Høj skat er vigtig

Hvis vi skal få folk til at yde en ekstra indsats, kræver det højere skat.
Hvis et ægtepar vil have villa, volvo og vovhund, så skal begge måske arbejde. Ved lavere skat så behøves måske kun den ene at arbejde.
Så hvis man skal få folk til at arbejde mere, skal man derfor sætte skatten så høj, at de vil gå fra hus og hjem, hvis de ikke yder en ekstra indsats.
Jeg synes, det er fint, at dem, der så let som at klø sig i røven, tjener mange penge bliver tvunget til at yde lidt ekstra (ligesom resten af befolkningen), hvilket man altså kan få dem til, hvis man beskatter dem højt. Er mit argument helt ved siden af?

Jeg er ikke frivilligt arbejdsløs, og ville gøre meget for at komme i arbejde igen, men de hænger bare ikke på træerne her i denne egn af danmark.
Jeg er lykkelig for at vi ikke skal gå fra hus og hjem, og flytte vores børn fra institutioner og skole og gøre dem kede af det, bare fordi jeg ikke kan få arbejde.
Din udtalelse er lidt firkantet og tænker ikke lige over dem der gerne vil yde noget, men ikke kan.... i perioder f.eks.
Prøv lige at vende den igen, og så tænk lidt ud over din egen næse, og lad være med at føle at du trækker det store læs.

med mit indlæg at gøre?
Jeg omtaler ikke problematikken vedrørende arbejdsløshed.

er måske også en forudsætning for at finansiere din arbejdsløshed. Dette taler jo således for mit synspunkt.
Iøvrigt genereres mange lavindkomst-arbejdspladser af højtlønnede og højtuddannede mennesker, som, hvis disse laver for lidt, vil genere arbejdsløshed blandt de dårligst stillede.

Skatten skal ned - og dem som har Villa, Volvo og vovse som du skriver betaler allerede meget mere i skat end du drømmer os - en højere skat betyder grobund for endnu mere sort arbejde, hvorimod sort arbejde elimineres hvis skatten nedsættes. Og dem som kan tjene en masse penge ved at klø sig i ..... er det vist ikke så mange af som du tror!!

Når familien villakvarter med legusterhæk har fået bilen og huset betalt, vil de have en båd, hvis der er gåd til det. Når båden er betalt, vil de have bil nr. 2. Når bil nr 2 er betalt, vil de have et sommerhus. Når sommerhuset er betalt, vil de have en jordomrejse. Når jordomrejsen er betalt, vil de have en rumrejse til månen osv...

Folk får aldrig nok! -Sættes skatten ned vil folk arbejde endnu mere, for de vil da gerne have råd til lige lidt mere! -De skal jo helst have mere end naboen!!

Så din påstand holder ikke!

Det er hvad mange foretrækker. Så jo, den holder, ellers ville vi have haft 80 timers arbejdsuge.
Det er ikke uden grund, at fagbevægelsen kæmpede for 8 timers arbejdsdag, ferie og fri lørdag. Det var det man ville have.
Så fritid er en stærk og meget vigtig parameter.

noget som helst på hovedet. Jeg fortæller bare sandheden.

- at du ikke også har tænkt i arbejdsløshed. Vil du mene vi så skulle have større fradrag eller lavere trækprocent i det øjeblik vi blev arbejdsløse?
- Og hvad mener du med højere skat? Er det hver tjenete krone du vil beskaltte højere? Eller er det topskatten du vil have over 70?

naboen får en ny bil, vil de andre også... også selv om det koster fritid!
Folk vil gerne have mere fritid, men de vil ikke undvære penge for det! -Hvorfor tror du overenskomsterne kom med rekordhøje lønstigninger og ikke bare mere fritid!!! -Fordi folk reelt hellere vil have pengene!

- en lavere skal skulle jo netop være motivationen for at lave noget mere. Hvis du ikke får noget til dig selv af den sidst tjente krone, er der ingen grund til at tjene den - for det første. Men samtidig regner man jo også med at komme det organiserede sorte arbejde tillivs og så har du financiering til din understøttelse i stedet for ved yderligere beskatning af de i forvejen hårdt plagede.

