Hårde ord i parforhold

Jeg har været i mit forhold i 1,5 år. Vi er begge i starten af 30'erne.
Vi kan godt tage os nogle ret hårde skænderier. Ethvert forhold har visse emner der går igen og hos os et det ingen undtagelse. Han er meget hård i hans valg af sprog når han bliver vred. Ikke sådan med skældsord som 'kæling' men bare dum med hårde ting han ved der rammer plet. Han bliver rasende hvis jeg begynder at græde. Sådan har det været fra dag et. Tårer kan han simpelthen ikke tage. Han latterliggør mig ved at imiterer det jeg grådkvalt siger med hånlig stemme. Og nej, jeg er ikke en tudemarie. Man han er ikke på nogen måde voldelig- bare så vi har det på det rene.
Er I mænd derude på samme måde? Synes I andre det er OK? Jeg synes sgu det er mærkeligt! Tårer kommer jo bare- jeg kan ikke styre det. Det er ren frustration!
ALT er min skyld. Han kan ofte slet ikke se at hans handlinger (eller oftest mangel på samme) nogen gange er dem der får mig til at brokke mig. Han mener at alt starter inde i mig, at jeg er problemskaberen. Han siger at jeg lader mine egne ting gå ud over ham. Og ja, det kan ske. Men det er IKKE altid mig. Han forstår ikke at hans ord og handlinger sætter ting igang i mig.
Mit største problem med ham er dog følgende:
Tre gange er han blevet så vred at han simpelthen går og bliver hos en ven hele natten. Han tager ikke telefonen når jeg ringer. Han svarer ikke på sms. Det er også OK hvis det bare er for at køle ned. Men vi taler om at jeg intet høre fra ham i halve og hele døgn. Sidst var for et par dage siden. Han skrider bare. Jeg ringer både om aftenen og tidligt om morgenen igen. Intet. Han nægter bare at tale med mig. Han sidder hos en ven (som jeg kender godt) og ser film og æder pizza imens min verden er ved at styrte sammen. Han er ellers en god mand. Kærlig, sød og faktisk oveni købet min bedste ven. Derfor bliver jeg. (Hvis I skulle undre jer)
TIL JER MÆND: [???]
Hvad sker der? Går I også bare og bliver væk i over 24 timer uden lyd? Jeg ved det handler om at falde ned osv. men det kunne jeg da aldrig finde på! Er det kun mig der synes der er mega respektløst?
MH

Jeg syntes du skal være glad for at det er hans måde og køle af på, da hellere det end tæsk som så mange andre. Grunden til at han ikke svarer dig tilbage er fordi han holder rigtig meget af dig og ikke ønsker og sige flere ting eller det som er værre.
Persondeligt kan jeg heller ikke holde ud og være sammen med kvinder som græder, det er bare utrolig ubehageligt for mig pga tideligere oplevelser. Men hvorfor han sviner dig til når du græder er måske fordi han er helt tabt og ved ikke hvad han skal eller kan gøre.
Men det er da surt i ikke kan diskutere uden og skulle sårer hinanden, held og lykke med det hele.

Mange tak Alex. Jeg ved at det er en bedre måde at køle ned på end tæv. Men det gør det altså ikke optimalt. Du skal huske at hver gang han går så frygter jeg om vi stadig er sammen eller ej. Jeg kan ikke få svar på noget overhovedet når han ignorerer mig på den måde.
Jeg er meget ked af at vi diskuterer og sårer hinanden. Det med gråden har jeg prøvet at tale med ham om. Jeg ved at hans egen far ikke tillod tårer i barndomshjemmet og der har min kæreste sagt at han er meget uenig i. Alligevel lyer han præcis som sin far når jeg bliver ulykkelig. Det er somom jeg ikke må vise svaghedstegn.
Omkring det med at han bliver væk i et døgn eller mere. Kunne du selv finde på det?
MH

hvis jeg var din fyr så ville jeg aldrig komme tilbage, jeg har selv prøvet en kvinde der græd konstant når der var lidt gnideri.
jeg flyttede ind i et koldt skur, og blev der indtil hun var rejst igen.
flæberi er bare en dum undskyldning, og utallige kvinder bruger tårer til at fremme deres egne interesser.
hvis vi savner skrigeri, så kan bare bære rundt på en pattegris, så skriger den konstant.

