Det er synd der er så mange der har lavet grin eller snyd med offentlig gjorte fotos.
Mange har sikkert derfor en underlig forestilling om fænomenet og det er rigtig trist.
Jeg kunne ønske at folk en dag virkelig selv ser noget mærkværdigt.
Personligt er jeg ikke mere i tvivl om et eller andet.
Jeg så et flyvende fartøj glide ganske langsomt og lydløst lige hen over hovedet på mig, kun ca. 20 meter oppe over mig. Dette fartøj var på størrelse med et HUS, en villa.
Kort forbi os der så det, accelererede dette kæmpe fartøj som en jetjager og forsvandt hurtigt ud i horisonden, men hele tiden lydløs.
De næste dage ved man jo logisk nok ikke om det er ens hjerne der har spillet kemisk hasard med fornuften, men var det tilfældet ville der næppe være kommet noget på de farvebilleder jeg tog.
Jeg tror nemlig IKKE mit kamera kan snydes, men det er jo KUN en overbevisning for os der var øjenvidner, for andre kan tro der er fusket med billederne.
Om fartøjet så er fremstillet af mennesker uden at offentligheden kender til det, kan jeg ikke vide, men officielt var det et "Uidentifiseret Flyvende Objekt" vi så, det er der bestemt ingen tvivl om.
Det er iøvrigt også synd der bliver snydt med de såkaldte korncirkler.
Mange har ødelagt landmænds korn ved at rende rundt med brædder og trampe korn ned for at lave grin med "ægte" korncirkler.
Den slags snydere har dog bare trampet kornet ned, uden at kornets aks får brandpunkter tæt ved jorden. Det er ren tyveri af landmandens indtægt og jeg håber den slags mennesker bliver fundet og bliver påkrævet et stort erstatningskrav.
Det bliver dejlig, spændende og sjovt når sandheden en dag kommer til offentlig kendskab.
tilføjet af klaudia
20 meter over dig???
hallo??
hvordan så dette UFO ud?????? var du ikke bange ?????
kan du ikke beskrive det❓har du fotos???
wow
tilføjet af enderharfulgt"ufoer"
ja ja
De godtroende vil narres og bliver det, sommetider meget let endda og ofte fordi de ønsker at blive narret idet deres tro på at de ikke blot eksisterer men også kommer her er så stor.
99,8% af de fotos og indberetninger der verden over har været af ufoer og liognende har ved undersøgelser fundet sin rod i naturlige fænomener eller direkte svindel.
Hvis man iøvrigt benytter indersiden af hovedet til netop det som det er beregnet til vil man også vide at de resterende 0,2% er enten fake eller uopklarede fænomener, ikke reelle UFOer.
Jo jeg tror på liv andre steder i verdensrummet, jeg er faktisk overbevist om at der må være det. Men de væsener der måtte leve andre steder er ikke kommet til os endnu.
Hvis de havde en så overlegen teknologi at det kunne lade sig gøre for dem at komme hertil ville de ikke bare komme og flyve henover os, men lande og studere os, bruge os som forsøgsdyr, da de jo videnskabeligt så ville være meget mere udviklede end os.
At der kommer nogen en dag tror jeg på, men det er næppe foreløbig.
tilføjet af Hoffnahr
Jeg håber at du vil lade os det vide
når det sker for dig
det vil vi være utroligt glade for.
hvorfor tror du at det næppe vil ske foreløbig?
hvad tror du at de venter på?
at du skal anerkende dem?
tilføjet af Lille Grå
den bedste
måde at studere en anden art på, er at gøre det uden den ved af det.
tilføjet af freespirit
Du bør nok følge lidt bedre med...
Det er lidt trist at se, at folk ikke ved hvad de snakker om, men på den anden side må man vel også bære over med dem, for vores regering, medier og uddannelsessystemer gør jo intet for at underrette os om virkelighedens verden...
UFO/ET Warning * Nick Pope on News: http://www.youtube.com/watch?v=eaGCw8ezYkw
Kære klaudia.
Beklager jeg ikke har haft tid til at besvare dine spørgsmål før nu i dag.
Svært at beskrive nøjagtig form. Jeg har fotos. Vi var ikke bange.
For mit vedkommende følte jeg mig ikke bange, muligvis fordi jeg i mange år havde gået og tænkt på at hvis jeg oplevede noget besynderligt, ville jeg for alt i verden prøve at være rolig og "suge" hvert sekundt til mig. Min rolighed og interesse smittede sikkert af.
Jeg var dog noget febrilsk og måløs, så jeg nogle sekunder ikke kunne få min sikkerhedssele åbnet og komme ud af bilen, da jeg fik øje på det kæmpefartøj som steg op bag nogle træer.
Vi havde observeret et kraftigt lys omkring 20 minutter før, som jeg så prøvede at forfølge. Flere gange stoppede jeg bilen og fotograferede.
Det var tusmørke og blevet meget overskyet med mørke tordenskyer drivende over os i de 20 minutter, da vi kørte ud ad en mindre asfalteret bivej på landet og lyset var forsvundet for os.
Jeg så en markvej som gik opad og drejede derfor, for at komme højere op og få overblik over området. Et stykke oppe ad denne markvej stoppede jeg og tænkte at den ikke førte nogen steder hen og ikke højt nok op over en gård omkrandset af træer som lå længere fremme ad den asfalterede vej. Jeg skulle vist hellere have fortsat ad den asfalterede vej for bag denne gård kunne der jo være åbne marker med bedre oversigt.
Da jeg ville bakke opdagede jeg dette kæmpe fartøj stige meget langsomt op bag træerne og gården.
