Hvornår er man i grunden utro?

Hvis det kun er, når man er fysisk sammen med en anden mand/kvinde end sin partner, så er definitionen jo meget enkel at forholde sig til. Bare hold jer på måtten, gør I det er I ikke utro 😮
Men at tænke og drømme om en anden og ikke være helt følellsesmæssigt til stede i sit ægteskab, det regnes så ikke for utroskab - for nogle. Jo når en tidl. utro stadig tænker på sin elskerinde/elsker, mens han/hun lever i sit ægteskab så - regnes det pludselig for utroskab. For her bør man så - ifølge moralisterne - bekende kulør, da man mener partneren så lever på en løgn, og skal have disse forbudte følelser at vide. Men skal man nu det?
Er hver enkelt menneske ikke selv enestående, idet enhver jo kan tænke og føle hvad han/hun vil, og lige der hvor man nu er i sit liv. Hvad vedkommer det i grunden ens partner? Hvor meget skal man endevende sit følelsesliv for at være korrekt og troværdig i sit parforhold?
Er det at man oplever kærligheden fra ens partner ikke nok, hvis man har et godt liv med det? For den eneste der kan afgøre om han/hun oplever kærlighed fra partneren er jo den enkelte selv. Det er det sande kompas, man skal følge mener jeg - fremfor at bruge sin energi på at kontrollere sin partner og nærmest installlere kompasset inde i den andens hoved. Men er man tilfreds med den kærlighed man modtager, jamen så burde det vel være nok, og så kan det efter min mening være uendelig ligegyldigt, om ens partner samtidig tænker på eller føler en hemmelig kærlighed for en anden.

Synes denne tråd her er meget interessant at studere: Tråden hedder "Er vild med min "genbo" " skrevet af den forelskede i kategori FLIRT. Her har vi to personer, der i 5 år (!) har haft et godt øje for hinanden, men uden at gøre noget ved det - før for nylig. Der har været usikkerhed om den anden nu også følte det samme, så der er gået år med at "kikke hinanden ud". En smuk historie i grunden, fordi den fortsætter, som den gør. De to finder pludselig ud af at den anden føler det samme, og de indleder en tættere forbindelse.[f][l][f]
Men de har jo begge - IMENS de hver usær havde kæreste på - haft den anden i tankerne, og begge har været optaget af at finde ud af hinandens daglige mønster, så de kunne mødes "tilfældigt" f.eks. Altså en følelsesmæssig optagethed ud over alm. nysgerrighed af en anden end ige netop kæresten. Er dette så også utroskab - ifølge moralisterne herinde?
Hvor meget skal ens tanker egentlig være dedikeret ens kæreste, for at man kan kaldes TRO? Og lever ens kæreste på en løgn, hvis man også er følelsesmæssigt optaget af en anden person end kæresten - som tilfældet her med genbohistorien❓
Hvor meget kender vi i grunden til hinandens tanker og følelser i et parforhold? Og hvor meget SKAL og bør vi vide? Skal man ikke i stedet finde frem til egne følelser, og om man selv oplever intimitet med sin partner eller ej, fremfor at stille regler (nogle kalder det aftaler 😮) op for hvor meget man skal vide om sin partners inderste tanker og følelser.
Bare nysgerring hvad folk mener derude om dette. 😉
Pusser

Sorry, er på vej ud af døren, så skal nok læse senere.
Så jeg svarer alene ud fra spørgsmålet i din overskrift:
Man er utro, når man bevidst holder det skjult for sin partner, at man omgås et andet menneske, som man har følelser for. Og "omgås" behøver ikke at være sex.

Fik pakket det sidste: Jeg mener, omgås = har hemmelige møder.
Skal nok vende tilbage senere idag

Du lægger så din fortolkning ind i den meget normale situation, at mange i deres parforhold "glemmer" at have fokus på hinanden, så partneren ender med at blive en slags automatfunktion. Næsten som en hånd eller arm man ikke tænker over man bruger i dagligdagen. Lad os dog tage udgangspunkt i virkeligheden, fremfor at forgøgle hinanden en fiktion om en gensidig opmærksomhed, hvor der følelsesmæssigt kun er plads til "den eneste ene". Sådan er virkeligheden ikke hos de fleste. Det er kun hos meget bevidste og opmærksomme enkeltindivider, der indgår i et parforhold, at det forholder sig så ideelt som du skriver det bør være - ellers er det ulækkert!.
Men et parforhold/ægteskaber består af to enkeltindivider, der hver især har deres EGET INDRE LIV. Et liv som kan rumme sin eskede og KUN denne, men altså også kan være et helt andet sted og derfor "ikke helt til stede" i sit forhold. Ja det er ulækkert kan du sige, men ofte virkeligheden i masser af længerevarende forhold. Folk tør bare ikke erkende det. Derfor heller ingen der rigtig tør tage min tråd op her. Alle ved jo godt inderst inde at utroskab er mere end den direkte fysiske utroskab.
Så alle har et indre liv som partneren ikke kender noget til, og heller ikke altid behøver at kende noget til mener jeg. Derfor skriver jeg man skal bruge sit eget indre kompas, og ikke forsøge at sætte et kompas op i den andens hjerne, for har man det behov er der noget helt galt i forholdet. Så er man først lost. Men lytter man til sin egen intuition, så er man faktisk ikke i tvivl OM og NÅR man bliver elsket. Så oplever man partnerens indre liv som en spejling af sine egne kærlige føelser [f][l][f]
Men hvordan står det til ude omkring i de små hjem tror du? Hvor mange mænd tænker KUN på deres koner, når det drejer sig om sex og elskov? Tænk bare på denne helt alm. talemåde, når en mand er seksuelt optaget af andre kvinder end deres kæreste eller kone: "Jamen sådan er mænd"! En ganske alm. talemåde. Og det skal de have lov til - at være mænd som man siger - og derfor også at glo på porno eller andre smukke kvinder, som de så fantaserer om, selvom de har kæreste/kone på.
Er dette så utroskab❓Nej da vel? Det er jo bare mandens natur forståes, og så skal kvinder da ikke føle sig forbigået, fordi manden ikke er fuldt til stede omkring hende som KVINDE. Hun bliver stadig elsket som kvinde da, men nu mere som hans tryghedspartner og kærlige søster/mor osv. Nogle kvinder har nok i dette, og føler sig elsket alligevel. Men ikke alle....den lidenskablige kvinde har ikke nok i at være søster/veninde eller mor for sin mand.
Så problemet er hvis manden "glemmer" sin kvinde eller tar hende for givet, eller har måske travlt med at fokusere på andre kvinders dyder (dette kan også ske med omvendte fortegn, hvor det er kvinden der "glemmer" manden) så føler kvinden sig ikke begæret nok, og derfor gider hun ofte ikke sex. Mange skal kæmpe for deres orgasme med deres partner, men hvorfor er det sådan? Mon det kunne skyldes at manden ikke fokuserer nok på HENDE og har tankerne andetsted - arbejde eller andre kvinder. Måske mærker hun manden ikke er fuldt til stede imens de boller? Tænker han på sit næste projekt - eller måske på sin elskerinde, eller den "lækre" olierede pornostjerne. Hm...måske på hende genboen som jeg refererede til 😮
Pusser 😉

Man er utro når man ved løgne og fortielser nedbryder det fundament af loyalitet og respekt, som parforholdet hviler på!
Man er utro når man foretager sig noget, som bedvidst skjules for partneren.
At redigere sandheden = Løgn, og løgn = utroskab.

Jeg er helt enig med dig i, at dette er et fake eller middelmådigt forhold, hvis man ikke føler sig citat:"som to "halvdele" af en helhed". Men denne helhed er jo et stort begreb. Hvor meget skal denne helhed rumme/udelukke og hvor meget/lidt af andre oplevelser og inspiration fra andre mennesker?
Nå men man ved jo altid, når gensidigheden er der fuldt og helt og man føler man er den vigtigste på ALLE kærlighedens områder, for sin partner - er fælles om helheden. Derfor skriver jeg jo også, at man selv skal mærke efter, om man får den bekræftelse og kærlighed, som man længes efter, og ikke lade sig nøje. For er man usikker eller halvt tilfreds, ja så er der nemlig stor sandsynlighed for at ens partner ikke er fuldt ud til stede i forholdet. 😖
Men spørgsmået er relevant OM vi kan og skal være fokuseret på eneste ene i vorres forhold - hvor mange gør det ud over i selve forelskelsesperioden, hvor man jo ikke er i tvivl om at være to i EET og omkring det samme [f][l][f]
Pusser

følte sig utro, da de hver især levede med kæreste på, samtidig med de var optaget på sidelinien hvordan de sådan tilfældigt kunne ramme ind i hinanden. Er det utroskab? Synes du det?? Det var min spørgsmå - for de selv følte det nok ikke sådan. Du taler om fortielse - er det fortielse når de ikke sttraks melder ud til deres kæreste, at de er tiltrukket af deres genbo??
Hvis det er fortielse eller utroskab, så er utroskab normen tror jeg.😉
Pusser

Du fik mig godt nok til at smile med dette indlæg, føj hvor er det ulækkert at ligge og have sex med sin kone og så drømme om en anden for at få noget ud af det.
Jeg får helt kuldegysninger ved tanken, så tænker jeg, så hav dog sex med den anden i stedet for at bruge konens tid på kun at være et stykke redskab, som kan bruges til ens drømme/virkelighed, hvordan de hellere ville have haft det end det de kan få derhjemme[:*(] Er man vitterlig kun hensat til at være et stykke redskab og en genstand som kan bruges til at fuldkomme sine drømme om hvordan man ønsker sexlivet er. Skulle jeg begynde at drømme om andre for at kunne have sex med min mand, hvorfor er jeg så sammen med ham? Der var en mand som engang fortalte mig han lige netop gjorde det, drømte om andre, når han havde sex med sin kone, da det var et kedeligt liv og sexliv de havde, så fik han lidt pynt på ved at drømme sig til det han ønskede. Jeg kan huske, jeg blev dybt forarget helt ind i mit inderst. I dag kan jeg forstå hvorfor folk gør det, hvis de ikke gør op med sit liv og laver en forventningsafstemning med sig selv om hvad de ønsker af dette liv, men kun forbliver i ægteskabet, grundet deres behageligheds syge og ugidelighed ved at gøre op med det man er i, måske hedder det at tage sig selv og sine følelser alvorligt.
Utroskab er et symptom som de fleste kender udfaldet af, og alligevel bilder mange sig selv ind, hvis man ikke har lyst til at få fra hinanden, at de elsker. Accepten af at etkærlighedsforholdet er slut, er og bliver ikke ok, så længe man ikke vil acceptere at kærligheden ikke holder for altid.
Hr. Grøn er provokatør af de store, og jeg tror han elsker det, men han har ret i mange af sine pointer. Lige disse sætninger synes jeg faktisk er givtige fra ham og tror mange kan forholde sig til. Ikke nødvendigvis på den gode måde:
"For nogle fylder behovet hele kærligheden.
Bytter vi derimod ordet behov ud med respekt. Tja, så er vi sjovt nok alle enige om, hvad kærlighed er, og især ikke er.
Respekt med Kærlighed er IKKE, at sige jeg elsker hende, men får mit behov dækket et andet sted...... En sådan sætning giver simpelthen ikke mening.
Så respekt tak. Har man respekt for ens partner, eller har man det KUN fordi det er børnenes FAR/MOR?
Har man respekt for sig selv og sine følelser?"
Har man respekt for sig selv og sine følelser? ja hvor mange tør lytte til sig selv og gå efter det man inderst inde tror på, når først man er hensat med familie, børn, hus og fortid. God pointe fra hr.Grøn, som nok ikke er så Grøn endda😃
Tak for et godt og tankevækkende indlæg.

er de slet ikke i tvivl om hinanden og at de begge er 100% til stede. Det er nok lige præcis dette fantastiske NU sammen med elskeren/elskerinden som gør, at så mange utro mænd (kvinder) og så mange elskerinder (elskere) har så svært ved at slippe hinanden.🙂[l]😖
Elskerinden er f.eks. aldrig i tvivl om det er HENDE, som den utro mand elsker med. Modsat den svigtede kone, der må lide under at fornemme, at der var en anden kvinde hendes mand begærede, og som måske slet ikke er ude af hans system - selvom han er "tilbage i folden" hos hende.
I elskerinde/elsker forholdet er begge opslugt af hinanden og de giver sig hen i FÆLLES lidenskab - som den anden vækker. Dette er årsagen til elskerinder ikke kan slippe elskeren og de igen og igen ¨- og igen giver efter for ham, når han opsøger hende. Elskerinden kan ikke sige nej, til trods for manden ikke vil slippe konen derhjemme. Konen som han hygger sig med og deler masser af venne/familie oplevelser med, men som han ikke begærer som elskerinden, selvom han har "behovstilfredsstillende sex" med konen - måske har han også elskerinden i tankerne. Ja utroskab er ulækkert set fra denne vinkel! [:|]
Men jeg er bare interesseret i hvordan det hele i grunden hænger sammen. Også hvorfor elskerinder er så stært bundet til deres elsker, at de kan forblive i sådan et forhold, selvom det nedbryder dem som individer på længere sigt. Men elskerinden får hengivelsen og fuld forløsning af sin elsker, og det betyder meget for lidenskablige kvinder [f]- tror forklaringen ligger her.
Lad mig lige tilføje, at jeg aldrig har tænkt på min elsker, mens jeg elskede med min mand. Jeg har netop IKKE villet tænke på min elsker her helt bevidst udelukket ham, for gjorde jeg det, ville jeg blive fremmedgjort for min mand under selve akten - og hermed også fremmedgjort fra mig selv. Ønsker at være til stede lige der, hvor jeg nu er.
Men i mit ægteskab er jeg ikke fuldt til stede i dagligdagen - kan man forlange det? Jeg lever netop også i mit eget indre liv også hvor jeg tænker meget på min elsker, og føler sorg over forholdet er afsluttet nu. Han var min lidenskab og jeg hans [l]
Pus

efter at have hvisket mit navn i elskerindens øre!!!!!!
Så meget for din 'slet ikke i tvivl' og 'aldrig i tvivl' og '100% til stede'😃😃😃
Du taler/skriver om dig selv og dine følelser, - fat det dog!

Så har man hørt den med. En mand går fra konen, for en stund at være sammen med sin elskerinde - imens han sukker efter sin kone, og hvisker hendes navn i elskerindens øre.😉
Pus

Det kører nok hurtigt rundt?
Der er vist tale om en glidebane? Jeg tror ikke på, at man nogensinde kan hverken kontrollere eller skal dømme partneren. Ingen af os er jo herre over, hvordan vi - eller vore følelser udvikler os?
Men vi er herre over vores vilje, - og derfor må det handle om at finde et menneske, som VIL os! Og det er her, jeg - i mine betragtninger, - tror, kæden hopper af!
Der tales så meget om, at "man ikke vil lade sig nøje"; - men i det øjeblik, intensiteten og nærheden glider ud, nøjes man allerede... Eller hvad? 😉
"Hvor mange gør det?" - Hvad er det for et argument??? Du kan da også se her i spalterne, hvorledes det står til i de danske hjem! 😃

at jeg er med dig i tankerne!
Men måske er du - og jeg - de eneste i verden, der har det sådan? - Har du tænkt på det? 😮
LOL!

Det er vel gammel vane??? 😉😉😉

at læse gamle tråde om flirt mellem genboer for at svare på dit spørgsmål om hvornår man er utro? - Svaret på om de følte sig utro under flirten, kan kun de selv besvare. En flirt anser jeg for en leg, - og jeg har f.eks. leget cowboys og indianer, men hverken haft lyst eller drømme om at være hverken det ene eller det andet. Derfor kan legen godt være god og spændende, men er stadig en leg bygget på fantasi. Utroskab og fantasier har intet med hinanden at gøre. Man afprøver sine meninger og udvikler sig gennem oplevelser i fantasien. Man forestiller sig situationer og lærer sig selv at kende. Måske har nogle mennesker en begrænset forestillingsverden og forveksler deres fantasier med reelle ønsker og behov, - utroskab er nu en gang en underskudshandling!
Man ved selv når grænsen er overskredet for fantasi og/eller flirt. At det der så begynder som flirt/fantasi kan udvikle sig til forelskelse er noget helt andet.
Hvad der er normen er sikkert meget forskelligt for forskellige mennesker i forskellige miljøer, men igen, - det står mellem linjerne i mange af dine indlæg, at forelskelser og/eller seksuelle lyster indiskutabelt BØR udleves og berettiger utroskab, at man nærmest gør vold mod sig selv, hvis man vælger seksuelle opleveler fra og vælger at være tro. Her er vi lodret uenige. Har du valgt at leve i parforhold, så er betingelserne at partnerne kan stole på hinanden. Man behøver ikke, ønsker heller ikke, at vide alt hvad partneren gør eller tænker. Men man gør bare ikke noget, som det ville være en katastrofe/sorg etc. at partneren opdagede. Udover positive overraskelser holder man ikke noget hemmeligt for sin partner, - kort og godt! Kærligheden ændrer sig eller ophører måske, men løfter og aftaler ændrer sig ikke før man ærligt har tilbagekaldt dem.
Ja, jeg synes genboerne skulle have tænkt over deres tiltrækning af hinanden og set på deres partnere og parforhold - måske ikke ligefrem sagt 'jeg har lyst til genboen', men taget en ærlig snak om, hvorfor partneren ikke længere er 1. prioritet, talt om tiden var kommet til at sige farvel, eller om forholdet var værd at kæmpe for og ændre. Utroskab skaber blot mere afstand, mistillid, vrede og skuffelse, der gør den nødvendige snak endnu sværere.

Fat det dog, du er nødt til at tro på ham, for du tror åbenbart på hvad han fortæller.
Sjovt nok, når jeg tænker på han var dig utro og alligevel tror du på hvad han siger, og alligevel har han din tillid efter sit sidespring 😕 Tænk han kom til at sige dit navn hos sin elskerinde, hvem fortalte dig mon den historie. Ja, men tror jo det man kan leve med ikke!
De mænd kan få deres kvinder til at tro på meget, gad vide hvorfor du vælger at tro? Når du ved du ikke kan stole på ham prøv at give det en tanke i stedet for at din mand åbenbart kan køre om hjørnet med dig 😮 Du ved det og jeg ved, men kan du leve med den viden. Tænk nu vælger han at gøre elskerinden til grin, men det er ikke lang tid siden det var dig det gik ud over, hvad får dig til at tro det har ændret sig inden han skal gøre andre mennesker til smådumme med det han fortæller, det synes jeg også du skal tænke over, for det største svigt han har lavet er trods alt svigtet af dig, og du accepterer.
Blåt øje, jeg synes du skal give ham en på det andet øje, for han lyder som en der har fortjent at miste jer begge. Gør sådan grin med begge sine kvinder, han er sku et udskud og jeg kan tillade mig at sige det, da jeg har været i hans situation, men har aldrig gjort grin med min elsker overfor min mand, hvorfor skulle jeg, det vil ikke give nogen mening, hvis og såfremt jeg selvfølgelig ikke er gift med en som ikke selv kan tænke, men det kan han heldigvis ellers ville jeg også i dag havde total mangel på respekt,som nok ikke er for høj i forevejen med mine handlinger.
Håber du finder dig selv i alt denne rod [f] Men lad være med at tabe hovedet og gør andre smådumme, for det ringeagter mere dig selv og din egen troværdighed over for situationen.

Du kan snakke herfra og til evigheden om det; men - ja! - det tror jeg!
Der er - lige det dér øjeblik, hvor man ikke er helt bevidst om, hvad der foregår... Det øjeblik, hvor elektriciteten pludselig slår gnister i luften. Det lille gengældte blik, den lille henkastede bemærkning, hvor man føler suget i maven; men endnu ikke helt har indset, hvad der foregår... 🙂
Men i det næste øjeblik har man genkendt følelsen, - og så er det, man står i valget!
Det lille gengældte blik betyder ikke: "Hallooo - her kan du få noget på sidelinien!", - det betyder: "Hallo, kammerat! - Du er vist ved at glemme dit parforhold!"
Jeg synes, trådene her på Sol vidner om, at folk meget godt ved, hvornår de krydser grænsen.
Man skal så bare være bevidst om, at hvis man vælger "lidt sjov i gaden", så er der ikke nødvendigvis et parforhold, man kan vende tilbage til, når tivolituren fader ud... 😉

der fortalte mig det, men elskerinder er dybt utroværdige, så du har ret. Overså du ordet exmand?

Måske prøver du at få den sure pille til at gide ned.Din mand er sammen med en anden kvinde og det er synd for dig,så forstår godt du helst vil tro din mand tænker på dig,når han er sammen med sin elskerinde. 🙂

med tvangstanker og fordomme og forhastede slutninger.
Til din orientering ønskede jeg ikke at tro hverken det ene eller det andet. Var separeret på det tidspunkt og faktisk ikke interesseret i min exmands exelskerinde. Den sure pille var forlængst spyttet ud på det tidspunkt! Utro mænd var og er ikke min kop te!
Du lyder som en forsmået elskerinde😃

Ingen kan man stole på i sådan en situation som utroskab. Du kan kun stole på en, og det er en selv. Konen siger ikke sandheden, manden siger ikke sandheden og elskerinden/elskeren siger ikke sandheden.
Alle parter siger det der skal til, og hvad folk gerne vil høre, så nemt er det.

Man kunne jo også nøjes med at sige:
UT AF MIN BUTIK!!! 😉😉😉

når en kone skriver at hendes mand kom hjem med et blåt øje, fordi han havde stønnet sin kones navn i elskerindes øre. Altså det virker temmelig konstrueret eller skal vi sige lidt utroværdigt. Og en historie en utrosramt kone sikkert godt ville høre sin mand fortælle/gerne ville tro på. Men mon ikke historien er en lille joke her, fra en meget humoristisk debattør 😃
For mig lyder det da som noget af et tidsspilde, hvis en mand forlader sin kone for at være sammen med en anden, hvorefter han så sukker efter KONEN - som han altså lige har forladt. Lidt af en omvej at gå, hvis konen altså ikke var hans ex.❓😮
Spørgsmålet jeg stiller mig er da: Men hvorfor i alverden blev manden ikke bare hjemme hos konen og sukkede hendes navn i HENDES øre? Det er da alt andet lige både nemmere og mere troværdigt😉
Pus

Hvis det er op til den enkelte at afgøre, om man er sin partner utro eller ej (som du skriver:"Svaret på om de følte sig utro under flirten, kan kun de selv besvare.") så er der jo ingen grund til at debattere emnet her, for det er så individuelt alt efter egne normer)at man ikke kan sige noget generelt om, hvornår folk er utro.
Hm...interessant vinkel på utroskab du har. "Utroskab og fantasier har intet med hinanden at gøre." skriver du. Du mener altså ikke at fantasier om en anden, som i naboeksemplet (så meget at de hver især google hinanden og undersøgte hvordan de kunne støde på hinanden i byen "tilfældigt") er utroskab. jamen så har du jo også svaret som jeg kunne forvente i grunden, og som er den alm. ordinære opfattelse af utroskab: Utroskab er kun, når man er fysisk seksuelt sammen med en anden end ens partner. 😮
Din vranglæsning af mig og efterfølgende konklusion kan jeg kun smile af. Kan du overhovedet se en tekst for dine egne fordomme. Læs lige dig selv:" - det står mellem linjerne i mange af dine indlæg, at forelskelser og/eller seksuelle lyster indiskutabelt BØR udleves og berettiger utroskab, at man nærmest gør vold mod sig selv, hvis man vælger seksuelle opleveler fra og vælger at være tro. Her er vi lodret uenige."
Sikke en omgang vås. Jeg hverken mener det du skriver eller har skrevet noget der ligner den udlægning du her ridser op. Du er fikseret omkring selve den fysiske utroskab, derfor fejlfortolker du teksten. Jeg taler overhovedet ikke om at noget partout skal udleves i fysisk utroskab, jeg taler faktisk om forelskelse og optagethed af en anden end ens partner også er utroskab - selvom man ikke er fysisk sammen. Det sidste ved vi jo alle er vedtaget som utroskab.
Pusser

opgiver!

fra anononym 117 - der godt nok skrev lidt knudret. Det er og har desværre altid været umuligt at skrive noget som Pusserpigen forstår, hvis det ikke lige passer til damens faste overbevisninger - dvs. der gøres ikke forsøg på at forstå, da netop hendes fordomme skjuler teksten fuldstændig. - 'Det man si'r, det er man selv'.
Hvem skulle ellers afgøre om man er sin partner utro end den der er det og føler sig utro? - Skulle det være en national sms-afgørelse? Man ved udmærket selv, hvornår man foretager sig ting IRL, som det ville såre partneren at vide besked om.
Typisk for en utro (Pusserpigen) ikke at kende forskel på fantasi og virkelighed. Fantasier om en anden er stadig kun en leg, - om det udvikler sig til en syg fantasi i et svagt menneske eller forbliver en harmløs leg, der blot udvikler 'dagdrømmeren' gør det ikke til utroskab. - Har Pusserpigen virkelig aldrig fantaseret sig til at være kæreste med en eller anden berømthed eller bare interessant kollega eller genbo? - Det er ikke utroskab, men forhåbentlig tænker 'dagdrømmeren' over hvorfor han/hun leger den leg, - om hverdagen og virkeligheden skulle piftes lidt op.
Det vil være et tab, hvis anonym 117 virkelig opgiver,- og det ville klæ' Pusserpigen at acceptere svar på egne spørgsmål og holde kammertonen! Bemærkningen 'Du forholder dig ikke til emnet' er virkelig dagens vits! - Har vi ikke været tvangsindlagt til Pusserpigens og Løbetøsens udveksling af lidelseshistorier, - bevares ganske underholdende, men sjældent forholdende sig til 'emnet'.

hvis anonym117 opgiver. Vi er flere "før-utro", der ikke vil puttes i PPs og Løbetøsens snævre båse, men vi gider ikke blive ved med at diskutere, når det kun udarter i negligering og nedgørelse. Det er trist at så snævertsynede typer som dem, sætter dagsordenen i debatterne om utroskab, da der er mange nuancer, der ikke kommer til orde.
Adskillige utro har ytret deres modsatte holdninger, men PP og Co flytter sig ikke en tøddel. De gentager og gentager og gentager og gentager og....... De fører sig frem som de store eksperter, men mon ikke de fleste har gennemskuet dem trods alt?
Hvem er det mon, der står i stampe?