Hmm det lyder som om du virkelig blev traumatiseret der siden du har behov for at være så modbydelig nu. Jeg kan fortælle dig præcis hvorfor han kommer tilbage. Fordi han, nok i modsætning til dig, KAN elske. For mig lyder det som om du STADIG er i det kolde skur du taler om. Det må være ensomt. Pppfft!
Her hjemme er der (som skrevet) ingen der tuder konstant. Se tårerne kommer først når tingene virkelig spidser til. Jeg har INGEN interesser der ville blive 'fremmet af gråd'. Jeg ved ikke hvad det er for nogen kvinder du har mødt...men den svada du fyrede af siger mere om DIG end dine eks'er.
Og så en god nat til dig ;)
MH

Du har fuldstændig ret...det er så respektløst at forlade dig på den måde. Og man skal have rum til en tudetur i ny og næ. Det er jo ikke kun kvinder der tuder. Jeg ville se at komme væk derfra. Hvis I ikke har været sammen i længere tid og I allerede har så dybe skænderier, skal du overveje om det skal være manden i dit liv. Er det ham du ser dig selv med om 50 år??
Håber I får styr på det.

Jeg er hverken interesseret i at forlade ham eller at han skal gå. 99 % af tiden er vores forhold skønt. Han giver mig alt det jeg ønsker. Men det her er sket 3 gange på 1,5 år. Dvs. ca. hver 6. måned. Jeg synes det er mega respektløst men tror ikke på at man bare skal løbe. Det må da være muligt at tale om tingene og vokse sammen?
Og mht. de dybe skænderier. Kommer de ikke netop i de første år af et forhold? Hvor man lære hinanden at kende? Sådan har det i hvert fald været for mig i mine forrige forhold. Og så ligger roen sig...aaah :)
Og jeg er sikker på han er manden i mit liv. Det med kærligheden kommer ikke kun med sukker på. Af og til bliver man uenige. Men det betyder selvfølgelig ikke at han bare skal skride og ignorere mine opkald. Jeg håber også vi får styr på det :(

Lyder som om du elsker ham, så må du kæmpe...
Man kan ikke løbe fra problemerne, det er bare opslidende for forholdet hvis man ikke får talt om tingene.
Jeg tror på at det gælder om at bruge sin energi positivt, ikke dermed sagt at man ikke kan/skal skændes en gang imellem. Det negative må aldrig overskygge det positive 🙂
Held og lykke fremover til dig.

DEt er forfriskende med svar fra sådan en som dig. Jeg tror på at man bør arbejde for sit forhold- til en vis grænse. Og den grænse har jeg ikke nået. Vi bliver bedre og bedre til at tale sammen. Men der er da lang vej endnu kan jeg se.
Hørt med det positive🙂Sov godt.

Tak og i lige måde til dig 🙂

Hvis jeg er hissig nok så ja, om det ville blive en vane som det lyder til at din fyr har ved jeg ikke. Men ja jeg tror sagtens jeg kunne blive så sur at jeg ville blive væk en dag og slukke mobilen.

Som jeg opfatter det:
Når din kæreste går, så er det fordi han har brug for at komme på afstand.
Han skal væk fra dig, og hverken kan eller skal kommunikerer med dig.
Hvorfor han føler i ikke kan kommunikerer, det ved jeg ikke. Men sandsynligvis, preller jeres argumenter af på hinanden.
Lærer i ikke at respekterer hinanden har en grænse, så fortsætter det resten af jeres liv.
Find en anden måde at løse opgaverne på, find en anden måde at få det du vil have og tilbyde det du vil give.
I næsten alle de tilfælde, hvor jeg har set at modparten har følt sig presset til at gå, er det endt med et brud. Før eller siden.

Du skriver at din kæreste giver dig 99 % af det du vil have, er den sidste 1% så værd at konflikte over ?
Er du sikker på, at du også giver din kæreste 99 % af det han har behov for ?
Eller får han kun lige, så det balancerer i dit favør ?
Hvis det, for din kæreste, kun lige ballancerer i dit favør, er du ved at smide en ud, som du elsker og hvis kærlighed du gerne vil nyde.