- og det er jo en ærlig sag at have fat i en tanketorsk, hvis man forsøger at rette på den.
- Din synsvinkel er ikke nogen sandhed, den er det rene nonsens.

mig fast på et bestemt tal, da det er et teknisk spørgsmål, men det er topskatten/mellemskatten, man kan tillade, der er høj.
Vi har alle nogle grundlæggende minimums driftsomkostninger, og så længe man ikke tjener over dette, giver en beskatning ingen mening. Jeg går således ind for et højt bundfradrag.
Vi kan også sige, at jeg stort set er tilfreds, med som det er nu. Man skulle bare sætte mere ind over for det sorte arbejde.

mange ægtepar vil gerne vælge den løsning, hvor den ene går hjemme.Tro mig.

man kan sagtens have en høj marginal skat.
Husk på at personens minimum driftomkostninger er jo betalt af de først tjente kroner. Dvs de sidst tjente penge går til tant og fjas, hvilket vil sige at man sagtens kan beskatte disse højt. Bare det ikke bliver for højt.

Du kunne måske ha ret...
Hvis danmark var det eneste sted man kunne bo... men det er det ikke.
Og de mennesker der bliver beskattet hårdets herhjemme, er dem der tager initiativ, starter noget op, arbejder 60-80 timer om ugen... ikke for at få 2 huse og 2 biler, men fordi de har en ide de tror på...
Dem slagter vi med et skattetryk næsten uden lige. Og mange af de ting de fremstiller kan de få lavet billigere i udlandet... og flere og flere af dem søger væk... og hvem skal så beskæftige alle de andre ?? Vi kan ikke leve af at vaske tøj for hinanden.
Vil du have sovjettiske tilstande , med udrejseforbud?? Så må jeg nok hellere fortælle dig, at det er for sent.. vi er i EU, med åbne grænser.
Og hvis du mener højere skatter er sundt for initiativ og arbejdslyst, hvorfor så ikke bare tage skridtet fuldt ud og tage 90% af alt hvad folk tjener over 300.000... så skulle der jo i følge din teori komme rigtigt gang i den... Nej.. jeg mener du er helt forkert afmarcheret..
Hvis alt dette er for tungt til dig, så har jeg sat en vits ind,( det er faktisk en jeg fandt herinde for et års tid siden) som måske kan gøre det lidt lettere for dig at forstå hvad jeg mener...
Hvis du ellers gider læse den... den er lang, men den er rigtig god synes jeg.. den kommer her :
Her er historien om de ti personer, der hver dag går ud på restaurant
Og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og
De ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner,
Den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af
dem, skal betale 590 kroner.
Rod med rabatten
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
Deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
>>Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg
jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster
derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket:
De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu
Skal man holde ørene stive:
De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og
Sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver
person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad
Hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den
Sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner,
den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første
Kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver
Især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og
peger på den tiende. »Men du tjente 70.«
»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det
er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70
kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet
ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter
Sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer,
opdager de noget.
Der mangler 520 kroner.....!

det ændrer ikke på mine argumenters rigtighed
Ja man kan flytte ud af landet, men vi har her i landet opbygget et samfund (af skattemidlerne), hvor det måske er meget lettere at begå sig end så mange andre steder.
Folk, som starter egne virksomheder/selskaber, bliver iøvrigt såvidt jeg husker hurtigt omfattet af selskabsbeskatningen, som ikke slår så hårdt, som skat på arbejdskraft.

- holder, så er det da udelukkende fordi du benægter fakta.

høj skat = høje lønninger = teknologiudvikling = kvalificeret arbejdskraft = højt beskatningsgrundlag = samfundsmæssige investeringer = jobs = etc etc.
Jeg bor i et uland hvor det er billigere at sætte 250 mand igang med at grave en grøft, end at benytte en rendegraver. Lønnen til disse stakler er så lav at der ikke er noget beskatningsgrundlag og dermed ikke penge til samfundsmæssige investeringer i fx. skolegang og uddannelse/opkvalificering. Arbejdsgiverne/virksomhederne bliver ikke tvunget til at tænke i moderniseringer, fordi arbejdskraften er alt for billig og derfor er lande som dette gået totalt istå. Her sker INTET og enhver innovation kommer udefra iform af bistandstøttet erhvervsudvikling .............. sørgeligt!
1-2-3

det går godt lige nu i Danmark sammenlignet med andre, og det er ikke på trods af de høje skatter, men pga. de høje skatter, som får folk til at yde en ekstra indsats.
Danmark er beviset på, at jeg har ret.