Alle er gennemskuelige også dig, når du har behov for at kalde andre som mener det samme eller næsten i hvert fald som pusserpige blive kaldt co.
Er det det bedste argument du kan komme med at folk er snæversynet, så udvid dit speciale i ord, for gid vide hvem der er snævnersynet når der ikke er plads til andre meninger end dem som ligner dine, men det har du selvfølgelige ikke overvejet vel 😮 Det er også super svært at kigge indad, det er altid nemmere at se udad, men prøv, det giver faktisk en forståelse for ens handlinger og reaktion i livet.
Hvad har du gennemskuet? at der sidder nogle tilbage som har turde indrømme, at de burde have taget skeen i den anden hånd for længe siden. Hvad er det du kan gennemskue, som jeg ikke selv har skrevet eller har fundet ud af omkring mig selv for længe siden, det kunne jeg da godt tænke mig at vide. Hvad ved du om mig, som jeg ikke selv har fundet ud af forlængst. Glæder mig til dit svar om du kan komme med noget nyt og lidt mindre i kasser og bokse, så du ikke bliver lige så snæversynet som mig. Det ville jo være dødærgerligt ikke, når man kommer med en påstand om snæversynethed, så skal du nu være meget rummelig og forstående over for andre folks indfaldsvinkel til utroskab, hvis du skal bevare en lille smule selvrespekt 😃
Du glemmer hr. Grøn, ham er jeg også enig med, så er han co lige som mig under pusserpigens synonym. Undskyld på forhånd til hr. Grøn jeg kunne ikke lade være med at trække dig med ind her, når vi hiver i hvad som helst for at have en debat 😃 Tænk at være en del af pusserpige klanen ifølge anonym utro, det lyder da spændende ikke 😃 Pusserpige er kunstner, jeg er bare mig og du er bare dig, det lyder da død hyggeligt😃

😮
Anonym 117 skrev: "Man ved selv når grænsen er overskredet for fantasi og/eller flirt. At det, der så begynder som flirt/fantasi kan udvikle sig til forelskelse, er noget helt andet."
Og - så vidt jeg kan se, - var der dertil enighed blandt debatørerne. Jeg er enig med Anonym 117 i, at man sagtens kan flirte - endda, mens partneren er til stede!, - uden at der ligger noget forkert i det. Det kan være en leg, - og så længe man er fuldstændig 100% sikker på, hvor man har hinanden, kan det endda være ekstremt morsomt 😉
Dér, hvor kæden så springer af, - er når det pludselig viser sig, at den ene alligevel vil noget andet - og mere - end blot den uskyldige flirt. Så er det blevet til noget andet, - og så er det, man træder på bremsen.
Jeg vil gerne holde flirt og fantasi adskilt, - idet jeg anskuer flirten som det ydre - rent fysiske udtryk. Men bag ved flirten kan der naturligvis være en fantasi.
Det her er lidt som væddeløbet mellem haren og skildpadden. Anonym 117 skriver, at fantasier og utroskab er to forskellige ting, FORDI hun her skelner mellem uskyldige fantasier, - som ingen af os vel kan sige os helt fri for?. - og de fantasier, man har, når det bliver en erstatning for kæresten. Og hvad er forskellen? - Som hun skriver:
"Man ved selv når grænsen er overskredet for fantasi og/eller flirt."
Så langt, så godt.
Herefter fortsætter Anonym 117 så med en PÅSTAND om, hvordan hun mener, Pusserpigen er. Og den del af indlægget, mener jeg, hun skulle have strøget i fødslen.
Som om det så ikke var nok, tager Pusserpigen til genmæle, idet hun - desværre - hopper med på vognen, og fortæller sin mening om Anonym 117, - i stedet for at holde sig til emnet.
Jeg synes, det er en skam, for det var ellers en ret interessant tråd - indtil da... 🙂
Der må være tale om projektioner, - for jeg kan i hvert fald ikke her i tråden finde belæg for jeres påstande om hinanden?
Men som I begge to skriver, - kan man kun udvikle sig, hvis man lytter til, hvad den anden rent faktisk siger, - i stedet for at tro, at man allerede ved det.
Og hvis vi troede, vi vidste, hvad alle andre mente, var der vel ingen grund til kaste spørgsmål op her på debatten? 😉
I leverede begge to nogle spændende indlæg, - så længe I gik efter bolden i stedet for manden, så prøv lige at have det i baghovedet! 🙂

Nu svarer jeg i eet hug, da jeg godt kan gennemskue de sidste vredladne indlæg her i tråden, er skrevet af een og samme person 😉
Altså det er da ganske interessant at den/de småfornærmede herinde (der bruger energi på personfnidder fremfor seriøs debat)at I også har en mening! Overnikøbet en meget frigjort mening/opfattelse af hvad utroskab er, citat:"Hvem skulle ellers afgøre om man er sin partner utro end den der er det og føler sig utro?".😮
I kan selv suverænt afgøre det derude. Gør som I lyster, blot I selv kan stå inde for det og ikke føler jer utro. Mange udviklingsmuligheder her, afhængig af hvor frigjort og givende et menneske man nu er. Men jeg er jo enig i at sådan må det vel være, så herligt som vi for en gang skyld er enige. 🙂
Så læg bare op til seriøs flirt derude og brug tid på at tjekke den tiltrækkende naboes vaner, så du kan få nærkontakt eller hvad du ellers mener er ok. - det er helt i orden, blot man ikke har dårlig samvittighed, dvs. man ikke føler man er utro.
Ja jeg fik jer da ud af busken herinde, hvilket også var meningen. I er simpelthen for ubegavede til at klare denne debat, så svarene bliver personfnidder eller sort tale a la "personlig afgørelse om man er utro" 😮)
Pusser

staves det. 🙂
Jeg gider som sagt ikke diskutere med "beton- forherligere- af-utroskab".Det er prøvet, og det er at tale for døve ører, al den stund, at I ikke accepterer andre udgaver af utroskab end jeres egne. Og NEJ I er ikke eksperter i noget som helst andet end jeres egne (ynkværdige) historier. 😖
I er så forgabte i jeres eget spejlbillede, at det er til at brække sig over, og jeres udsagn og reaktioner er forudsigelige til det kedsommelige.
Jeg synes kort sagt, at I skulle "tage skeen i den anden hånd" NU; jo før jo bedre. For hvis det er sådan fat, som I postulerer, er der jo ingen tvivl om, hvad der er det rigtige. Slet, slet ingen tvivl om, at I vil få et rigere liv med elskeren.
Når nu livet med elskeren er det rigtige, så afsted, og acceptér, at vi andre valgte elskeren/ elskerinden FRA!, HELT UDEN AT SAVNE DEM!, og vores ægtefæller TIL.
Men mon ikke jeres årelange længsler og skriverier i virkeligheden dækker over en berettiget tvivl?
Jeg er ikke i tvivl om svaret. 😃 Og heller ikke i tvivl om, at I vil være at finde på dette sted langt ud i fremtiden, fordi I lever og ånder for og på en stor løgn.
Velbekomme!

sagde jeg? Nemlig, forudsigelig.
Nu er vi igen, igen kommet til det punkt hvor PP ikke kan fatte, at indtil flere kan være uenige med hende, og dermed konkluderer, at de uenige kun´kan være en og sámme person.
Halleluja, hvor er det samme rille om og om igen. Gaaaaaaab!

Desværre vækker mine debatindlæg ofte en (synes jeg)helt umotiveret vrede og ender i personangreb. Jeg tror det skyldes jeg rammer et ømt punkt hos mange. Og det irriterer mig selvfølgelig, at mine debatindlæg igen og igen bliver afsporet af useriøs personfnidder. Jeg svarer normalt ikke på det. Men her synes jeg det var relevant, for jeg mener ikke A117 har forstået mit indlæg. Hun svarer jo slet ikke på probematikken jeg opstiller omkring den mentale og den fysiske utroskab. Kan det virkelig adskilles som mange gør det ?
Jeg må konkludere, at der er en entydig opfattelse af at det erotiske og fysiske samvær defineres som utroskab, den anden type utroskab kan man åbenbart ikke definere. Men interessant med den vinkel flere nu kommer ind på, at det åbenbart et personligt definitionsspørgsmål om man er utro. 😉
Så hvis man selv skal afgøre om en bestemt handling/mangel på handling/tanke er utroskab, så kan jeg sige, at jeg personligt var utro (og ikke nærværende i mit forhold, idet mine tanker var hos min elsker) både før og efter, at jeg var fysisk sammen med min elsker. Jeg føler derimod IKKE jeg var min mand utro, da jeg udlevede mine følelser med min elsker i fysisk forstand - DET ANGIK IKKE min mand, for det var noget helt privat mellem min elsker og mig, og det tog INTET fra min mand. Jeg var tværtom hel og integreret og fuldt ud til stede i mit ægteskab efterfølgende. Ovenikøbet gav jeg min mand MERE - både kærlighed og nærvær i den tid, hvor jeg var fysisk "utro". En glad og veltilfreds og givende kærlig kvinde [f][l][f]
Efter min elsker og jeg har cuttet forbindelsen, så gir jeg simpelthen mindre, så min mand savner min livsglæde og overskud spørger ofte ind til hvordan jeg har det. Men nu er jeg jo i almen forstand ikke længere utro - eller er jeg 😖
Pus

hvis en mand har sin kone derhjemme og forlader hende, hvorpå han opsøger en elskerinde for så at stønne konens navn i hendes ører. Mon dog dette sker nogen steder - ud over i en naiv kones fantasi 😉
Pus

også sandheden eller løj du? Hvis du gav ham sandheden mens du havde en elsker var du vel ikke utro? Løgnen og fortielsen, er vel det, der gør at det er utroskab.

Læser at flere af dine indlæg her er gennemsyret af had og bitterhed til os elskerinder.😕
Jamen jeg stiller i en seriøs tråd nogle relevante spørgsmål til debat. Desværre får jeg mest personangreb (camufleret angreb på elskerinderollen?) som svar tilbage. Jeg antager det skyldes du har/har haft nogle meget pinefulde oplevelser omkring ttroskab, og derfor har behov for at komme af med din vrede. For hvorfor ellers være så sur og bitter. Forstår bare ikke hvorfor svare på et oplæg, hvis man ikke har noget fornuftigt at sige.
Pusser

Det er jo lige det mit oplæg handler om! Lyver og fortier jeg, hvis jeg ikke fortæller min mand om min hemmelige kærlighedsdrøm - f.eks. hende der opsøger en lækker nabo ved at tjekke hans rutiner, så et møde kan komme i stand. Hvem skal afgøre hvad der skal siges - og hvem skal afgøre OM noget forties. Hvad er det der regnes for utroskab er igen spørgsmålet og hvad har man har pligt til at sige, hvis man ikke vil være utro???
Hvem siger det er mere utroskab, når man er fysisk sammen med en anden eller mentalt optaget af en udenfor parforholdet, og derfor ikke fuldt til stede i sit ægteskab. Er det fortielse ikke at fortælle sin partner HVAD man går rundt og tænker på?
Efterghånden mere og mere enig med dem, der siger, at det må være den enkeltes personlige afgørelse om man føller sig utro, der tæller.
Pusser

Pusser! - Det klædte dig ikke!
"I er simpelthen for ubegavede til at klare denne debat"...
DET skriver man bare ikke.
Du kan erklære dig uenig; men du kan ikke tillade dig at nedgøre dine meddebattører på den måde! Og rent bortset fra det, så vil den slags "udtalelser" også få dem til - enten at klappe i som østers, - eller at give tilbage af samme skuffe! Og det er der ingen af os, der lærer noget af!
Det er en meget spændende tråd, du har startet. Hold venligst fast i den! 😉

man er utro når man har et direkte forhold til en anden end den man er gift med. Hvis ens mand eller kone regner med, man ikke har kærligheds/ sexforhold til andre og man alligevel har, og holder det hemmeligt, fordi den anden ikke må vide det, er det da et selvklart brud.
Omvendt hvis man fortæller sin mand eller kone om, at man ses med andre er det vel ikke utroskab.
Pligt og pligt. Hvis den anden regner med, man ikke har forhold til andre, har man i mine øjne en helt almindelig moralsk forpligtigelse til at spille med åbne kort. Ellers er man en simpel bedrager.
Jeg synes det er lige lovlig letkøbt at det er iorden hvis bare man føler, det er det. Det kan man velsagtens nemt overtale sig selv til at føle, når klaveret spiller. Der er også nogen der ikke føler sig som tyv når de "låner" en cykel.
Derfor spurgte jeg, om du løj og fortav eller om du fortalte din mand, du havde en elsker. Selvfølgelig mens du havde elskeren. Hvad gjorde du?

citat:"Jeg har lyst til at spørge dig - med din erfaring i lasten, - tror du på, at der findes en "eneste ene", som ville gøre det overflødigt for dig - at have sidespring? 🙂
JA! [l]
Jeg har elsket en mand da jeg var ung, hvor samhørigheden både åndeligt/fysisk og mentalt var, som var vi skåret ud af det samme stykke materiale. Det var så optimalt, at hver en porer var optaget til ham - ikke nødvendigvis af ham. Så andre mænd havde ingen interesse på det personlige kærligheds mæssige plan i den periode - og længe efter. Sørgeligt men jeg mistede ham efter nogle år, så han er død nu. Men ikke i mit hjerte - her gemmer jeg ham inderst inde, hvor ingen efter ham har været eller kommer. Ham ved jeg at det ville være totalt uinteressant, ligegyldigt og meningsløst at være utro!
Så ja "den eneste ene" findes. Men jeg tror der er mange soulmates, som nogle møder gennem livet - og de er der, for at vi skal udvikle os her på jorden. Tror på det er meningen med livet, at komme op på et højere og højere mentalt plan, det kommer man ikke hvis man sjokker rundt i middelmådighed og borgerlighed. 😖
Så når man møder en soulmate og bliver forelsket, bør man gennemleve det, på den ene eller anden måde. Ikke afvise det. Men udvikling indebærer jo også et FALD (det ved alle mystikere) så vi der er utro, er vel også en slags "faldne engle". Nogle kommer op at flyve igen, og flyver nu endnu højere, fordi de turde gennemleve den smerte (i form af ulykkelig kærlighed) der nødvendigvis kommer i kølvandet på at være utro.
Tror vi alle har indbygget en modvilje mod at være utro - fordi det gir smerte, men derfor bliver mange af os alligevel utro, fordi vi søger mod en højere udvikling. Den udvikling kan man som sagt godt opleve med "den eneste ene" og derfor ikke behøve utroskab, for at komme videre sammen. Jeg kom videre personligt gennem utroskab, og hermed blev mit ægteskab bedre. Min mand fik også glæde af dette [l]🙂
Soulmate - den vigtigste som jo er mit livs soulmate i tid, det må være min mand. Men han er så ikke min "eneste ene" - når jeg kan være utro. Men det er altid os igen og igen, hvor vi finder hinanden påny efter større opgør. Det giver så en vekselsvirkning mellem os, som er meget stimulerende og forandrende. Men hvor længe kan man dette frem og tilbage op og ned for at finde balancen i forholdet? Det går nemlig ikke at jeg er den stærke - eller han er det. Foreløbig finder vi altid balancen efter en tid i ubalance. Håber nok dette vil vare ved, og er nær ved at tro det.
På dagen her føler jeg mig f.eks. helt fri af min elsker. Det er et valg at blive fri - og lade sig binde. Vi bestemmer det nok selv, selvom det ofte ikke føles sådan.
Jeg finder dit indlæg inspirerende at tænke over. Og vil nok svare på mere en anden dag 😉
Pus

Jeg tøjler mit temperament for din og debattens skyld 🙂
Pus

Ja jeg fik jer da ud af busken herinde, hvilket også var meningen. I er simpelthen for ubegavede til at klare denne debat, så svarene bliver personfnidder eller sort tale a la "personlig afgørelse om man er utro" 😮)
----
Tror du ikke det kunne være en kombination af din enorme begavelse og din minimale anstændighed, der gør det nødvendigt for dig ALTID at ødelægge debatter med din personfnidder. - Et råd: - når du mener at vi ubegavede kommer med sort tale, så lad dog være med at reagere. Det er tilladt!

et af den slags spørgsmål PP ikke ønsker at svare på. 😖😃

Naiviteten kommer man langt med når man står med en utro mand, så kan det godt betale sig at tænke lidt blondie-agtigt :-)

Et totalt harmløst indlæg fra mig, afstedkom personfnidder af den sædvanlige skuffe, og med efterfølgende række af hade indlæg fra sikkert samme person (jeg anser de fleste soldebattører for både begavede og sobre )- og fred være med det. Men begavet er det altså ikke at læse 😮
Lad mig lige repetere hvor det startede : citat:":" - det står mellem linjerne i mange af dine indlæg, at forelskelser og/eller seksuelle lyster indiskutabelt BØR udleves og berettiger utroskab, at man nærmest gør vold mod sig selv, hvis man vælger seksuelle opleveler fra og vælger at være tro. Her er vi lodret uenige."
Hvad i alverden er det for en måde at "debattere" på! Hold dog jeres fordomme udenfor debatten her, hvor der er lagt op til seriøs debat! Men vanen tro bliver den afsporet af jer, der IKKE er her for at debattere, men blot skal af med noget ubearbejdet, der stadig piner et sted. citat : - Typisk for en utro (Pusserpigen) ikke at kende forskel på fantasi og virkelighed. Fantasier om en anden er stadig kun en leg, - om det udvikler sig til en syg fantasi i et svagt menneske eller forbliver en harmløs leg, der blot udvikler 'dagdrømmeren' gør det ikke til utroskab./
Nej det er ubegavet og uanstændigt, som I spammer de gode traade...igen og igen 😕
Pusser / der ikke holder sig fra debatten fordi den provokerer visse damer herinde 😉

citat>Jeg synes det er lige lovlig letkøbt at det er iorden hvis bare man føler, det er det. Det kan man velsagtens nemt overtale sig selv til at føle, når klaveret spiller.

Enig i at det er for nemt, men hvem af dem der oplever utroskaben skal bestemme hvad der er ret og vrang her, da jeg netop mener der er mange former for utroskab *som genbohistorien* er det den enkelte der i sidste ende beslutter hvad der er utroskab og hvad ikke.
Du skriver> Derfor spurgte jeg, om du løj og fortav eller om du fortalte din mand, du havde en elsker. Selvfølgelig mens du havde elskeren. Hvad gjorde du?
Du spurgte om jeg løj. Det kunne jeg kun, hvis min mand havde spurgt mig om noget jeg svarede med en løgn, og det skete ikke. Fortav❓Ja da og det er det jeg skriver AT de fleste fortier alt muligt for den anden...flirt og mere end dette. Men er det af den grund utroskab?
Hvad jeg gjorde? Jeg har siden krisen for snart 4 aar siden, aldrig haft bedre sex med min mand end i den periode 😉
Utroskab er ikke altid et onde, men kan give en masse overskud, som den utro ogsaa bruger til sin partner. [l]

Pus

, forvrængenået til sædvanens næste trin. At man bliver skudt diverse følelser og motiver i skoene. Og PP antager og antager .....😃
Om lidt bliver jeg beskyldt for at være en forsmået kone. 😉😃
Jeg er jo heller ikke en af "os elskerinder", men af den slags elskerinder PP+ ikke kan holde ud findes, og hvis udsagn man derfor slet ikke kan regne med. Den slags som har skrottet elskeren og ikke går og sukker efter ham og ikke romantiserer utroskab. Det er åbenlyst et skræmmende billede at anerkende. Vi passer ikke ind i nogen af de fastlagte båse. [:|]😃
Men misforstå mig ikke. Jeg synes skam visse debattørers krampagtige holden fast i, at deres virkelighed må og skal bredes ud over hele feltet, er vældig interessant, som psykologisk fænomen. Interessant hvor meget man er villig til at slå krølle på både sig selv og virkeligheden, for at brikkerne i puslespillet skal blive på plads.
I praksis, her på stedet, er det dog for kedsommeligt at læse de samme forskruede indlæg der gentages i et væk, til at jeg gider komme forbi ret tit. Jeg må indrømme, at jeg synes det er hårdt tiltrængt med andre boller på suppen. Det kunne måske ligefrem også gøre debatterne interessante.

citat"Naiviteten kommer man langt med når man står med en utro mand, så kan det godt betale sig at tænke lidt blondie-agtigt :-) "
Det gør det sikkert også meget nemmere for den utrosramte kone at beholde manden, hvis hun er så naiv, at hun tror manden blot leger han er sammen med sin kone, når han boller elskerinden 😃
Pus

så hold dig dog fra debatten med dine uinteressante indlæg. 😮
Du kan jo ikke svare på mit oplæg til debat, men hvis det er for svært, så accepter det og lad debatten være i fred. Det ville jeg da som trådstarter sætte stor pris på, især fordi der er nogle spændende debattører i tråden, der godt kan finde ud af at debattere emnet og som kommer med spændende kommentarer og bud . 🙂
Pusser

"nærmest global udryddelse af kønssygdomme". Hvad?! Hørte ellers i medierne igår at hver femte ung er smittet med en eller anden form for kønssygdom og at der siden 2001 er sket en fordobling i antallet af tilfælde. Så deeeet..

"derfor bliver mange af os alligevel utro, fordi vi søger mod en højere udvikling."
Højere udvikling? Sagde du højere udvikling? Det er sq da en skidt måde at udvikle sig på. Der må da være bedre veje. Jeg mener ikke utroskab er højere udvikling, nærmere lavere afvikling.

for os dummernikker:
utroskab er et gode, der giver bedre sex med den faste partner!
bivirkning: 3060 indlæg, de allerallerfleste om utroskab i 5 års selvforherligende forsøg på at retfærdiggøre utroskabens onder.
Hvilken pris at betale for bedre sex med den faste partner. 'Bedre' sex, der dog omtales som helt manglende lidenskab og slet ikke kan måle sig med sex med elskeren.
Kors i skuret, hvor troværdigt!
hm!

