"sk" skrev :
[quote]Adventisterne tror på, den ingen steder i biblen omtalte, treenige gud.[/quote]
Vi taler ikke om en treenig Gud - men om sekten jv - hvor jeres leder Russell var omkring flere religioner :
[quote]Han begyndte at undersøge andre religiøse synspunkter og filosofier, herunder islam , konfucianisme , buddhisme , taoisme , hinduisme , men konkluderede, at de ikke giver de svar, han søgte.
I 1870 i en alder af atten, han deltog i en præsentation af Adventist minister Jonas Wendell .[/quote][/quote]
Jeg synes ikke I bestiller andet at plapre op om den von Münchausen historie, der kaldes treenige Gud.
Som stadigvæk ikke omtales i biblen, men er opfundet af kirkefilosoffer i det 2. århundrede.
Jehovas vidner tilbyder denne forklaring
Jehova er Gud den almægtige
Jesus er Guds søn
Helligånden er Guds kraft.
Her er et link til folkekirken, hvis eller du kan finde ud af det 😃
http://www.folkekirken.dk/fileadmin/files/Pdf/bekendelsesskrifter/den-athanasianske-bek.pdf
Folkekirken.dk
Bekendelsesskrift fra Folkekirkens hjemmeside
Skrevet mod Arianerne
Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og
uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.
Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at
sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens
en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres
herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden.
Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen
er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog
er der ikke tre, som er evige, men een som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre,
som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og
dog er der ikke tre som er almægtige, men een som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud,
Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud. På samme måde er
Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men een Herre.
For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud
og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er
ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men
født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem.
Der er altså een Fader, ikke tre fædre, een Søn ikke tre Sønner, een Helligånd, ikke tre Helligånder.
Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er
indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt,
bør æres i enheden, og enheden i treheden.
Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden.
Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse.
Det er altså den rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre Jesus Kristus, Guds Søn, er Gud og
menneske, Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens væsen i tiden,
fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuft ig sjæl og menneskeligt kød,
Faderen lig eft er sin guddommelige natur, ringere end Faderen eft er sin menneskelige. Endskønt
han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus, een, ikke ved den guddommelige
naturs forvandling til kød, men ved den menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een,
ikke ved væsenets sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuft ige sjæl og
kødet er eet menneske, således er Gud og menneske...............
Af cand theol
Hans-Ole Bækgaard
Jeg kan kun begynde med at erklære min enighed i, at det er svært at forstå treenighedslæren eller sagt anderledes: at trænge ind i mysteriet, som angår "læren om Den Tre-Ene-Gud i hans Jeg-virkelighed".
Citatet af Athanasius er med til at pege på en vigtig skelnen, når det drejer sig om treenigheden. Skal den opfattes teologisk eller økonomisk? Ved det sidste menes der, at Gud i sin tre-hed arbejder på tre måder i en hierarkisk struktur, hvor rækkefølgen er Faderen – Sønnen – Ånden. Det er sådan, vi ofte tænker om treenigheden og læser om den i Bibelen. At Ånden peger på Sønnen og Sønnen på Faderen – og i omvendt rækkefølge. Nogle har ment, at Gud har tre forskellige måder at vise sig frem på – altså nærmest adskilt. Men her modsatte Oldkirkens fædre sig og pegede på, at Gud ikke kun skulle opfattes økonomisk, men også i en samtidighed – altså teologisk! Nok er der tre virke-måder i den Tre-Ene-Gud, men de virker samtidig. De tre personer er altid én enhed – én substans (på dansk bruges oftere ordet 'væsen'). Den bibelske Gud er altså tre i én, og én i tre. Tre personer, men én substans/ét væsen.
Når Jesus i Getsemane og på korset udtrykker sig, som han gør, skyldes det ikke, at hans guddommelighed er taget fra ham i en kortere eller længere periode. Jesus kunne ved sin guddommelighed have set bort fra sin tilstand. Men det gjorde han ikke på grund af, at han samtidig var menneske fuldt ud. Hvis Jesus ikke fastholder denne dobbelt-natur, ville hele frelsesværket være umuligt. For kravet var jo netop, at der måtte komme et 100% menneske, som kunne modstå Satans fristelser – hvad Adam i Paradiset ikke kunne (Romerbrevet 5,12-21). Derfor bliver både fristelsen i ørkenen (Matthæusevangeliet 4,1-11) og Getsemane og korset vigtige prøvesteder i frelsesværket.
Jesus gav af egen fri vilje afkald på sin guddomsherlighed, ikke afkald på sin guddommelighed! (se Filipperbrevet 2,6ff). Af egen fri vilje blev han menneske, hvor kravet var, at han måtte lære lydighed (Lukasevangeliet 2,52; Filipperbrevet 2,8; Hebræerbrevet 2,18; 4,15; 5,7-10). Det vil sige, at Kristi frivillighed og lydighed er afgørende for, at frelsesværket kunne fuldføres.
Jesus levede, led, blev fristet osv. som både Gud & menneske. Hans person i to-naturer var nødvendig – og sådan trådte han frem blandt mennesker. I et mysterium sker dette "økonomisk" (hierarkisk i treenigheden) og teologisk (enheden i treenigheden).
Jeg tror ikke, at vi kommer dertil, hvor vi kan forklarer det fuldstændigt, men vi kan beskrive, 'hvorfor' det var nødvendigt, og 'hvordan' det hænger sammen.
Sådan vil det være ved en lang række tilfælde i Skriften, når vi møder Den Tre-Ene-Gud i sin virksomhed. Én substans i tre personer – tre personer i én substans. Som kirkefaderen Augustin tilsluttede sig: »Enheden ligger i treheden og treheden i enheden«.
og forstanden har en vis mand taget........