I alle relationer, skal der være balance.
Det er i et parforhold som 2 balancevægte der står over for hinanden, og skal fyldes med det samme sand, så de balancerer i takt.
Det kan være svært, og forstår man ikke at samarbejde om balancekunsten, er det overladt til den ene part at kæmpe for det.
Forstår ingen af parterne balancekunsten, er det kun kort og rent tilfældigt, at vægtene er i takt.

Hmmm øv, det er skod når skænderier udmunder i kalden hinanden de værste ting, og de grænser overtrædes, hvor respekten mangler, og der ikke kan skændes "normalt" eller ihvertfald sagligt.. Nu er det nok svært at skændes sagligt, når man først er oppe i det røde felt...
Jeg kan forstå jeg begge, når din kæreste går, hvilket er pisse irriterende, så er hans grænse nået, han orker ikke at skændes videre pr tlf, men vil væk fra det ved at æde pizza og spille x box, eller hva drengene nu gør. I stedet for at kime ham ned, så læg taktikken om, og lad ham være....
Jeg er lidt interesseret i og høre hva der så sker når i ses igen??? Taler i om det?? Er det akavet i ser hinanden igen??? Falder du ham grædende i armene, mens han kigger surt til, eller hvordan foregår det???? [l] [l] [l]

Det er ikke det værd.
Alle de hårde ord skaber kløfter, mistillid og angst i mellem jer, som er MEGET svær at reparere.
Inderst inde ønsker vi alle forståelse og accept fra vores partner, og åbenhed til at man kan være sig selv, og begå fejl en gang i mellem.
Der går hurtigt mode i hvem der har 'ret'... hvem der kan råbe højest osv.
...og give igen, og få hævn osv...
Don't !
I det lange løb er det vigtigere at være flink end få ret !
Jeres parforhold bliver så meget bedre jo hurtigere i indser dette.

Danmanden har ret.
Det er ikke konflikten værd.

Du spørger:
Jeg er lidt interesseret i og høre hva der så sker når i ses igen??? Taler i om det?? Er det akavet i ser hinanden igen??? Falder du ham grædende i armene, mens han kigger surt til, eller hvordan foregår det????
------
Når han kommer hjem, hviklet han gør i dag er jeg altid ret anspændt. Jeg bliver faktisk lidt nervøs. Grunden til det er at jeg bare ikke orker at skændes mere. Men jeg ved at vi bliver nød til at tale sammen. Han ville nok helst bare undgå det. Min nervøsitet er todelt. På den ene side ved jeg at han har ret i nogen af de ting han sagde i vrede. At jeg også har noget at arbejde med. På den anden side er jeg RASENDE over at han bare gik. Det var fredag aften og han har ikke ville kommunikere siden. Jeg er rasende over det fordi jeg synes det er respektløst. Han sagde bare at han ville komme hjem søndag og vi kunne tale der. Han bliver meget dominerende og hele den her samtale kommer jo til at foregå på hans præmisser.
Når vi ses taler vi om det. Det er ikke akavet men der er en spænding i luften. Jeg er lige pt. sårbar og bange for at vi ikke kan finde en god måde at kommunikere på. Jeg er jo bange for at miste ham. Jeg falder ham bestemt ikke grædende i armene. Det der med tårer kommer kun hvis han bliver hård. I dag vil jeg nok være lidt afventende faktisk. Vente på at han siger noget fordi det var ham der gik. Han må jo tydeligvis have noget på hjerte når han vender tilbage.
Han vil nok fraligge sig et ansvar og først indse senere at det at gå simpelthen bare ikke duer. Jeg må jo konfrontere ham med at jeg IKKE vil finde mig i at han bare går på den måde. Han har bare puttet mere brænde på bålet ved at blive væk...men jeg må prøve at sige det på en ikke-bebrejdende måde tænker jeg?
MH

