I stedet for at hæve lønnen

for lærere, sygeplejersker og politibetjente så giv dem tjenestemandsboliger af alle de boliger som bliver holdt tomme af boligspekulerende investeringsforetagener,
så behøver de ikke at flytte så langt fra deres arbejde at de taber over to timer dagligt på at komme på arbejde.

Så stavnsbinder du folk...
- Hvorom altinge er... de skal bare have en anstændig løn.

Vi er i år 2007. Hvilke boliger er det, du snakker om?
Jeg kender kender kun til det storkøbenhavnske område, men hér er der ikke nogen boliger, der står tomme. I hvert fald ikke nok til at rumme tjenestemænd i nævneværdig grad.

flytte til jylland der får de tilskud til alt ....ingen kvaler sjælland betaler

Jeg er ikke så sikker på, at de offentligt ansatte får for lidt i løn. På det private arbejdsmarkede har de færreste en betalt frokostpause - det personalegode svarer faktisk til en del penge.
Så mit forslag er, at tilbyde de offentligt ansatte at give afkald på deres ½ times gratis frokostpause (så de arbejder 7% mere hver dag). Tilbyd dem til gengæld 10% mere i løn (altså udover de almindelige lønstigninger på ca 8% over to år). Ialt en lønstigning på 18% over to år - for en skolelærer svarer det til ca. 5000 mere om måneden - men altså også 7% mere arbejde.
Så vidt jeg forstår er der i omegnen af 1 million medarbejdere i den offentlige sektor. Hvis blot halvdelen af dem accepterer et sådant tilbud om 10% mere i løn mod at give afkald på den betalte forkostpause, svarer det til 35000 nye medarbejdere på det danske arbejdsmarkede. Man kan altså sige, at min ide går ud på, at de offentligt ansatte godt kan få mere i løn, men så skal de også levere varen i form af mere arbejdstid!

En forkostpause er på minimum 30 minutter i din overenskomst. Hvis du ikke udnytter det, bliver du udnyttet.
Jeg har selv engang været offentligt ansat, og der tog vi da vores 30 minutter - godt og vel, endda. Jeg kender også en del offentligt ansatte, og det er bestemt mit indtryk, at det gør de også. Så du snyder da vist dig selv! Så kunne man jo være fræk og sige, at så er mit tilbud alletiders tilbud til dig....

de offentlige ansattes løn er fin, prøv at arbejde i hotel&rest branc.

Som skolelærer har jeg tilsynspligt i min såkaldt gratis frokostpause. Hvis jeg ikke er gårdvagt, skal jeg alligevel være inden for elevernes OG ledelsens OG kollegernes rækkevidde, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde bare har kunnet sidde og slappe af i de 30 minutter, eleverne har frikvarter - ligesom jeg naturligvis ikke må forlade skolens område.
Jeg forstår ikke, at du netop bruger skolelærere som eksempel - vi kan jo heller ikke skubbe vores pause til et andet tidspunkt, når vi har brugt 27 minutter på at løse en konflikt, hindre de store elever i at ryge på skolens område, tale med skolelederen om en konkret sag i de knapt afsatte minutter, han har tid eller sågar tage imod telefonopkald fra forældre, som ved, vi kan "fanges" i frikvartererne.
Endvidere giver det vist sig selv, at jordemødre, sygeplejersker og læger heller ikke kan lade fødende eller patienter passe sig selv, fordi de har ret til pause - det ville være "velkommen til forsiden på ekstrabladet".
Men kan du udarbejde en måde at sikre offentligt ansatte VIRKELIGE pauser på - som vi til gengæld skulle finansiere selv mod en lønstigning - er jeg sikker på, vi vil være mere end lydhøre.

muligt at du har været offentligt ansat -men i så fald har du ikke kendt dine ansættelsesvilkår!!!!!
29 minutters spisepause hedder det hvis det er betalt pause - hverken mere eller mindre!!
30 minutter eller derover - så skal du selv betale!
Du har kun krav på pausen, såfremt der tid til det og du SKAL blive på din arbejdsplads!
Ikke alle offentlige ansatte får der frokostpause "betalt"!