Havde jeg da bare ikke drejet ind på markvejen, så havde jeg helt sikkert nået forbi den gård og set fartøjet stå på jorden eller være svævende der tæt på de træer. Det har ærgret mig rigtig meget.
Da fartøjet var fri af trætoppene, svævede det hen over gården i retning mod hvor vi holdt. Ganske, ganske langsom acceleration og meget svag stigning, det er derved jeg vurderer højden over os til ca. 20 meter, idet træerne ved gården, højest var 6-8 meter høje og gården mindre end 100 meter fremme ad den asfalterede vej.
Grundet de mørke skyer over os var det svært at vurdere højdeafstanden nøjagtig, ligesom fartøjets ydre formkant virkede ret defus op mod de mørke skyer, selv om det tydelig var en kæmpe, langt større end vore store kendte helikoptere.
Da der hele tiden var en meget jævn eller ganske svag stigning i hastighed og højde føltes fartøjet på ingen måde at være truende for os.
Havde det sagtnet farten over os eller stoppet havde jeg uden tvivl oplevet nærvøsitet eller angst, selv om jeg har gennemtænkt at ville elske at blive kontaktet af noget mystisk.
Fartøjets langsomme jævne opførsel fremkaldte på ingen måde angstfølelser.
Omridset virkede altså defust eller sløret op mod de mørke skyer, men om det kun var den mørke kant med mørke skyer over, eller det måske kunne være et kraftfelt omkring kæmpen der generede skarpe linier for øjet, er jeg i tvivl om.
Da fartøjet var lidt forbi os og lidt højere oppe, accelererede dette kæmpe fartøj som en jetjager og forsvandt hurtigt ud i horisonden, men hele tiden lydløs.
At vi overhovedet kunne følge fartøjet var fordi de mørke skyer over os og i modsat retning ikke strakte sig mere end omkring en km fra os i den retning fartøjet fløj, himlen derefter og ud i horisonten var en lysere aftenhimmel.
Min første tanke da jeg så min fremkaldte film var:
"Kameraet opfangede det samme som vore øjne så, altså var det "ikke hjernespind", men når jeg nu var så tæt på, hvorfor måtte jeg så ikke opleve fuld kontakt og forståelse, det har jeg jo drømt om i årevis og på andre områder har jeg tavshedspligt og ville aldrig oplyse noget, hvis jeg blev bedt om tavshed".
Det var min første tanke, da jeg så mine billeder, så hvorfor måtte jeg ikke opleve nærmere kontakt og "rigtig forståelse" for dette underlige fartøj, det ville jeg elske, selv om jeg uden tvivl var blevet bange i første omgang, indtil jeg var blevet kontaktet af noget venligt.
Vi blev desværre ikke kontaktet og jeg har ikke tavshedspligt overfor denne oplevelse, så det er ikke derfor jeg kun skriver om enkelte korte observationer her på sol, det er fordi jeg påtænker at ville skrive en længere artikel.
Nogle tanker for alle med digitalkameraer:
Efter jeg har fået digitalkamera fylder jeg aldrig mit hukommelseskort mere end ca. halvt op før jeg tømmer det eller skifter til nyt kort, for hvis der skulle dukke noget presserende op som kræver hurtige billedtagninger, hvor mange optagelser har man så brug for,
10-20-50 og hvor hurtige efter hinanden
og hvor længe er der noget spændende at observere.
Det er brand ærgreligt at tage det sidste billede af noget der ligner andre 5 billeder man har taget og så det næste syn er epokegørende anderledes.
Samtidig med kørsel rundt i området for at følge eller komme nærmere til det man har set, så er der IKKE tid til at skifte hukommelseskort, det lærte jeg tydeligt i de 20 minutters jagt-kørsel.
Hurtig stop, ud og tage et bilede og så fortsætte kørslen.
Min kæreste kendte ikke mit fotoapperat, så hun kunne ikke have skiftet filmrulle, hvis jeg havde haft en ekstra film med, det havde jeg dog ikke, men hun kunne heller ikke have gjort det alligevel, for når jeg kørte havde hun rigelig at gøre med at observere hvor lysgenstanden bevægede sig hen, for nogle gange gik det "saxsumeme" hurtig.
Der var ikke 2 sekunders afslapning i de 20 minutter udover de gange hvor jeg fotograferede og vi begge stirrede på samme lys i nogle sekunder. Det er besynderlig at tænke på bagefter, havde jeg været alene havde jeg aldrig kunnet følge genstandene så længe.
Fyld aldrig jeres hukommelseskort op, det kunne jo også være et dyr i grøftekanten I pludselig opdager eller en flot solnedgang som 2-3 sekunder efter har fået en anden farve eller udseende, så der er mange tilfælde hvor nogle ekstra optagelser kan være uvurderlige at have klar på sekundet.
Jeg "tror" ikke mere, jeg "ved", MEN hvad jeg "ved", det "ved" jeg jo ikke hvad er, for hvad var det vi så og mit kamera fik fanget på filmen?!
Var det noget ukendt menneskeskabt/fremstillet ingen har hørt om.
Hvorfor bliver det i så fald ikke brugt i krig?! VI mennesker er jo ONDE nok! Kan det være fremstillet af andre intelligente?
Jeg ved KUN at den opførsel det præsterede absolut var intelligent, ligesom de (sandsynligvis mindre) lysende fartøjer vi havde fulgt i omkring 20 minutter også havde en form for intelligent opførsel.
Det kunne være rigtig dejligt at få kontakt med min daværende kæreste og så sammenfatte vore indtryk af vor fælles oplevelse.