Hvorfor vi bør tilgive

AT TILGIVE ER IKKE ALTID LET. Ofte må man udholde mange sorger, kvaler og ubehageligheder på grund af andres grusomhed, tankeløshed eller ringe dømmekraft. Man kan meget nemt komme til at bære nag til et menneske og føle at det er berettiget, men Bibelen anbefaler at vi tilgiver. Hvorfor?
Der er mange grunde. Én meget vigtig grund er at vi har brug for Guds tilgivelse. Bibelen siger at vi alle har „syndet og mangler herligheden fra Gud“, og at vi til stadighed har brug for Guds tilgivelse. (Rom. 3:23; 6:23) „Hvis du vogtede på misgerninger, Jah, Jehova, hvem kunne da bestå?“ spørger salmisten. Men han tilføjer: „For hos dig er tilgivelsen." (Salme 130:3-4; 19:13; 32:1)
Skal vi opnå Guds tilgivelse, må vi tilgive andre. Således viste Guds søn, Jesus Kristus, i den mønsterbøn han lærte sine disciple, at Guds tilgivelse af os afhænger af om vi tilgiver andre. Ja, læg mærke til at Jesus ikke sagde at vi skulle bede Gud om at tilgive os vor skyld, sådan som vi har til hensigt at tilgive andre, men „som vi også har tilgivet vore skyldnere“. (Mattæus 6:12)
Jesus vidste udmærket at som ufuldkomne, glemsomme mennesker er vi kun alt for rede til at love at tilgive andre for at opnå tilgivelse selv. Men derefter kunne vi glemme eller nægte at tilgive, fordi det ikke altid er så let at gennemføre. Det var det samme Jesus sagde i Bjergprædikenen med de kendte ord: „Lykkelige er de barmhjertige,“ de der øver barmhjertighed, „for mod dem vil der blive vist barmhjertighed“ — af Gud, naturligvis, og ofte også af mennesker. (Mattæus 5:7; Efeserne 4:1-2, 32; Kolossenserne 3:12-13)
Vi ville sandelig også være ulykkeligt stillet hvis vor himmelske Fader ikke havde udstrakt sin barmhjertighed til os! Gud har givet sin egen søn som et offer, og på det grundlag kan Han, uden at gøre brud på sin retfærdighed, tilgive angrende syndere der udøver tro. Som der siges: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af [vore] overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom.“ (Efeserne 1:7) Men han udstrækker kun denne tilgivelse til os hvis vi gavmildt tilgiver andre deres forsyndelser mod os.
Jesus illustrerede med en lignelse forskellen mellem den gæld vi står i til Gud, og den gæld et andet menneske måtte stå i til os. Denne lignelse fortalte han umiddelbart efter at han havde sagt til apostelen Peter at han ikke blot skulle tilgive indtil syv gange, men „indtil syvoghalvfjerds gange“. (Mattæus 18:21-22)
I denne lignelse fortalte han om en konge der eftergav en af sine trælle en gæld der svarede til et beløb af 60 millioner kroner. Men samme træl ville ikke engang give en stakkels medtræl som skyldte ham 100 kroner tid til at betale sin gæld tilbage, men lod ham straks kaste i fængsel! Da kongen hørte dette, trak han straks den barmhjertighed han havde udstrakt til den hårdhjertede træl tilbage og befalede at han skulle kastes i fængsel indtil han havde betalt alt hvad han skyldte. Den lære der kan uddrages heraf påpegede Jesus med ordene: „Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.“ — Matt. 18:23-25.
Således understregede Jesus med sin lignelse ikke blot hvor nødvendigt det er at vi tilgiver andre, men han gjorde også opmærksom på den store forskel mellem hvad andre skylder os og hvad vi skylder Gud. Ja, hvad andre kan siges at skylde os som følge af at de har forsyndet sig mod os, i forhold til hvad vi skylder Gud som følge af at vi har overtrådt hans bud, er som forholdet mellem 100 kroner og 60 millioner kroner. Hvis Gud kan tilgive så meget, skulle dette da ikke tilskynde os til at tilgive i endnu højere grad end vi hidtil har gjort?
Med venlig hilsen, ftg.

