Hvornår skal barn møde ny kæreste ???

Lige et par spørgsmål fra en forvirret hjerne ?
Hvorlænge bør man have kendt en ny kæreste før ens børn skal præsenteres / være en del af det ?
Er det ok at ens 5 årige barn, der normalt sover i far/mors seng skal dele seng med far/mors nye kæreste ?
Hvor meget bør man fortælle sit barn om bekendtskabet, er det ok bare at sige at det er en ny ven/inde eller bør man være mere ærlig og fortælle at det er en kæreste ?
Håber der er nogen som vil komme med et par ærlige bud på mine spørgsmål

ville jeg mene at det i første omgang må være nok at præsentere vedkommende som ny ven, og lade parterne lære hinanden at kende stille og roligt. Overnatning syntes jeg burde kunne begrænses til de nætter hvor barnet er hos sin anden forældre i starten - senere regner barnet den nok selv ud - især hvis man ikke skjuler kys og at holde i hånden.
Pøj med det *S*

Men når det er sagt, så synes jeg det må være meget individuelt. Jeg mødte min mands søn, da vi havde kendt hinanden i en uge. Han var 7 år dengang. Og det er 6 år siden nu. Så synes det må være op til dig selv. Så længe du ikke skifter kæreste hver uge, så tror jeg ikke dit barn tager skade, af at møde ham. For du kan jo heller ikke have en kæreste, som dit barn ikke kan med? Bare en tanke 😃

5 år skal sgu da sove i sin egen seng,uanset hvad der så ellers foregår.

Nej, et barn på 5 år har brug for at sove sammen med mor eller far eller i midten af sengen engang imellem. Du har slet ikke forstand på børn.
Et barn på 5 år er et lille barn. Et barn på 5 år skal ikke sove sammen med en fremmed sådan lige uden videre. Man skal heller ikke gå og kysse og kramme lige med det samme, så skal man da huske barnet samtidig. Ellers kan barnet nemt komme til at føle sig udenfor. Jeg fatter simpelthen ikke så lidt empati mennesker har. 😕

som 5-årig. De har måske brug for at ligge og hygge der om morgenen eller lign. Men de har ikke brug for at sove der.... Et barn har godt af at se voksne kysse og kramme....

at du nu skal komme igang med at vænne barnet til at sove i sin egen seng, inden dit forhold til kæresten bliver endnu mere alvorligt.
Så barnet ikke føler at blive "skubbet ud" til fordel for kæresten.
Og det er vel også på tide at barnet lærer at sove selv...
Ikke at der er noget galt idet at i to sover sammen som sådan , mine sov hos mig til de var 3-4 år, men på et tidspunkt skal barnet jo sove selv.
Synes under ingen omstændigheder at barnet og kæresten skal sove i samme seng, det må du altså planlægge dig ud af.
Indtil barnet er rykket ind på eget værelse og har accepteret dette, kan han altså ikke overnatte hos dig hvis barnet er hjemme.
Hvis du har lyst kan du godt introducere barnet for ham som en god ven og så senere fortælle at i er kærester... men spørger barnet måske hurtigt selv om i er kærester og så må du jo bare være ærlig.
Ser ikke de store problemer i det, hvis du tager det helt afslappet og giver barnet plads til at reagere på den nye situation. Tror at du kan forvente at barnet kommer med en form for reaktion på den nye situation, men det er jo også i orden, det bør der være plads og hjerterum til.
Men du/i skal holde igen med kysseriet, og lave andre ting sammen hvis barnet er hjemme, i forhold til hvis barnet ikke er hjemme.
Det var min mening, uden omsvøb 🙂
Håber du kan bruge den til noget.

Vi bør så meget - især set fra andres synsvinkel og jo mindre kendskab de har til os jo mer "bør" er der.
Der er forskel fra barn til barn og fra kæreste til kæreste. En ting er, hvad du vil med kæresten, hvad vil han med dig?
Jeg kender ingen 5-årige, der ville synes, det var okay at sove sammen med fremmede. Kender barnet ham gennem noget tid, og synes godt om vedkommende, var det måske en anden ting. Jeg havde en kæreste engang, hvor den første gang fællessovning var i telt. Så var der ligesom en plausibel grund og den blev godtaget uden videre. Det var ikke noget problem efterfølgende, når sønnen som daskende med hovedpuden i løbet af natten. (hans søn)
Jeg har altid proklameret omgående, at jeg "har fået ny kæreste", men der er altid gået en rum tid inden de har set vedkommende. De har vidst hvad og hvem han var, første gang de var i stue med ham. Til min del af historien hører så måske at den yngste var 10 og vi havde været alene 3 år inden jeg begyndte at date igen efter skilsmissen.

Mange tak for de gode svar i har givet..
Nu er det nu ikke mig men min eks der har fået en kæreste og har valgt at lade barn og ny kæreste dele seng. Dette synes jeg er usmageligt og synd for barnet der jo ikke har valgt hvem han vil dele seng med derfor ville jeg gerne høre andres mening..
Nu kommer så næste problem : Jeg har normlt et rigtig godt forhold til min eks, vi taler godt sammen og spiser indimellem sammen osv.
Bør jeg konfronterer ham med at jeg ikke synes om at vores barn deler seng med hans kæreste ❓
Vil jo ikke virke som en forsmået eks for det er ikke det der er tilfældet..

men hvis det var mig, tror jeg at jeg stille og roligt få ført ind i en samtale at barnet efterhånden er stor nok til at sove i egne seng, medmindre barnet er syg og har behov for lidt ekstra nærvær... Men mon ikke barnets fars nye kæreste er helt enig? Sover barnet alene i egen seng hjemme hos dig? Har du problemer med at få barnet i sin egen seng efter at have været hos sin far? HVis det var/er tilfældet, kan det jo passende være din indgangsvinkel.
[s]

Nej barnet kan sagtens sove for sig selv.. det har jo bare været hyggeligt at have ham i sengen når der nu ikke lige var nogen anden. Derfor mener jeg også at barnet burde være smidt ud af sengen før man inviterede andre derind :)
Skide svært for jeg kan jo egentlig ikke blande mig men jeg kan jo heller ikke bare være ligeglad når jeg ikke føler det barnet bliver budt er ok !!
Men nu har jeg da om ikke andet fået bekræftet at det ikke kun er mig der synes at de er lidt forkerte på den.

Jamen naturligvis har barnet godt af at se de voksne kysse og kramme, men mener du barnet skal holdes udenfor. Læs dog indlægget.
Mine børn elskede at få lov til at sove hos mor og far engang imellem. Mor og far har jo hinanden, at sove sammen med, ikke.

Der er jeg enig med dig, det er hyggeligt, men det mener barnet jo også. Derfor mener jeg, at et barn har godt af at sove med forældrene engang imellem. Men naturligvis ikke en fremmed, medmindre barnet gerne vil. I det tilfælde kan jeg ikke se noget problem.
Jeg kan ikke lide de kvinder, der siger, barnet har bedst af at sove alene. Som du selv siger, det er hyggeligt, når man er alene. Det kan barnet jo også mene.

...afmarcheret! Gu´ skal et barn som ikke er ens eget sove i sengen. Mor og far, var dér engang. Læs dog indslaget! Det er "pap" familie nu. Og ikke BIO!