Lonely

jeg føler mig så ensom, selvom jeg har venner og veninder (det er ikke mange, men få). Når jeg så er alene så føler jeg mig virkelig ensom som om jeg ingen har, det er ligesom som om jeg har et kæmpe hul i hjertet. Jeg ved grunden til det er, at min fortid ikke er den bedste, sådan som det går med mig nu ser det heller ikke ud til, at fremtiden bringer mig så meget lykke hellere! Jeg har en kærlig mor, men føler mig stadig ensom, kan få angstanfald og jeg er bange for, at gå helt psykisk ned til sidst.
Der er dage hvor jeg ikke orker mere. Jeg kan ikke åbne mig op for mine venner eller mor pga. svigt før i tiden så mit andet problem er også tillid til folk, den har jeg efterhånden mistet, tror alle vil mig ondt til sidst. Hjælp mig.
KH- Melinka

ja du klager, men husk, det er i bund og grund er din egen skyld du er ensom, ligesom mig.
Så det er op til dig selv om du vil gøre noget ved det
indtil da, så lyt til "Dj Tomcraft - Happyness-Loneliness"

...rejser flere spørgsmål end svar. Kan du ikke fortælle lidt mere om dig selv. Alder, bor du hjemme, og hvad går du rundt og laver til daglig.
Er dine venner skolekammerater, eller?
Og hvis du har modet, hvad er det i din fortid, som stadig plager dig. Fortæl lidt mere.

Jo jeg er 19 og bor hjemme hos min mor, mine forældre er skilt og min far vil ikke have noget med mig at gøre, tror aldrig rigtig han har holdt så meget af mig. Ja det er kun 5 venner jeg har på skolen og 2 jeg er sammen med i fritiden, ellers render jeg alene eller låser mid inde på mit værelse og sidder bare der og glor. I min fortid er jeg blevet svigtet gang på gang, alle jeg stolede på har svigtet mig, stukket knive i min ryg. Jeg troede jeg vidste hvem de var, men åbenbart ikke, så ja jeg har trukket mig tilbage fra mennesker. Jeg kommer fra et krigsland så det har også påvirket mig, jeg boede under krigen i 2 år næsten. De kærester jeg har haft har aldrig vist mig opmærksomhed nok, så selvom jeg havde dem så følte jeg mig alligevel ensom. Jeg har prøvet at søge hjælp hos flere forskellige psykologer, men intet gav et positiv resultat.
Fortiden er så lang, jeg ved ikke hvor meget jeg kan fortælle nu, men håber du fik indblik i noget af det der plager mig.?
KH- Melinka

Hej M
Det er da trist at høre. ... hmm .. du skriver at du har venner så hvorfor føler du sådan. Måske føler du det bare lige nu❓...
Jeg har oplevet triste ting i mit liv ... men den bedste kur er at se posetivt på det. Det er lettere sagt end gjort men jeg har opdaget at man bruger meget energi på at takle tingene negativt. Husk på at folk der møder dig ikke kender din baggrund og den måde du ser på den og dig selv er din alene. Hvis du kan finde posetive sider ... så som at du har fået nogle styrker på trods af din baggrund som ikke alle besidder. Find nogle venner og snakke med om hvordan du har det ... det ved de formodentlig ikke. Du må også forsøge at tilgive din mor ... hvis ikke at de ting du har oplevet giver dig grund til at gøre op med hende. Hun vil altid være din mor med de bånd der høre til ... Jeg tror alle forældre elsker deres børn og gør det de kan men desvære er det rystende hvad de kan udsætte dem for. Nu kende jeg jo ikke din baggrund så det er lidt svært at råde dig ordentlig ... måske sku du søge professionel hjælp ... der er en hjemme side der heder www.sundhed.dk hvor du kan skrive til en psykolog om hjælp .... held og lykke
Kasper

´Skal lige siges at de venner jeg har på skolen er bare nogle jeg snakker med, kan ikke rigtig kalde dem rigtige venner, stoler heller ikke på dem. De er bare folk jeg går med engang i mellem for ikke at helt være alene når det er jeg er på skolen.

Ensomhed kan være et utroligt smertefuldt sted at være.
Jeg har/er lige præcis i det samme. Omkring afhængighed og ensomhed.
Jeg læste en artikel på en hjemmeside, som hvis du har lyst, kunne læse. Jeg har læst den mange gange og fået meget ud af den. Selvom du ikke er troende på en højere magt i livet, så står der mange gode ting omkring ensomhed. Giv den en chance. :0)
Håber du kan bruge den. God vind i livet til dig. :0)
Hjemmesiden hedder www.spiritweb.dk, på denne side vælger du artikler i din venstre skærmside. Næsten nederst på næste side, finder du artiklen Åndelig ensomhed, skrevet af Asger Lorentsen.
God læsning. :0)

Hej igen
jeg har lige tjekket ... prøv i stedet
http://www.depnet.dk/universe5/letterbox/_default.asp
hvis det er
Kasper

...ingen grund til at sidde og bure dig inde. Fem kammerater fra skolen, to venner i fritiden, og så en kærlig mor. Her har du da de første otte grunde til at du ikke behøver at føle dig ensom.
Hvad ved din mor og dine venner om dine tanker og følelser.
Jeg går ud fra at din mor er vidende om dine psykolog-konsultationer, men ved hun nok om, at du stadig tumler med dine problemer i ensomhed?
Kan du ikke bruge dine venner lidt mere aktivt? Du skriver godt nok, at du ikke er særligt knyttet til dine skolekammerater, og at du ikke stoler på dem, men har du givet dem chancen til at vise dig tillid.
Hvad med at invitere dem hjem en gang imellem. Eller spørg et par stykker af dem, om I ikke kan lave lektier sammen. Det kunne måske åbne for lidt større gensidig interesse.
Det er forståeligt at de svigt du har oplevet ikke giver dig den største lyst til at åbne dig igen overfor andre og nye mennesker, men der bliver du nødt til at tage dig sammen. Kun ved at vise interesse og åbenhed, kan du få andre til at åbne sig for dig. Dine kammerater går måske og venter på at du tager det næste skridt - og det kunne da sagtens være, at de var til at stole på og vise tillid, hvis I gav hinanden chancen.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at du taler med din mor, og uden omsvøb forklarer hende hvordan du har det. Hvis dine forældre skiltes i vrede og bitterhed, så skyldes hans totale fravær næppe ønsket om at vende dig ryggen, men snarere manglende mod til at se din mor i øjnene. Manglende mod kan tit gemmes bag en stolt, afvisende facade.
Det må du have klarhed over i snak med din mor. Og hvis hendes bitterhed eventuelt blokerer for fuldstændige svar, så må du overveje om du skal opsøge din far for at få hans forklaring.
Melinka, kan du ikke spekulere lidt over hvad du har fået ud af svarene til dig her i aften, og så fortælle hvordan de får dig til at tænke over det videre forløb. Bare giv dig den tid, du har brug for.
Op med humøret, spil det musik du holder allermest af, og lad os så høre fra dig igen.