Ad Pusserpigens svar: Jeg forstår udmærket Pusserpigen. Jeg synes bestemt, der er noget at tænke over, i det hun skriver. Og det synes jeg netop, du skulle finde anledning til at gøre, - i stedet for at gøre dig morsom over det.
Hvis du er uvant med Pusserpigens tankegang, så vil jeg anbefale dig at sætte dig ind i den. Det er en ganske spændende tankegang, som - også - udfordrer den måde, vi ræsonnerer og opfører os på!
Ad kønssygdomme i mit indlæg: Jeg er så gammel, at jeg også var på banen, før HIV-AIDS slog igennem, - det var nærmest også før det, vi kalder "globaliseringen", - og jeg har derfor også lagt mærke til kønssygdommenes tilbagevenden.
Det var netop med tanke på de samme nyheder, som du refererer til, at jeg skrev mit indlæg... 😃

Sådan som jeg læser A 117, skriver hun, at hun opfatter det som utroskab, hvis man lyver for kæresten - eller holder noget skjult for ham/hende - d.v.s. svigter kærestens tillid. Jeg kan ikke huske, om det også var A 117, som nævnte, at det også gælder fantasier/flirt, hvis man ved, det ville gøre kæresten ked af det, hvis han/hun havde kendskab til det.
Fair enough! Jeg er som udgangspunkt enig.
Men - lad os lige foretage et lille tankeeksperiment.
Hvad nu, hvis din kæreste sad i en kørestol? Så kunne du vælge A: At undertrykke nogle af dine basale behov og være tro; - eller B: At være utro, - og derigennem faktisk være en bedre kæreste for din bedre halvdel, - som Pusserpigen nævner?
Så kan du svare: "Jamen, jeg ville ALDRIG vælge en kæreste, som sad i kørestol!".
O.K. Men så kunne vi tænke os, at din partner gennem mange år, pludselig kom ud for en ulykke, - og pludselig befandt sig i en kørestol. D.v.s. efter forelskelse, - efter løfter, midt i et sammentømret parforhold, - måske er han endda en god far for dine 2 - 3 børn?
Ville det så være nemt at sige: "Du, - jeg har det altså svært med mit manglende sexliv"?
Ville du ikke tænke, at din partner - med rette - ville frygte at blive forladt, - hvis du fandt en anden? Ville du sige det?
Ville han ønske at vide det, - hvis han i forvejen var ved at blive en knudemand, fordi han kun alt for godt vidste, at der ikke rigtigt var liv på "1. sal"?
Ville manden ikke ønske, at du også fik et godt og helt liv? - Og ville manden ikke være kisteglad, hvis han kunne fastholde en sød og lækker kæreste - på trods af sit handicap?
Ville det, at du fik dine behov opfyldt - og dermed fik langt mere overskud og glæde i dit liv, - ikke også smitte af på hans liv, så det blev gladere og bedre?
Manden skulle jo være støbt i beton, hvis han ikke selv lagde mærke til dine humørskift; men er du sikker på, at han ville ønske at vide, hvad du foretager dig?
Jeg kom bare til at overveje det, - og jeg synes, det er et stort spørgsmål.

Jeg er i den lykkelige situation, at jeg faktisk kan følge, hvad I skriver hver især.
For mig at se, er det hele idéen med en debat, at forskellige synspunkter og holdninger kommer til udtryk og brydes...
Hvis denne debat havde bestået af ene indlæg, der hed: Enig! Enig! Nemlig! Det synes jeg også! Klart! Enig!, - ville jeg ikke være vendt tilbage igen og igen.
For mit vedkommende er det netop den kendsgerning, at jeg kan følge jer hver især, der gør at tankerne får vinger, - og man tvinges til at veje for og imod?
At læse den her debat minder mig om "Dilemma"-programmerne. I ved, dér hvor man får præsenteret en eller anden problemstilling, og man som udgangspunkt udmærket godt ved, hvad man mener om den.
Men så får man nye oplysninger. Og disse nye oplysninger er så djævelsk godt skruet sammen, at man inden længe opdager, at nu mener man - mere eller mindre - det modsatte af, hvad man startede med at mene.
Når bølgerne går så højt, som de gør, her i debatten, tror jeg, det bl.a. skyldes, at der er tale om en meget kompliceret problemstilling.
Vi har forskellig opvækst, forskellig tro, forskellige erfaringer med parforhold, forskellige betingelser, - forskellige liv.
Vi føler måske endda, at nogle af de holdninger, som andre debattører fremfører, er netop dem, der tidligere i vore liv har ført til, at vi er blevet sårede?
Men det er jo altså ikke vore meddebattørers skyld. I stedet for at genopleve smerten, er der jo her en mulighed for - måske at forstå, hvad der får vore medmennesker til at vælge - og handle - anderledes, - end vi umiddelbart selv ville gøre...
Og så kommer det jo til at handle om empati.
Jeg kan udmærket følge Pusserpigens "udviklingstankegang", - og jeg må da indrømme, at jeg - ind imellem - under læsningen af indlæggene her, - har tænkt på tesen om "altings enhed". Den tanke, at vi - i sidste ende - alle sammen er ét. Udsprunget af det samme, - og derfor samme udgangspunkt; - men helt forskellige veje - og erfaringer.
Hvis man dvæler ved den tanke, så er jeres tanker - også mine tanker. Jeres erfaringer er også mine erfaringer. I er ikke adskilt - eller i opposition fra/til mig; men en anden del af mig, som har lært noget andet - eller mere - end jeg...
Og som Pusserpigen er inde på, - så bliver jeg klogere - og rigere - ved at I deler jeres forskellige erfaringer med mig. For jeg får mulighed for at se nogle sammenhænge eller nogle nuancer, som jeg ellers ikke ville være nået til. 😃
Hermed ikke være sagt, at alle holdninger er lige gode. Der vil stadigvæk være holdninger, som vi vil være parate til at kæmpe - og dø - for - om nødvendigt. Men jeg tror da, de fleste vil være enig med mig i, at man helst skal undgå at komme dertil? Og derfor tror jeg også, det er essentielt, at vi lærer at sætte os "i næstens sted" - i stedet for at male os op i et hjørne.
Forskellige meninger er ofte polariseringer; men sandheden findes sjældent i yderpunkterne. Og ved at lære at forstå det andet yderpunkt, - får vi lettere ved at finde hen imod midten. 😉

Nu kom du mig - med dit seneste indlæg - lidt i forkøbet, - så nu er jeg endnu mere rundforvirret, end jeg var i forvejen.
Jeg forstår som sagt udmærket, det du skriver; men jeg havde nogle overvejelser inde i hovedet, - som nu er sprunget i luften, - og tager alle mulige retninger...
Det, som jeg var kommet til at tænke på, er at vi hele tiden blander følelser ind i overvejelserne... Du har en mand, som du har et nært og varigt forhold til, - og så har du - på et tidspunkt - haft en elsker. O.K.
Det var det her med, når vi "elsker" med partneren; men har en anden i tankerne.
Der er nogen, som har den holdning, at sex bare er sex. Personligt har jeg svært ved at nå til at føle det sådan; man hvad nu, hvis vi kunne adskille det?
Jeg mener: Vi har et kærlighedsforhold. Og det er da superdejligt, at du elsker mig; - men hvor fik vi vedtaget, at fra nu af, hænger du også ene og alene på mit sexliv?
Hvis vi nu kunne skille det ad, - så ville jeg uden skygge af tvivl vide, at når du elskede med mig, - så var det fordi, det var mig, du havde lyst til at elske med?
Altså kærlighed for sig, - og sex for sig.
Men når jeg læser dine indlæg, og du skriver, at det påvirker både dit humør og din energi, at du havde en elsker, - så "læser" jeg umiddelbart også, at det handlede om følelser - måske endda forelskelse?
Og så er det ikke længere: Kærlighed for sig, - og sex for sig...
Men tankegangen ville jo gøre det noget enklere at leve sammen? Ville det ikke gøre tingene noget mere gennemskuelige? Vi aftaler, at vi køber et hus sammen, og bil og husgeråd, og fylder fryseren. Og vi vil også have vores børn sammen. Men sex er et personligt anliggende.
Kunne man det?
Eller hænger følelser og sex uløseligt sammen, - selv om nogle påstår det modsatte?
Selvfølgelig kan man; for der er par, der gennemfører det. Om det så er bedre eller værre, end det vi andre gør, skal jeg lade være usagt.
Er det springende punkt ikke, at man ville føle sig utroligt utryg, hvis man ikke havde kontrol med partnerens sexliv?
Og så gifter vi os, og luller os ind i en forestilling om, at så verden velforvaret?
Men der er vel ret beset blot tale om en glidebane, - og vi befinder os hver især - forskellige steder på den glidebane...
Det kom sig egentlig af spørgsmålet om "den eneste ene", - som du jo altså har svaret på.
Efter ganske mange års overvejelser er jeg ikke længere så sikker på, - at "den eneste ene" findes; - eller i hvert fald er jeg ikke sikker på, at "den eneste ene" er identisk med det billede, vi fra starten af - havde indeni? For mange tror jeg først, man indser, at man havde fundet "den eneste ene", når man når vejs ende, - og kigger tilbage?
Mange tror, at "den eneste ene" er ham/hende, man bliver smaskforelsket i. Det tror jeg ikke en døjt på. Men jeg hører også til dem, der mener, at forelskelse er en form for sindssygdom.
Hvad mener I? - Kan man overhovedet stole på forelskelse? For det er vel ofte en forelskelse, som får os til at være utro?
Men hvis man ikke kan, så har du jo i høj grad en pointe i, at man ikke straks kaster kæreste/mand/kone + indbo + hus overbord og følger sine impulser?
Nu vil du svare, at forelskelse og kærlighed er to forskellige ting.
Men hvad tænker du egentlig selv? Er vores måde at leve sammen på, bare håbløst ude af trit med den måde, vi er skruet sammen på - som mennesker?
Ville det at adskille behov og følelser gøre det lettere - eller vanskeligere? Kan man overhovedet opretholde et nært kærlighedsforhold, hvis sex ikke er et af grundelementerne i det?
Og hvis man ikke kan det, hvor stor en del af det kan man så delegere ud?
Ja, - det var mange spørgsmål; men du er ligesom selv ude om det! 😉

"næste", er det også ægtefællen, der bedrages og holdes hen i uvidenhed? Og gælder "empatien" også den, der på utros præmisser må leve på en løgn? Og ikke har et valg?
Bedrageri kan aldrig i min bog være hverken empatisk eller ordentlig behandling af næsten. Slet ikke hvis næsten er ens allernærmeste.
Det er såmænd slet ikke så kompliceret som nogen vil gøre det til.

Det kommer an på, hvis du får mere end det du har og vælger at gå en tur i byen og møde andre mennesker, så udvikler det vel en som person eller måske hedder det man har lyst til at udvikle sig som person. Man har lyst til at gøre noget andet end det man hidtil har gjort, og hvis man gør noget andet end det man plejer, så udvikler man sig vel. Højere udvikling på det følelsesmæssige plan må jeg konstatere ud fra egen erfaring er et faks også omkring utroskab.
Men man kan vel egentlig også kalde det er en vej mod en afvikling af den manglende udvikling i eksisterende forhold, som åbenbart ikke længere er i forholdet inden man har behov for udvikling andre steder end det vante.
Det interessante er så for mig, at her kommer nok Pusserpiges spørgsmål ind, hvornår er man utro, for hvis man er på vej mod mentalt at afvikle sit forhold ved at drømme om andre og ville noget andet, så kunne jeg godt være tæt på at sige at man er utro, selvom det kun er en tanke, men spørgsmålet er altid for mig, hvem er man, utro sig selv, ens partner eller måske endda begge 2.
Menneskeligt har de fleste behov for at udvikle sig hele livet i gennem, så egentlig er det vel ikke en overraskelse af folk er utro både mentalt og fysisk, hvis det man har ikke er som forventet eller ønsket efter ens egne behov.

at "hvis og hvis og hvis min bedstemor var en sporvogn....", som vi sagde i gamle dage.
Til spørgsmålet: " er du sikker på, at han ville ønske at vide, hvad du foretager dig?"
Tjah, det kan man jo ikke vide, hvis man ikke har spurgt. Og det er vist det, der er humlen i det hele. At utroskab netop foregår uden partnerens viden. At man netop IKKE spørger. Og det er selvfølgelig IKKE fair.
Måske skulle man spørge ved ægteskabets indgåelse, om eventuel utroskab skal på bordet, eller man hellere vil holdes i uvidenhed. Og så opdatere hen ad vejen. Det ville være fair.
Den uvidende 3. part skal selvfølgelig have et VALG og ikke vælges for, som det sker hvis man har affærer, mens den anden tror noget andet. For det er ganske enkelt respektløst.
Man skal selvfølgelig selv have lov til at vurdere, om man profiterer af ægtefællens utroskab eller om det er en underskudforretning.

er det så lige du ser udvikling? 😃

at gå en tur i byen og møde andre mennesker, UDEN at fortælle hvorfor man går, hvor man går hen og hvem man udvikler sig sammen med! Godav do! - Det er netop AFVIKLING.

Tænker på at når livet skal indordnes under ens idealer, for at man synes ens liv er lykkeligt eller meningsfuldt, så er det fremmedgørelsen opstår. Nogle har idealet om "den eneste ene" og så skal ens partner og ens familieliv partout proppes ind i denne kasse, således at ALT hvad ikke stemmer overens med idealet, det må være bedrag, løgn og kan slet ikke accepteres eller bare bearbejdes. Nogle (måske mig ?) har så idealet om det frie menneske, og at lade livet om at udvikle og sætte idealet op IMENS man lever. Men at man hele tiden følger med i, hvad der er sandt i øjeblikket. Som ikke søger at få livet indpasset ens ideal, men modsat ønsker idealet tilpasset og formet af livet.
Men måske kommer det til syvende og sidst ud på det samme? Vi kan ikke slippe idealerne om det perfekte eller det mest frigjorte liv, det er nok derfor debatterne skævvrides herinde.😮
Hvis man tar` udgangspunkt i virkeligheden, ja så er det et faktum at vi alle - singler eller gifte - møder andre mennesker, som vi tiltrækkes af og som i visse tilfælde også nærer stærke erotiske eller/og kærlige følelser for. Problemet (som ikke burde være et problem, da det jo er positive livgivende følelser vi taler om) er at disse følelser kolliderer med de normer og den stabilitet, som man har opbygget gennem sit eget personlige liv eller sammen med en fast partner.
Så som jeg ser det, er hele denne problematik et samspil mellem den indre verden (ens forestillinger og idealer) og den ydre verden (sådan som livet ER). Et arbejde at få det indre og ydre til at harmonere og i grunden også en kunstnerisk proces - for dem der gider udvikle sig, og ikke bare gentager fortidens mønstre som var de evige sandheder. Så udfordringen er vel at få ens liv til at være kunst fremfor at ligne et billigt kopi af ens forfædres liv - ja måske et trommesalsbilled 😮😉
Hvis man forholder sig til sit liv, på samme måde som man f.eks. laver kunst, så har man jo en idè som regel omkring HVAD man vil lave (jvf. idealerne om HVORDAN man vil leve livet) men det sker netop aldrig at kunstværket bliver identisk med ens idealforestilling. For gjorde det det, ville det netop ikke være kunst men fake eller bare en kopi. Sådan som mange ægteskaber ender, der ikke kan eller MÅ afvige fra den oprindelige idé om hvordan et ægteskab skal og BØR være. Det forstener og dør i attityden "lykkelig familie".😖
For mig at se er det med kunst som med livet. TIDEN og LIVET/virkeligheden kommer hele tiden ind over, mens man arbejder/lever og skal få lov at præge det man laver - præge det liv der leves. Ellers dør det hele og ender i falsk attityde.
Dogmatikerne mener så at livet ikke må farve billedet - kun idealet om det retskafne og rette kan accepteres. Så følelser for andre (den indre betagelse såvel som den fysiske tiltrækning til en anden person) er tabubelagt. Det regnes for bedrag at have disse følelser og udvikle sig ved at gennemleve dem.
Men hvem bedrager man, hvis man samtidig fastholder sin kærlighed til ens partner og blot ønsker at "udvide kunstværket" - således at begge parter udvikler sig . hvem bedrager man. Livet?
Pus [f]
PS) Vil senere i dag svare på dit indlæg her, for der er mange bolde i luften. Men arbejdet kalder. 😉
Det er spændende at debattere med dig, fordi du er åben og nysgerrig og tilsyneladende ikke er forstenet i fastlåste meninger om dette emne. Og sikkert heller ikke til andet i livet fornemmer jeg - det sætter også mange nye tanker igang hos mig🙂

at gøre sort til hvidt og uorden til orden, men du kæmper da.....

Ja, - udvikling er vel nærmest defineret som "noget andet" end det vante?
Den var sød! "Menneskeligt har de fleste behov for at udvikle sig hele livet i gennem, så egentlig er det vel ikke en overraskelse af folk er utro både mentalt og fysisk, hvis det man har ikke er som forventet eller ønsket efter ens egne behov."
Du var vist lidt hurtig på tasterne? 😮 Eller vil det sige, at du mener, folk forventer at udvikle sig gennem forholdet til deres faste partner?
Hvis det, man har ikke er som forventet... Jamen, - hvad er det, man forventer?
Og her er det, mine forbidstringer i forhold til forelskelse kommer ind; for forelskelsen er vel - om noget - en situation ud over det sædvanlige? Vi møder altså den her person, - og kommer ind i en følelsesrus, som vi udmærket ved, er noget midlertidigt, - og så tænker vi: "Hahaaa, - det her menneske vil jeg følges med resten af mine dage!" - i stedet for: "Huha, - jeg er slet ikke mig selv! Nu må jeg passe på IKKE at træffe nogen vidtrækkende beslutninger!"
Nu har man gået rundt det meste af livet og følt sig som brun sovs, - og fordi ens følelsesunivers pludselig bliver nærmest surrealistisk og mest af alt ligner et maleri af van Gogh, så tænker man: Det her må jeg bygge resten af mit liv på!
I'm just such a sucker for romance... 🙂
Er vi virkelig så dumme, at vi tror, den rus vil holde resten af livet?
Jeg kunne godt finde på at være fræk og påstå, at forelskelsen ikke er et plus - men et minus i forholdet. For hvis du ikke havde minderne om forelskelsen, ville du måske se lidt mere realistisk på det fjols, du har slået pjalterne sammen med? 😉
Det er at bygge på noget, som ikke er der (længere).
M.h.t. "afvikling", så tror jeg bestemt ikke Pusserpigen opfatter sidespringet som en afvikling af sit faste forhold. Tværtimod. Hun skriver, at det - som andre begivenheder - fører til en midlertidig ubalance i forholdet.
Og når jeg læser hendes indlæg, så læser jeg "balance" som en form for stilstand. Det er meget praktisk - og stabilt; - men det er også denne stilstand, som i sidste ende gør forholdet uudholdeligt. Ubalancen kommer, når den ene - eller begge parter - udvikler sig. Og dermed kunne man jo sige, at det ikke længere er de samme mennesker, som finder sammen igen. Så der er faktisk ikke tale om afvikling; - men om vedligeholdelse af forholdet.
I min bog er stilstand = død. Derfor bliver konklusionen let, at når forholdet kører på autopiloten, er det dødt.
Så jeg synes da i høj grad, det er et spørgsmål, om det ikke er alle os, som har et velfungerende, selvkørende forhold, som har misforstået et eller andet, - og Pusserpigen, som har en pointe?

Hej Pusser!
Jeg har læst en del, - og nikker som skrevet også genkendende til mange af dine betragtninger.
Men det dér med "faldet", er jeg ikke stødt på, - ud over at jeg erindrer, der var en film på et tidspunkt med Nicolas Cage, - tror jeg (hvem ellers?) som spillede en engel, som valgte at "falde" ned på jorden igen - i "City of the Angels"...
Vil du være sød at oplyse os mindre bemidlede? Hvilket fald er der tale om? - Og fra hvad til hvad? Og hvad var den symbolske værdi af din "faldne engel"? - Én, der havde fravalgt et alment vedtaget ideal? (Måske er du allerede kommet mig i forkøbet i dit seneste indlæg? - Det har du åbenbart en evne for...)
Der er "liv" i tråden endnu! 😃

Jeg ville ønske, at folk der ikke vil belyse emnet, bare ville afholde sig fra at skrive noget som helst!(Jvf. nedenstående ligegyldigheder)
Jeg læser og lærer, Pusser!
Og nu er vi pludselig inde i kunstens verden? Slet ikke uinteressant. (Selv om jeg plejer at postulere, at al god kunst er affødt af lidelse...)
Men jeg må nok skuffe dig, for jeg tror, de fleste opfatter mig som enddog temmelig firkantet og forstenet! 😮 (I hvert fald nogle af mine eks-kærester... 😉)
Det er kuriøst, at vi forstår hinanden så godt, - og dog vælger så forskelligt? - Det er måske udgangspunkt for den næste runde?
(UH! Der kører mange tanker "mellem" linierne...)
Jeg er nok ham fyren, der gik i stå sammen med din første kærlighed. Og jeg er nødt til at stille spørgsmålet: Ser du virkelig dit liv, - som det blev, - som en positiv udvikling - i forhold til det, der var udgangspunktet?
Og hvis du gør: Tror du så dit liv med "den eneste ene" havde holdt en meter i det lange løb?
Det ene udelukker jo ligesom det andet?
Ja, - det var ondt spurgt. Jeg forstår under alle omstændigheder. Som du også skriver, så har livet en tendens til at søge sine egne veje... Det er sjældent, det opfylder vore drømme, - og det er nok godt det samme; for somme tider opdager man pludselig, at man har fået noget meget værdifuldt, som man slet ikke havde drømt om på forhånd. - Men det giver også ofte stof til revurdering... 😉
Jeg venter spændt! 😃

Det var dog et på alle måder brilliant formuleret indlæg, som jeg meget nød at læse!
Men desværre er der - som så ofte med den slags brilliante indlæg - ikke det store fodfæste i den igangværende debat.
At Pusserpigens ægtefælle ikke har nydt godt af situationen er ikke bevist.
At Pusserpigens indlæg er selvforherligende - er DIN opfattelse.
At hendes ægtefælle har betalt en "pris", er helt uunderbygget.
At deres sex skulle have været lidenskabsløst, kan jeg heller ikke lige sætte fingeren på.
Derimod opfatter jeg faktisk Pusserpigens indlæg som meget troværdige.
Jeg synes, dit indlæg er yderst velskrevet; men jeg opfatter det på den anden side som fatalt, at du søger at ramme trådstarteren med dit indlæg.
Den eneste synd, hun, så vidt jeg kan se, gør sig skyldig i, - er at pirke til et af de områder i menneskelivet, som er allermest følsomme.
Man kan så forsøge at læse og lære; - eller man kan reagere med en lige højre...
Den sidstnævnte reaktion er såre forståelig; men der er næppe megen personlig udvikling at hente i den... 🙂

Hemmeligholder man NOGET, som det ville såre partneren at vide, er man utro og partnerskabet/ægteskabet er brudt. Man ophæver sit ægteskab ved utroskab, men uvidende for den anden part. Ikke fair!
Flirt er nok en balancegang og lever man i et forhold, der f.eks. er 'genoprettet' efter utroskab, skal man nok passe meget på ikke at udfordre skæbnen; ikke at jeg tror flirt fører til utroskab, men flirt fører måske til opblussen af partnerens sårede følelser, angst, vrede osv. Ellers må det være harmløst medmindre man ligefrem opsøger flirten i hemmelighed.
Man kan vel næppe stilles til ansvar for sine drømme mens man sover. Fantasi er drømme i lidt mere vågen tilstand, - Begge typer kan udvikle og få den drømmende til at tænke over sit liv og evt. ændre nogle ting, men jeg synes ikke det kan være utroskab medmindre man synes det at udleve drømme og fantasier betyder mere end partner og parforhold og man 'glemmer' at fortælle at der nu er noget/nogen, der betyder mere!
Dit eksempel med en partner i kørestol! - Altså, der er masser af folk i kørestol, der fungerer fint fysisk og psykisk som kærester/ægtefæller, så det er forhåbentlig ikke kørestolen, der er 'dit problem'? Jeg går ud fra at du mener en person, der ikke længere er i stand til fysisk at dyrke sex?
Nu har jeg aldrig været i den situation, så det er svært at svare på dit spørgsmål. Sex og erotik er heldigvis et meget bredt begreb, der ikke er afhængigt af traditionelt samleje, (elsker man hinanden kan den store gensidige erotiske tilfredsstillelse godt opnås ved ganske lidt 'fysik')
- jeg tror mere, at man med en syg partner kan komme i den situation at der er så mange og komplekse problemer med den syge og i familien og måske ens egne tanker om situationen, at man ikke kan overskue situationen, går i stykker, flygter fra den og finder en pause-elsker et sted hvor man ikke har andet ansvar eller opgaver end at være den ansvarsløse elsker, der bliver bekræftet og begæreret for det man udgiver sig for at være. Men fortæller man det til sin partner? - Der må være en eller anden grænse, f.eks. dyb demens eller anden mentalt minimeret tilstand, hvor partneren overhovedet ikke kan forholde sig til andet end sin egen tilstand, måske knapt nok det, men ellers ser jeg INGEN undskyldninger for utroskab.
Men jeg kan ikke svare. Jeg tror det vil bero på om kørestolsbrugeren og jeg virkelig elsker hinanden og lever for hinanden.
Jeg har faktisk selv i kortere og længere perioder været i en situation, dog uden kørestol, hvor jeg var endda meget fysisk hæmmet og hvor jeg gjorde mig tanker om min partners seksuelle behov, men til alt held kunne en omlægning af bevægemønstret i vores sexliv gøre alle bekymringer til skamme.
http://www.gigtforeningen.dk/et+godt+liv+med+gigt/sex
Hvis f.eks. man fuldstændig mister lysten til sexliv (medicinering og træthed), men ellers er ved sine fulde fem og elsker og kender sin partner godt nok til at vide at sexliv er et must, så tror jeg, jeg ville sige til ham at han skulle gå ud og få sex, men ikke fortælle om det. Men fortælle mig hvis han blev forelsket eller følelsesmæssigt engageret, så vi sammen kunne tage en beslutning om hvad der så skulle ske! For en kvinde, tror jeg, er det meget sjældent muligt at have sex uden at engagere sig følelsesmæssigt, men mænd kan jo gå i seng med kvinder de har mødt første gang for 10 minutter siden uden overhovedet at engagere sig i andet end NU'et, så jeg vil tro at sådan en aftale ville kunne fungere, selv om jeg bestemt ikke bryder mig om tanken. Jeg ville dog ikke kunne elske en mand, der accepterer/bruger prostitution. Min erfaring at man i sygdomsperioder er ekstremt følsom og ekstremt afhængig af at føle sig elsket, så det værste ville være at finde ud af at partneren havde været/var utro og blev sammen pga handicappet/sygdommen. Hellere en ubehagelig sandhed end en behagelig løgn!
Det er ikke min erfaring med at være utro at man får overskud og glæde som man har lyst til at dele med ægtefællen. Tværtimod, man skaber større afstand, gemmer sig med sin sorte samvittighed. Er hele tiden på vagt og bange for afsløringer. Et helvede at lyve og fortie. Men det var nok heller ikke mine reelle behov jeg fik dækket.
Jeg er sikker på, at elsker man hinanden, så ønsker man kun at den anden får et godt liv, incl. hvad man behøver og ønsker, men jeg er også sikker på at utroskab ikke er midlet.
Er man gift, må man være parat til nogle kompromiser. Er man to, 'VI' så kan 'JEG' ikke få alt hvad jeg ønsker mig og gøre alt hvad jeg har lyst til, hvis det er på bekostning af ærligheden mellem ægtefællerne. Så meget har jeg da lært.