Hej danmanden.
Du har fuldstændig ret i at konflikterne skaber kløfter OG at det nogen gange kan komme til at handle om hvem der gjorde mest uret mod den anden. Det er ikke en måde at tale sammen på.
Da han gå lyder skænderierne på at jeg vil tale med ham om noget som er gåt igen i vores forhold. Ting han ikke får gjort. Og her er der ikke kun tale om oprydningen som mange par skændes om. Han synes jeg er for meget efter ham, han havde brug for pusterum- derfor skred han. Det var den meget korte version.
Mit problem nu er at han altså lige har gjort konflikten ENDNU værre ved bare at blive væk. Jeg skal fortælle dig præcis hvad hans fravær starter i mig. Jeg anede ikke hvor han var natten til lørdag. I nat var han hos en fælles ven. Jeg bliver dybt ulykkelig og sidder tilbage i vores lejlighed og er ved at sprænge i luften af frustration. Jeg stoler på ham, men alligevel bliver jeg da nervøs over om han virkelig er hos en ven...du ved hvad jeg mener. Dernæst sidder han jo med sine venner og er tosset på mig. Jeg synes det er svært fordi jeg ser dem meget og nu har han siddet og været mega gal på mig og fortalt dem intime ting om vores forhold. Det gør mig lidt sårbar.
Hans forsvinden skaber uro og ustabilitet.
Hans forsvinden skaber mistillid og undren.
Hans forsvinden gør at jeg bliver bange for fremtiden. Går han så også bare i vrede og bliver væk i et døgn eller mere den dag jeg står med en lille baby på armen?
Så der kom lige en NY konflikt af at han gik og blev væk så længe.
MH

Wow! Vil du virkelig lade dig nøjes? Den måde din kæreste forholder sig på vidner i den grad om mangel på selvudvikling. Hvis det er dig, der er forkert på den, når I er uenige, så , mangler han en god portion selvindsigt. Spørgsmålet er, om han nogensinde vil få den. Se efter gode karaktertræk, se efter vilje til selvudvikling, se efter fælles værdier, ikke pseudoværdier, hvor du er så fikseret på at I bare skal passe sammen, at du tilpasser dig. En dag vågner du op og finder ud af, at I intet har til fælles.

Min nervøsitet er todelt. På den ene side ved jeg at han har ret i nogen af de ting han sagde i vrede. At jeg også har noget at arbejde med. På den anden side er jeg RASENDE over at han bare gik. Det var fredag aften og han har ikke ville kommunikere siden. Jeg er rasende over det fordi jeg synes det er respektløst. Han sagde bare at han ville komme hjem søndag og vi kunne tale der. Han bliver meget dominerende og hele den her samtale kommer jo til at foregå på hans præmisser.
I dag vil jeg nok være lidt afventende faktisk. Vente på at han siger noget fordi det var ham der gik. Han må jo tydeligvis have noget på hjerte når han vender tilbage.
Han vil nok fraligge sig et ansvar og først indse senere at det at gå simpelthen bare ikke duer. Jeg må jo konfrontere ham med at jeg IKKE vil finde mig i at han bare går på den måde.
MH

Jeg læser:
Du er godt klar over at han har ret i noget af det han siger.
Du bliver rasende over, at han ikke vil fortsætte en konflikt.
Du vil kun kommunikerer hvis det er på dine præmisser og ikke på hans.
Du forventer at han har noget på hjerte, ( underforstået en undskyldning ) for eller bør han ikke komme hjem.
Du vil ikke finde dig i, at når han ikke kan komme videre i sit forsøg på at kommunikerer med dig, at han så bare går og dermed stopper konflikten.
Jeg ser en mand, der forsøger at kæmpe meget hårdt for jeres forhold, imens du kæmper for dig selv.
Er du sikker på, at du er det værd ?
Man ved at det er nedtur, måske i årevis, hvis man går. Men man ved også, at det er konflikt og nedtur resten af livet, hvis man bliver.
Kan din kæreste se, at der er en ende på konflikterne med dig ?
Jeg går ikke ind i et forhold, uden at jeg mener det så meget, at jeg er parart til at tage nedturen, hvis det ikke holder.
Jeg har haft helt samme oplevelse, som det jeg ser din kæreste oplever.
Jeg gik også, en dag kom jeg simpelthen ikke tilbage.
Det er kun at tage beslutningen, om der er mere fremtid i at køre kanterne af i de evige fremtidige konflikter, eller om der er mere fremtid i at være alene, og tage nedturen over den kærlighed som ikke holdt.
Du siger tidligere at han giver dig 99 % af alt du skal ha.
Det er meget.
Hvad giver du ham, 51 % ?
Så er han 2 % fra at gå, du er 50 % fra.
Han er, lige godt og vel, halvlykkelig, du er hellykkelig.
Hvem tror du bliver den store taber i det spil om kærlighed ?
Kort, så læser jeg at du er en Bitch i ordets værste betydning, og han drømmer om en Bitch i ordets bedste betydning. Du skal kun vælge om du vil Bitche sammen med ham, eller imod ham. Du giver ham intet valg, derfor er valget dit.
😉