Lyder nu tåbeligt ftg.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1515450
for i udstøder folk, der ikke er antikristne nok til jer.
og så snakker i om at please gud.
skal man syndes for at få syndforladelse i jeres øjne ftg?
noget i længes efter?
eller vil i hellere bo på den gamle jord, siden i gør alt rasmus modsat af det der står i bibelen ftg?
er det sådan et symdrom af overbefolkning ftg?
at alle andre lever op til bibelen, så vælger i at gå imod strømmen, og være satanister?

"Himlenes rige er derfor som et menneske, en konge, der ønskede at gøre regnskabet op med sine trælle. Da han begyndte at gøre det op, blev en mand der skyldte ham ti tusind talenter [= 60.000.000 denarer], ført ind. Men da han ikke havde så han kunne betale, befalede hans herre at han, hans hustru, hans børn og alt hvad han ejede, skulle sælges, og [gælden] betales. Da kastede trællen sig ned og bøjede sig ærbødigt for ham, idet han sagde: ’Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale alt tilbage til dig.’ Da fik denne træls herre inderligt ondt af ham og lod ham slippe og eftergav ham gælden. Men denne træl gik ud og fandt en af sine medtrælle som skyldte ham hundrede denarer; og idet han greb ham og var ved at kvæle ham sagde han: ’Betal hvad du skylder.’ Så kastede hans medtræl sig ned og bønfaldt ham, idet han sagde: ’Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale dig.’ Det ville han imidlertid ikke, men han tog hen og fik ham kastet i fængsel indtil han betalte hvad han skyldte. Da nu hans medtrælle så hvad der var sket, blev de meget bedrøvede, og de gik hen og forklarede deres herre alt hvad der var sket. Så kaldte hans herre ham til sig og sagde til ham: ’Onde træl, jeg har eftergivet dig hele denne gæld da du bønfaldt mig. Burde du da ikke til gengæld have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed?’ Og vred som hans herre nu var blevet, overgav han ham til fangevogterne, indtil han betalte alt hvad han skyldte. På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ (Mattæus 18:23-35)

