hårdt
Hej med jer herinde jeg har et lille stort problem, som jeg håber i kan hjælpe mig lidt med.
Der er nogle der mener at jeg lider af angst, ja det er jeg da osse selv begyndt at tro på, men altså for godt 2 år siden var jeg så ved lægen, han sagde at jeg bare havde fået en depression også fik jeg nogle piller, ja de virker da også overfladisk på mit humør og sådan noget men så er der osse det fysiske jeg har det med at blive utrolig svimmel når jeg er ude blandt andre mennesker eller bliver nærvøs og jeg synes det er pokkers ubehageligt og pinligt.
For godt et ½ år siden begyndte jeg så at gå på noget der hedder fobi-skolen og jeg synes da jeg har fået kanon meget ud af det, og har noget nemmere ved at takle forskellige situationer, men jeg er ikke kureret og det regnede jeg heller ikke sådan lige at blive på de 3 MDR. jeg har gået der, der er stadig en masse ting jeg skal arbejde med, men jeg syndes at jeg har fået nogle gode værktøjer på skolen som jeg går og tænker meget over at bruge.
Men jeg er stadig godt og grundíg træt af at jeg ikke bare kan gå ud og mænge mig med folk eller gå til en fest eller såmange ting som jeg gerne vil, jeg føler at det er lige som om at gå med en kæmpe stor klods som bare ikke vil slippe, og jeg stiller mig tit det spørgsmål, hvad er det værd at jeg skal gå og lide sådan, det vil være meget lettere bare at gi´ slip, men på den anden side så kan jeg ikke gøre det, da jeg tænker meget på min familie, hvor hård de ikke vil få det.
Jeg har enorm svært ved at se hvad andet jeg kan gøre, for jeg har sku ikke lyst til at leve i resten af mit usle liv på den her måde.
MVH Tom
Der er nogle der mener at jeg lider af angst, ja det er jeg da osse selv begyndt at tro på, men altså for godt 2 år siden var jeg så ved lægen, han sagde at jeg bare havde fået en depression også fik jeg nogle piller, ja de virker da også overfladisk på mit humør og sådan noget men så er der osse det fysiske jeg har det med at blive utrolig svimmel når jeg er ude blandt andre mennesker eller bliver nærvøs og jeg synes det er pokkers ubehageligt og pinligt.
For godt et ½ år siden begyndte jeg så at gå på noget der hedder fobi-skolen og jeg synes da jeg har fået kanon meget ud af det, og har noget nemmere ved at takle forskellige situationer, men jeg er ikke kureret og det regnede jeg heller ikke sådan lige at blive på de 3 MDR. jeg har gået der, der er stadig en masse ting jeg skal arbejde med, men jeg syndes at jeg har fået nogle gode værktøjer på skolen som jeg går og tænker meget over at bruge.
Men jeg er stadig godt og grundíg træt af at jeg ikke bare kan gå ud og mænge mig med folk eller gå til en fest eller såmange ting som jeg gerne vil, jeg føler at det er lige som om at gå med en kæmpe stor klods som bare ikke vil slippe, og jeg stiller mig tit det spørgsmål, hvad er det værd at jeg skal gå og lide sådan, det vil være meget lettere bare at gi´ slip, men på den anden side så kan jeg ikke gøre det, da jeg tænker meget på min familie, hvor hård de ikke vil få det.
Jeg har enorm svært ved at se hvad andet jeg kan gøre, for jeg har sku ikke lyst til at leve i resten af mit usle liv på den her måde.
MVH Tom