forestil dig et tankskib med 11 mand ombord, de fleste har deres 4 timers vagter efterfulgt af 4 timers søvn, døgnet rundt, muligvis op til 18 døgn pr. tur.
søfolkene kommer aldrig i land for olie terminalerne ligger som regel mindst 30 km. uden for byerne.
hvis en eller andet flipper ud fordi han har fået dårligt nyt fra kæresten, forventer du så at vedkommende bare udebliver fra sit arbejde, og sætter de andre ansatte i forlegenhed.
man skændes aldrig på et skib, man lærer at indordne sig, ellers bliver turen ret kort for vedkommende, uanset hvor skibet sejler på de store have.
for mange år siden sejlede jeg med flere skibe fra Kosangas, og på vej fra New York til Grangemout i Skotland havde vi et frygteligt uvejr, normalt tog turen 12 døgn, men i dette tilfælde tog det 23 døgn, fordi vi havde bølgerne imod os, og skibet bankede "pæle konstant - det betyder at stævnen og agterskibet konstant hamrer ned i havoverfladen.
høkeren ville have at jeg skulle komme ned på hans kammer og snakke om hans Evt. kommende skilsmisse, jeg anede naturligvis intet om skilsmisse, eller hans kone, så jeg nægtede at gå med ham.
vi havde ingen vaskemaskine ombord, så vi måtte koge vores tøj i en pøs på komfuret, under sejllads brugte vi gasblus, men i havn skulle vi bruge EL kogeplader.
jeg havde 2 spande med kogende undertøj der blot ventede på at blive skyllet, når stormen løjede af, men han tog de 2 spande og hældte det kogende vand ned af mine ben.
derefter tog han en slinger rippe - stålstænger der sidder på komfuret, og holder gryderne fast over ilden - og hamrede mig oven i hovedet, så jeg mistede mine tænder og briller, så i de næste 11 dage kunne jeg hverken se eller tygge.
høkeren blev derefter låst inde på skibets "hospital, for da han var færdig med at overfalde mig kom vagten ind i kabyssen og satte ham op på komfuret, så hans hænder blev forbrændt.
da vi kom til Grangemouht blev vagten og jeg fyret, og sendt med tog til London, hvor en kvinde tog imod os, og gav os penge til mad, hotel og billet med færgen til Esbjerg.
vagtens far var gammel sømand, og heldigvis boede de i Esbjerg, så han sørgede for at jeg kom til læge med mine betændte brandsår.
efter ca. 14 dage hos vagtens familie, mente faderen at vi burde rejse til København og tale med rederiet, vi fik en fantastisk modtagelse, og en stor erstatning, samt en ny hyre på et nybygget skib.
bemandings chefen fortalte os, at de tidligere havde fået klager over høkeren's opførsel, men skipperen dækkede over ham, fordi de tidligere havde smuglet sammen.
nu var det deres tur til at blive fyret, skibet lå nu og ventede på last i New York, men de blev sat i land af politiet, og kom i fængsel.
jeg har naturligvis mange ar fra skoldningen, men rederiet betalte mine nye tænder og briller, men som nævnt var det en lang periode hvor jeg hverken kunne se eller spise, jeg måtte overleve på enhver sømands skræk, havresuppe.
for at undgå pjæk på skibene får kokken ordre til at koge havregryn i 27 min, og derefter sigte - og så blev de "syge låst inde på "hospitalet og fik suppe 3 gange i døgnet, den kur fik mærkelig nok hurtigt sømanden på stolperne igen.