Denne artikel blev udgivet til GRUNDIG behandling i menighederne.
Riget Tjeneste 8/02 s. 3-4
Vis kristen loyalitet når et familiemedlem bliver udelukket af menigheden
1 Familiebåndene kan være meget stærke. Derfor er det en prøve for en kristen når vedkommendes ægtefælle, barn, mor, far eller en anden nært beslægtet bliver udelukket af menigheden eller afskærer sig selv fra den. (Matt. 10:37) Hvordan skal loyale kristne behandle et sådant familiemedlem? Hvordan forholder man sig til en udstødt der hører til ens egen husstand? Lad os først se på hvad Bibelen siger om emnet. Dens vejledning gælder i lige så høj grad forholdet til dem der afskærer sig fra menigheden som forholdet til dem der bliver udstødt.
2 Hvordan man skal behandle dem der er blevet udelukket: Guds ord befaler kristne at undgå fællesskab med dem der er blevet udelukket af menigheden: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . Fjern det onde menneske fra jer selv.“ (1 Kor. 5:11, 13) En anden relevant vejledning er Jesu udtalelse i Mattæus 18:17: „Lad [den udstødte] være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver.“ Datidens jøder undgik venskaber med ikkejøder og unødig kontakt med skatteopkrævere, som ingen ville omgås. Med andre ord pålagde Jesus sine disciple ikke at komme sammen med nogen der var blevet udelukket af menigheden. — Se Vagttårnet for 15. november 1981, side 9-12.
3 Loyale kristne har derfor intet åndeligt fællesskab med nogen der er blevet udelukket af menigheden. Men Guds ord siger desuden at vi „end ikke [vil] spise sammen med en sådan“. (1 Kor. 5:11) Derfor undgår vi også privat samvær med udstødte. Det vil sige at vi ikke deltager i udflugter, selskabelighed, sport, indkøb og underholdning sammen med dem. Og vi spiser ikke sammen med dem, hverken privat eller på en restaurant.
4 Kan vi tale med en udstødt? Bibelen beskriver ikke enhver tænkelig situation, men Andet Johannesbrev, vers 10, viser os hvordan Jehova ser på spørgsmålet: „Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“ Vagttårnet for 15. november 1981 kommenterede på side 16 dette vers sådan: „Et enkelt ’goddag’ [kan] ofte . . . være det første skridt til en samtale og måske et venskab. Vil vi ønske at tage dette første skridt over for en udstødt?“
5 Det forholder sig som beskrevet på side 22 i førnævnte udgave af Vagttårnet: „Sagen er at en kristen der henfalder til synd og må udstødes, forspilder meget: sit godkendte forhold til Gud . . . foruden det dejlige fællesskab med brødrene, herunder også en væsentlig del af det samvær han har haft med sine kristne slægtninge.“
6 I husstanden: Vil det sige at en kristen der bor under samme tag som et udstødt familiemedlem, i hverdagen skal afholde sig fra at tale med, spise sammen med og i det hele taget være sammen med et familiemedlem der er blevet udelukket af menigheden? I Vagttårnet for 15. april 1991 stod der i en fodnote på side 22: „Hvis der i en kristen husstand er en udstødt slægtning, vil vedkommende stadig tage del i familiens daglige aktiviteter og gøremål.“ Det er derfor op til familiens medlemmer at afgøre i hvilket omfang de vil have fællesskab med den udstødte når de spiser eller foretager sig noget andet. Dog vil de ikke give brødre som de kommer sammen med, det indtryk at alt er som før udstødelsen.
7 Vagttårnet for 15. november 1981 siger imidlertid noget tankevækkende på side 19 og 20 angående en der er blevet udelukket eller har afskåret sig selv: „De åndelige bånd der var, er blevet skåret over. Dette gælder også i den udstødtes forhold til sine slægtninge, endog de slægtninge han eller hun bor under samme tag med. . . . Dette vil medføre ændringer i det åndelige fællesskab der har eksisteret i hjemmet. Hvis det for eksempel er manden der er blevet udstødt, vil hans kone og børn ikke føle sig godt tilpas ved at han fører ordet ved et familiebibelstudium eller leder familien i bibellæsning og bøn. Hvis han vil bede en bøn, for eksempel ved måltidet, har han ret til at gøre det i sit eget hjem. Men de kan stille bede deres egne bønner til Gud. (Ordsp. 28:9; Sl. 119:145, 146) Hvad nu hvis en udstødt i hjemmet gerne vil være til stede når familien læser i Bibelen sammen eller holder et bibelstudium? De øvrige kan lade ham være til stede og lytte hvis han ikke prøver på at belære dem eller at give udtryk for sine religiøse opfattelser.“
8 Hvis et hjemmeboende mindreårigt barn bliver udelukket af menigheden, har de kristne forældre naturligvis stadig pligt til at tage sig af deres barn. I Vagttårnet for 15. november 1988 stod der på side 20: „Ligesom de vil blive ved med at sørge for føde, klæder og husly, må de stadig oplære og tugte deres barn i overensstemmelse med Guds ord. (Ordsprogene 6:20-22; 29:17) Kærlige forældre kan således afholde et bibelstudium med deres barn, også selv om han eller hun er udstødt. Måske vil barnet hurtigere komme på fode igen hvis studiet afholdes med ham eller hende alene. Men det kan også være at vedkommende får lov til fortsat at deltage i familiestudiet.“ — Se også Vagttårnet for 1. oktober 2001, side 16, 17.
