Hvorfor skal jeg blands ind i det?
Jeg skal lige af med en omgang brok. Og et par undringer med i købet også...
For lidt over et halvt år siden, stoppede forholdet med min (nu x) kæreste. Vi havde været sammen længe (næsten 5 år), men bruddet havde også været på vej i noget tid. Vi kom ud af det på en måde, som vi begge er ret stolte af, nemlig uden at være lede/onde/sårende/hævngærrige/noget andet grimt mod hinanden.
Idag ser vi slet ikke hinanden, men ikke på grund af fjendtligheder - det er bare blevet sådan helt naturligt.
I et par måneder har han så haft en ny kæreste. Det er ok med mig. Vi er jo stoppet, og det var det rigtige at vi stoppede. Jeg forventede jo ikke ligefrem, at han ville være single for altid.
Problemet er, at et par af hans venner nu prøver at drage mig ind i noget. Hans nye kæreste er åbenbart noget dominerende (jeg skriver åbenbart, for jeg har kun hans venners ord for det).
Jeg mødte dem tilfældigt i byen, og snakken startede såmæn hyggeligt nok. Desværre udviklede den sig til, at de brokkede sig over hende den nye. Hun kræver al hans tid, hun er snobbet, hun er bla bla bla.
Det VAR bestemt smigrende, at de hellere ser ham sammen med mig, men det nytter ikke lige at være sammen med en fyr, bare fordi hans venner synes det er godt. Og jeg vil bestemt ikke blandes ind i hans nye forhold. Dette fortalte jeg dem, og det lod til at de lyttede men...
Ja, så fik jeg telefonopkaldet fra x'en en uge senere. Han var pissed off, fordi hans venner havde sammenlignet hans nye kæreste med mig, mens hun hørte det, og hvorfor gjorde de det, lige efter jeg havde mødt dem i byen?
Jeps, hans indtryk var, at det nok var mig der havde sat noget i gang. Jeg prøvede at forklare, men til ingen nytte.
Så nu står jeg som den onde x, der sviner hans nye kæreste, selvom jeg intet havde med det at gøre og ikke ville indblandes overhovedet.
Vi bor i en ret lille by, og kan ikke helt undgå at rende ind i hinanden (og hinandens venner) i nattelivet. Jeg nægter at holde mig hjemme, når jeg nu ikke har gjort noget forkert, men det er altså lidt nervepirrende at vide, at jeg meget nemt risikerer at rende ind i x'en og/eller x'ens nye kæreste plus veninder næste gang jeg går ud. Jeg orker ikke en aften med nedstirring, hvisken i krogene og muligvis skænderier.
Jeg har ovefvejet at ringe til hende og forsøge at forklare, men på den anden side kan det ende grimt, og jeg håber egentligt, det bare vil dø ud af sig selv.
Hvad gør jeg?