(og til alle andre)
Mit temperament rækker ikke til at kommentere og blande mig i denne debat
(i hvert fald ikke i aften/nu).
Men : jeg hører gang på gang at der er ca. 1.000.000 ansatte i den offentlige sektor.
Derudover har vi et par hundredetusinde arbejdsløse
et par hundredetusinde pensionister og ældre
et par hundredetusinde studerende
et par hundrede tusinde børn
etc. etc.
Hvor får i de tal fra??
Kan da ikke passe,at ud af en befolkning på 5,5 mill. er 1.000.000 i den arbejdsdygtige alder ansat i den offentlige sektor-eller hvad?
V.H. Mesha

Nå, så må du jo nøjes med 29 minutters spisepause. Privatansatte har 0 minutters betalt spisepause, så du får altså ingen ynk herfra.
Hvis den spisepause var så lidt værd for jer, ville I jo med det samme bifalde mit forslag....

Ja, selvfølgeligt skal du være på skolen i en pause skolen betaler for - det manglede da bare.
Forøvrigt har jeg selv undervist som vikar i en folkeskole i min studietid. Der sad lærerne stille og roligt og spiste deres frokost i spisefrikvarteret. Men sådan kan det åbenbart ikke lade sig gøre at arbejde på din skole?
Forøvrigt er der rutinemæssigt flere jordemødre ved en fødsel. Går fødslen et pænt stykke indi næste skift, får man en ny jordemoder når den "gamle" går hjem.
Jeg synes da det er helt i orden, at du ikke er lydhør overfor forslaget. Men jeg er ikke særlig lydhør overfor ideen om, at I bliver snydt på lønnen, for det mener jeg ikke I gør. Derimod mener jeg jeres ansættelsesforhold bærer præg af, at I har prioriteret andre ting end løn - eksempelvis betalt frokostpause. Det må blive jeres sag - men hvis I skal have min forståelse for, at I skal aflønnes som den private sektor, skal jeres ansættelsesforhold også ligne den private sektors.
Nåja, forresten - os der selv betaler vores frokostpause arbejder også indimellem i den. Det hedder fleksibilitet - så tager vi bare frokosten når der er tid til det. Og mig bekendt underviser lærere altså ikke 37 timer om ugen (det er typisk 15-25 lektioner om ugen, afhængigt af ens andre forpligtelser), så det kan ikke være så svært at indrette sig fleksibelt i jeres fag!

http://www.ug.dk/Erhverv/Arbejdsmarked.aspx?article_id=arbm-offentligadm hvor man bla kan læse: "Den offentlige sektor beskæftiger omkring en million mennesker"
Man kan sikkert opgøre tallet på forskellige måder (tæller en person på deltid som en hel eller en halv stilling og en masse andre af den type spørgsmål), så man kan næppe entydigt sige, hvor mange der er ansat i den offentlige sektor - det kommer an på, hvad man præcist mener!
Forøvrigt er der også ca 1 mill. børn (0-18 år), og formentlige væsentligt flere end 200.000 pensionister (jeg gætter på det dobbelte, uden dog lige at have slået tallet op). Men det danske arbejdsmarked er på knap 3 millioner - heraf er knap 100.000 arbejdsløse og ca. 30% er beskæftiget i den offentlige sektor.....
Google er et fremragende værkstøj til at finde ud af den slags oplysninger. Danmarks Statistik kan være et besøg værd, ved mere specifikke undersøgelser....

Bliver holdt kunstigt tomme for at hæve boligpriser.
Spekulanterne er specielt investeringskoncerner som representerer alle folkegrupper i samfundet, de er ligeglade med hvordan deres dividender forøges bare de er der ellers skifter deres klienter til andre mere givtige foretagener.
På grund af importerede fattigdomsflygtninge financieret af den danske befolknings skattepenge er priserne på boligmarkedet steget så kolosalt at almindelige mennesker ikke har råd til at betale deres boliger og må flytte længere ud på landet og derfor betale mere transport og bruge mere tid på at komme fra og til arbejdet.
Man kunne måske fristes til at tro at man hjælper de stakkels flygtninge af menneskekærlighed, men det er udelukkende for at financiere boligspekulanterne.
Hvem ved hvilken pris Danmark kommer til at betale for det en dag

i storbyerne som ikke kan flytte hen hvor boligpriserne, i de små fattige kommuner er mindre, men hvor kommunekasen ikke har råd til at betale deres kontanthjælp.
Hvis staten betalte dem i stedet for kommunerne, ville de være hjertelig velkomne og en god økonomisk gevinst for de små mennesketomme landsbyer, der som det er nu, hellere vil rive deres tomme huse ned end at leje dem ud til fattigrøve på en falit kommunes regning.
Næh det er Statens skyld at der er så mange langtidsledige og uuddannede så det er også dem der skal forsørge dem og ikke Kommunerne.
Hvorfor sender staten ikke alle de ledige flygtninge ud af byerne for at befolke de forladte spøgelsesbyer i udkanterne af det (højteknologiske) Danske samfund, så de lavt lønnede arbejdere i storbyerne kunne få plads til at bo der igen.