Fair viden: Se "Godt, du mindede mig om det".
Anonym 112: Læst med interesse! Ja, - det var det, jeg mente. Det var ikke for at skære alle kørestolsbrugere over én kam; men for at skabe et billede, jeg mente, de fleste ville kunne relatere til.
Umiddelbart føler jeg, du har mere at bidrage med, så jeg vil opfordre dig til at læse de andre indlæg, hvis du ikke allerede har gjort det.
Men: Man skal være klar over, at der er "øretæver i luften" i den her debat! 😉

indrømmet - fodfæstet er hentet fra de indlæg jeg har læst af debattøren - under andre emner
indrømmet - (dog heller ikke modbevist) - men nydelsen er beviseligt opstået på falske præmisser
indrømmet - det er MIN opfattelse baseret på de indlæg jeg har læst af debattøren, også fra andre emner.
øh, - det jeg mente var at debattøren selv har betalt 'prisen'. Konen har skrevet det samme (indrømmet kun stikprøver) i 5 - FEM - år og har stadig behov for hvad? At overbevise andre eller sig selv? Hun må jo have det ad helvede til og dog gentages utroskabens herligheder til bevidstløshed!
du har ikke læst ret mange indlæg fra debattøren, kan jeg forstå, hun beskriver indgående forskellen på sex med ægtefællen og elskeren i flere indlæg, men INDRØMMET at sexen med manden blev så meget bedre af hendes utroskab, beviser jo ikke at den nogensinde var noget særligt!
Hvis det er troværdigt, at modsige sig selv fra debat til debat, så ok! INDRØMMET: det kan være et tegn på udvikling at skifte mening!
Ingen grund til at lade sig ramme medmindre skoen passer, - og det gør den ikke efter DIN mening. Den har du så lov at ha' - indtil den lige højre har ramt dig og evt. lige så fornuftige ligesindede et passende antal gange.
SYND er ikke noget jeg gider diskutere som tidl. utro OG utrosramt, men hvis man pirker er det vel for at få en reaktion, som muligvis kan være forskellig fra hendes egen evige sandhed.
Så dit udtryk 'Man kan så forsøge at læse og lære; - eller man kan reagere med en lige højre...' er virkelig velvalgt til flere af os.
Nu er jeg så heldig at have oraklets dom for at være totalt ubegavet og uimodtagelig for Pusserpigens budskaber og lærdom, men havde jeg haft blot en smule hjerne og hjerte, så ville jeg nok søge min udvikling andetsteds når det gjaldt parforhold og utroskabs betydning.

Og det i dén grad! [f]

> Hvis den anden regner med, man ikke har forhold til andre, har man i mine øjne en helt almindelig moralsk forpligtigelse til at spille med åbne kort.<
Der må du jo så være uenig, siden du ikke ønskede din mand skulle vide noget.
Du mener, at det er den enkelte der skal beslutte om det er utroskab og hvad ikke.
Og dermed giver du jo selv svaret på om det var utroskab, du bedrev, selvom du ikke følte det sådan. For hvis din mand ikke måtte kende til dit forhold til en elsker, så måtte du jo mene han ville reagere negativt.
Fordi HAN ville opfatte det som utroskab? Det passer jo fint med din holdning.
Det ER altså utroskab, hvis han opfatter det sådan.
Du skriver >men hvem af dem der oplever utroskaben skal bestemme hvad der er ret og vrang her<
Man kan jo ikke "opleve utroskaben", når den holdes skjult. Og når den holdes skjult kan man jo ikke bestemme hvad der er ret og vrang for en. DU forbeholder dig jo som utro eneretten til at definere, endda også på den forsmåedes vegne.
Og der går du for alvor galt i byen.

Man kan godt have bedre sex med sin mand som f.eks. Pusserpige, men lidenskaben kan mangle. Det er 2 vidt forskellige ting efter min erfaring, og det er lidenskaben jeg f.eks. mangler, selvom jeg har bedre sex med min mand. Den lidenskab er et savn, men jeg tror man skal have prøvet lidenskaben i forbindelse med sex, før man forstår tror jeg. Måske er det fordi jeg ikke har prøvet den konstallation før på den måde, det kan jeg jo ikke vide. Jeg ved kun det er første gang det har været så intenst og så lidenskabeligt i forbindelse med mit utroskab (jeg ved godt du ikke vil tro på mig). Ikke det samme som jeg ikke har haft fantastisk sex med min mand, for det er vel lige som i de fleste andre forhold i starten, at man ikke kan få nok af hinanden.
Det er ikke helt unormalt at et ægtepar får bedre sex for en periode, når først utroskaben har været en del af ægteskabet. Jeg fornemmer da også helt klart at der er en del herunde i debatten både fra os utro og de forsmåets side der er enige i det. Et bedre ægteskab, bedre sex, fordi ægteskabet nu bliver taget alvorligt og ikke som en selvfølge.
En ting forstår jeg ikke, hvad gør du bruger tid på at læse 3060 indlæg fra Pusserpigen? hm!

Forelskelse er ikke noget man kan forvente vare ved hele livet igennem, jo måske hvis man er 80 og ikke har så langt tid tilbage af sit liv, er det nok holdbart. Jeg tror mange forventer et respektfuldt forhold, hvor det at elske og føle sig elsket er en del af ingredienserne, meget simpelt. Bliver de ingredienser ikke vedligeholdt eller man krydder sin hverdag med ligegyldigheder og glemmer sit parforhold til fordel for fjernsyn eller fodbold, og man glemmer essensen af hvorfor man er gift, så sker det i en del tilfælde at folk er utro, tallene skifter lidt fra 30-50% er utro, men det er vel en hel del kan vi godt blive enige om. Spørgsmålet er så om plejen af forholdet ikke har været i orden, eller der tilfældigvis kom den forkerte forbi på det forkerte tidspunkt når man er gift eller det er så simpelt man elsker ikke hinanden mere. Det er hele er vel ok, man kan nu engang ikke tvinge andre til at føle noget for en, heldigvis da, selvom nogle prøver.
Forelskelse er skønt for en periode, men så tror jeg de fleste har behov for at blive normaliseret og bare elske den person, hvor der er andet der fylder ens liv end lige netop denne kærlighed.
Da jeg skrev om afvikling eller udvikling tænkte jeg mere generelt på, hvad der gør at folk er utro, og det typisk er fordi noget ikke er som det burde være i ens eksisterende forhold. Hvis vi som mennesker ikke udvikler os, så går vi i stå, det kan vi vel godt blive enige om ikke. Vi skifter vennekreds hele livet igennem, der smutter nogle stykker og der kommer nogle stykker ind, sådan jævnt hele tiden undervejs i vores liv. De mennesker som har været en del af mit liv på et tidspunkt har alle på en eller anden måde bidraget til min udvikling, så derfor påstår jeg også at utroskaben har udviklet mig, fordi jeg tør, kan og vil noget andet end jeg før mit utroskab ville have gjort. Det er udvikling, og for mig et positivt bidrag til min udvikling, hvad de mennesker jeg har mødt har givet mig. For mig er der intet nyt under solen omkring den menneskelige udviking, og det overrasker mig heller ikke jeg føler mig anerledes efter mit utroskab. Et bedre menneske er nok lige at overdrive 😉 men jeg føler jeg kan og tør noget mere end jeg førhen ville have turde.
Velfungerende forhold, hvor utroskab ikke er et behov, tror jeg da kun de fleste af os er en lille smule misundelige på, for så er det også nemt at leve op til alle de regler som Emma Gad og biblen har sat op for os, og hermed er der ikke brug eller behov for utroskab.
Tak for gode indlæg [s]

Er vi enige om, at der er tre parter i utroskab, hvoraf den ene ikke aner noget om at han/hun er deltager? Er det "fair"?!
Når jeg nævner dén "næste" og den "empati", du skriver om, og som skal omfatte den utro, er det fordi jeg synes, der skøjtes hen over simple medmenneskelige spilleregler.
Det får du så åbenbart til, at jeg mener, den bedragne er uden skyld i et evt. knirkende forhold.
Det mener jeg ikke, men jeg taler bare ikke om forholdet, jeg taler om UTROSKABEN. Og fordi den evt. kan forklares, er det ikke ensbetydende med, at den kan undskyldes!
Og jeg mener ikke, der er nogen som helst undskyldning for at leve et skjult dobbeltliv for næsen af en ægtefælle, der stoler på én. Slet ikke over længere tid. Ingen!!
Her skal jeg måske lige indskyde, at jeg selv har været en fej og lusket utro. Og det må jeg fan... fløjt'me tage på mig, det havde min ægtefælle ingen som helst andel i.
Jeg tror ikke på, at nogen er utro "meget imod deres vilje", men man kan skamme sig, det kan man, og med rette.
Det er da heller ikke sikkert, der er noget i vejen med det hjemlige forhold.
Jeg har faktisk kendt nogen, som syntes, at utroskab var "en sjov afveksling". Jeg tror endda, der er flere, end man skulle tro i den kategori. Bare tænk på de mange, mange gifte mænd, der dagligt besøger landets bordeller, og om hvilke undersøgelser konkluderer, at de gør det alene fordi det er muligt. A'la idag har jeg lyst til en lille thaipige og i næste uge vil jeg prøve en dominerende rødhåret. Deres koner, som de iøvrigt er ganske godt tilfredse med, ved ikke noget.
Jeg har kendt både kvinder og mænd, der konstant havde udenomsægteskabelige affærer for sjov, bl.a. en venindes mor og bedstefar. Så det findes altså.
Det er lidt nedladende, at mene utroskab umuligt kan skjules i et bare nogenlunde tæt forhold. Det kan sagtens være tilfældet.
Forandring kan jo ske lidt efter lidt. Disse forandringer kan for en ægtefælle, der ikke tænker i utroskabsbaner, nemt tolkes som noget andet. F.eks travlhed og stress, problemer i familien eller i firmaet.
Det skete for en ven af familien. Hun, konen, var overbevist om at mandens mentale fravær skyldtes en kæde af problemer på jobbet, kombineret med alt for meget arbejde.
Hun gjorde alt for at lette tilværelsen for ham. Krævede intet derhjemme, og sendte ham med gutterne til fodbold og biludstilling, kun for at opdage, at han brugte timer på at holde rede på fire - FIRE! - elskerinder, der hver især skulle tilgodeses ved kurser og forretningsrejser. Man kan være tildelt en udbredt tillid, som så kan misbruges på det groveste.
Min egen erfaring med utroskab er, at det er den dårligste løsning af alle, hvis der er noget der halter i parforholdet. Utroskab kræver masser af energi, som let bliver drænet ud af familieliv og dermed parforhold. Det skaber nærmere afstand end nærhed og kan gå ud over alle i ens nærhed og varetægt, incl. ens børn. Det kan være et surrogat en flugt og et selvbedrag, der kan erkendes og tages afstand fra.
JA, det er bedre, at konfrontere sin ægtefælle med diverse problemer end at være utro.
Man skylder dén, der stoler på én, ærlighed. Det er måske ikke nemt, og derfor sejrer fejheden og alle de dårlige undskyldninger alt for ofte, men så enkelt er det.
Der er jo også altid en reel risiko for afsløring, og hemmelighederne er der jo af en grund.
Man kan jo spørge sig selv om, hvor behageligt, det ville være for én selv, at opdage den slags dobbeltspil fra en så nærtstående.
Du tror jeg vil argumentere for parterapi, men jeg har aldrig overvejet det, og har ingen erfaring med det.
Ja, jeg har betalt en pris for min utroskab, og jeg har fortjent den. Det har min ægtefælle og mine børn ikke.

Du skriver: "At påstå, at man kan sidde - uskyldsren - som den ene part i sådan et forhold, - og ikke have nogen som helst aktier i, hvordan det udvikler sig, - finder jeg rent ud sagt patetisk!"
Og hvor påstår jeg noget sådant? Jeg påstår ikke, at man ikke har aktier i et forholds udvikling (eller afvikling), men den bedragne ægtefælle har ingen aktier i UTROSKABEN.
Den vælger den utro helt og aldeles selv!
Og hvis noget er "patetisk", så er det, at tørre den af på andre.

Tak for et meget interessant indlæg!
Jeg er ikke uenig med dig; men jeg fik da noget at tænke over.
Den følelse, jeg bare i første omgang sidder tilbage med, er at det er nogle andre situationer, du skriver om; end dem som Pusserpigen og Løbetøsen har bragt på bane. Og nu kan jeg så spekulere over, hvad forskellen består i...?
Umiddelbart ser jeg i hvert fald en forskel i bevidsthed hos de utro. Og i hvert fald ser jeg så stor forskel på de forskellige eksempler, at jeg synes, det er umuligt at sige noget generelt om sagen.
Jeg er sikker på, at Pusserpigen og Løbetøsen har overvejet de forskellige muligheder - og forskellige udfald med sig selv - på forhånd - og under forløbet, - og de er så kommet frem til et andet resultat - end det, du argumenterer for. Men situationerne er som sagt heller ikke ens.
At det er patetisk at "tørre" prisen for en aktivitet, som er styret af ens lyst og egoisme - af på ægtefælle og børn, kan vi ikke blive uenige om. Men det, Pusserpigen bringer til torvs er jo en win-win situation. Og jeg synes stadigvæk hendes historie holder vand.
Og uanset hvor enig, jeg er med dig, så kan man stadigvæk ikke skyde Pusserpigens argumenter ned med historier om andre mennesker.

Nu kender du jo ikke min situation, den har jeg ikke skrevet noget om, kun at jeg var utro, og du kan dermed ikke sammenligne den med de to andres.
Jeg mente tørre utroskaben af på den ægtefælle, man bedrager, ved at mene han/hun er "medansvarlig".
Jeg mente, at min ægtefælle og børn ikke havde fortjent prisen, de måtte betale for min utroskab.
Jeg ved ikke om jeg synes, vi skal blande Løbetøsen og Pusserpigen ind i mine erfaringer. Jeg forstår ikke deres tankegang overhovedet.
Og jeg skyder ikke Pusserpigens argumenter ned med historier om andre mennesker. Mit indtryk er også, at hun slet ikke vil lytte, da hun ikke accepterer andre versioner en sin egen.
Hvad angår hendes mand, fik han jo ikke lov til at vurdere om det var en win-win situation, i og med at han ikke var klar over utroskaben. Det er jo noget Pusserpigen alene afgør om det var. Utroskaben er jo på hendes, den utros præmisser. Og DET er ikke fair. Det var en af mine pointer.
En anden var, at der netop er forskellige versioner, og at man netop IKKE kan generalisere, som tendensen desværre er her i disse debatter.

at det tager ca. 12-15 sekunder at få den oplysning hvormange indlæg en hvilken som helst profil har skrevet, hvis der da ikke som nu er PROXY ERROR!
Er man blevet svinet til af damen, når ens ellers rimeligt velformulerede svar ikke har passet til hendes samlivsfilosofi, så kigger man jo lidt på hendes tidligere skriblerier, - og selvfølgelig er det kun et fåtal jeg har læst, - JEG har trods alt et liv og ikke tid til at læse andres eller beskrive egen lidelseshistorie flere timer om dagen! Men når ca. 98% af indlæggene handler om utroskab og har stort set samme indhold, så kan man da kun få ondt af kvinden, at hun har så langvarig, tidkrævende og intens kamp for at overbevise. Min research er ikke fuldstændig og videnskabelig, men baseret på stikprøver.
Det er da også dejligt for dig at din utroskab gjorde din ægteskabelige sex bedre og hvorfor skulle jeg ikke tro det? - det er ikke MIN stil at tro hverken elskerinder eller 'forsmåede' koner lyver. Men det alene gør vel ikke utroskab og løgn acceptabelt, at dit og PP's ægteskabelige sexliv er forbedret efter utroskab, gør det? Men hvad har dine beretninger fra ægtesengen at gøre m.h.t. trådstarters oplæg?

Min mand ved da godt jeg har været utro. Han sagde på et tidspunkt - efter at han så filmen "Jules og Jim" (en kvinde der elskede to mænd der var venner) at han godt kunne forstå mig efter den film. Og at en kvinde som mig måtte man kunne forstå - og han acdepterede. Dog kunne han ikke leve med hvis det fortsatte, jeg skulle selvfølgelig vælge. Hvilket jeg gjorde.
Pas nu på derude, at I ikke læser teksterne herinde uf fra splinten i jeres eget øje 😮
Pusser 😉

Hej Løbetøs 🙂
Jeg finder det også meget mærkværdigt, at en debattør der finder mine indlæg plagsomme 😉 at han/hun overhovedet gider læse mine 3060 indlæg - eller bare nogle af dem. Jeg tænker det ´må skyldes en form for sygelig trang til selvpineri - tror du ikke 😃
Eller med denne egne ord:"Hun må jo have det ad helvede til og dog gentages utroskabens herligheder til bevidstløshed!"
Tror ikke de personer der farer i flint over reflektioner over utroskab, overhovedet har andet i tankerne end at få bekræftet egne fordomme - egen angst for at udvikle sig.
Jeg víl være på uanset om min utroskab fortsætter eller ej, fordi jeg er et nysgerrigt menneske, og godt vil finde frem til sandheden bag ikke kun min, men så mange andres svigt af deres partner - og "bare" for at opleve lidenskaben med en anden. [l]
Du er jo lige så undersøgende og interesseret i at finde sandheden - ikke mindst i din egen situation. Det er jo dette, der gør debatterne spændende herinde, og ikke så meget de krampagtige indlæg, fra uformulerede debattører. Men de hører også med - som den mur vi andre spiller op imod❓😉
Pus [f]

citat:" Og jeg er nødt til at stille spørgsmålet: Ser du virkelig dit liv, - som det blev, - som en positiv udvikling - i forhold til det, der var udgangspunktet?"

Jeg ser mit liv i forhold til hvad det blev, og ikke i forhold til de idealer jeg havde som udgangspunkt. Og som sådan synes jeg det blev og er et mebget LEVENDE liv jeg lever - ikke altid positivt, men ofte har jeg en livsglæde, som jeg tror/ved mange misunder mig. Måske fordi jeg ikke har haft andre forventninger til livet, end at føle mig I LIVE [f]
citat: Tror du så dit liv med "den eneste ene" havde holdt en meter i det lange løb?

Nej, og jeg ved godt det sikkert havde udviklet sig som mange andre forhold jeg har haft. Det jeg bevarer i mit hjerte er nok ikke ham, men mere DET som er muligt mellem to mennesker, der elsker hinanden og respekterer hinanden i alle henseender. Det er unikt! Og det tror jeg paa findes, og jeg kan opleve det igen. Vil altid lede efter ham i andre / og i muligheder for et mere sandt liv 🙂
Har ikke oplevet det i den grad integreret med HELE mig, som jeg oplevede med ham. Min mand synes jeg ikke altid har respekteret mig og min kunst...selvom han siger han elsker mig. Tror det var det der gjorde, at jeg faldt for en anden mand, som virkelig kunne se mig ,som den jeg er her og nu / eller rettere sagt var. Nu er jeg videre og et andet sted, og jeg vender ikke tilbage til min elsker. Det er slut for mig, men derfor kan jeg godt i det stille takke ham for, hvad han fik frem i mig.
[l]
Jeg skriver senere. Du har virkelig mange bolde i luften, som jeg senere vil svare dig paa, og har nogle tanker omkring.
Pus

Endnu et velskrevet indlæg.
Men igen er det, dine ivrige læserer får serveret, - dine holdninger omkring Pusserpigen, og hvorvidt hun har skrevet den samme historie i 5 år eller ej?
Så er det, dine læsere tænker "OG?????"
Dine betragtninger omkring Pusserpigen og dit forhold til hendes tidligere debatter er os - og emnet her - lige så vedkommende, som hvis du havde afsløret, at du har en blå plastik-and på taget af din garage! 😮
Jeg ville ønske, at du ville anvende dit glimrende intellekt til at belyse den problematik, som Pusserpigen har opkastet i den her debat. Det tror jeg, vi alle kunne lære noget af. 😃
Denne debat handler IKKE om Pusserpigen; men om en generel problemstilling.

Hej Løbetøsen: ILM!
Jeg læser dine indlæg med interesse.
At leve efter regler - og at leve efter det, hjertet tilsiger én, er to forskellige ting, - eller det kan være to forskellige ting... 😉
"Alting eksisterer kun i kraft af sin egen modsætning".
Kan man forestille sig en eksistens uden utroskab? Lad os lege. Hvis utroskab ikke eksisterer som begreb, - gør troskab det heller ikke. Væk er glæden ved at blive valgt?
Væk er enhver konkurrencesituation på lagnerne!
Det er såmænd ikke så far fetched! Hvis ingen begik utroskab, ville begrebet reelt holde op med at eksistere.
Hvad ville det betyde i vores liv? 😉
Nogle af debattørerne ville holde en stor fest; - men jeg er ikke helt sikker på, at jeg ville deltage... 😉 Ville du? 😮

i min grænseløse dumhed.
Jeg HAR tidlligere belyst den del af problematikkerne,som jeg har erfaringer eller meninger om. Desværre har jeg et helt andet syn på kærlighed, ægteskab, utroskab end Pusserpigen, så hun har følt det som sin pligt at nedgøre mine og ligesindedes holdninger med argumenter, der lugter langt væk af det majestætiske 'vi alene vide' som desværre har skullet følges op af HENDES meget detaljerede bemærkninger om min og ligesindedes personlige egenskaber og intelligens. - o.K. - DET er jeg så for lille et menneske til vende den anden kind til og for blødt et menneske til at kunne holde ud at læse om andre, der kun har gjort sig fortjent til det via en divergerende mening end 'sol-dronningens'. Så nu har jeg valgt samme metoder og spammer hende. Med andre ord er jeg blevet pisseirriteret og kommer af med det! Vel i PP's ånd ikke? - i øvrigt har jeg ingen garage og katten på carporten er spillevende og sort! Og er det egentlig ikke en udmærket ting at tænke OG?