nogen hoppede på (osssemig),men kun ved første"ØJEKAST" men rent beset er du totalt imbecil................
Godnat

Ja, din teori er jo ikke ligefrem den, de fleste økonomer tilslutter sig....
Men enhver er jo salig i sin tro.

der er økonomer, som næsten deler ovennævnte synspunkt, men økonomer er inhabile i spørgsmålet, da de jo selv ofte er ramt af topskatten og derfor har en egen interesse i at få den bragt ned.

jamen så passer det jo fint - omtalte "teori" i indlægget vil vist begå sig bedst i ikke-økonomom-kredse

at skatten skal være så høj at folk ville gå fallit hvis ikke begge var udearbejdende.
Huspriserne afspejler de priser folk har råd til at give for et hus. Et hus i Pakistan er billigere end et tilsvarende hus i Monte Carlo.
En ulempe ved en meget høj skat vil faktisk være at folk ikke har noget særligt incitament til at arbejde ekstra da skattefar alligevel snupper det meste af gevinsten.
Det der får folk til at gide at arbejde ekstra er at de kan se en belønning for det.
I gamle dage var det kun manden der arbejdede ude - men dengang tog man heller ikke på ferie i udlandet, man havde ikke bil, man boede i lejlighed og man fik ikke røde bøffer og fransk rødvin.
Med store børneflokke var det desuden nærmest en praktisk umulighed at moderen arbejdede ud.
Med andre ord var forventningerne til levestandart og familiemønstrene nogle ganske andet end idag - det har ikke noget med skatten at gøre.
Og så vil jeg godt understrege ganske kraftigt at en høj skat ikke er noget mål i sig selv. Skatten skal afspejle den offentlige service man får til gengæld - hverken mere eller mindre.

Der går det ikke specielt godt for tiden.

på dette kender vi. Indvandringen

ikke se på hvor meget skatten tager, men hvad man har tilbage, når den er betalt.
Hvis nogen tilbød mig 1 million på den betingelse, at jeg betalte 90% i skat, så vil jeg stadig tage imod beløbet med glæde.
Skatten skal bruges til at skaffe midler til investeringer i samfundet, så vi bliver endnu rigere.

men det spiller også ind at landet i højere grad end Danmark har baseret sig på sværindustri såsom bilfabrikker, stålværker o.l.
Det er industrier som idag er svære at drive konkurrencedygtigt i højtlønslande.
Man ser der samme i Tyskland og i England i 80'erne. I England var man hurtig til at afvikle sværindustrien. I Sverige og Tyskland er processen sat i gang senere. Men uanset hvad så opstår der et vakuum og i øvergangsfasen til andre erhvervsgrene vil der være økonomisk krise.
Men det er skatten vi kom fra. Jeg tror ikke at det er skatten der giver folk et incitament til at arbejde mere. Som jeg har nævnt andetsteds så kan effekten faktisk være den modsatte, da incitamentet til at arbejde ekstra kan mindskes når skattefar alligevel snupper det meste af de ekstra tjente kroner.
Det er driver folk til at arbejde ekstra er ganske enkelt udsigten til at høste en kontant belønning som kan omsættes til ny bil, fladskærms-TV, lækker vin til lørdagsmiddagen, charterrejser til sydens sol og varme etc.
Nu var Sverige så måske ikke det mest oplagte eksempel, men vi kan også vende det den anden vej rundt og tage USA hvor skatten er lav. Folk knokler alligevel røven ud af bukserne og både manden og konen arbejder. Incitament: flere materielle goder.

det gør det sværere at sammenligne. Det er foreløbigt det rigeste land i verden også per person, men allivel tror jeg, at Danmark overgår en hel del delstater i velstand. Derfor er jeg ikke sikker på at deres model er bedre. Desuden har vi langt lavere kriminalitet.