Det første jeg tænker, så gentager historien sig 2 mennesker som ikke kan kommunikere sammen.
Det næste jeg tænker er, at ofte når mænd ikke kan holde ud når en kvinde græder er det fordi de ikke ved hvordan de skal takle situationen. Du ved mænd er mænd de slås lidt verbalt og så skælder de ud og så er den potte ude, hvor vi kvinder ofte tager ordene til os og bære rundt på dem i alt for lang tid. For mig er det respektløst, når en mand eller en kvinder giver modparten det meste af skylden for når noget ikke virker, for der er ALTID, jeg gentager altid 2 sider af sammen sag, så det handler om at have respekt for den side af sagen man ser historien. Du og din kæreste behøver ikke at være enige om alting, men I skal have respekt for hinandens forskellighed ellers er det svært at blive sammen. Respekten og tilliden skal bevares til hver en tid i et forhold. Jeg oplever din kæreste flygter fra problemerne når han går ud af døren, når han ikke kan kontrollere sig selv og situationen, og jeg tænker hvad er udbyttet af det?
Jeg synes I skal få talt sammen om jeres forskellighed, og lære at det er ok at være forskellige. Den ene skal fortælle den anden hvad der opleves, når situationen går af sporet imens den anden lytter, og jeg mener lytter og ikke afbryder med egne historier eller kommentarer til den andens version af sin oplevelse, fordi man skal huske på at lige meget hvad så er det personens oplevelse. Den anden fortæller så sin version, og bagefter må I så sætte jeg sammen og lytte til hinanden og få drejet jer hen på hvad gør I så her fra. Hvad skal der til for at han kan klare dine tåre, og hvad skal der til for at han ikke flygter ud af døren, når I har problemer. Det er jo en dårlig mønster at komme ind i, at flygte fra det der er svært. Tag modet til sig og bliv, lyt og prøv at forstå, at forstå er jo ikke det samme som en accept.
Svaret er at det er mega respektløst at gå imens man står med begge ben plantet ned i udfordringer. Det er her et parforhold skal vise, at vi kan og vil det her sammen, så bliv sammen og få talt sammen er min anbefaling. Hvad kan du gøre for at situationen bliver bedre fremover, og det samme til din kæreste hvad kan han gøre for at situationen fremtover bliver taklet bedre. I skal være gode som par ellers er det jo meget bedre at finde en ny at prøve flyve sammen med, så man et langt stykke hen ad vejen følges af, men kun med små ude af kurs situationer, som der altid vil være.
Held og lykke med jeres situation og håber I får taklet den sammen. Sex er dejligt men huske nu at når forsoningssex er overstået, så starter der nogle nye minutter og nye timer, så der er kun en udskydelse af det I skal have gjort, nemlig det at få talt sammen.
Knuser her fra

en taknemmelig svada fra en frustreret kvinde på muligvis 32 år.
kærlighed findes ikke, det er noget diverse kvindeblade og terapeuter har opfundet, man kan "elske sin hund fordi den altid er venlig og trofast, men the sweet love to a woman eksisterer ikke, for kvinder bliver mere og mere krævende med tiden.
i hvert eneste nye forhold er begge parter virkelig opsatte på at glæde og tilfreds stille hinanden, men lige så snart kvinden får ejerfornemmelser over fyren, så ødelægges forholdet.
mange kvinder skaber altid et ligegyldigt emne at skændes om, lige nu er det mobil og nettet der skal kontroleres, før den tid kunne vi fyre sagtens mødes med andre fyre til en øl og lidt kællingesnak.
hvis din afmagt fører til hysteriske tårer så vis at du "elsker fyren, og lad ham finde en bedre kvinde, lige nu findes der 200.000 flere enlige kvinder end mænd, how come.
danske kvinder er så forkælede af deres forældre, pædagogerne og visse mandlige undervisere, hvis blot de ser nogenlunde ud, men de fede laskede kvinder må nøjes med det de kan samle op i rendestenen, bare husk på hvordan kvinder ofrer sig for alkoholikere, narkomaner og platugler.
jeg er kommet ud af skuret for længst, og idag har jeg utallige flinke udenlandske kvindelige naboer der gerne vasker mit tøj, stryger og gør rent overalt.
som modydelse giver jeg dem dansk undervisning og en tur på divanen, og alle er glade.