Netop! Du har interesse i at debattere emnet her, og er bedøvende ligeglad med hvem trådstarter nu er. Og det er også [sol] debattens formål - hvorfor i alverden ellers være her? 😮

citat fra !den morgendumme": "Jeg HAR tidlligere belyst den del af problematikkerne,som jeg har erfaringer eller meninger om. Desværre har jeg et helt andet syn på kærlighed, ægteskab, utroskab end Pusserpigen, så hun har følt det som sin pligt at nedgøre mine og ligesindedes holdninger med argumenter, der lugter langt væk af det majestætiske 'vi alene vide' som desværre har skullet følges op af HENDES meget detaljerede bemærkninger om min og ligesindedes personlige egenskaber og intelligens. - o.K. - DET er jeg så for lille et menneske til vende den anden kind til og for blødt et menneske til at kunne holde ud at læse om andre, der kun har gjort sig fortjent til det via en divergerende mening end 'sol-dronningens'. Så nu har jeg valgt samme metoder og spammer hende. Med andre ord er jeg blevet pisseirriteret og kommer af med det! Vel i PP's ånd ikke? "

Utroligt - jeg aner ikke hvem denne dame er, eller hvor jeg har fornærmet hende så personligt at hun nu bruger debatten til at "hævne" egen sårethed. Det er jo helt grotesk, når folk laver denne overføring i et "skide" debatforum 😃

"Den morgendumme" svarer her selv på hvorfor hun deltager på debatten. Ikke fordi emnet interesserer hende, nej hun gør det for at komme af med egne frustrationer, som hun har projiceret overpå denne forfærdelige Pusserpigen - der har ramt et ømt punkt, som hun ikke tør forholde sig til må jeg formode.
Pusser 🙂

Hvad betyder ilm?

som skal afgøre om noget er moralsk korrekt eller ej. Men det er ikke min pointe. I tar hele tiden udgangspunkt i een bestem form for utroskab - netop den fysiske. Og den er alle (næsten) jo enige om ER utroskab og derfor forkasteligt. Jeg lægger op til en debat om der ikke er mange andre - måske langt værre former for utroskab? - end lige den fysiske.
Når man ikke er til stede i sit ægteskab, holder man sin partner hen, og partneren er ikke lykkelig og har sine energier i forholdet UDEN at få dem indfriet, idet partneren ikke helt gider investere sig selv i forholdet. Og ikke gider gøre sig umage for at glæde sin partner IMENS man er sammen og burde være noget for hinanden. Det er denne form for utroskab, som jeg finder kan være værre (ikke nødvendigvis altid) end den fysiske.
Den mand der tænker på en anden kvinde, mens han "elsker" med sin kone kan være mere utro - efter min mening - end ham der har en elskerinde, men så omvendt virkelig er sammen med sin kone fordi det er HENDE han i den akt ønkser at være sammen med. Manden er til stede når han er sammen med konen.
Og den kone der tænker på hvordan stuen skal ommøbleres eller tænker på den nye vaskemaskine imens hun "elsker" med sin mand, er i min optik også utro. Hun er et helt andet sted end sammen med sin mand. Det er dette mangel på nærvær der ødelægger alle forhold. OPMÆRKSOMHED er kærlighed - kærlighed til sin partner og kærlighed til livet [f]
Pusser

Alt det du bruger de nederste 35 linjer på at opstille har ikke noget at gøre med, at bedrage sin nærmeste partner i en nu-og -her situation.
Alle dine "synske" fremtidsopstillinger har ikke noget med utroskab,( som de fleste, der oplever de, opfatter som det ultimative svigt), at gøre.
Utroskab er sædvanligvis ikke i fremtiden, men her og nu. Hvis man forestiller sig, at være utro i fremtiden burde man jo netop afværge problemer ved at lægge tingene frem, inden de opstår.
Jeg ser dine tænkte eksempler som overspringshandlinger, der skal bruges til at forsvare det åbenlyse svigt, utroskab er. Og overspringhandlinger hindrer enhver udvikling.
Som nævnt tidligere er det faktisk ikke spor kompliceret. Vil man selv have lyst til at opdage et sådant dobbeltspil eller ej? Jeg tror de færreste ville ønske det, for det er og bliver nedrigt.
Du skriver: "Hvad reel forskel gør det, om ægtefællen finder en ny partner før - eller efter bruddet?"
Nu skal du høre her:
Du drager nogle meget forenklede og forhastede konklusioner.
Det er nemlig ikke sikkert, at det er løsningen/ udgangspunktet for utroskab, at forholdet er forbi!
Læg meget mærke til det! Langtfra! Langtfra faktisk!
Utroskab kan opstå på nogle belastninger, der ikke varer evigt. Og så kan man i al sin naivitet og svaghed narre sig selv, og gøre ondt værre ved at være utro.
Nogle af os erkender, at utroskab var en dårlig "løsning" ( i det omfang vi overhovedet opfattede det som en løsning og ikke, som det reelt var: et øjebliks (der kan vare længe) flugt og falsk trøst). Og du kan ikke udlede, at elskeren/ elskerinden overhovedet var en løsning, eller udlede, at man overhovedet ville danne et nyt forhold med ham/ hende. Eller: at man ønskede et nyt forhold overhovedet!
Jeg har f.eks. absolut ingen fantasier eller ønsker om kontakt til min tidligere elsker. Jeg troede også i min blindhed, at jeg havde fundet min "soul-mate", men intellektet tog heldigvis over, og aldrig har jeg følt mig så frigjort, som da jeg bad ham om at holde sig væk, så jeg kunne koncentrere mig om min familie. Jeg følte, jeg svævede, så frigjort, så let, så oplyst og lykkelig, som aldrig før, da jeg skrottede utroskaben.
Se det kalder jeg udvikling. Omend på et gustent grundlag.
Det kan hænde, at man får flere problemer af utroskab. Jeg tror statistikkerne fortæller, at det er det man reelt får. Altså flere problemer. Langt de færreste godtager det, for det er det ultimative svigt i et parforhold.
Jeg er overbevist om, at hvis utroskab bidrager positivt til noget, er det en undtagelse, om ikke et falsum.
Så det var bedre om man ikke skulle om ad de feje omveje, inden man opdagede at energien var bedre brugt på familien og parforholdet!
I stedet for at flygte ind i en drøm, var det måske bedre, at arbejde for det man har, og som i mange tilfælde er værd at kæmpe for. Det er der så nogle af os, der indså, og dermed var vi heldige, at redde det, der var værd at kæmpe for.
At vi traf nogle forkerte valg, der gjorde ondt på de mennesker vi holdt af OG os selv, som trods alt samvittigheds fulde mennesker, må vi tage på os og leve med.
Jeg har ALDRIG set utroskab gøre noget godt for nogen. Tværtimod!
Den med, at hvis man ikke udlever sin passion med utroskab, svigter man sig selv, kan man efter min menig" stikke skråt op". Man kan tværtimod svigte sig selv noget så grusomt med utroskab.
Du kan ikke udlede at "vi" tager fejl. Du har bare en anden mening. Og jeg taler kun for mig selv, og dem, jeg véd har samme erfaringer, i modsætning til visse andre, der benytter sig af yderst omfattende generaliseringer.
Jeg har forsøgt at svare på dine spørgsmål, og mener, jeg har givet udtryk for min holdning til utroskab derigennem.
Og jeg forstår fortsat ikke dem, der idylliserer og bøjer og bukker og filosoferer i ét væk for at blåstemple det.
Thats it!

og mange spørgsmål at svare på.
Her tar jeg endnu et af dine udmeldinger op. Vil gerne svare på det hele, men må vente til weekenden 🙂
Citat:I øvrigt har jeg somme tider filosoferet over den kendsgerning, at vi alle sammen er udstyret med en "samvittighed", - og at alle vores samvittigheder - tilsyneladende tilsiger os nogenlunde det samme? Det er da utroligt!?
Til gengæld kan vores følelser somme tider komme i konflikt med samvittigheden. Man kan gøre noget, som man ved, føles rigtigt, - og det virker stadigvæk forkert!
Tror du ikke, grunden til at vi har den snævre definition på utroskab, er, at det er svært at håndtere disse udenoms-affærer?@

Samvittigheden siger man eer som en trekant, der langsomt slides ned som man ignorerer sin samvittighed. Til sidste er der ingen modstand, men bare en rund form, hvor alt synes tilladt. Det er slet ikke den tilstand jeg reklamerer for 😮
Det som er interessant er om ens samvittighed er normer vi er opdraghet til, ud fra hvilken kultur vi nu er opvokset i, eller en grundfoelelse af hvad som er ret eller vrang i forhold mellem mennekser.
Jeg har nogle etiske regler, som jeg selv har som maal at leve efter. Det er ikke vedtagne normer, der er lavet for at styrke familiernes sammenhold, men nogle regler eller normer, som styres af et indre kompas. Noget der handler om at vaere til stede i nuet for de mennesker man er sammen med. At give sig selv og ikke hode igen fordi man er bange for at miste sit EGO.
Tabe ansigt hedder det vist 😉
Ha en god dag.
Pus 🙂

Pusserpigen! Skal vi ikke holde fast i, at du har din MENING. Og at din mening ikke nødvendivigvis er andres eller overhovedet gængs! Eller overhovedet: "Sandheden".
Og hvis du er så ømskindet, så kunne andre måske blive fri for DINE moralske opstød overfor andre, der har andre udmeldinger en dine!
Du ønsker jo ikke en seriøs debat, men udelukkende at dominere.

Undskyld mig Pusserpigen, hvad mener du med det her?!
> Pas nu på derude, at I ikke læser teksterne herinde uf fra splinten i jeres eget øje<
Hvad skal den perfide tone til for?
Jeg er bare en debattør, der drager nogle konklusioner ud fra hvad du selv siger, men godt for dig, hvis din mand accepterer din utroskab. Husk, du skrev jo selv, du holdt det hemmeligt.
Kunne du ikke lide, at virkeligheden, ifølge dine egne teser om, at virkeligheden er individuel, så også kan defineres af andre end dig selv?
Det må jeg vist konkludere. Jeg må også konkludere, at du ikke vil tage stilling til hvordan man behandler andre, men kun vil studere egen navle.
Hvorfor har du behov for at mistænkeliggøre og nedgøre andre?
Hvis det er dit niveau, og det ser det ud til, er jeg stået af her.

Jeg kan kun give dig ret.
Det er svært at komme igennem her, med EGNE meninger og erfaringer.
Jeg må indrømme, at jeg læser ikke Pusser-indlæg til ende, for jeg forstår ikke det halve, kan ikke forholde mig til citat start og citat slut og så en masse udsvævende pladder om passion og frihed til at "realisere" sig selv gennem utroskab.
Jeg har den enkle holdning, at utroskab er et kæmpe svigt over for det menneske som stoler 100% på sin partner.
Det handler ikke om sex, det er den mindste ting, men alt det andet der følger i kølvandet, og som hakker ens hjerte i småstykker.
Jeg har tidligere skrevet, at mine forældre har levet et langt liv sammen - min far døde for kort tid siden - men Pussers kommentar var "om jeg nu var helt sikker på at der alligevel ikke havde været noget utroskab i deres forhold". Ja, det var jeg, og ja det er jeg stadig, helt sikker på der ikke var.
Jeg tror Pusser har nogle meget større problemer end vi umiddelbart forestiller os, og derfor kan jeg kun give hende min allerstørste medfølelse.

Det undre mig en hel del må jeg indrømme, at fysisk utroskab bliver betraget som værende være end den psykiske, da det er den psykiske utroskab, som er sværeste at slippe af med i sin krop. Sex kan man altid få, når man er en kvinde (måske lidt af en påstand, undskylder på forhånd alle de mænd der deltager i denne debat), men den psykiske del får man kun hvis man give sig selv mere end en gang til den samme, så bliver der stille og roligt opbygget en samhørighed og en kontakt, som jeg vil tro enhver ægtefælle ville være ked af ikke at have fået, hvis de viste hvor givtigt forholdet var.
Min søn kom i går hjem efter at have spillet med sit band, så siger han hold k... mor hvor er det bare fedt og hvor giver det meget glæde og energi, når jeg spiller. Jeg er bare glad hver gang jeg kommer hjem fra timerne med bandet. Helt rigtig han er fuldstændig overgearet. Min pointe er at det var jeg også hver gang jeg havde været sammen med min elsker, proppet med energi og dermed fyldt op med glæde. Det viser jo at det jeg havde gang i var rigtig for mig, ikke etisk rigtigt, men rigtig i forhold til livsværdi og livsglæde.
Utroskab er mange ting, og fandt jeg ud af at min mand var mig utro i tankerne imens vi elskede, så tror jeg det ville være sidste gang han fik mig i kanen for at hygge. Besøget må han så hellere gøre der hvor han ønsker at være i stedet for at skulle fantasere sig væk fra mig for at synes det er en nydelse 😮 Er det bedre at være utro på denne måde en reelt at gå i seng med en anden kvinde end mig. Det er lige slemt efter min mening, for så ville jeg mene det nok var på tide han skiftede mig ud med en anden model, som han hellere vil være sammen med. Ærekær, selvfølgelig er jeg ærekær, men det ville være at slå min grænse at bruge min krop, og tænke på en anden 🙁 Nå, men sådan noget er der vel heller ikke nogen der byder sin partner at fortælle at jeg dyrker sex med dig, men drømmer om anden, så skal de bare losses ud 🙂 Men jeg ved det sker og jeg ved at nogle mennesker overlever i deres forhold på den måde. Om det er ok må være op til andre selv at vurdere, hvad de vil stå model til. Der er en hel del der stiltiende accepterer utroskab ved ikke at handle når de ved deres ægtefælle er utro, men er det ikke også en form for utroskab i forhold til forholdet ikke at gøre noget og bare lade tingene stå til. Jeg synes, og jeg synes ikke det er ok ikke at gøre noget, når man først har kendskab til utroskaben. Hvordan skal man respektere sin ægtefælle man udemærket godt ved man er utro, som ikke gør noget, men bare accepterer.
Hvis man ikke gider som partner at investere det der skal til i et forhold, så er energien vel væk til det forhold. Det er både den der accepterer og den der er utro, hvis det er det der sker. Hvad gør så man fortsætter? jeg har selv masser af bud herpå og du kender min egen udfordring.
Opmærksomhed er en del af kærligheden og bliver den til ugidelighed, hvad er så tilbage andet end accepten af at det ikke går godt nok, så vi gør ikke noget, men lister os væk og fejer en masse ind under gulvtæppet. Er det så ikke enden er nær.

I lige måde

@løbetøs:
"Hvordan skal man respektere sin ægtefælle man udemærket godt ved man er utro, som ikke gør noget, men bare accepterer."
Måske fordi respekten for den utro forduftede med opdagelsen?
Hvis et forhold er så dødt som du beskriver er der vel kun en vej, til skilsmissen.

Ja, - men det må du ikke pille ved!
- For - i modsætning til den fysiske utroskab, - er psykisk utroskab ofte meget svær at bevise!
Jeg synes faktisk, at den vigtigste pointe i det, du skriver, er, at - tilsyneladende ingen - opfatter det som et tilsvarende svigt - overfor partneren, - eller taler side op og side ned om, hvor såret partnerern bliver, - og at det må være partnerens egen ret at vælge!
Er det nu sådan noget: "Den, som er retfærdig, kaster den første sten"? 😉
Vi kan blot notere os, at sådan er det! Den fysiske utroskab er roden til alting ondt; - den psykiske utroskab er accepteret!
Tilsyneladende handler det om håndterbarhed.
Du skriver på et tidspunkt, at 30 - 50% erkender at have været utro på et tidspunkt; men de seneste tal, jeg har set, var væsentligt højere.
Hvis det står til troende, så er det jo kuriøst, at mange af dem, der fører sig frem og slår til lyd for "de firkantede kassers politik", så - logisk set - selv har været udsat for utroskab; - blot uden at opdage det?
Et "fatalt svigt"?
Men et "fatalt svigt", - man ikke opdager??? 😉
Hvis det er sandt, så er utroskab altså kun fælt, - når man bliver taget med hånden i kagedåsen? (Nej, - det er naturligvis altid fælt, - men når man ikke kan bevise det, må man lade det fare - på samme måde som med den psykiske utroskab 🙂)
En anden forskel, - som du ganske rigtigt pointerer, er at utroskaben i dit tilfælde var "rigtigt" for dig, du følte dig ikke forkert i forhold til det, - og har også udviklet dig som menneske - gennem det. Det er tydeligt, at den anden debattør - modsat dig - har følt sig forkert i sin utroskab, - og nu kommer luskende tilbage med halen mellem benene, som hunden, der har været på springtur, og godt ved det har været forkert. Hvorvidt det er udvikling, at man indser noget igen, som man allerede vidste fra start af? Tjaeh... 😉
Det ligger stadigvæk lidt tungt med begrebet personlig udvikling? Vi har evnen til at tænke over vores eksistens, - og dermed evnen til at fremkomme med et personligt regelsæt, som er sandt for os. Men vi gør klogt i ikke at lufte vores betragtninger offentligt, for så gøres vi straks til genstand for "kassetænkning".
Hvis Pusserpigen virkelig har fremført de samme synspunkter gennem hele 5 - f e m år, så synes jeg, det er beundringsværdigt. For det må hun have gjort - på trods af, - at tankerne her på Sol:debat helst ikke skal hæve sig nævneværdigt fra det, der allerede var vedtaget for 2.000 år siden?
Deraf kan man udlede, at Sol:debat ikke er et sted, man tyr til, hvis man vil bliver klogere; men et sted, hvor man kan blive bekræftet i det, man vidste i forvejen.
Og - modsat Pusserpigen - mener jeg, min tid er for værdifuld til at bruge 5 år - på at indse dette.
Dog synes jeg, det er tankevækkende, at Jesus allerede for 2.000 år siden - ved hjælp af blot én sætning, - fik de "retfærdige" til at gå hjem og skamme sig. Han gav dem noget at tænke over. Nu har de så tænkt gennem 2.000 år, - og vi kan se, hvor langt, de er kommet...? 😮
Pludselig bliver meget sat i perspektiv! "Ved jorden at blive..." og "mod dumhed kæmper selv guderne forgæves...". Det anses åbenbart stadigvæk for kætteri at tænke nye tanker?
Mange af Jesus' tanker blev for mange år siden samlet i en bog; men enten er vi ikke særligt gode til at læse, - eller også bryder vi os bare ikke om indholdet? 😮
Jeg mener klart, at du og Pusserpigen har fat i "den lange ende", og - hvis jeg keder mig en dag, kommer jeg måske tilbage om et par tusind år, for at se, om noget skulle have ændret - eller udviklet sig? 😕

@Krister:
Det havde vist en anden betydning:
"Hvordan skal man respektere en ægtefælle, som udemærket godt ved, man er utro, men som ikke gør noget, men bare accepterer?"
Tror jeg, der skulle have stået...
Også en pointe.

ikke alene det indlæg du svarer på, men hele oplægget og emnet til denne tråd er en stor overspringshandling. Søforklaringer og blåstempling for utroskab i parforhold. Du skriver det helt rigtige. Hvor var det dejligt at læse.

Også jeg kender til lange solide ægteskaber, hvor to har levet i respekt og kærlighed med hinanden, og der er selvfølgelig ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved dem.
De er beundringsværdige og forbilledlige, og mon ikke de fleste, allerinderst inde, gerne vil have det sådan?
Men der skal helst sættes en djævelsk kile ind, og midlerne er velkendte. "Gammeldags", men evigt aktuelle, dyder som respekt og ærlighed skal mistænkeliggøres, og samvittighed, "det gamle skidt" er bare en hindring for ens selvrealisering. Et projekt, jeg er overbevist om, kan realisere stor tomhed og ensomhed.
Jeg har af og til forsøgt at læse de lange dramatiske og krøllede indlæg, nogle ynder, men jeg synes, de er så fyldte med absurditeter, selvmodsigelser og kredsen om sig selv, at jeg har svært ved, at tage dem helt alvorligt.
Og nogle ting er bare ikke så indviklede.
Jeg tror ikke på et personligt moralkodex. Det kan et samfund ikke hænge sammen på, og menneskelige relationer vil lide stor skade.
Jeg deler, som du forhåbentlig kan se, din holdning til utroskab.
Med hensyn til det sidste, du skriver, er det afgjort også mine tanker. [s]

fuldstændigt uoverskueligt med så mange 'fair' på færde og meget mystisk debatform. Hvem mener hvad og hvor længe? Lige før kom jeg til at sende et indlæg af sted fra 'anonym 112', - sikkert min underbevidstheds signal om at komme bort her fra.
Nej, jeg har intet at bidrage med som ikke vil ophidse trådstarter unødigt. Men tak for nu!

Jeg takker for dit svar og vi er helt enige. 🙂

at jeg hoppede på fair-vognen. Det var egentlig bare en lille fræk efteraber, da jeg ligesom dig syntes, alt det fair var lidt anstrengende, men i takt med antallet af indlæg, forstår jeg fuldt ud forvirringen. 😖

forvanskninger, så blir det nemmere at tage både dig og trådstarter alvorligt.
Uden at forholde mig til 'den ubegavede's' kritik i øvrigt, så fortæller vedkommende netop at hun ikkeIKKE har læst 3060 indlæg, - men blot taget stikprøver. En forvanskning blir ikke sandhed af at blive gentaget, men indrømmet et godt og gennemprøvet propaganda-trick, som jeg med ret få læste indlæg desværre genkender fra jer to 'sammensvorne'.
så selv 'hm''

at nogen er interesseret i at finde sandheden!
Dit indlæg er et smukt eksempel på at skabe et godt og seriøst debatklima, hvor man ikke alene læser andres indlæg, men også videregiver hvad man har læst -
selvfølgelig kan enhver huske forkert, meeeeen!

Du skriver:
"Den morgendumme" svarer her selv på hvorfor hun deltager på debatten. Ikke fordi emnet interesserer hende, nej hun gør det for at komme af med egne frustrationer, som hun har projiceret over på denne forfærdelige Pusserpigen - der har ramt et ømt punkt, som hun ikke tør forholde sig til må jeg formode."
Her må du så glæde dig over, at du gør nytte, da hun kommer af med sin frustration, og dermed har du gjort en god gerning😃 Hun burde takke for din hjælp burde hun, så den tak håber jeg en dag falder på rette tid og sted, når du en dag har behov for hjælp 😃
Positiv energi og en positiv handling, selvom det måske ikke var helt tilsigtet fra din side, så godt gået Pusserpige. Du skal roses for dine brede skuldre, som kan rumme en hel del [f]
Du er og bliver bare en unik kvinde inden der er så mange der er tiltrukket af dine indlæg, så mon ikke, selvom det ikke var tilsigtet, at de alligevel synes du er lidt spændende, jeg tror det 😉
Løbetøsen 🙂

Måske, fordi respekten for den utro forduftede med opdagelsen? skriver du.
Det er helt rigtig, men for den utro røg den med det samme den utro valgte at være utro, og sikkert også et langt stykke før, da utroskab jo ikke lige pludselig bliver en prioritering i ens liv. Din pointe må være, tror jeg, at ingen af dem respekterer hinanden og slet ikke når først det bliver opdaget, men hvad gør så de bliver sammen og ikke bliver skilt, som du skriver, men det er nok en helt anden debat.
Jeg ved det, jeg staver dårligt, skriver dårligt og er i det hele taget bare et skrækkeligt menneske her ude i debatten, men hvad kan jeg sige, så længe der bliver læst og debatteret, så går det nok alt sammen alligevel😉

sådan at hvis man efter utroskab, (måske under utroskab) finder ud af at det er forkert, et fatalt svigt, fortryder og skammer sig, så er DET ikke et tegn på udvikling, men bestyrkes man i at have valgt rigtigt, nyder utroskaben og glæder sig over at have hemmeligheder for sin forsmåede partner, så er DET DERIMOD tegn på en højere udvikling?
hvis det er den lange ende, så giv mig den korte.
Et råd: læs biblen een gang til!

men hvem siger det skal være let, - og bliv endelig ved!
Har dog et spørgsmål til det du skriver: Nok er respekten forduftet når man vælger at være utro, ligesom den fiser ud i sandet når man afslører utroskab, men mener du aldrig respekten kan genopstå? Er man utro/forsmået på livstid, står man i stampe efter utroskab, er der slet ikke andre muligheder end at fortsætte uærligheden hvis man bliver sammen?

Kort og godt, det er man, når man holder det skjult. Så utroskab er også, at have f. eks. et sms forhold til en anden end sin partner uden dennes viden.

så har jeg godt nok gang i mange utroskabs-affærer!
Det må vel komme an på hvad forholdet handler om, og om det bevidst skjules og hemmeligholdes fordi man ved partneren bliver såret eller vred, hvis han/hun vidste besked?

hvis man ikke kan eller ønsker at være tro?
utroskab betyder at have hemmeligheder for sin kæreste. Min kæreste ved ikke alt om mig, ikke alt hvad jeg tænker og gør, men jeg gør ikke noget, som ville såre hende eller gøre hende vred, hvis hun vidste det.
Hvis man ikke kan eller ønsker kun at ha' sex med sin kæreste, så må man være ærlig så kæresten ved at det er på de betingelser man er kærester.
Det du vil er jo at ha' opbakning til at det er o.k. at lyve, ikke?

