Hørte i radioen

at nogle russiske mænd havde planlagt et eller andet i Israel.
Det kom frem at disse mænd ikke var betegnet jøder, da de ikke havde en jødisk mor, men åbenbart kun halvjøder, da deres bedsteforældre var jøder.
Så var det at jeg kom til at tænke på, at hvis det er nok at moren er jødisk, for at barnet er jødisk, hvad så med faderen?
Jødisk mor og ikkejødisk far = jødisk barn
Ikke jødisk mor og jødisk far = ?
Er der frit valg så eller??

Jeg tror at du kan få lidt forklaring her.
Betegnelsen 'jøde' stammer fra Jacobs (Israels) søn Juda. En jøde er et menneske, der er født af en jødisk mor ( dengang medførte krige ofte bortførelse eller voldtægt af kvinder, hvorfor faderens status kunne være ukendt) - eller et menneske, der er konverteret til jødedommen. Jødedommen er altså "matrilineær" ( det er på kvindens side at afstamningen bestemmes).
Jødedommens essens er troen på den ene Gud ( monoteisme) og menneskets helliggørelse ( skabt i Guds billede). Dette betyder, at det menneskelige liv er helliggjort, dvs. det går forud for alt andet - undtagen troen på Gud.
Jødedommen er en etisk religion, idet det mest centrale i jødedommen er Torah'en, der indeholder Guds lov - den jødiske etik. Torah'en ( de fem Mosebøger) øver indflydelse på alle aspekter af det jødiske liv - fra morgen til aften - fra fødsel til død. Vi siger, at jødedommen er "monistisk" - det vil sige livet er ikke opdelt i en religiøs og en verdslig sfære, eller bestemmes af en statslig lov for nogle områder og Guds lov for andre - Guds lov gælder for alle dele af livet. ( Modsat kristendommen der er "dualistisk", idet man opererer med to magter: statsmagten og Gud, som administrerer hver sin sfære af livet).
En stor del af Torah'en er et etisk system, der helt nøjagtigt består af 613 bud ( sing.: mitzwah, pl.: mitzwot), hvoraf De Ti Bud er essensen af alle buddene i abstrakt form, hvorimod de øvrige er ret så konkrete. Etikken kaldes for Moseloven og den blev givet til Israels folk gennem Moses på Sinai bjerg under udvandringen fra Egypten (Exodus). Der blev overgivet såvel en skriftlig lov, Moseloven, som en mundtlig lov, Halacha. Halacha er en forklaring på den skrevne lov samt et supplement. Senere udviklede Halacha sig til Talmud, som bedst kan forlares som dels en teologisk forklarende og diskuterende tekst, der forholder sig til alle jødiske tekster og deres mening, dels en juridisk forklaring af lovene.