hvis du kun fik nogle få hundrede kroner ekstra ud af det om måneden?
Jeg tror det er sådan du skal se det.
Som jeg ser det er skattesystemet forkert.
Grænsen for topskatten er for lav da mange almindeligt lønnede danskere meget nemt rammer loftet for topskat hvis de giver den en ekstra skalle.
Skattetrykket for de lavestlønnede er for højt. Kassedamen har ikke ret mange hundrede kroner mere at leve for end en på højeste dagpengesats. For at der skulle være et ordentligt incitament for at tage en skodtjans istedet for at gå på dagpenge skulle være et særligt fradrag for de laveste indkomstgrupper.
Som kompensation for de tabte indtægter burde man hæve skatten for fast ejendom. Mange mennesker er kommet siddende på deres flade røv til store værdistigninger i deres faste ejendom(me). Her er der en stor ulighed i samfundet - de med fast ejendom og dem uden.

men jeg mener omvendt også at det nuværende skatte og afgiftstryk helst ikke må stige yderligere da det er et af verdens højeste - hvis ikke verdens højeste!
Den offentlige sektor er meget stor i Danmark. Omkring 40 % af hele landets arbejdsstyrke er beskæftiget inden for det offentlige. Man kan ikke bare blive ved at lægge til og lægge til. Hvis befolkningen kræver en ny eller ekstra ydelse fra det offentlige må noget andet prioriteres ned, ellers ender det med at vi alle er ansat i det offentlige og skal betale 100 % i skatter og afgifter da alle vores ydelser skal købes af/igennem det offentlige. Ved godt at det er sat lidt på en spids - men faktisk er det samlede skatte og afgiftstryk omkring 70 - 75 %. Det er faktisk ganske meget når man tænker over det.

"hvis du kun fik nogle få hundrede kroner ekstra ud af det om måneden?"
Det animerer folk til at få en uddannelse, som giver en større indtægt.
Danmark bliver ikke rigt, hvis størstedelen af befolkningen har lavtlønsjob.

Det er netop folk med middel- og højindkomster der ikke får ret meget ud af at arbejde over fordi de derved rammer loftet for topskat. Herved barberes en pæn procentdel væk af de ekstra tjente penge.
Lavindkomstgrupperne kan derimod hæve deres indkomst betragteligt ved at arbejde over og tage weekendvagter.
Nu handler det iøvrigt ikke kun om at få folk til at tage en uddannelse (det er selvfølgelig også vigtigt), men i lige så høj grad om at arbejde mere og i flere år.
Postbudet, kassedamen, lagermanden og skraldemanden behøver ikke at have en doktorgrad i astrofysik, men de er stadig vitale for at samfundet kan fungere.

Lavtlønnede (ex. per time) bliver hårdest ramt, fordi de må slide mere for at nå topskatten. Dem med toplønningerne skal bare klø sig i røven, så betaler de topskat.
Som sagt skal man ikke se på, hvad skatten tager, men hvad man har tilbage.
Hvis lavtlønnede er motiveret ved at arbejde for 70Kr/time efter skat, så er vel højtlønnede det vel også.
Jeg mener, at der er for meget klynkeri i denne debat.

...have boet i forskellige lande i mange år kan jeg sige dig at høj skat absolut IKKE er den rigtige vej. I samtlige lande jeg har boet, betaler man mindre skat end i Danmark. Samtidig er arbejdsløsheden lavere, de ældre har det bedre og sørme om ikke også ventelisterne til hospitalerne så godt som ikke-eksisterende. Samtidig er vejene bedre og byerne meget renere. Så jeg mener at vejen frem er så lidt indblanding fra statens side som muligt, 40 timers arbejdsuge, privat sygesikring og pension og så skulle regeringen eller bare tage at forvalte skattekronerne ordentligt, hvilket den jo åbenbart ikke kan.

Du må have en meget selektiv hukommelse. Danmark er nr 1.

...til? Burkina Faso? Somalia? Indien? Jeg ved i hvert fald ved selvsyn at Danmark halter bagefter mange lande i den vestlige verden. Uanset hvad der står på underlige papirer og hvad kontornussere går og finder på af teorier.

fnis fnis