Hvis det drejer sig om at udvikle sig og komme videre med et emne, er det så ikke ligegyldigt, hvem der leverer stof til debatten?
Der er i al fald 2 fordele ved tilfældigt valgte synonymer:
1) Debatten bliver ikke personfixeret, og
2) De der følger debattørerne i årevis og fører statistik over deres indlæg, får noget bedre at lave - end at spamme debatten 😉

Helre en masse på hjerte og et par småfejl, end tomme ord pænt pakket ind 😉

Dette er noget man bør aftale med sin partner.

der er forskel på personfiksering og roderi med at mindst 3 personer med meget forskellige meninger har et navn, der heder 'fair' - eller for den sags skyld 'anonym'.
I så lang en tråd som denne er det ikke ligegyldigt hvad samme debattør har skrevet i tidligere indlæg. - Hvis man kun kan forholde sig til præcis det indlæg man svarer på, så kan jeg ikke se, der kan være ret meget udvikling.
Tænk dig i den situation, at du sidder i en rundbordsdiskussion. Ville du så ikke forholde dig til hvad der er blevet sagt i tidligere runder? Dér har du den fordel at kunne SE forskel på folk; det har du ikke her medmindre du er meget sprogkyndig. Her er flere der udtrykker sig sprogligt ret ens, men med meget forskellige meninger.
Faktisk er det ret interessant at følge samme debattørs svar i en tråd, hvilket man går glip af, når folk gemmer sig! Det kan være interessant om folk flytter sig i deres meninger eller de står hvor de står, - og de argumenter man bruger i begge situationer.

Den var god og viser en seriøs debattør, der er på soldebatten for at få mere indsigt og måske få afklaret (og belyst fra flere vinkler)de emner man selv går og tænker over. Her er det så utroskab. Og interessant er det da at en debattør ved mere om mine indlæg samt hvor mange år jeg har debatteret på solen, end jeg selv ved af 😮
Jeg ved kun at 5 år har jeg ikke deabtteret utroskab,af den simple årsag at utroskab ikke interesserede mig en dyt, før jeg mødte min elsker. OG jeg kendte ikke til min elskers eksistens for 5 år siden - men 4 år! OG jeg begyndte først på soldebatten efter min - dengang potentielle - elsker havde bejlet til mig i over et år. Så det må være mindre end 4 år, hvis det da overhovedet kan have nogens interesse, hvorlænge denne affære og problematik med min elsker/contra mit ægteskab har stået på og jeg har brugt soldebatten til at få mine tanker vendt, og få respons derude. Hvilket jeg i fuldt mål har fået 😃
En respons der i begyndelsen udelukkende var fra de forargede koner til utro mænd. Vel at mærke INDEN jeg blev utro. Jeg fortalte sandheden at en gift mand - 20 år yngre! - lagde kraftigt an på mig. Reaktionen var det man kalder "hån, spot og latterliggørelse" [:*(]😃
Der blev sågar oprettet en bestemt hadetråd som hed Pusserpigen, hvor adskillige kom med deres foragt for mig som person. Hm...en stor ære da at så mange fandt min skriverier SÅ interessante 😉. Tråden blev siden slettet af redaktionen, da den kun indeholdt spam og personforfølgelse.
Men det interessante i alt dette er jo, at en elskerindes beretning omkring hele forløbet begyndende med en gift mands tilnærmelser, over selve affæren og siden afslutningen på forholdet at det kan vække så meget debat og HARME. Hvad er det for et ømt punkt man røer ved, når man son elskerinde blot fortæller sandheden?
Iøverigt var soldebatnnes forargede koner faktisk med til at jeg tog beslutningen og indvilligede i en affære med min elsker. Jeg så hans kone som en af de Kramper jeg debatterede med, og fik ondt af ham og indså at han ikke bare var en dum flirtende mand, men han var seriøs og havde fået følelser for mig. Hvilket jo viste sig at være sandt.[l]
Men jeg har bestemt intet imod at mine indlæg også vækker harme, selvom jeg jo ikke bevidst generer nogen med det jeg skriver, men blot lægger mine egne tanker og problemstillinger ud til debat.
Se f.eks. på mit trådoplæg her. Hvor i alverden kan man finde noget at harmes over - det fatter jeg ikke. Harmen på komme fra deres eget liv, hvor så mine indlæg udløser visse "debattøres" vrede og frustrationer. Ok, som skrevet andet sted skal de også være her - måske den mur både Løbetøsen og jeg også spiller bolden op af herinde. Det kan da være meget lærerigt at læse de reaktioner vores rolle som elskerinder afstedkommer. Jeg får blot ondt af de mænd, der lever med så skrappe koner, hvor følsomhed og selverkendelse er ukendte størrelser, mens foragt og fordømmelse og "Emma Gads" takt og tone er det som styrer deres liv - og skriverier her på [sol]
Pusser 😉

Idet jeg - som mange af jer spammere - netop ikke gemmenr mig, men har samme alias i samtlige tråde. Modsat mine "moddebattører" 😉
Men fejlen er at du gør debatter til noget personligt - noget man også oplever i rundbordsdiskussioner, hvor nogle har svært ved at holde sig til emnet, men i stedet bliver personfikseret. Det er da helt grotesk når man debatterer på nettet, at ende i personfnidder. Man må da gå ud fra folk debatterer her fordi EMNET interesserer dem - og ikke den eller den debattør. Hvis det er det sidste der får en til at debattere, så tror jeg man er et meget ensomt menneske, der mangler kontakt og friktion sammen med andre mennesker.
Lad os dog debattere mit oplæg, som er 100% seriøst skrevet og ment. Og er det for svært at forholde sig til, så hold jer dog væk og brug jeres vrede til at banke skidt ud af jeres tæpper eller hvor det nu har sat sig fast - jeg ved jo ikke hvor 😮
Pusser

kompliment for det!
Jeg skifter pseudonym af og til, men ikke i samme tråd, så det...... jeg tager f.eks det personligt at du skriver 'mange af jer spammere' til mig! Men da jeg ved det er din stil, så er det ikke noget jeg hidser mig op over.
Jeg tog dit oplæg ganske seriøst, svarede på det, fik et modsvar, som jeg så besvarede og 'gjorde den fejl' at slutte nogle ting ud fra hvad jeg har læst du har skrevet i andre debatter, og som jeg altså må have misforstået helt og aldeles. Det kan jeg så forstå berettiger til personlige udfald fra din side, men jeg skrev det jeg skrev og mener det.
Jeg har ikke svaret på alt i dit oplæg, kun det jeg har kunnet forholde mig til med mine erfaringer. Jeg er ikke særlig vred af natur, men reagerer naturligvis på angreb og falske ansklager. Jeg har netop læst hvad jeg opfatter som din totale selvafsløring i dit indlæg 'Bravo'. Igen min komliment - BRAVO!

Spørgsmålet er da hvem, der drømmer her. Er det elsker/elskerinden der drømmer om et bedre liv, som de oplever sammen i en fæles lidenskab. Eller er det det konen/manden til den utro, der drømmer om at leve sammen igen og med hinanden som den "eneste ene" i familie lykken?
Du skriver:"I stedet for at flygte ind i en drøm, var det måske bedre, at arbejde for det man har, og som i mange tilfælde er værd at kæmpe for. Det er der så nogle af os, der indså, og dermed var vi heldige, at redde det, der var værd at kæmpe for."
Værd AT KÆMPE FOR! De hører man igen og igen, fra forliste parforhod, hvor utroskab har været inde over. Man kæmper for at få lidenskaben og den (Egoets) dejlige følelse af at være enetes ene for sin partner. Man KÆMPER FOR sit ægteskab, med parterapeuter og harske udmeldinger på div. debatter for at komme af med vreden og man kæmper og ´kæmper for at kunne bevare "forestillingen om det lykkelige parforhold".
Imens er der i samme ægteskab en der KÆMPERE IMOD sine følelser for en anden - nemlig den elskerine/elsker man var sin partner utro med. Her er det altså nogle sande stærke følelser der ligger under det bhele i en og som næsten kræver at blive udlevet, som man kæmper imod at få op til overfladen.
Hvilke følelser er mon de stærkeste? Dem der ikke er der, men som man skal kæmpe for at få vakt til live? eller dem der har sit eget ubønhørlige og eget voldsomme liv og trænger sig på for at blive udlevet - hvor ikke altid nok så mange dæmninger og sandsække kan holde følelserne tilbage.
Jeg tror kort sagt ikke på man kan KÆMPE sig frem til lidenskab med sin partner. Men man kan sikkert og vist kæmpe sig fri af trangen til at udleve en lidenskab med en sanden end sin partner, ved bl.a. at lægge en dyne over sine følelser. Men ikke det samme som at følelserne for den man var utro med er forsvundet. Men man kæmpoer så for det venskab, de gode ting man har bygget op sammen med sin partner. Så kampen for sit ægteskab er nok mmere kampen for at bevare rammerne og den gode liv man iøvrigt har med sin partner blot minus lidenskaben. Den kommer ikke tilbage uanset hvor mange parterapeuter og parforhodslappere I konsulterer. Følelser lever deres helt eget liv, og har ikke brug for den kamp I taler om.
De følelser klarer sig i bedste velgående alene - damn it! 😕
Pusser

Tidligere svarede du mig temmelig arrogant med dette,
citat:er det virkelig nødvendigt Skrevet af anonym 117 - Kl 17:01, 12.sep.2010
at læse gamle tråde om flirt mellem genboer for at svare på dit spørgsmål om hvornår man er utro? - Svaret på om de følte sig utro under flirten, kan kun de selv besvare.
Svar>
Omvendt kan jeg undre mig over det er nødvendigt for dig at læse gamle tråde, som jeg har skrevet, for at du kan svare på mine spørgsmål 😉
Pus 🙂

jeg mente det bestemt ikke arrogant, - bare lidt undren over det spørgsmål som du sætter som overskrift og selve indlægget, som - opfattede jeg - gik på noget mere generelt end et par kåde genboers flirt og hvad det medførte! Jeg opfattede desværre ikke, at disse genboers historie var SÅ vigtig for forståelsen og nødvendigvis måtte indgå i et svar.
Du skriver selv i et senere indlæg at man godt kan have den mening at det er et personligt anliggende hvornår man føler sig utro, - men det var altså ikke godt nok, da det var mit bud! 😉
Det er bestemt ikke nødvendigt for mig at læse din gamle tråde; men jeg havde altså læst nogle debatter, hvori også du deltog, (svært at finde en utroskabsdebat uden din deltagelse), og ud fra det jeg havde læst om dig, dine handlinger og meninger sluttede jeg mig så til at du satte udlevelse af en forelskelse/et begær over troskab mod din ægtefælle. Og helt ærligt, er det ikke det man gør når man vælger at være utro? - det gjaldt for mit eget vedkommende; jeg havde det dårligt med det og ændrede mening om det og meget andet og vil gerne advare folk mod utroskab. Kan ikke se andet end det er en logisk følge; der er ikke nogen arrogance eller moraliseren i det.

At du ikke kan svare på mit oplæg til debat? Men i stedet igen og igen kryber udenom ved at komme med helt uvedkommende kommentarer omkring min person! Det undrer jeg mig nemlig over, for så interessant er det heller ikke at læse om - her din mening om - en bestemt debattør - Pusserpigen. Mere interessant om I kunne deltage med nogle nye synsvinkler omkring utroskab, og debattere det emne jeg her har opstillet i tråden som EMNE. Det er OM hvad der er utroskab - og altså ikke OM man skal udleve sine følelser eller ej, eller om det er forkasteligt eller ej at være fysisk utro. De meninger kender vi til hudløshed, og de står sikkert for troende for de fleste. Man ER utro når man er fysisk sammen med en anden end ens partner, og det er forkasteligt basta! men det er slet ikke dette trådemnet handler om.
Men skal vi så lige tage den endnu engang for de tungnemme: Nej jeg mener IKKE man partout skal udleve sine begær eller lyster, når de kommer til en. Dette som svar på din mærkelige nyfigenhed omkring min person - f.eks.i dette citat fra tidligere indlæg:" Hvad der er normen er sikkert meget forskelligt for forskellige mennesker i forskellige miljøer, men igen, - det står mellem linjerne i mange af dine indlæg, at forelskelser og/eller seksuelle lyster indiskutabelt BØR udleves og berettiger utroskab, at man nærmest gør vold mod sig selv, hvis man vælger seksuelle opleveler fra og vælger at være tro. Her er vi lodret uenige."
Vrøvl og sludder fra enden til anden. Det er dine egne projektioner, som du her giver udtryk for. For jeg aldrig skrevet eller ment noget sådant! Husk splinten i ens eget øje dækker ofte for udsyn og for at se verden som den ER, og ikke som ens fordomme fortolker den til at være. 😮Verden som forestilling kunne være et andet interessant emne at debattere iøvrigt.
Du skriver så - efter tidligere at have fokuseret på mine "gamle tråde" pludselig dette:"Det er bestemt ikke nødvendigt for mig at læse din gamle tråde; men jeg havde altså læst nogle debatter, hvori også du deltog, (svært at finde en utroskabsdebat uden din deltagelse), og ud fra det jeg havde læst om dig, dine handlinger og meninger sluttede jeg mig så til at du satte udlevelse af en forelskelse/et begær over troskab mod din ægtefælle"
Nu kan jeg jo så gætte mig til at det sikkert er "svært at finde en utroskabsdebat uden din deltagelse". Du er så velinformeret må man lade dig😉
Og da du åbenbart gemmer dig under forskellige pseudonymer, så ville en kontroltjek (for dem der vile gide det) jo heller ikke føre noget bevis med sig. I få stykker gengangere der med enslydende indlæg dukker op i disse utroskabsdebatter. har ikke en fast profil herinde på soldebat - men debatterer fordækt. Pudsigt nok er det også jer der kører debatterne ned med personfiksering - fremfor fokus på debatemnet.[:|]
Pusserpigen, som ikke frygter at stå frem med samme pseudonym i [sol] debatterne.

citat:"Jeg kan ikke afvise, at mit liv kunne blive bedre - og rigere, - hvis min bedre halvdel gik ud og fik tilfredsstillet nogle behov, som hun ikke får opfyldt sammen med mig; men er du ikke samtidig nødt til at beskæftige dig med, at jeg - så længe hun ikke fortæller mig om det, - ikke har et valg omkring det? "
Joh da du har ikke noget valg her - hun væger selv. Men emnet jeg tar op til debat er ikke KUN at man er fysisk utro, nej det er netop hvornår man reelt er utro? Er det når man tænker på en anden mens man elsker med sin partner? Kan jo heller ikke kontrolleres og heller aldrig afsløres iøvrigt, nok derfor de fleste lader sig nøje med dårlig sex, og antager de bliver elsket - uden at blive det. Læser om hvor mange kvinder der må "kæmpe for deres orgasme" sammen med deres mand. Sammen med elskeren kommer den mærkeligt nok helt af sig sev, og det er nok mere en kamp for at holde den tilbage [l]😉
I tilfælde hvor manden tænker på elskerinden - eller måske den lækre sild han lige har nydt i en pornofilm? 😮 - mens han elsker med sin kone, her ved konen jo intet om hans mentale utroskab. Så konen tolker jo hans lyst ud fra at det er HENDE han tænder på og elsker med. Bør hun kende sandheden spørger jeg så? Hvor meget skal vi vide om den anden for at vi kan føle os trygge ved at det også er os selv (!) der bliver elsket som den HELE person vi er - i stedet for at vi er stand in for en anden. Er det fortielse og løgn når ens partner ikke fortæller en at han/hun slet ikke er i ens tanker, men en helt anden. Ja man er fysisk til stede - og det regners så i almen tale for at være TRO mod sin partner. Men er man også mentalt til stedet? Og er man det ikke, er man så ikke i virkeligheden MERE utro, end hvis man havde en elsker/elskerinde ved siden af, men så til gengæld vaar helt og fuldt til stede i siut ægteskab.
Det er det som var hensigten at debattere i denne tråd - men igen og igen tales der kun om den fysiske utroskab - altså hvad man laver når man ikke er fysisk sammen med sin kone eller mand. Om man er til stede i sit ægteskab, eller om mán i virkeligheden blot er der mekansik af velbehagelighed og tryghed, mens ens FØLELSER er et helt andet sted. Dette er åbenbart svært for mange at tage op til debat. Ved godt den er svær, men ikke mindre relevant problemstilling at debattere - nu vi taler om utroskab 😉
Pus

nu er jeg er helt holdt op med at undre mig over dine indlæg men har lige disse kommentarer til dit første afsnit.
Da du skrev tilbage på mit første indlæg spurgte du til min mening om genboerne følte sig utro? Jeg havde ikke læst den debat, kun skimmet ned over siden, hvilket jeg så desværre fik skrevet på en måde som med lidt ond vilje kunne opfattes arrogant, og jeg syntes ikke den var nødvendig for at kunne mene noget om ' hvornår er man i grunden utro', - det var det jeg undrede mig over at du absolut mente i dit næste bidrag, hvor du begynder med at sige at jeg ikke forholder mig til emnet og at der ikke er grund til at debattere med den ordinære opfattelse jeg giver udtryk for.
Dernæst latterliggør du at jeg helt har misforstået dine tidligere debatter og kører frem med mine fordomme.
Altså, at jeg som tidl. utro har andre erfaringer end dine, har andre værdier i livet end dig og at jeg desværre har misforstået dine ellers ofte gentagne budskaber, kunne vel blot tilbagevises med saglige argumenter i stedet for det 'vås' DU har valgt at skrive.
Jeg er jo ikke den eneste, der får den slags svar fra dig selvom du ynder at give udtryk at sådan nogen som os kan der kun være een eller to af, men du har da ret i at jeg lod mig provokere til nogle bemærkninger om dine 3060 indlæg, ikke alt for kløgtigt, indrømmet, men egentlig helt rart at gi' igen af samme skuffe!
Desværre er det sådan med dig, at det begynder vældig godt, men hvis man så er en smule kritisk, så kører du det tunge artelleri frem med kramper, forsmåede og bitre koner, der knapt har fået som fortjent, osv.
Jeg reagerer altså på urimelig og uretfærdig behandling, sådan er det.

Når vi ikke kan kontreollere partnerens sindelag eller følelser, og vi ikke har den intimitet i forholdet der gør man bare VED at det er OS og kun OS - når vi er sammen, ja så er det usikkerhed og nedtrykyhed opstår i mange forhold. Du skriver ang. den fysiske utroskab at:Det synes jeg da, er problematisk! Igen: Jeg tror, jeg har noget ganske bestemt; men det er i virkeligheden noget andet, jeg har. Og jeg forhindres endda i at gennemskue sandheden!

Jamen det er netop det jeg vil(le)debattere!!
At genneskue sandheden ja enig her, men HVILKEN sandhed. Man tror man har den andens mentale fokus helt og fuldt, men ved dybest set ikke om det er sandt! I forelskelses perioden er man jo ikke i tvivl.
Heller ingen tvivl naar jeg taler om et elsker/elskerindeforhold, hvor alt jo bare emmer af eros og JEG VIL DIG OG DU MIG [f][l][f]
Men i langvarige forhold bliver vandet ofte mudret, og her er det alle former for utroskab ( som jeg stiller til debat OM nu er utroskab) kan skabe mistro og faa forholdet til at leve paa stand bye og gentagne besvaergelser som <jeg elsker dig> for at berolige den anden. Men om der er lidenskab og sandhed i alle ens tanker og handlinger overfor ens partner er mit❓Og er man saa utro, hvis der IKKE altid er det ?
Pus

Du har intet at komme med ud over personfiksering og underlig fnidder om alt andet end emnet. Om der er tale om 3000 eller een million inden en debat, er uden betydning for det emne vi her debatterer. Du har ikke andet at byde paa. Suk 😖
Er taget til efterretning! Find du dig hellere en debat, hvor du kan finde ud af at debattere emnet. Fremfor at reagerer med, hvad der i denne debat ligger dig paa sinde UDENFOR debatemnet.
Pusser

Hej Pus!
Jeg forstår udmærket problemstillingen, - og finder den også meget interessant.
Jeg synes dog, debatten her på Sol drukner i støj. Og jeg må erkende - hvilket jeg ikke troede muligt, - at jeg efterhånden er nået til at tænke de samme tanker om vore meddebattører, som du.
Hvis det skulle give mening at debattere noget på det her sted, tror jeg, der skulle oprettes et "members only" område, og at hvert medlem skulle udstyres med en liste, hvor andre medlemmer kunne forhindres i at deltage i ens debatter. - Ikke for at udelukke debattører, som er uenige med trådstarter; hvilket ville være hjernedødt, når der er tale om debat, - men f.eks. for at eliminere debattører, som ikke bidrager til den igangværende debat; men ser sig berettiget til at debattere noget helt andet - f.eks. trådstarter...
Men det, der vel er essensen af dine og mine tanker, er måske, om det er muligt at finde en partner, der er så ideel og - langtidsholdbar, - at utroskab bliver noget helt irrelevant?
Hvad man gør, når man befinder sig i et ikke-ideelt parforhold, - hvorvidt det er acceptabelt og om man udvikler sig i en positiv retning på grund af det, - er en anden diskussion.
Jeg synes ikke, det er særlig givtigt at bruge krudt på at diskutere den slags ting i det her forum, hvor støjen udgør 90% af indlæggene, og enhver tråd, tanke eller overvejelse afspores og hugges i stykker af debattører, som kun har ét ønske, - nemlig at grave den skyttegrav, de selv står i - dybere og dybere.
Givet mangfoldigheden på internettet MÅ der simpelthen findes steder, som er langt bedre egnet - end Sol.

Tror du alt enten er sort eller hvidt, når du kaster sådan et emne ind i debatten?
Er det tilladt at have erfaringer, - evt. meninger, - som kan ligge til grund for svar, uden at man debatterer uden om?
JA, jeg mener man er utro når man drømmer om sex med genboen, kolleger, what ever.
JA, jeg mener man er utro, hvis man følelsesmæssigt er et andet sted end hos partneren.
JA, jeg mener man er utro, hvis man dyrker sex i det skjulte, med andre end sin partner.
Jeg mener iøvrigt også, at det er ganske enkelt. Vil du ikke fortælle din partner om dine "udskejelser", så ER du utro.
Jeg har også en mening om samvittighed og loyalitet, men det ligger vist uden for emnet.
Med fare for at blive kaldt forsmået moralist
Lilje

at piske en stemning op - Mon ikke hellere du skulle passe din interessante debat om forskellen eller ligheden mellem fysisk og psykisk utroskab og uærlighed i stedet for denne overdrevne personhetz mod mig!
Jeg forsøger at svare på dine angreb, rette misforståelser og mistolkninger, men får hadefulde svar og angreb, så jeg kan kun takke for udvisningen, fru debatejer!

