Hvornår er parforhold et "fast forhold"?

Ja, hvornår er et parforhold et fast forhold, hvor man bliver inviteret sammen som et par? Er man først rigtig et par, når man bor sammen?
Spørgsmålet opstår fordi min kæreste og jeg har været sammen i et år. I aftes holdt hans datter studenterfest hjemme hos moderen. Inviteret var: hendes mor og far, hendes brødre, hendes mormor og morfar, min kærestes bror med kone og børn og en masse af hendes venner. Jeg var dybt dybt skuffet over ikke at være inviteret med. Det forstod min kæreste slet ikke, for som han sagde "vi bor jo ikke sammen"...
Jamen skal man så ikke opfattes som et par før man bor sammen?
I februar rejste han på skiferie med en veninde på trods af store protester fra mig. Med samme undskyldning "vi bor jo ikke sammen"
Lad mig høre andres mening for hvornår man er hvad i hinandens liv????

Er man et parforhold.. Eller når man forholder sig til verden, som et par..
det kræver bestemt ikke at man bor sammen.. jaa man kan bo i hvert sin ende
af verden.. Du blir behandlet som en elskerinde, ikke en partner.. Og de regler
må du på en eller anden måde, selv have sat dig i.. !! Du er også selv den
eneste der kan omdefinere reglerne for jeres samværd.. sæt de grænser, der skal
til, vær åben, fast og overbevidst om det.. Så får du det, som du gerne vil
have det..
Venligst Klaus

Hej ttsen2004
Nu ved jeg jo ikke hvor længe din fyr har været alene før han mødte dig ,men det kan være svært at gå ind i et forhold hvor man er fast forankret hvis man i gennem længere tid har været alene og fået sine egne vaner bygget op.
Jeg forstår godt din skuffelse hvis du føler at i har et fast forhold og du så ikke bliver inviteret med.
Jeg mener jo ikke at man først er et par når man er flyttet sammmen ,men det er der nok delte meninger om.Måske du skulle overveje at skifte ham ud når han er rejst på ferie med en anden?

Jeg mener at, man er fast par efter 3-4 mdr. Det er inden for den tid ,vil jeg mene at man finder ud af ,om det skal være jer.Jeg synes at, det er din kæreste der er gal på den her ,det virker lidt som om at han ikke er meget for at præsentere dig for familien. Jeg tror bestemt ikke at, han ser dig som en kæreste (nok mere en b-ven)når han kan finde på at tage på ferie sammen med en anden kvinde.Jeg kan godt forstå at, du bliver skuffet over hans udtalelse om at "i ikke bor sammen" for hvis han virkeligt elsker dig ville han også invitere dig med til festen uanset om i bor sammen eller ej. ( Det ville i jo komme til med tiden) Jeg synes ikke at, den undskyldning er holdbar. Jeg tror bare at, det er en undskyldning han bruger for at holde døren åben.
Sådan som jeg ser det, er der nogle ting her du bør overveje med dig selv. Vil du fortsætte med at være hans hemmelige kæreste❓Din kæreste virker i mine øjne ikke særligt klar til et seriøst forhold.
Jeg ville selv blive træt af at have sådan en kæreste, der bare var ligeglad med en.

Tænk det hele igennem og find ud af hvad du selv ønsker dig af jeres forhold. Vil han ikke samarbejde spilder du din tid. Så vil jeg råde dig til at finde dig en ny kæreste.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du skulle få brug for det.
Celinefan1981@hotmail.com

Jeg er enig med Klaus!!
VH Mette

Jeg tror at du tillægger dit forhold til din ven betydelig større værdi end han gør.
DU opfatter jer som par, det gør HAN helt tydeligt ikke, ellers ville han nok ikke tage på ferie med en anden pige.
Desværre tror jeg at du må revurdere Jeres forhold. Find dig en fyr, det bliver tydeligvis ikke jer to, det tror jeg er ren ønsketænkning fra din side, dér er jeg helt på linie med "Celinefan" i indlægget ovenfor.
Held og lykke i fremtiden, find dig en anden at kaste din kærlighed på.
Knus fra mig

Næste gang der er sammenkomst eller fødselsdag i din familie, så går du alene, og hvis han siger noget, så smider du det samme i hovedet på ham, så kan han jo sidde og tænke klidt over det mens du er til fødselsdag. Husk: Du bliver kun behandlet som du tillader folk at behandle dig.

