Hvorfor skal jeg blands ind i det?

Jeg skal lige af med en omgang brok. Og et par undringer med i købet også...
For lidt over et halvt år siden, stoppede forholdet med min (nu x) kæreste. Vi havde været sammen længe (næsten 5 år), men bruddet havde også været på vej i noget tid. Vi kom ud af det på en måde, som vi begge er ret stolte af, nemlig uden at være lede/onde/sårende/hævngærrige/noget andet grimt mod hinanden.
Idag ser vi slet ikke hinanden, men ikke på grund af fjendtligheder - det er bare blevet sådan helt naturligt.
I et par måneder har han så haft en ny kæreste. Det er ok med mig. Vi er jo stoppet, og det var det rigtige at vi stoppede. Jeg forventede jo ikke ligefrem, at han ville være single for altid.
Problemet er, at et par af hans venner nu prøver at drage mig ind i noget. Hans nye kæreste er åbenbart noget dominerende (jeg skriver åbenbart, for jeg har kun hans venners ord for det).
Jeg mødte dem tilfældigt i byen, og snakken startede såmæn hyggeligt nok. Desværre udviklede den sig til, at de brokkede sig over hende den nye. Hun kræver al hans tid, hun er snobbet, hun er bla bla bla.
Det VAR bestemt smigrende, at de hellere ser ham sammen med mig, men det nytter ikke lige at være sammen med en fyr, bare fordi hans venner synes det er godt. Og jeg vil bestemt ikke blandes ind i hans nye forhold. Dette fortalte jeg dem, og det lod til at de lyttede men...
Ja, så fik jeg telefonopkaldet fra x'en en uge senere. Han var pissed off, fordi hans venner havde sammenlignet hans nye kæreste med mig, mens hun hørte det, og hvorfor gjorde de det, lige efter jeg havde mødt dem i byen?
Jeps, hans indtryk var, at det nok var mig der havde sat noget i gang. Jeg prøvede at forklare, men til ingen nytte.
Så nu står jeg som den onde x, der sviner hans nye kæreste, selvom jeg intet havde med det at gøre og ikke ville indblandes overhovedet.
Vi bor i en ret lille by, og kan ikke helt undgå at rende ind i hinanden (og hinandens venner) i nattelivet. Jeg nægter at holde mig hjemme, når jeg nu ikke har gjort noget forkert, men det er altså lidt nervepirrende at vide, at jeg meget nemt risikerer at rende ind i x'en og/eller x'ens nye kæreste plus veninder næste gang jeg går ud. Jeg orker ikke en aften med nedstirring, hvisken i krogene og muligvis skænderier.
Jeg har ovefvejet at ringe til hende og forsøge at forklare, men på den anden side kan det ende grimt, og jeg håber egentligt, det bare vil dø ud af sig selv.
Hvad gør jeg?

Det er i hvertfald en dårlig ide og ringe til den nye.
Jeg tror faktisk det eneste du kan gøre nu er, når du render på hans venner igen.
At få en alvors snak med dem, de skal vide hvad de at de fik lavet rav i den, og du kom til at fremstå skyldig.
Så kan de tage en snak med ham og forklare ham, at du udtrykkelig sagde at du ikke ville blandes ind i deres.
Og hvis ikke de kan udrede de, så er du i din gode ret til at sige til dem at du ikke har lyst til at tale med dem fremover.
Da du ikke vil beskyldes for noget du slet ikke har gjort, fordi de vil lave rav i den..
Jeg kan ikke rigtig få øje på andre løsninger, håber du kan bruge den.

Jeg tror du har ret. Må have en snak med de to venner igen.
Jeg har i hvert fald ikke lyst til at blive blandet mere ind i noget, end jeg er allerede, så det er nok rigtigt, at jeg helt bør undlade at tale med hende den nye.

Det er selvfølgelig nemt nok at sige nu, men melder han sig igen med at være pissed off, "fordi hans venner havde sammenlignet hans nye kæreste med mig, mens hun hørte det" - ville jeg nok spørge om det da ikke faldt ud til hendes fordel.😮😮 Gør det ikke det, kan det dårligt være din skyld.😃
Han er lidt ude i tovene, at ringe til dig på den måde. Det handler nok mere om, at han ikke er så uenig med kammeraterne, så han kunne ønske sig....😖
Gør ikke noget af dig selv. Tag dem ovenfra og ned efterhånden som knasterne dukker op.

Tak for rådet.
Det trælse er bare, at jeg sagtens kan se det fra x'ens side - altså hvordan han har oplevet det. Hans oplevelse er jo, at hans venner lige er rendt på mig, og derefter begynder de at kritisere hans nye kæreste i forhold til mig, og så oveni købet foran hende.
Jeg har altid kommet fint ud af det med hans venner, og hvis jeg havde haft lyst til at skabe splid mellem dem og hans nye kæreste, så havde det ikke været vildt svært. Jeg kan sådan set godt forstå, han tror det er det, der er sket.
Men jeg tog mig sammen og ringede til den ene af hans venner. Fik forklaret, hvor træt jeg var af situationen.
Indtil det her skete, havde jeg jo været sådan lidt glad og stolt over den fine måde, brudet skete på, uden drama og alt det. Det fik jeg sagt. Jeg fik også sagt, at når vi nu bor i en så lille by, så er det dobbelt hårdt at der er kævl, fordi vi ikke kan undgå hinanden.
Jeg tror, det trængte igennem. Han lovede i hvert fald at rede det ud med min x og forklare, hvordan det hele hang sammen. Han lød ret ked af det og pinligt berørt over at have givet mig problemer.
At han så sluttede af med, at det hele ville være undgået, hvis ikke hende den nye var sådan en dum ko, var jo ikke særligt modent, men det er heldigvis noget, de selv må ligge og rode med.