Ja der er for megen støj på soldebatterne fra uformående debattører, der ser disse debatter som en kampplads fremfor et åbent debatforum. Blot de sidste to vredladne indlæg i dag 😮
Nå men hvilket forum skulle være bedre - det ved jeg så ikke.?
Rigtig ærgerligt, da jeg synes, du er ret spændende at debattere med. 🙂
Tror vi kunne sidde i timevis og debatterer UDEN at miste fokus på emnet/ blive personfikseret i negativ betydning. Nå men sådan er livet jo også - og sikkert også de mange ægteskaber, hvor den ene part er optaget af IDEALET om det lykkelige liv og at være "eneste ene" for sin partner 24/7 hele livet igennem. Og hvis ikke er parforholdet - også med tilbagevirkende kraft - dømt ude. Mislykket 😖
Og den anden part, der måske ikke er så forankret i om drøm og praksis stemmer overens, men er nysgerring efter at udvikle sig - hvilket jo ikke udelukker at partneren bliver del i denne udvikling!
Hvad jeg forsøgte - og du og løbetøsen vel også forsøger, er at tage udgangspunkt i virkeligheden. Og her viser det sig, at disse idealer - omkring den eneste ene og tanker (især de erotiske)der KUN må relateres til ens elskede partner - ikke holder en meter gennem et længerevarende parforhold. 😖
Det vidner også alle disse overbebyrdede parforholdsterapeuters ventelister om. Terapeuterne skal så hjælpe de enkelte par med at få de forbudte tanker og følelser sat i en glemmebås (som useriøst pjat i kategori eventyrlyst og trang til lidt adspredelse) mens den daglige KAMP for at få lidt lidenskab i eller bare TRO på ægteskabets trummerum er dèr hvor kærligheden har bedst vilkår.
Det mener jeg så ikke!
Synes kærligheden har meget ringe vilkår i vores fastlåste forhold, men ved jo også at vi alle er så opfostret med taneken om soulmates og den store evige kærlighed som eneste målestok for et lykkeligt kærlighedsliv at det vil tage TID før moral, drøm og virkelighed kommer til at stemme bare nogenlunde overens 😉
Pus

Lidenskab for elskerinder og elskere kan forsvinde.
Forelskelse holder sjældent evigt.
Et ægteskab består af meget andet end lidenskab.
For exempel kærlighed som kan genopdages.

håber det vil lykkes jer, også rigtig, rigtig god tur begge to. :))))))))
PS. Sagde du ikke, du først ville komme tilbage om 2000 år?

ellers enig. 😉
Lidenskab for ægtefællen kan forsvinde.
Kærligheden holder sjældent evig, hvis eller når vi ved KÆRLIGHED forstår kombinationen: ømhed/lidenskab/kærlige følelser/solidaritet/tryghed.
Kærligheden kan på disse punkter sagtens holde som begreb åbenbart, hvor kun punkt 1, 3 og 5 gælder. Vi kalder det stadig kærlighed - sellvom punkt 2 og 4 mangler. Vi kalder det også kærlighed, når kun punkt 1,2 og 3 gælder og punkt 4 og 5 mangler.
Punkt 4 mangler vist i begge typer kærlighedsforhold, så vidt jeg kan se. Det er jo den vi alle oplever i de første år af et kærlighedsforhod, og den drømmene om den evige KÆRLIGHED bygges på.
Pusser

Og af det kan man lære, at - nogen - er i stand til at gennemskue, hvem de debatterer med! 😃
Men jo, - der er vist også mest tale om "afsluttende bemærkninger".
Gad egentlig vide, hvor mange gange, dem, der påstår, at Pusserpigen skriver om det samme - har skrevet det? Igen og igen og igen? Og hvor mange gange, de har skrevet, det, de nu skriver, om det, de skriver om?
Som om lægevidenskaben havde bevist - hævet over enhver tvivl, at pesten i Europa startede, fordi der var nogen, der tænkte en ny tanke! Jeg kan godt se, det er skræmmende!
Civilisationen udvikler sig; men menneskeheden udvikler sig ikke? - Er det dét, I vil have mig til at tro på? Og kan I så fortælle mig, hvilken form for logik, I anvender?
Kryb dog tilbage i jordhulen og opfinde den dybe tallerken igen! Dét er HELT trygt...

Måske løbetøsen ikke har tid? Er nok kommet i løbetid igen 😃
Spøg til side - prøver bare at leve ned til "tonen" herinde 😉
Interessant spørgsmål. Umiddelbart ville jeg da holde en stor fest. For eksisterede utroskab som begreb eller som SYND ikke længere, ja så ville jeg (min partner)da først virkelig vide, at jeg/han var VALGT. Ingen frygt hos ens partner (eller personligt) for at have følelser for andre end "den udvalgte" OG derfor ingen forstillelse, ingen grund til mistanker om skjulte agendaer, sålænge tanken er fri og handingerne efterfølgende helt er den enkeltes EGET valg! Der er ikke betingelser for kærligheden - den er betingelsesløs og fri. [f]
Man kan sige til sin partner: Elsk mig helt og fuldt, hvis du har lyst, og hvis ikke så lad mig dog være. Jeg er et frit menneske, der ikke har behov for middelmådig kærlighed, ikke vi nøjes med at være en "rolle" - om det så er moderrolen eller elskerinderollen (når man er kvinde). Elsk mig eller lad mig være - mine betingelser er IKKE at du ikke må have følelser for andre kvinder, min fordring for at kunne elske tilbage og gi` mig hen til dig er blot, at du er TIL STEDE fuldt og helt, når du er sammen med mig. [l][l]
Det er en sund kærlighed, der er hvad den giver sig ud for at være. For man fordrer sandheden og intet andet. Man kan sige: Jeg vil ikke leve i et lunkent forhold, med forstillelse og parforholds blufærdighed og misforstået hensyn til mit forfængelige EGO. Jeg skal nok selv klare at afmontere den side af min forfængelighed, der vil EJE og have eneret på et andet menneskes følelser. I stedet vil jeg stilles frit og åbent kunne og turde vise og modtage de følelser og det begær, jeg mærker overfor netop DIG, når jeg lever sammen med dig - og omvendt!
Den udvalgte vil være den udvalgte, også selvom andre mennesker er med til at inspirere og evt. også udvikle en - f.eks. i erotisk sammenhæng. [f][l][f]
For de andre vil ikke længere have den rolle at skulle udfylde et tomrum. For der er intet tomrum at udfylde (læs ingen fortrængninger opstået af ulevet lidenskab). Man har sin frihed til at vælge og lade sig vælge. Og tænkt jeg tror - i det mindste i mit tilfælde - at det ville gøre mit parforhold langt mere intens, og jeg ville ikke opleve konflikten mellem det som BURDE være i mit ægteskab og det som ER mit ægteskab.
Når jeg tænker tanken igennem, ja så ville jeg stadig vælge min mand, men jeg ville kræve mere af vores samvær, netop FORDI jeg ville være 100% tryg ved det var mig han ville mig, NÅR han valgte mig som partner - og omvendt. OG jeg selv ville have samme fordring for ham, som han for mig - fordi og KUN fordi vi havde valgt hinanden betingelsesløst.
Sikke en frihedsfølelse når man sætter kærligheden FRI. Hvis nogen nu tror, at det betyder man så boller til højre og venstre i et flæng, som i hippietiden (den tid var overfladisk efter min mening - et eksperiment og mere protest end indhold) så er det fordi de selv ikke har dybder til andet. Måske derfor de så har brug for normer og regler, for at kunne fastholde egne og partners følelser? 😮
Synd og skam at bruge kærligheden som en tryghedsforanstaltning, hvor man kan slippe for at gøre sig umage, men regner med at kunne æde sig lad og fed (også åndeligt talt) og bare lade stå til og være uopmærksom. Fordi det regelsæt som man lever efter, er et regelsæt der siger, at uanset hvor numulig jeg er, så har jeg krav på din kærlighed for det lovede du mig dengang - dengang du forelskede dig i mig.
Måske ville jeg/han også have en affære med en anden, men kun som inspiration i mit tilfælde tror jeg, og kun i perioder. OG vigtigt: Affæren ville ikke optage mine tanker så meget, som tilfældet har været med min elsker. Han ville slet ikke fylde så meget i mit følelses og tankeliv, for ingen smerte i kølvandet/ingen forstillelse/ingen grund til at skjule sine følelser/ intet energispild i form af at føle skam eller sorg eller denne usunde følese af at det at elske flere end een er FORKERT og man skal/bør lave det der kaldes en "killer" på noget af det mest livsbekræftende nemlig:
AT ELSKE OG BEGÆRE ET ANDET MENNESKE![f]🙂[l]🙂[f]
Pusser

Der stod:"Elsk mig eller lad mig være - mine betingelser er IKKE at du ikke må have følelser for andre kvinder, min fordring for at kunne elske tilbage og gi` mig hen til dig er blot, at du er TIL STEDE fuldt og helt, når du er sammen med mig.[l][l] "
Jeg vil udvide det med:"Elsk mig eller lad mig være - mine betingelser er IKKE at du ikke må have følelser for andre kvinder, min fordring for at kunne elske tilbage og gi` mig hen til dig er blot, at du er TIL STEDE fuldt og helt, når du er sammen med mig. OG at du er der for mig, når jeg har brug for dig.[l][l]"
Denne tilføjelse er meget vigtig synes jeg, for den er en naturlig trang enhver elskende har og derfor en fordring som den enkelte må give til sin partner, da det er denne tryghed der gør at kærligheden udleves i KÆRLIGHED. Og ikke bare halvhjertet.
Den fordring bevirker jo også, at der uanset hvor fri den enkelte er/får lov at være, så er friheden betinget af de vilkår, som den anden part sætter for at være i stand til at give/modtage kærlighed. Afhængig af hvor fri den enkelte er (om han/hun er et underskudsmenneske eller overskudsmenneske) bliver vilkårene sat for forholdet. Det er ikke noget samfundsmoral eller bibelske/islamiske love beslutter for en at efterleve.
Men friheden er altid betinget af noget, afhængig af tid og sted og hvem man nu lever sammen med. Der vil adrig kunne stilles normer (nye 😮) op for hvordan denne nye frihed i kærligheden skal eller kan udøves. Frihed er altid betinget. Det er klart at sådan må det være. En eksistentialist anser jo heller ikke friheden for at være ubetinget, da den tid man lever i, de "veje" så at sige man kan køre på, betinger f.eks. ens færden.
Hvis man gir sin partner KÆRLIGHED i sin helhed dvs.: 1) ømhed 2)lidenskab 3)kærlige følelser 4)solidaritet og 4) tryghed så behøver man ingen kontrolinstans mht. OM partneren nu også elsker en helt og fuldt eller partneren behøver ikke frygte selv at elske andre eller at partneren elsker en anden. Det betyder intet, hvis man selv og partneren er opfyldt af kærlighed fremfor af regler og normsæt omkring kærligheden.
Man kan derfor uden frygt sætte sin partner fri. [f]
Pusser

I Mads og monopolet her til formiddag sagde en af deltagerne, man skal kæmpe for forholdet, og få den gnist ind som mangler. Betyder det man bare skal manipulere lidt med sine følelser, og så lige pludselig så er der konstrueret et fantastisk og godt ægteskab, altså i drømmeverdenen. Hvordan dælen kæmper man for en gnist, jeg troede den var der, hvis man elskede, men når der kommer sådan en kommentar, som ikke er første gang jeg hører den, hvordan kæmper man så for at få en gnist tilbage. Jeg er ikke med og jeg kan følge med i de debatter, hvor de skriver eller siger de skal bare kæmpe, så elsker du lige pludselig igen din partner. Der er lige som at læse en forsikringsanmeldelse, den joke der kører rundt i min mail i perioder, lige pludselig kom der en helt usynlig bil frem og ramte mig og bilen. Hvad er det dog for nogle dumme holdninger og meninger, at man kan tro, at man kan kæmpe sig til at elske sin mand eller kone fordi det er den mest praktiske løsning. Smut en tur til parterapi og alle dine problemer er pist forsvundet. Jeg har aldrig hørt om parterapi virker for andet end i en kort periode, dvs. imens de går hos parterapeuten. Med det samme ægteparret bliver sluppet ud i det virkelig liv igen, så går det forholdsvist stærkt med at komme tilbage til udgangspunkt, hvor utroskaben igen kan blive et issue. Det er under 10% der kommer ud med et godt resultat og mon ikke det er dem som tager sig selv og sit ægteskab alvorligt, og faktisk elsker hinanden på forhånd, jeg tror det.
Jeg siger som dig, næsten,tiden kan gøre at følelsen og lidenskaben til et andet menneske kan blive nedtonen, hvis man er så heldig ikke at møde hinanden i en lang periode. Følelser lever deres eget liv, helt rigtigt, men fornuften tager ofte overtaget og det synes personligt er ærgerligt.
Hilsen fra løbetøsen som er i løbetid 😃 Nej overhovedet ikke, men jeg kan gode lide følelsen af at jeg er noget specielt for en person, så den med at livet bare er et stort tommerum hvor hverken utroskab eller troskab eksisterer tror jeg ikke på 🙁 Festen hvor ingen rigtig er noget lyder ikke som en fest jeg har lyst til at deltage i.
Alle menneske har sit unikke indslag med sin unikke måde at være på, og det er lige præcis det der gør det værd at leve i denne verden, for så kan man hele tiden udvikle sig. Hvis jeg kun er sammen med dem som mener det samme som mig, som danser som mig, som elsker som mig, hvor ville livet dog blive kedeligt og uinteressant.
Løbetøsen som nu vil igle sin vej, for man ved jo aldrig hvad man finder rundt om hjørnet, nu når jeg skal ud at løbe 😃
.

Som partner vil din utopi i en verden uden utroskab, men med åbne forhold, ganske rigtigt være en stor fest værdig.
Men hvad så med at være elsker/elskerinde? Kan en sådan undvære følelsen af at være den udvalgte og aacceptere at være reduceret til lidt eller meget inspiration og udvikling og 'noget' der ikke optager mange tanker og følelser ud over den tid man tilbringer sammen? - Som verden ser ud lige NU, hører man dog at elskere/elskerinder oprigtigt mener at det kun er sammen med dem at de store følelser, den store lidenskab opleves, og mange giver udtryk for at den utro også kun tænker på elskeren m/k når han/hun er sammen med partneren. Generel antagelse af elskere m/k at den utros ægteskab er dårligt p.g.a. partnerens egenskaber. Kan elskeren m/k holde dampen oppe i et forhold til en person, der er sat fri af 'den udvalgte', som med næsten 100% garanti vedbliver at være den udvalgte?
Kunne det tænkes at udenomsægteskabelige forhold ville miste deres tiltrækning hvis din utopi blev virkelighed? For elskeren fordi han/hun netop ikke er eller kan overbevise sig selv om at være udvalgt for andet end NU'et. For partneren fordi et parforhold, der er så fasttømret blandt udvalgte, som du beskriver, overhovedet ikke vil ha' brug for andre forhold, - måske lige bortset fra julefrokostknaldet!

er en rigtig dejlig bil. Smukt ydre, praktisk indre, men engang imellem trænger den til vask, støvsugning og ofte til en opfyldning af brændstof.
Mit ægteskab er også dejligt, min mand er min store kærlighed, men engang imellem trænger vi til at KÆMPE FOR at bevare gnisten, som vi af bitter erfaring ved kan nedtones og føre til utroskab, som aldrig skulle ha' været mulig. KAMPEN kan KÆMPES bare ved bevidst at bruge lidt mere tid på at være alene sammen i det daglige, kan også være et weekendophold, hvor man både oplever spændende ting og også har fred og ro til erotik, - alt i en atmosfære, hvor vi er koncentrerede om at være OS.
Vi kæmper ikke for at skabe følelser ud af det blå, men for at udvikle, bevare, måske genskabe følelser, der har været der hele tiden.
Du skal ikke fokusere så meget på udtrykket AT KÆMPE, det er blot en reminiscens fra de glade 60'ere, hvor der 'kæmpedes' om alt, hvad der var værd at få og bevare!
Jeg skal heller ikke med til festen. (Ville nok heller ikke blive inviteret)😉

Men sandheden kan du jo aldrig løbe fra - og det ved du jo godt. 😉
Læs nu lige min "festtale" engang til. Jeg plæderer nemlig ikke for at alle er lige og dermed er udgangspunktet at alt er lige fedt og ligegyldigt. Jamen så kan det være lige meget, det har jo netop intet med kærlighed at gøre, men mere med en overfladisk trang til at leve for sig selv og egne lyster og tilfældige fornemmelser og KUN det.
Det er slet ikke dette, jeg taler om i mine indlæg om en mere FRI form for kærlighedsforhold. Jeg taler om det FRIE valg af sin partner og dermed et valg, der er baseret på KÆRLIGHED og ikke på normer, tryghed og hvad man nu har bygget op sammen i en lang fortid. Om man har en elsker/elskerinde samtidig behøver nødvendigvis ikke betyde der er fejl i ens parforhold eller man lever i et tomrum. Det kan være en ekstra udviklingsmulighed og for BEGGE parter i et forhod, som måske i vor tidslomme er sdvær at sluge, men som jeg er ret overbevist vi blive normen en dag.
Forhåbentlig skal vi ikke vente 2000 år 😮
Pus 😉

med bil og mand.🙂
Sjov sammenligning. For at blive i sproget. Hvad gør du når bilen ikke længere kan køre/tændes uanset hvor megen benzin/dielsel du hælder på.
Får dig en ny bil?
Pus

gik på ideen at passe på det man har, hvis man ellers er glad for det, - sans comparasion.
Ikke bare at lade stå til, -😉
selvfølgelig ryger både bil og mand, hvis jeg var bedre tjent uden, ligesom både bil og mand kan 'stå af' overfor mig!
Tak for lykønskningen, - og håber at kunne sige det samme til dig![f]

Hvad så med eskeren spørger du?
citat:"Som partner vil din utopi i en verden uden utroskab, men med åbne forhold, ganske rigtigt være en stor fest værdig. Men hvad så med at være elsker/elskerinde? Kan en sådan undvære følelsen af at være den udvalgte og aacceptere at være reduceret til lidt eller meget inspiration og udvikling og 'noget' der ikke optager mange tanker og følelser ud over den tid man tilbringer sammen? "
Nej netop ikke - med mindre elskeren/elskerinden KUN er interesseret i et rent erotisk forhold. Så de forhold der indgåes, vil være langt mere værdige og passe til den enkeltes fordringer i livet.
citat:" - Som verden ser ud lige NU, hører man dog at elskere/elskerinder oprigtigt mener at det kun er sammen med dem at de store følelser, den store lidenskab opleves, og mange giver udtryk for at den utro også kun tænker på elskeren m/k når han/hun er sammen med partneren. Generel antagelse af elskere m/k at den utros ægteskab er dårligt p.g.a. partnerens egenskaber. Kan elskeren m/k holde dampen oppe i et forhold til en person, der er sat fri af 'den udvalgte', som med næsten 100% garanti vedbliver at være den udvalgte?"
Ja hvis vi udelukker EGOETS trang til at være "eneste ene" for den elskede, så kan det vel sagtnes lade sig gøre. Men der hvor problemerne kommer ind, er jo hvor der er tale om at "være der for hinanden når man har brug for det".
Skal dette kunne lade sig gøre (og det mener jeg er en vigtig del af et kærlighedsforhold) ja så udelukker det jo ret megen indvolvering i andre end netop ens partner. Men da friheden er der til det, vil det kunne praktiseres UDEN sorg, smerte og skamfølelse. Og hvis ens partner også har en affære ved siden af, så man indbyrdes kan nyde hinandens udvikling her og tillade og acceptere hinanden at være noget for andre også. UDEN det gir anledning til savn eller følelse af at blive ladt alene. det synes jeg er signalerer et rigt og stærkt forhold - modsat de forhold man nu kender til, hvor ofte konerne er på døgnvagt overfor deres mænd og de følelser de måtte have og evt. udleve sammen med andre kvinder. Det er en taberrolle at være kone til en utro mand - så afskaf dog det begreb og sæt hinanden fri. Så ved konerne også AT de bliver elsket NÅR manden siger han elsker dem. 🙂

citat:Kunne det tænkes at udenomsægteskabelige forhold ville miste deres tiltrækning hvis din utopi blev virkelighed? For elskeren fordi han/hun netop ikke er eller kan overbevise sig selv om at være udvalgt for andet end NU'et. For partneren fordi et parforhold, der er så fasttømret blandt udvalgte, som du beskriver, overhovedet ikke vil ha' brug for andre forhold, - måske lige bortset fra julefrokostknaldet!

Svar> JA! Det kan sagtens tænkes 😉
Pus [f]

Jeg kender også de forhold, hvor de tager på weekendtur og tror nu skal de indhente alt det som de ikke gad at prioritere for en længere periode i deres hverdag. Indhentet på en weekend, så elsker de hinanden igen, de er fyldt op med hinanden. Tilbage til virkeligheden, hvor der igen bliver omprioriteret, alt andet end ægteskabet, så går gassen ud en dag, og en dag kan du tage på weekendtur her fra og til jul, for så kastes der op over alt den forestilling, som ikke bliver andet end en forestilling, hvis det ikke kan tilvejebringes i den hverdag vi lever i. Derfor blev en af mine veninder skilt, netop på grund af mandens sæt op af en romantisk weekend, hun kunne slet ikke forholde sig tiil det, selvfølelig var det bare dråben, men dråben var skuespillet var for hende slut finido finale.
Hvis følelserne har været der hele tiden er det jo en helt anden snak, men oftest er det ikke sådan, hvis det er længerevarende utroskab vi taler om. Taler vi om én gang utroskab, så er selvfølelig alt muligt, heldigvis da. Længerevarende utroskab, så betvivler jeg virkemidlerne på denne teaterforestilling, som det ofte bliver, hvor man bliver sammen fordi det er nemt og behageligt, og er det det man behov for så er det også det man skal gøre, bevare det nemme og det der er behageligt, men så skal det også værdisættes og prioriteres, så utroskab undgås.
Udviklng og pleje er og bliver det bedste for et ægteskab, hvis det skal bevares, men huskes udviklingen kun, når det er gået galt og når æblerne atter engang falder ned af træet, så hænger de lavt hængende frugter og venter på at blive grebet.
Kæmpe for et ægteskab er for mig et rædsel af et sæt op 😕 Bare ordet, så er jeg stået af vognen.

så er alt jo godt sålænge man tiltrækkes af personer med SAMME indstilling, der er helt ærlige.
Skal vi så ha' en eller anden certificering, når vi går 'i byen'?
Mange problemer med vores 'gammeldags' utroskab skyldes at ingen er ærlige overfor hinanden, heller ikke elsker og elskerinde, - typisk en mand 'er ved at blive skilt eller er gift med den forkerte', - en kvinde 'vil blot nyde sex og hinanden', - begge meget langt fra realiteterne, måske.
Efter din nye verdensorden, ville manden ikke (behøve at) lyve, men melde rent ud, - hvad ville kvinden så gøre, hvis hun er dybt forelsket og i virkeligheden meget gerne vil have et fast parforhold med manden? Hvad ville han gøre, hvis han kendte hendes sandhed? Han er måske opfyldt af lidenskab og begær. Tror du så han ville sige pænt nej tak og gå hjem til den 'udvalgte'? Eller måske alligevel fortælle kvinden at hans kone ikke forstår ham? Seksualdriften er vist noget stærkere end hukommelsen.
Jeg tror desværre ikke det er muligt, medmindre at folk lige pludselig bliver uhyre sandhedskærlige og principfaste, - og bliver moralister, der lever efter normer. Godt nok NYE normer og ny moral.
Et par bør og skal naturligvis altid sætte hinanden fri. Men man kan jo ikke lave den slags aftaler med hele verden, og også i udenomsægteskabelige forbindelser gælder den gamle floskel at modsætninger mødes og sød musik opstår. Måske bliver man forelsket i muskken helt uden at kende komponistens indstilling til åbne parforhold?🙂

I periode er det gået meget godt med at løbe fra sandheden, så knokler man bare lidt mere, så hjernen ikke kan tænke på følelseslivet🙂
Jeg ved godt du ikke taler for ensartethed overhovedet, ved ikke lige hvorfor jeg skrev det, bare noget der faldt mig ind i forhold til det med en gift altid gift som nogle tænker, så skal der kæmpes for resten livet, selvom man ikke er bare til nærmelsesvis lykkelig sammen,forstå ikke den konstruktion 😕
Fri form for kærlighed går jeg da kun ind for, og det ved du om nogle. Kunne jeg have haft mine trygge rammer med min mand og så det andet liv med min elsker, så havde min verden været tæt på perfekt. Måske hedder det, det jeg her skriver, flugten, så jeg ikke var landet i det dilemma for det havde været forbandet nem, hvis det kunne lade sig gøre i virkeligheden. Tænk så havde jeg fri for at såre nogle og bare gå efter det hele.
Jeg giver dig ikke ret i følgende "Om man har en elsker/elskerinde samtidig behøver nødvendigvis ikke betyde der er fejl i ens parforhold eller man lever i et tomrum", hvis det er det perfekte samliv, hvor ægteparret har formået at få de elementer ind deres samliv, som er de vigtigste for dem, for at have det så godt som de ønske i forhold til deres samliv. Er det utopi at tro på det perfekte ægteskab, hvor utroskab ikke er nødvendigt. Jeg må nok indrømme jeg overhovedet ikke overvejde det, men var "bare" interesseret i denne mand i flere år, men havde han ikke sagt noget om sine følelser i forhold til mig, så havde jeg aldrig (sikke et ord at bruge, ALDRIG) på noget tidspunkt overvejet utroskab, men det blev et issue fordi vi lige skulle gå en lang tur og tale om alle de følelser 😉 og der var det så at alle mine parader blev nulstillet. Hvad vil jeg så sige med det, jeg havde ikke det perfekte ægteskab og det viste jeg godt, men jeg havde lært at leve med at det var ok og vi har det jo godt attitude. Vi havde det jo også godt, men jeg havde bare glemt hvor ofte jeg savnede at en elskede mig bare for den jeg var, nød mig bare for den jeg var også selvom vi var uenige om alt muligt imellem himmel og jord, så følte jeg mig altid elsket og respekteret, hvor mærkeligt det så kan lyde, når det hele ramlede ned om ørerne på mig [:*(] Men han var jo den mand i flere år for mig, hvor han bare elskede mig 🙂
Valg der er baseret på kærlighed er i dag muligt, da ikke mange er øknomisk afhængig af andre. Spørgsmålet er så hvad skal der til for at vi tør gå efter den frie kærlighed, og ikke går efter det sikre valg. Hvad skal der til for at vi kender forskel på vores magelighed og det at elske sin partner, for jeg må da indrømme jeg synes jeg ser en del, hvor det de kalder kærlighed mere ligner kærlighed til det at have en familie, end kærligheden til sin partner. Kærligheden til ægtefællen er drejet over imod noget mere platonisk, hvor fællesskabet, børn, hus og materielle værdier er fokusområdet.
Vidste du at 32 procent af alle danskere elsker ikke deres partner. Her kunne godt lægge grobund for en del utroskab, hvis det vitterligt er sandt. Sørgerlige tider Karius, sørgerlige tider Baktus ingen søde sager og .........
Med tanke på alle de skilsmisser oven i hatten, så må man sige der er en hel del af den menneskelig race der ikke kan elske for livet den samme partner, så måske er det vitterlig utopi.
Vi behøver ikke vente, vi skal bare turde gå efter det vi ønsker her i livet. Ingen begrænser os ud over os selv og vores egne fordomme og mangel på mod [l]