Jep - jeg forstår rigtig godt hvad du mener.
Uløste konflikter skaber nye (ofte mere komplicerede) konflikter.
... og netop dette er grunden til at den første konflikt skal undgås for enhver pris !
Dette er ikke noget du kan gøre alene. Det er noget i på en eller anden måde begge skal forstå og være enige om. Nogen gange er det dig som går "overbord" og bliver ophidset over et eller andet - og der skal HAN huske på, at hvis situationen får lov at udvikle sig/esklalere vil det være skidt for jer begge.
Den som først hidser sig op er i øjeblikket uden for pædagogisk rækkefølge, og har brug for hjælp til at blive 'trukket i land' igen. Det er den andens job!
For at kunne gøre dette job kræver det at han ikke første omgang undgår at lytte til hvad du siger (sviner ham til for) DET ER MEGA SVÆRT !!!
Herudover skal han have overskud nok til at få løst problemet og dermed få kølet dig ned igen til normal temperatur.
Som du fornemmer er dette ikke noget nemt job.
Den kortsigtede belønningen er at DU umiddelbart efterfølgende anerkender, roser og belønner ham for dette fantastiske job han har gjort !
Denne del er vigtig - ellers gider han ikke næste gang !!
Den langsigtede belønning er, at du ved at han er i stand til at håndtere dig, når du er aller værst, og uanset hvad der sker har du tillid til at han kan overskue situationen i det mest kritiske øjeblik: Der hvor du ikke kan selv !
Og bare rolig - der er nøjagtig samme krav til, at du skal kunne det samme, når han går 'amok' over et eller andet.
Ovenstående øvelser skal helst være fuldført inden der kommer børn - for deres tilstedeværelse har det med at komplicere tingene endnu mere ! Så sørg nu for at få det på plads inden :-)
God fornøjelse - det er det hele værd !
Hilsen ham, som har lært det på den hårde måde :-\

Han kom hjem i går og var virkelig vred stadig. Jeg havde bestemt mig for den indgangsvinkel der hedder at undskylde for de ting jeg ved jeg burde undskylde for. Ikke for at være 'underdog' men fordi det er på sin plads. Han faldt mig først i armene og blev glad for min ærlighed.
Men... (selvfølgelig-suk!) Vi talte i 2,5 time og jeg ved bare slet ikke hvad der skete. Han er så vred og havde kørt sig så hårdt op til snakken at han slet ikke kunne tales med. At gik bare ned af bakke med 200 km/t. Han VILLE ikke lytte til mig. Han ville pinpointe alle de ting jeg havde gjort galt. Og vi begyndte at skændes igen.
Da jeg prøvede at konfrontere ham med at jeg ikke vil have at han går i 2døgn blev han rasende. Han mener det er en helt ok opførsel. Og at han vil gøre det igen hvis han har lyst. Han nægtede at lytte til havd det gør ved mig. Jeg blev ødelagt da han fortalte om at han havde været til brunch og hygget sig hos en ven. Jeg har ligget helt underdrejet herhjemme imens. Hvordan kan han forsvare at gå i 2 døgn uden jeg høre fra ham? Han sagde at det jo var fordi jeg havde overskredet hans grænser at han overhovedet gik. Sandt, men derfor bliver man da ikke væk så længe? Han fokuserer kun på mine handlinger- ikke hans egne?!?
Han var så enormt dominerende. Pludseig sagde han bare 'nu gider jeg ikke tale mere' og så måtte den samtale stoppe. Han vil styre DET HELE! Jeg kunne end ikke nærme mig stuen hvor han sad i går aftes.
I dag kommer hans datter (fra et tidligere forhold) og er her til onsdag. Vi får ikke talt sammen før onsdag nu. Fordi han vælger at gå hele weekenden og ikke vil tale mere i går. Og den snak kan man ikke atge med et barn i huset. Jeg kan ikke være her under de omstændigheder. Jeg kan ikke ligge mine følelser på hylden i 2 døgn mere. Jeg synes i øvrigt heller ikke det er fair overfor datteren at hun skal se mig sådan her. Jeg tænker at tage over til en veninde til onsdag...det stejler han også over. Jeg har mest af alt brug for at vi får talt ud. Jeg har ventet på ham siden fredags!!! Men hvis vi ikke kan tale sammen er det bedre jeg går indtil vi kan. Så får jeg måske endda mulighed for at få lidt ro i min ret stressede krop. Han synes jeg skal blive????
Jeg løber ikke som han gjorde. Jeg har sagt hvor jeg atger hen, vil tage telefonen osv. Men jeg ka ikke hive mig selv op i 2 døgn mere...jeg er så træt....
MH