9 Familiemedlemmer uden for husstanden: „Situationen er anderledes hvis et familiemedlem der er blevet udstødt eller har afskåret sig selv fra menigheden, bor uden for hjemmet,“ skrev Vagttårnet for 15. april 1988 på side 28. „I så fald vil det sikkert være muligt at undgå så godt som enhver kontakt med vedkommende. Selv i tilfælde hvor familieanliggender vil kræve en vis kontakt, bør denne afgjort holdes på et minimum“ i harmoni med Guds påbud om at „holde op med at omgås enhver“ der synder uden at ændre sind. (1 Kor. 5:11) Loyale kristne vil søge at undgå unødigt samvær med et sådant familiemedlem. Selv eventuelle forretningsmæssige kontakter vil de begrænse til et absolut minimum. — Se også Vagttårnet for 15. november 1981, side 21, 22.
10 Vagttårnet har omtalt en anden tænkelig situation: „Hvad så hvis en nær slægtning, som for eksempel en søn eller en fader eller moder som ikke bor i hjemmet, er blevet udstødt og derefter ønsker at flytte tilbage til eller ind hos den troende familie? Familien kan da tænke tingene igennem og beslutte hvad der skal gøres. Det kan for eksempel være at en udstødt fader eller moder som er oppe i årene, er syg og ikke længere i stand til at klare sig selv enten økonomisk eller fysisk. I et sådant tilfælde er kristne børn både bibelsk og moralsk forpligtede til at hjælpe. (1 Tim. 5:8) . . . Den endelige beslutning kan afhænge af sådanne faktorer som det ældre familiemedlems virkelige behov, hans eller hendes indstilling, og familieoverhovedets hensyntagen til husstandens åndelige velfærd.“ — Vagttårnet for 15. november 1981, side 20.
11 Angående børn i denne situation fortsatte artiklen: „I nogle tilfælde har kristne forældre ladet et udstødt barn som er blevet legemligt eller mentalt sygt, flytte hjem et stykke tid. Forældrene kan dog i hvert enkelt tilfælde vurdere de foreliggende omstændigheder. Har en udstødt søn hidtil klaret sig selv, og er han nu ude af stand til det? Eller ønsker han i første række at flytte tilbage fordi tilværelsen derved bliver nemmere for ham? Hvordan er hans moral og indstilling? Vil han føre ’surdej’ ind i hjemmet? — Gal. 5:9.“
12 Det gavner at være loyal mod Jehova: Det gavner at følge Bibelens vejledning om at udelukke forhærdede overtrædere og undgå dem. Ordningen beskytter menighedens renhed og viser tydeligt at vi opretholder Bibelens høje moralnormer. (1 Pet. 1:14-16) Det beskytter os mod fordærvende påvirkning. (Gal. 5:7-9) Det giver også overtræderen mulighed for at få fuld gavn af tugten, som kan få ham til at frembringe „en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. — Hebr. 12:11.
13 Efter at have hørt et foredrag ved et kredsstævne blev en broder og hans kødelige søster enige om at de måtte forholde sig anderledes til deres mor, som boede et andet sted og havde været udstødt i seks år. Lige efter stævnet ringede broderen til moderen og fortalte at han og søsteren holdt meget af hende, men at de ikke længere kunne tale med hende undtagen i tilfælde af at vigtige familieanliggender krævede at de kontaktede hinanden. Kort efter begyndte moderen at komme til møderne, og med tiden blev hun genoptaget. Hendes mand, som ikke havde samme tro, begyndte at studere og blev siden døbt.
14 Når vi loyalt støtter den bibelsk begrundede ordning med at udelukke overtrædere, viser vi at vi elsker Jehova, og vi er et svar til den der smæder ham. (Ordsp. 27:11) Vi kan være sikre på at Jehova til gengæld vil velsigne os. Om ham skrev kong David: „Hans forskrifter, dem vender jeg mig ikke fra. Mod den loyale handler du loyalt.“ — 2 Sam. 22:23, 26.
[Studiespørgsmål]
1. Hvilken situation sætter en kristens loyalitet på prøve?
2. Hvordan skal kristne ifølge Bibelen forholde sig til dem der er blevet udelukket af menigheden?
3, 4. Hvilke former for fællesskab kan kristne ikke have med dem der er udstødte eller har afskåret sig selv fra menigheden?
5. Hvad forspilder en der bliver udstødt?
6. Skal en kristen afholde sig fra alt samkvem med et udstødt familiemedlem i husstanden? Forklar.
7. Hvordan forandres det åndelige fællesskab i hjemmet når et familiemedlem bliver udstødt?
8. Hvilket ansvar har kristne forældre over for et hjemmeboende barn der bliver udelukket af menigheden?
9. Hvilke retningslinjer gælder en kristens kontakt med et udstødt familiemedlem der ikke hører til husstanden?
10, 11. Hvad vil man som kristen tage i betragtning før man lader et udstødt familiemedlem flytte ind i ens husstand?
12. Hvilke gavnlige virkninger har loyalitet mod vejledningen angående udstødelse?
13. Hvilken forandring gjorde et søskendepar, og hvad førte det til?
14. Hvorfor vil vi loyalt støtte ordningen med at udelukke syndere?

