller ingen anelse om hvor hverken, hun mig bil eller VORES datter var!
Hvorfor er kvinder sådan?
Min eneste måde at finde ud af hvor hun rent faktisk var, måtte jeg ringe til min datters skole, og spørge hvor min datter ifølge deres computer boede, og dermed også moren!
Det er da fint hvis hun ikke ville være sammen mere, men efterlader man så ikke en besked, og hvis man smutter fra en man har været kæreste med i 10 år, tager man så 9 ud af ti tallerkener med? Eller ALLE 10? Osv gennem hele huset: Ingen pærer, ingen gryder, ingen toiletpapir, ingenting. Det eneste hun efterlod var hendes skrald og min cykel... og selv huset som jeg ikke havde en jordisk chance for at betale husleje i alene...
Ja sådan er kvinder, og jeg har oplevet det med alle siden jeg var ca 10 år, og der er løbet meget vand i gennem åen siden. Men de har alle bare forladt en ved bare at "tie stille", altså ikke engang en SMS hvor der stod (farvel jeg er væk) eller lign.
Den sidste, gjorde det endnu mere simpelt: Kronisk surhed, hun slog i princippet slet ikke op, hun var bare sur 24 timer i døgnet, og ja så meget at hvis vi gik i seng samtidig om aften, så ville hun være på sofaen i stuen lige så snart jeg selv var faldet i søvn...
Men sådan er kvinder åbenbart...

Måske hvis du havde skiftet deodorent??? ... 😉

For Helvede, Fuerzz, du har skrevet så meget om dig selv her på siderne at jeg næsten kender dit liv bedre end mit eget ... 😃
Der må for Pokker være en grund til at de stikker af fra dig ... 😕
Den røde tråd i alle dine historier er det er DEM der stikker af fra DIG, får det dig ikke til at spekulere over om det måske er DIG der er noget galt med ... [???]
Måske er du for dominerende i et forhold??
Holder for meget på pengene (Kvinder hader at spare .... 😉 etc ...etc...