Lige en ting mere. Da han ikke ville tale mere i går prøvede jeg naturligvis at få ham til det. Han truede med at gå igen, begyndte at pakke lidt tøj ned. Det ødelagde mig totalt. Jeg vil ikke have han går, han skal tale med mig.
Jeg blev seriøst chokeret over at han bare ville gå igen. Han er så dominerende. Det er ikke en fair måde at 'kommunikere' på i et forhold...vel?
MH

Det duer jo ikke, at han ikke vil snakke.
Ja, det er hårdt, og ja han får jo ikke ret i alting.
Det er nemmere for ham at være blandt sine venner, som ikke giver ham modstand.
Det er ikke nemt for en umoden mand, at forholde sig til en fortvivlet kvinde. Du må til en vis grad finde dig i at han ikke magter konfrontationer. Men kun til en vis grænse...
I alle parforhold bør der vises en ufattelig mængde tålmodighed !
Tålmodighed for at mand og kvinde er dybt forskellige... i deres talemåde, sprog, argumentationer, humør, humor ... basically næsten ALT !
Men denne tålmodighed skal jo gælde begge parter !
I sidste ende afhænger det jo af i hvor høj en grad du synes om at være sammen med ham ... på godt og ondt.
Det gode med den mindre gode. Der skal være plads til det hele :-)
Sorry for klichéerne ...
Når han nægter at tale - stikker af - ikke anerkender dig ... virker det lidt som umodenhed :-\

Ud med ham.

trist skabning du har fundet dig....

Bebrejdende ikke bebrejdende, jeg ved ikke, man siger så mange ting når man føler sig presset...
Men jeg synes du skal sige til ham som du skriver her, at du er bange for at miste ham når han går sin vej. Ville det lette dig at vide i sagtens kan ha' et skænderi, og skilles en dag eller to, og stadig være sammen. Nu kender jeg jo ikke nogen af jeres baggrund, om hans far altid gik i vrede, og din far med, og det så kulminerer, der er ofte så mange ting bag, som ligger til grund for de følelser vi nu engang har...
Jeg håber i har fået talt godt sammen [l] [l] [l]

så han får et kulturberigende svar tilbage.

Hej
Jeg kan godt se, at alle de skænderier er meget ubehageligt for dig.
Det tærer meget på et parforhold.
Skænderier er ikke en god ting.
Skænderier handler som regel om andet end selve problemet.
Som regel handler det om emner som bliver tager fra fra jeres fortid.
Når manden lukker af, er det fordi, at han ikke kan lide at se dine tårer, er det fordi at noget i hans fortid bliver vækket, vi skal finde ud af hvad det er. Når du græder er det fordi at du er ked af det. Og han kan ikke "lide" at du er ked af det. Han er ikke klar over hvordan han skal takle dig, derfor vælger han at tage afstand fra dig. Det kan være ved at være endnu mere sur, eller flygte fra dette fysisk.
I skal finde ud af hvorfor jeres samtaler ender i så voldsomme skænderier, og hvad kan i gøre så det ikke ender i så voldsomme udbrud fra jer begge to?