Med det mål, man udmåler for andre, skal man selv dømmes.
mvh
billen76

´[s]

... så let blive sure - irriterede, mopsede eller
på det nærmeste rasende, når Sandheden bliver jer forelagt,

... Ftg du skriver:
Ofte må man udholde mange sorger, kvaler og ubehageligheder på grund af andres grusomhed, tankeløshed eller ringe dømmekraft. Man kan meget nemt komme til at bære nag til et menneske og føle at det er berettiget, men Bibelen anbefaler at vi tilgiver. Hvorfor?
.... SVAR:
Hvis du nu selv læser hvad du skriver i ovenstående ftg, så synes jeg faktisk der er mange
flere af begreberne i ovenstående der dækker dig og dine Trosbrødre, end andre debattører her!
I skulle måske lære at tilgive jer selv, på grund af jeres ringe Dømmekraft og manglende omtanke!
Det du beskriver som andres Grusomheder, har kun rod i en ting, den i organisationen lidet velkomne:
☺☻☺☻☺☻ ☺☻☺☻☺☻ ☺☻☺☻☺☻ ◄► "Sandheden er altid ilde hørt"! ◄► ☺☻☺☻☺☻ ☺☻☺☻☺☻ ☺☻☺☻☺☻

Med venlig hilsen
jalmar

[:|]´

... JW/WTS betalte i erstatning til de 16 ofre for dine kære PÆDOFILE Trosbrødre
der ikke ønskede at blive afslørede - For så kunne de jo ikke fortsætte deres normale liv med
at Ødlægge gamle og nye børns LIV - Det er jo som bekendt ikke nemt at finde børn i "HOTEL GITTERLY"!
Det store spørgsmål er ftg, har disse dine kære brødre ud i Troen, ledelsen af
JW/WTS-Organisationen mon tilgivet børnene at de ikke længere ville holde kæft, men
tvang den ellers så standhaftige JW/WTS-Organisation i knæ i retten, det kunne da ikke have
været morsomt, "At blive klædt af", af disse "Børn", endda uden at få førnøjelse af "afklædningen"!

🙁

og kloge træl, og som du kan se bliver der taget hensyn til alle aspekter, når det bliver nødvendigt at udelukke en fra menigheden. Det fremkalder sorg når en bliver udelukket, ikke blot i hans egen familie, men i hele menigheden, og også hos de ældste der bliver nødt til at foretage dette skridt, og du ved jo også, at inden det sker gør de ældste hvad de kan, for at undgå at en skal havne i den situation. Vi taler jo om et menneske der begår synder, en der ikke vil ændre sig. Vi taler jo om et menneske der begår synder. Derfor vækker det også glæde i hele menigheden, når en synder der har været udelukket, ændrer sind og vender tilbage til menigheden igen.
Med venlig hilsen, ftg.