Måske relevant for debatten?

om utroskab, men om alternativ samlivsform, aå det skal nok være relevant! 😉

Mangel på mod mangel på mod. Som en kunstner - var det Fassbinder - sagde "angst æder sjæle op" eller Lenneins "afraid of the sun".😖
Vi er bange - bange for at blive såret og forladt og ladt ensomme og uden betydning - først og fremmest tror jeg det er denne angst der driver os alle - både de utro og de utrosramte.
Jeg siger mange gange til mig selv, for at kunne leve videre med dette fravalg af noget vidunderligt/enestående med min elsker: Han var for bange, han turde jo ikke, når det kom til stykket. Familien og de faste rammer trak mere, hvis han skulle vælge - end mig. Men hvad med mig selv? Hvorfor turde/tør jeg ikke være ærlig og indrømme det mest var MIG, der var bange og som gav alt for lidt i det lange løb. Gjorde mig usynlig eller urørlig med den mur omkring mig, der sagde, at jeg levede i et godt ægteskab. Var det nu også sandt - hvad var det for en attitude jeg stillede mellem ham og mig? Og hvorfor gjorde jeg dette??
Når jeg tænker tilbage på hele forløbet, tror jeg min forsvarsattityde var et traume fra barndommen. Vi har alle vores traumer vi slås med, det er jo ikke kun mig. Min elsker havde også hangs fra sin barndom der kom imellem os. Heraf hans stærke tryghedstrang. Min var at en gift mand ikke kan elske sin elskerinde. Jeg ville bevise det - ville ikke anerkende hans følelser som ligeværdige, men ville bevise overfor mig selv vel, at jeg kunne afvise disse følelser - modsat min mor, der jo havde en gift elsker hele min barndom. Det var meget stressende.
Har du tænkt over hvad der gør at du -og din elsker, til trods for jeres store kærlighed alligevel valgte det velkendte og trygge. Hvorfor? Hvad var I bange for?
Hvad er det der gør så mange mennesker er bange for deres følelser og at leve dem ud?
Mine forslag til en anden form for parforhold - hvor det er muligt også at leve en lidenskab ud med et andet menneske sideløbende - er jo begrundet i at jeg mener vi må hjælpe hinanden og give hinanden friheden til at udvikle os og leve voores liv optimalt. fremfor at stække hinandens vinger, med normer og regler,der langsomt men sikkert gør de fleste af os forstener i en attityde-længe inden vi er midtvejs i livet.
Nej jeg tror ikke på det perfekte ægteskab, da det perfekte menneske ikke eksisterer mener jeg det er ren ønsketænkning. Men man kan gøre sit liv og sit ægteskab til KUNST - til et levende billed på hvordan livet kan leves på ægte vis og have kvalitet. Det perfekte er en kopi af et billed fra fortiden - et plagiat [:|]
Pus [f]

den manglende sammenhæng.
Men ikke mellem DR2 tema og debatten her... 😮

i at vi er angste for at blive forladt og ensomme. Vel en af grundene til at beholde partneren i 'baghånden' når vi har valgt at være utro og gør alt for at holde det hemmeligt.
For nogle kunne det også være angsten for at være skyld i andres sorg. Man kan måske ikke overbevise sig selv om at det at at vælge elskeren i sidste ende vil vise sig at være et positivt og lykkeligt valg. Smerten over skilsmisse og smerten ved at miste ægtefælle og måske få et problematisk forhold til sine børn, - ikke kun et spørgsmål om angst for at sige farvel til det kendte og trygge, men det ansvar man tager på sig, er måske helt uoverskueligt hvis man lever i et ikke helt uudholdeligt parforhold og familieliv. Måske er man erfaren nok til at kende sandsynligheden for at den ny forelskelse og ny kærlighed også falmer, og hva' så?
Det KAN også være en god og positiv ting, for alle involverede, at sige nej! Det er jo ikke sådan at man kan sige farvel til det uperfekte og goddag til det perfekte. Så nogle vælger at blive og forsøger at gøre det uperfekte lidt mindre uperfekt istedet for at vælge noget der i nuet er perfekt, men med uoverskuelige omkostninger.

Du må finde en der ligesom dig går ind for åbne ægteskaber.

Min mand er da ikke en TING, som jeg bare kan udskifte fordi "den" mangler en bestemt funktion, der ville passe til det jeg ønsker af den. Jeg må da tage udgangspunkt i den kærighed jeg har SAMMEN med min mand og de følelser jeg har for ham. Og dette kan ikke udleves åbenbart, hvis jeg samtidig har et forhold til en anden mand. Det formindsker tilværelsen for mig ja, men jeg tror simpelthen ikke jeg kan leve uden min mand. Det har jeg indset i denne lange periode, hvor jeg har forsøgt at frigøre mig både fra min elsker og min mand. Ja det ville jo være iddelet, hvis jeg kunne leve som jeg ville med "en tredie" - men så nemt er livet ikke for mig. Måske for andre.
Jeg kunne frigøre mig fra min elsker, og har ikke længere samme lyst til at være sammen med ham. Men jeg kunne ikke frigøre mig fra min mand, så han er tilbage igen. Han er en meget stærk personlighed, og har en evne til at forvandle sig, når det kræves.
Så udsendelsen på DR2 og beundrer især det første par, der siden udvidede kærligheden med to til. Det var en meget smuk måde de forholdet sig til hinanden på. ja jeg kunne godt tænke mig at leve i større frihed. Så forsvinder også den frygt for utroskab - man slipper sit ego og det er befriende. Personligt ville jeg ikke kunne leve i et "bunkeforhold" - synes det er svært nok med at elske to. Men det kan jo lade sig gøre, så håber da at flere og flere forsøger at gå den vej, så det bliver mere alment accepteret. 🙂
Pusser

at kønnenes seksualitet er forskellig?
Har du lagt mærke til, at både i dit og Løbetøsens tilfælde er der tale om følelser? I er altså følelsesmæssigt utro mens mænd oftest er teknisk utro. Så hvor kvinderne skal ha kickstartet følelserne igen, hvis de skal vende tilbage, skal manden ha kickstartet sexlivet. Og det er nok lettere at gøre manden interesseret, end at få konen til at føle noget for en igen?
Men af jeres indlæg kan mænd lære, at man skal sige fy fy skamme! Hvis du gør det igen er det ut at min butik! Ellers mister I respekten for en 😉

Det skinnede jo tydeligt igennem, at det ikke var helt ukompliceret. Vi var flere mænd og kvinder, der så det sammen, og var allesammen enige om, at vi var blevet endnu gladere for vores parforhold og almindelige familjeliv efter at have set det. For hvor skulle der dog bruges mange kræfter på at holde det i skak om jeg så må sige. Og hele tiden skulle man diskutere hvor de udflydende grænser trods alt skulle gå.
At man vil gøre tilværelsen så indviklet...... Det virkede ikke til at have noget med frihed og gøre.

at kvindens utroskab (forelskelse) begrundet på mandens manglende(viste) følelser og mandens utroskab (sex-begær) begr. p. kvindens manglende sexinteresse skulle være lige galt eller lige godt. [Køn og årsag kan også være omvendt, men er det sjældnere].
I forholdet til partneren er det sjældent årsagen, der piner så meget som løgnene, da årsagen er et fælles anliggende, mens løgnene er den utros ansvar, - er disrespekt, brud på løfter og tillid, og føles som et personligt fjendtligt angreb fra den man med rette forventede loyalitet og ærlighed fra, - og som man står helt alene med at bearbejde.

er nemmere at praktisere polyamori i et bofællesskab ende at have sine og samleverens kærester spredt rundt i byen.
'Skaaaaaaaat, hvad siger du til aftaler om fortrolig samtale fredag den 1. mellem 15.20 og 17 og erotik mandag den 4. efter kl. 19? Jeg skal på romantisk weekend med Thorvald, så du kan ikke komme i kontakt med mig lørdag/søndag?'
Frihed? Bin bare RØV!

Ja moralsk er det lige slemt, men praktisk er kvinders utroskab værre fordi deres utroskab mere går på at de er ved at skifte partneren ud.
Tror du har meget ret i det andet. Løgn er tegn på mangel på respekt, og man taber totalt respekten for den anden når man bliver løjet for. Når først der er løgn med i spillet er det svært at se hvad der er at bygge på? 🙂

Du fik da bevist din pointe.
Det er tydeligt, dine meddebattører er lykkeligst, så længe du ikke rokker ved deres verdensopfattelse. Tilmed følger de din mands eksempel og siger, det er okay du bringer utroskab på bane, men lad være med at gøre det igen!
Dermed bekræfter de vel ufrivilligt din påstand? 😉
Spørgsmålet er så hvordan du får dit forhold til dem op at køre igen? 😃

Sommetider kan man godt føle savnet efter en kærste igen, men når man så falder over den her tråd, tænker man ALDRIG I LIVET! 😃
Tak! fordi du gør mig glad for at være singel! 😮

Og det de forskellige par forsøger at praktisere er jo en anderledes ivsform, som jo er langt mere ÆRLIG end den vi ser praktiseret rundt i de små hjem. Se på utroskabsstatistikkerne, og så har du svaret. Det er da lige så indviklet at leve med samme partner, og så være hende/ham utro i tanke og handling. Med mindre begge parter da er gode til at leve på en løgn.
Det er jo også det min tråd handler om. Hvornår er man utro? Og hvor meget skal man sige om sine skjulte længsler efter en helt anden end partneren. Mon nogen af de pæne par, der udadtil signalerer tosomhed ville kunne tåle at høre sandheden - altså de tanker partneren har omkring ANDRE - selv når de er sammen. Kom sandheden frem ville det blive ret INDVIKLET ikke? 😮
Men ellers har du ret i at det er mindre indviklet at leve på løgnen om det lykkelige parforhold. 😉
De problemer har parrene netop ikke her - de lever ikke på en løgn, og behøver ikke pådutte hinanden troskab i tanke og handling. Dette tiltaler mig. Men jeg kunne bestemt ikke tænke mig at leve sammen med to mænd - eller med en anden kvinde sammen med min mand.
Det personlige går tabt. Så jeg er hverken til bunkesamliv eller flerkone/manderi. Men jeg ville godt kunne leve mere åbent i mit ægteskab. Således at jeg bhavde valgt min mand som vigtigste person i mit liv og han mig - så ingen kunne true dette valg. Men vi måtte godt forelske os i en anden hver især, og udleve dette. Den åbenhed vil jeg hellere have i mit parforhold, end at leve med de løgne flertallet af parforhold lever på.
Hvor mange mænd mon ikke fortrænger deres lyst til andre kvinder gennem pornokikkeri. Og tror koner til disse mænd (der enten er skjult utro eller glor på porno)tror de koner virkelig at manden KUN tænder og tænker på dem, når de har sex sammen. Så er de sgu naive!
Så hellere leve åbent og ærlige med følelser og tiltrækning, for det frigør energi og gør at når man er sammen med sin partner så er det kun OS og ingen andre. [f][l][f]
Pusser

Kan godt forstå jer der ikke gider leve på en løgn, og helere vil leve som singler.
Men alligevel oplever I jo heller ikke den rus, det også kan være at blive elsket og ønsket af den man elsker - og som den vigtigste person i dennes liv. Ikke for at tage glæden fra dig - mere for at sætte det lidt i perspektiv😉
Pus

Jeg synes, det er dejligt, at I er så enige. Især fordi I befinder jer i en verden, hvor det er okay "at samle appetit ude, så længe man spiser hjemme..."
Pas nu godt på jer selv, og pas især på ikke at falde i gulvtæppet, for det er ikke sikkert, det er helt plant! 😉

at kønnenes seksualitet var så forskellig at det betød noget. Graff elskede da begge kvinder med FØLELSER - den nye kvinde i hans liv var han blot forelsket i, hvilket vel tænder ham mere. Men sådan har kvinder det jo også. Jeg bliver også mere tændt når jeg er nyforelsket - handlingen for mand og kvinde er jo den samme i forelskelsen: Man MÅ have sex sammen, for man kan ikke få nok af hinanden. Man må ind under huden på den anden.[l]
Jeg personligt ville aldrig gide være sammen med en mand, hvor der KUN var sex mellem os - men jeg kender både mænd og kvinder, der godt kunne det og kan få noget ud af det.
Så det moderne MENNESKE er såmænd ikke så firkantet opdelt i seksuelle kategorier som du her postulerer. Det med kvinders fokusering på følelser og mænds på det seksuelle er jo noget vi er oplært til. Der sker et kæmpe gennembrud for kvinder i disse år, hvor det nu er de unge kvinder, der ikke gider alt det føleri og er langt mere utro end mændene.
Men det har du måske ikke lagt mærke til. 😃
Pusser

Hæhæ. Måske har vi allerede været der og prøvet det? 😉 Men selv om man har det sådan med hinanden, er lidenskab jo ikke noget man køber på dåse nede i døgneren. 😮 Nu er jeg sikkert dum igen 🙁 men jeg tror nok, de forhold sagde mere om mine kærester, end de sagde om mig [:|] Desværre. Men der er måske er ubekvem tanke?

Det kunne jo også ende med der er gemt så meget ind under deres gulvtæppe, at selv venner og familie begynder at falde -
over løgnene.... 😉
Pusser

Men alligevel oplever I jo heller ikke den rus, det også kan være at blive elsket og ønsket af den man elsker - og som den vigtigste person i dennes liv, igennem en LÆNGERE periode - end de obligatoriske 2 1/2 år - 7 år....
Jeg foretrækker nu at være glad for det jeg har fordi jeg selv har valgt det sådan, og ikke fordi jeg IKKE lever et liv som de andre har valgt som deres foretrukne.
Mon du forstår pointen 😉
Pusser

Hæhæ nej, der er en udtalt mangel på yngre kvinder i mit liv! 😃 Men hvis du har en opskrift på hvordan jeg kommer til at drukne i dem hører jeg gerne nærmere! 😉
"Jeg personligt ville aldrig gide være sammen med en mand, hvor der KUN var sex mellem os". Nej men det tror jeg der er mange mænd, der godt gad! Både gamle og nye! 😃 Er din påstand nu, at det kun er kvinder der udvikler sig? 😮

"Vi elsker de brede bage, og det kuperede landskab"! 😉

hvis man kunne være tro både imod sig selv og den anden? Din tråd har sat mange tanker i gang men jeg vælger at holde dem hemmeligt for ikke at støde nogen. 🙂
Mon du forstår pointen? 😉

er at du skal være LÆKKER. Og så helst under 40 år - har jeg hørt.😉
Ja selvfølgelig gider mange mænd (og nu også kvinder) sex for sexens skyld og ikke andet.
Det var også min helt personlige vinkel på dette. Mit forhold til min elsker var så meget andet og mere end sex, selvom det erotiske gennemstrømmede det hele - ikke mindst i de timelange tlf. samtaler vi havde sammen. Det var ikke ordene i sig selv, men at LYTTE til den andens stemme - den nydelse er helt speciel [f] - og nyde bare at tale sammen om hvad der lå os på sinde - ikke altid sex, men mere ting på arbejde og vores fortid og fremtid, det hele blandet med lidt livs (lomme)filosofi. 🙂
Sådanne samtaler fylder meget mere end mange (tør) indrømme overfor den partner, som de har været utro. Utroskab skal helst blot være sex, for at partneren kan komme sig over at blive svigtet. At virkeligheden er en anden, afslører disse debatter jo med al tydelighed.
Men sandheden er jo altid ilde hørt 😮
Pusser

Var der noget at forstå?
Er du blevet stødt over noget, så fortæl fortæl - vi er ikke så sarte herinde. JEG er ikke 🙂
Pusser

bliver jeg under 40 og lækker? 😮
Altså jeg bliver forvirret når du skriver at du er sådan som jeg tror kvinder er, men nu er kvinder ikke sådan mere? Jeg er ved at blive skizofren fordi dine argumenter hele tiden skifter mellem to situationer? Du kan godt tro, at det bliver mere jævnbyrdigt mellem mænd og kvinder, når kvinder bliver (er) ligesom mænd, men tror stadigvæk vi vil opleve det forskelligt, fordi manden føler det som mangel på præstationer mens kvinden føler det som mangel på sex. Altså når partneren er utro. 😮

Tror jeg det? citat:"men tror stadigvæk vi vil opleve det forskelligt, fordi manden føler det som mangel på præstationer mens kvinden føler det som mangel på sex. Altså når partneren er utro. 😮 "
Så firkantet er virkeligheden jo netop ikke!!!

Hvad med om du i stedet tog trådens emne op til debat, fremfor at debattere MIG og mine evt. meninger som åbenbart interesserer dig så meget, at du misfortolker i eet væk - blot for at komme i dialog❓😉
Emne: Hvornår er man utro???
Det lader til at I, der ikke kan forholde jer til emnet, alligevel synes det er skægt at "leje" meddebattører. I længden keder det os andre. Beklager😮
Men find du hellere ud af hvad og hvorfor tråden her provokerer dig til sniksnak, fremfor seriøs stillingtagen til DÈT tråden lægger ud til debat. Måske ligger der et og andet under det berømte guldtæppe, der skal kikkes nærmere på 😉
Hyg dig - og fortsat God Søndag [f]
Pusser

hvor er i frelste, - i med den 'ærlige' utroskab.
Det er jo ikke alle fædre der er på fære i jeres fanklub! Eller bedstemødre, der går efter kuvøsegods!
(Vi har i øvrigt ingen gulvtæpper og løgne? - Er det ikke sådan at løgnere tror hver mand lyver?
Tag lige og hold jer til emnet, - men hvad vil trådstarter? Næppe debattere!

Hvad med at holde jer til EMNET som det hedder. Eller er der nogen der "har ramt et ømt punkt" hos jer eller ER det mon tydeligt I er den samme person? hvem sagde personfnidder?

10.01: Er du blevet stødt over noget, så fortæl fortæl - vi er ikke så sarte herinde. JEG er ikke Pus
Og 37 minutter efter starter den fornærmede personfnidder.......fra Pus. 😃😃😃😃

Oss en go' søndag til dig! [f]
Har nu ikke på noget tidspunkt forsøgt at debattere dig. Men jeg mener, hvornår man er utro hænger nøje sammen med hvorfor man er utro. Og jeg mener også det er relevant hvordan partneren reagerer på det, fordi det netop hænger sammen med vurderingen af hvornår man er utro, som du er inde på i din indledning.
Godt nok er der mange knive i ærmerne her, men ikke alle indlæg er slet skjulte angreb 🙂

er nok at når vi debatterer med "os selv", så gør vi det for at blive klogere på os selv, ikke for at være enige. Visse andre debattørers indlæg minder mest om en slags stående gang på stedet. 😉

at vide at 'vi' blir klogere, udvikler 'os', ikke lyver for 'os selv', - til forskel fra dem de andre, de dumme, der står i stampe, der lyver og lukker øjnene for at manden 'naturligvis' er utro og blablabla!
Se blot på oplægget til denne debat, - enhver idiot ved at utro er man, når man bevidst skjuler noget for partneren, som vil såre ham/hende. Og naturligvis kan eskapisme med dagdrømmeri om en anden 'eneste ene' være lige så meget utroskab som det ugentlige knald med postbudet!
Det skulle ikke være nødvendigt at gøre det til en videnskabelig udredning OG heller ikke at se moars gifte elskers onde og dumme kone i os alle, vel?

Altså det som er så rammende i denne debat er at næsten ingen KAN eller vil (?) forholde sig til det emne jeg sætter til debat.
Hvornår er man utro? Ikke hvorfor eller AT man lyver når man ifølge debattør mener ens partner er utro. Hvad hvis partneren ikke selv mener det er utroskab????
Men ok. du forsøger så at sætte dette sammen i følgende udredning:
citat" Men jeg mener, hvornår man er utro hænger nøje sammen med hvorfor man er utro."
Men afhænger det ikke af en norm? Samfundets norm eller en fælles norm - eller skal det være partnerens norm, der gælder? Jeg mener jo det i sidste ende bliver ens egen norm der tæller her! Og derfor kan den, der evt. måtte begå utroskab - ifølge andre - af den ene eller anden årsag og på den ene eller anden måde (mentalt og/eller fysisk)aldrig helt vide OM han/hun i virkeligheden er utro ifølge sin partner. At lave regelsæt hvornår virker jo helt absurd og kan gå hen og blive religiøst til det ekstreme. For bare at drømme om eller have en anden i tankerne imens man er sammen med ens partner, det er i min optik virkelig hardcore UTROSKAB. Derfor er jeg meget restriktiv her, når jeg er sammen med min mand.
Andre synes denne løgn i forholdet - hvor ens partner ikke er mentalt helt til stede og i virkeligheden går og tænker på en anden - er i orden. bare man ikke falder over den på gulvtæppet 😮
Citat:" Og jeg mener også det er relevant hvordan partneren reagerer på det, fordi det netop hænger sammen med vurderingen af hvornår man er utro, som du er inde på i din indledning."
Ja og så er vi jo ved det helt svære. Skal vi sætte regler for hinandens private tanker? For det er jo det med det mentale jeg især fokuserer på - og mindre på det som næsten samtlige anser som eneste utroskab, nemlig når man er fysisk utro.
Kan man reelt vide hvad ens partner vil føle som utroskab? Når en kone oplever sin mands fravær, kan det så ikke være ligemeget for hende OM det er elskerinden han tænker på eller problemer med arbejdet eller lign.? Skal manden bekende sine tanker eller ej - lyver han hvis han ringer til elskerinden UDEN andet end han savner hendes stemme. Her er således IKKE tae om fysisk utroskab.
Jeg synes der er så mange former for mentalt utroskab - som jeg anser som den værste - at jeg vil mene det eneste kompas den enkelte kan bruge for at vurdere OM ens partner er utro eller ej- det er egen fornemmelse OG om man selv får og oplever den kærlighed man fordrer.
citat:" Godt nok er der mange knive i ærmerne her, men ikke alle indlæg er slet skjulte angreb"
Ok så - men nyd nu søndagen. 😉
Gider ikke rigtig denne debat længere, da ingen åbenbart tør svare på mine spørgsmål, men forfalder til småborlige kommentarer omkring mig som trådstarter - og andre der måtte være enige med mig om det ene eller andet.😮

Pus [f]

du synes ikke du har fået svar på dit spørgsmål skriver du i indlægget herover.
Nu er det altså ikke nogen helt lettilgængelig måde du spørger på, og folk svarer vel i henhold til deres opfattelse af dit indlæg! - Træls nedvurdering du har af folk af anden mening end din egen. Forslag til dig: Spørg altid: Mener I ikke også?😃😃
Men ok. - Svar: kan kun svare for mig selv: Typisk mellem kl. 14 og 16, plus minus!
Og så selvfølgelig hver gang jeg tænkte på min elsker, når jeg var sammen med min mand!😖

Bitter kvinde er tydeligt i dit indlæg, selvom du bruger en masse dejlige smilies som normalt ville bløde op, men sådan nogle smilies skal hænge sammen med den skrevne tekst. Citer andre rigtigt, hvis du skal citere er også altid godt huske, hvis du skal tages alvorligt og ikke virke bittert, som du påstår du ikke er.
Du er svær at tage alvorlig, når dit indlæg sprøjter med alt muligt andet end positivitet eller tro på det skrevne. Som sagt, tingene skal hænge sammen.
Det sidste du skriver hænger heller ikke sammen, da ingen har bedt dig læse noget som helst på disse debatsider må jeg formode.