Hvorfor læser du sladderstof?

Medierne har i de seneste uger været fyldt til bristepunktet med nyheder bl.a. Bagger & Jensby, Kong Henrik, Air France tragedien og Paris Hiltons tårer. Alle har en mening. Hvordan har du det med gossip-stoffet?

Vi kender det alle sammen.
Interessen for de kendte og deres gerninger, men vil vi være ved det?

Den klassiske indledning eller tilføjelse - når vi pludselig ved, at en kendt tv-vært har en vane med at gå med sort undertøj – er, at det læste vi lige sådan helt tilfældigt hos frisøren eller i lægens venteværelse?

Handler det om alle de reality-tv programmer der er, da hører man ofte bemærkningen: ”Åh, jeg ser det normalt ikke, men ungerne er vilde med det, så?”

Stof om de kendte er godt stof. Det interesserer alle, og stort se alle beskæftiger sig med det i et eller andet omfang.

Hvorfor synes du, at det er så interessant at læse om de kendte?
Hvis du tilhører den store gruppe, der benægter interesse i gossip-stoffet, men alligevel læser det, hvorfor står du så ikke ved det?
Har vi mennesker en indbygget trang til at skulle have idoler – personer der (uanset, hvad grunden er) skiller sig ud og tiltrækker sig opmærksomhed? Hvis du er blandt de få, der virkelig aldrig kunne drømme om at læse om de kendte, hvad er så grunden?

BMW

Jeg keder mig og så er der jo ikke noget bedre end at se andres lidelser og korsfæstelser af medierne. Yummi.

hvis der ikke er andet kunne ikke drømme om at købe de intetsigende blade, tragedien Air France kommer jo i nyhederne og andet man bør vide men om den person nu har fået en ny kone/barn eller hun har tabt sig o.s.v bekymrer mig ikke.
Ekstra bladet går jeg også langt uden om men ved da at det bliver solgt i store oplag, det er kun godt vi er forskellige ellers var det da trist.

Jeg læser om de kendte, når der står historier om dem i dagspræssen, læs EB. Ellers køber jeg aldrig ugeblade, eller læser dem hos frisøren eller andre steder.
Jeg læser historiene og får mig et godt grin, fordi de er ligsom ikke ordentlige mennesker. De er en slags pseudomennesker.
Hvis en venindes mand beklaget sig over at føle sig tilsidesat, diskrimineret og som nr 3 ville jeg tage hans følelser seriøst, men når det er en Prins Henrik som siger det, griner jeg!
Underligt egentlig

Jeg kunne aldrig drømme om at købe det - og nej jeg læste dem heller ikke hos frisøren, for han var min far.

fordi det er kedeligt og plat.
Sådan er det.

at jeg læser dem, hvis jeg kan komme afsted med det. Jeg er ganske enkelt så ufattelig nysgerrig...uha skammer mig, men det er desværre sandt 😖