Venlig hilsen, ftg.

den tro og kjloge træl, I henholder jer til, og som skulle give kærlig vejledning, lod jer være medlem af FN, som ifølge jer selv er Satan organisation . Spørgsmålet er nu: Hvorledes kunne denne træl udvise kærlig hensyn til jer, når den (de) førte jere ind i Satans organisation❓Vidste man det ikke❓Selvfølgelig gjorde man det, for billedet på Satan fra Johs. Åbenbaring har jo været omtalt igen og igen i jeres litteratur, så at der ikke skulle herske nogen tvivl om det. Men se, sådanne spørgsmål stiller I vidner aldrig jer selv, for det er ubegageligt at skulle se sandheden i øjnene. I forlængelse af jeres såkaldte tro og kloge træls forræderi over for Gud, bliver spørgsmålet: Hvordan kan man have tiltro til, at denne træl giver kærlig vejledning, når den (de) nu har været under Satans indflydelse i så mange år ?
Jeg er selvfølgelig ikke spændt på dit svar, men dette blot for at sætte det hele i et sandede perspektiv.
Venlig hilsen Dirk [s]

´

... Men du vil åbenbart ikke tages til indtægt for SUR ...
Men du indrømmer jo så i samme moment at du er/kan være:
irriterede, mopsede eller
på det nærmeste rasende, når Sandheden bliver jer forelagt,

Når der nu både er dig og andre JV'ere - eller det er der måske ikke ftg?
Men vi kan jo så lege at der er andre JV'ere -
en af disse "andre" kan jo godt være sure IKKE ftg?
Uden at være irriterede, mopsede eller
på det nærmeste rasende, når Sandheden bliver jer forelagt,


HVIS du nu havde set godt after, ville du se at det var skrevet i pluralis!

Med venlig hilsen
jalmar

Er FN ikke Satans organisation længere ?
I ledes langt fra af Jesus Kristus. Det er smukke ord, men virkeligheden viser, at det ikke er tilfældet. Jesus sagde bl.a., at vi skal elske vorezs fjender. Elsker I udstødte, og dem, der selv har forladt jer❓Du vil måske sige, at det gør I, men mange tilfælde viser, at jeres handlinger modsiger jeres ord. For nylig så jeg en ung mand, Kristian, fortælle om, hvordan hans egen mor havde slået hånden af ham. Hun måtte, ifølge hende selv, vælge mellem ham og Jehova, og hun valgte Jehova, for han gav hende evigt liv, og det gjorde sønnen ikke. Det er jo fuldstændig grotesk! Og så kan man fremkomme med nok så mange smukke ord, men handlinhgerne taler for sig selv. Jeg ved godt , I bliver fortalt, at ærkeenglen Jesus (ifølge jeres misforståede tolkning) leder jer, men det er i hvert fald ikke NTs Jesus Kristus!
Venlig hilsen Dirk [s]

FN er ikke en del af Jehovas organisation.
Med venlig hilsen, ftg.

Så man skal nu angre og rette op på sine forhold for at få tilgivelse?
mvh
billen76

sletter du dine indlæg, eller skifter personlighed.
og svinder der ud af ;)
med anonyme der lige pludseligt dukker og. ;)
eller også begge dele ftg.

😃


... der kan man bare se hvor meget man kan tage fejl 😃

Mange hilsner
[s]😃[s]
jalmar

Du svarer ud fra din egen ønsketænkning - ud i det blå. Undskyld, men hvad bygger du dit svar på❓Intet. For virkeligheden er jo, at I så sandelig har været medlem af organisationen, og ifølge jalmar stadig er det. Altså er FN en del af Jehovas organisation. Det er også lidt pinligt, at man undskylder miseren med, at man ville have adgang til biblioteker i FN. Hvordan kan man bruge disse til noget nyttigt, når Satan er ankermanden dér❓Man tænker måske , som man gjorde, da man skulle lave jeres NV-oversættelse, at en spiritist var en udmærket kilde.
Jeg gentager: Altså: FN er en del af Jehovas organisation!
Venlig hilsen Dirk [s]