Hvornår fik du sidst.....

....en gave af din mand/kæreste, på jeres bryllupsdag/mærkedag..?
Min egen bryllupsdag falder lige om hjørnet, og den plejer at blive glemt, i tågen af dagligdags problemer. Regninger.....den glemte romantik...vanens magt.
Misforstå mig ret...jeg er gift med en dejlig mand, men det der med mærkedage, det kan han altså ikke finde ud af. :o)
Er der stadig mænd derude, der virkelig husker at give en gave på bryllupsdagen...?
Måske lægger vi for meget pres på mændende....det er måske en fællesopgave at huske på de dage....? Hvad siger du...?
Hilsen Kajsa

Jeg har en mand, som husker alle mærkedage - og mere end det !!!
Han er "værre" end de fleste kvinder, incl. mig selv .... *g* ..... men for f.....,- hvor er det dejligt !!!
Måske er jeg heldig ?? *s*

Pris dig lykkelig kvinde, for du er så sandelig en af de heldige! :o)
Hilsen Kajsa

...en gave når man mindst venter det, er langt mere værd end alle de pligtgaver til bryllupsdage, mors/fars-dag osv. Lad være med at gå så højt op i gaver ved mærkedage. Mænd kan ikke huske dem, sådan er det bare. Lad være med at lade det blive til et problem! Vi gør det ikke af ond vilje, men fordi.......vi er mænd.
Mvh..

...at mænd, generellt har en dårligere hukommelse end kvinder..? ;o)
Kajsa

Husker du også at fortælle/vise din mand at du værdsætter hans tilstedeværelse. At tilbede ham som selv ønsker at blive tilbedt. Hvad har du købt til ham i bryllupsgave. Hvis man vil have noget må man først give - det kommer som regel dobbelt igen. Pussigt nok har jeg selv 20 års bryllupsdag i dag. Overraskede min kone med noget porcelæn (porcelænsbryllup) og en buket tilsendt med en forespørgsel om vi skulle snuppe 20 år til.

Ikke dårligere... Anderledes :-)
Men hvornår har DU sidst givet din mand en gave på jeres bryllupsdag? ;-)
Hygge

jeg tror det er en fællesopgave, som du også skriver, Kajsa.
Vi kvinder er nok nødt til at "lede dem på sporet", for de tænker slet ikke i de baner. Jeg tror ikke, det har så meget med vane at gøre, men snarere det, at "småting" som mærkedage i familien som regel altid huskes af lillemor, så hvorfor bekymre sig om sine egne?
For mig er det nu ikke nødvendigt at få blomster eller gaver. Det er nok at blive vækket om morgenen med et kram og et "tillykke med dagen, skat"! Det er kærlighedserklæring nok for mig.

Jeg husker altid vores mærkedage....måske er det derfor han ikke synes at det er nødvendigt. :o)
Kvinder prioriterer anderledes...vi går mere op i detaljer end mænd, og vi kan ikke forstå hvorfor de ikke kan være lige sådanne. Er det ikke latterligt egentlig....vi lægger mærke til det de IKKE gør, istedet for at lægge vægt på det de gør!
Kajsa

...faktisk det jeg mener. Jeg ville ikke bryde mig om en porselænsfigur, men jeg vil sgu gerne alligevel ha´et knus. Selvfølgelig er det en fællesopgave! Det er det ingen tvivl om, men når man som jeg, i alle år, har været den eneste der kunne huske dagen vi blev gift, så kunne man godt ønske en forandring.
Kajsa

... ikke sådan nogle mærkedage - ikke fordi jeg ikke vil, men det er bare en mekanisme, som ikke fungerer hos mig og mange andre mænd. Vi husker anderledes ganske rigtigt som en anden debattør nævner.
Men jeg er til gengæld god til at gi gaver spontant og inviterer kæresten ud at spise og andet.