ikke det er mærkelig at du ikke ble invitert med til den festen, da jeg kan forestille mig at det kunne vært ubehageligt for datteren og moderen at ha farens og eksmandens nye kæreste på besøg hos moderen. Og det høres ganske ut som en familiefest og selv om det er ganske lenge å ha vært sammen i et år, så er det vel likevel ikke lenge nok til at bli "en av familien".
Forøvrig synes jeg da at man er et rigtig par hvis man har vært sammen et år og at dere ellers burde bli invitert sammen som et par.

ej, han lyder sgu da lidt tarvelig og dum! man er et par når man har været sammen i et stykke tid og når man virkelig elsker hinanden! jeg kan virkelig godt forstå at du er skide meget skuffet..ville jeg sgu også være..og det hele bliver tusinde gange være når ens kæreste så siger"vi bor jo ikke sammen?" og hvad så! i er sgu da et par alligeel!!!

Hej dig
Hej dig
Betragt det som noget positivt. Din kæreste vil være sikker førend, han viser dig frem som din kæreste overfor familien. Han er altså seriøs - og ikke bare hallo derudaf. Giv ham lidt tid, MEN hvis ikke...så skal han da have sparket..., men mænd er jo langsomme...
Det bedste ønsker
Lille MuZ

Ja livet kan anskues enkelt.. hvis man er rede til det..
Kærligst Klaus

Tusind tak for alle jeres forskellige meninger. Det er dejligt at få så meget respons, når man har brug for det. Nogen gange kan man godt være lidt bange for at veninder kun snakker en efter munden for venskabets skyld (selv om vi plejer at sige vores mening til hinanden).
Løsningen med "drop ham og videre til næste" er for letkøbt, synes jeg - medmindre det drejer sig om vold eller anden form for misbrug. Man er i et forhold så længe fordi man elsker hinanden og har dedikeret sig til hinanden. Hvad der så dukker op af knuder undervejs, må man kæmpe sig igennem, så længe man selv synes det er det værd.
Indlægget omkring at det var en privat familiefest, og det ville have været hårdt for moderen, hvis jeg havde været der. Det vil jeg give dig ret i, og som jeg sagde til min kæreste da invitationen kom: Jeg ville meget hellere have været inviteret - og sagt pænt nej tak for moderens skyld - end at blive helt ignoreret. Jeg føler mig uønsket af datteren, og det er ikke det bedste grundlag for fremtidige ferier mv.
Havde det været omvendt og min datter skullle holde familiefest, ville hun ikke få lov til at invitere sin far uden at invitere hans (i øvrigt søde) kæreste med!

Når du nu har sundet dig, og læst alle de her indlæg, så syntes jeg du skal tage hen til din kæreste, vurdere stemningen, hos ham og hos dig selv. Så skal du starte stille og roligt med at fortælle hvordan du har det, hvad du ønsker af ham og så spørg ind til hvordan han har det og hvad han ønsker. Så tag din beslutning ud fra det.
Held og lykke, husk at være ærlig overfor ham.

Mere er der vist ikke at sige om den ting. Du må have misforstået hans intentioner, for mig at se, er han en fri mand der har det dejligt, men du er bundet til noget du ikke helt har styr på.
Jeg tror du skal gøre dig fri også og nyde livet.....:)

Løvemor

i sneen, eller sidder fast i en bilkø.

Når I har været sammen i et år, vil jeg da også betragte det som et fast forhold.
Jeg synes, at du skal tage en samtale med ham for at høre hans mening om det - han tror måske, at I bare er lidt mere end gode venner og ikke ser en fremtid sammen med dig.
Det er nok under alle omstændigheder på tide, at I får lagt kortene på bordet: hvad vil I med jeres forhold? Hvad vil du - og hvad vil han?
Sæt en aften af til samtalen og fortæl ham i god tid, at du gerne vil have en seriøs/alvorlig samtale med ham - så er han forberedt og kan ikke undskylde sig. f.eks. ved at "opfinde" en aftale midt i det hele, han har glemt.
Det er en samtale, der under alle omstændigheder skal tages på et eller andet tidspunkt -- måske finder du ud af, at du "spilder" din tid - og så er det på tide at komme videre i livet.
Der skulle gerne på nuværende tidspunkt være fælles fodslag.
Held og lykke - og lad os endelig vide, hvad det endte med!