Hejsa
Måske skulle du prøve, at sende ham en buket blomster en uges tid FØR bryllupsdagen, med et kort, hvorpå der står...bare fordi jeg elsker dig!
Et eller andet sted er gaven i sig selv ikke vigtig, men det er vigtigt at man føler sig påskønnet, og en gave er et håndgribeligt bevis herpå.
En enkelt rød rose kan sagtens gøre det, men 100 af slagsen ville jeg da heller ikke blive ked af at modtage :-) Ville du????
Jeg vil så prise mig lykkelig og glæde mig over, at jeg har en mand, der ind i mellem husker, at sende en blomst eller købe en vase med hjem, bare fordi han kom til at tænke på mig :-)
Men på den anden side...det gør jeg jo selv så ofte den anden vej...handler jeg i en eller anden forretning, og ser noget, som lige vil være ham, så køber jeg det, og giver ham...så han ved, at jeg altid har ham i mine tanker :-)
Knus...og tillykke med bryllupsdagen herfra :-)

...dejligt indlæg! Det kan jeg/vi vist lære meget af, og ved du hvad....jeg tror faktisk at jeg vil gøre netop det. At sende ham en rose...eller 20.
Tak for det!
Hilsen Kajsa

nu ikke en porcelænsfigur, men noget min kone ønskede sig. Hvad det angår er der dog heldigvis forskellige ønsker. Det er dog heller ikke det centrale. At mænd er dårlige til at give gaver, huske mærkedage osv er en påstand som jeg i min omgangskreds ikke helt kan genkende. Men meget afhænger af inspirationen - og om det konstant bliver en ensidig foreteelse.

...undskylde! :o) Det var altså også bare et eksempel. Det kan godt være, at jeg simpelthen bare er uheldig. Efter alle de svar jeg har fået, så ser det faktisk ud til at nogle mænd er rigtig gode til det der med at give gaver/knus/huske.....så der er vel håb endnu. :o)
Hilsen Kajsa

Det var så lidt!
Det glæder mig meget, at du kunne bruge det konstruktivt ....og at både du og din mand forhåbentligt smiler sammen :-)
Knus

Jeg går egentlig ikke op i gaver på mærkedage -
Jow fødselsdage og julen dem fejre vi til den store guldmedalje og elsker at finde på sjove og smag uhm fulde ting og sager -

Og bryllupsdagsgaver er jeg ligeglad med -
vil hellere overraskes med et godt tilbud :-0
Ja altså med en tur i byen m.v.
Og gør det også selv, når jeg altså kan få ham ud af huset og væk fra alt det, der trænger til en kærlig hånd ( gammelt hus )
Det morsomme er at vores datter på 12 år er efterhånden blevet noget af en mærkedage KGB agent -
Hun tjekker lige ud hos far om han nu liige har husket det, og ligeledes hos mig -
Man skal huske blomster og gaver, siger hun -
Jeg har heller aldrig gået op i mor´s dag, mener det er de handlendes opfindelse for at få solgt mere chokolade og flere blomster -
Men her sidste mor´s dag, hørte jeg den 12 årige ringe sin ikke hjemmeboende 23 årige søster op :
Hej, har du ringet til mor og ønsket hende en glædelig mor´s dag ?
Glædelig mor´s dag ! fnis ( men ikke højt )
Og da hun så fik et svar, der tydede på, at det havde søster ikke , så fik den ikke for lidt med :
Det syntes jeg godt du kunne osv.
Nå vi fik så en lille snak om, at verden ikke gik under for mig, om de dage blev husket -
At det er dejligere med spontan opmærksomhed osv.
Tja hellere et kram og en tur i høet -
End en panik indkøbt dusk blomster -
Chokoladefyldte hilsner
guller

Efter min mening er det lige så godt som at huske de "rigtige" dage!
Intet er dejligere end lidt opmærksomhed i ny og næ - fra begge sider!

Det lyder som en drøm, men min mand husker alle mærkedage.
Jeg får gaver, og søde kort på årsdagen for det første kys...og på vores bryllupsdag, på mors dga og på kvindernes internationale kampdag. (Vi har været gift i 8 år).
Min mand er super til det der...desværre når jeg ham ikke til sokkeholderne, hvad det angår. Det skammer jeg mig over...og må også snart få taget mig sammen!