Hvem skal så passe på vores ældre, børn og patienter samt holde lov og orden på vores kriminelle, skulle de også til Jylland?

men om stress og at have et meningsfuldt arbejde som man kan være glad for at udføre i stedet for at hade at gå på job, og føle sig udnyttet udover alle menneskelige grænser.
Hvis man skruer den for meget, bliver flere syge og så må kollegerne løbe endnu hurtigere, og så bliver flere syge, og sådan i en uendelighed, indtil alle er syge af stress og samfundet bryder sammen.

Og stress er en virkelig parameter i det offentlige. Sygefraværet er tårnhøjt. Det skyldes jo nok blandt andet de frokostpauser, som åbenbarty stresser de ansatte helt utroligt meget, fordi de risikerer at blive afbrudt i deres frokost.
Så du har da ret - det handler ikke kun om penge. Det handler også om, at få arbejdsforholdene i det offentlige til at minde mere om det private arbejdsmarkede, så vi kan få sygefravær mm til at finde et mere naturligt leje.
Det er en win-win situation at få afskaffet feriefridagene og de gratis frokostpauser, imod at de offentligt ansatte får mere i løn. For nu at citere en kendt reklame.

og de mindre bemidlede vil ikke kunne få deres få penge til at slå til .
Hvad foreslår du? "Eutanasia" for de der er røget af den stadig hurtigere roterende karussel

Så lad os fjerne toppen så vi kan få tid til at hyppe vores kartofler.

At få de offentligt ansatte til at arbejde 2½ time mere om ugen ved at afskaffe den betalte frokostpause, og 4 dage mere om året ved at afskaffe de 4 feriefridage giver naturligt højere lønninger - så arbejder de offentligt ansatte jo 9.1% mere om året og skal naturligvis have en tilsvarende højere løn. Det kan da aldrig give højere priser.
Fordelen for samfundet er, at vi så kan frigøre 60.000 hænder fra det offentlige til det private arbejdsmarked - ligeså meget som hvis vi afskaffer top- og mellem-skat. Så det er helt klart en win/win situation for samfundet.
Hvordan du kan få det til at give højere priser må du være den eneste der kan se. Faktisk giver 60.000 ekstra hænder på arbejdsmarkedet teoretisk set lidt lavere løn og prisdannelse.

Altså, hvad du laver i din fritid gider jeg ikke blande mig i. Men jeg ser ingen grund til at skrue ned for arbejdstiden - alle tiltag der får folk til at arbejde mere er interessante - fordi de giver os flere penge. Derfor er det interessant at afskaffe topskatten.
Det er jo også det de offentligt ansatte vil have - flere penge. Så må de artbejde noget længere tid! Den sammenhæng kan selv et barn forstå.

- at arbejde mere end vi gør. Det er bare timeforbrug, for effektiviteten øges ikke ved det. Jeg tror langt de fleste har nået bristepunktet. Der er en grund til de store sygefravær og det er ikke dovenskab.
- Kig dig omkring, og se hvor syge folk er af dårlige arbejdsvilkår. Det er da ikke for sjov!!

Nu arbejder jeg så et sted der har vundet priser for sit rummelige forhold til arbejdsmarkedet. Vi kan bestemt skaælde ud over arbejdsbyrden, men når nogen virkeligt får det dårligt med arbejdsmængden overtager vi andre nogle af vedkommendes funktioner. Det er sket to gange til alles tilfredshed. Vi har forøvrigt også en del "skæve" ansat - eksempelvis autister, blinde osv. Vi har en fornuftig seniorpolitik og er vel i det hele taget meget opmærksomme på, at folk skal levere det de kan, men heller ikke mere.
Jeg tror ikke folk bliver syge af at arbejde meget. Jeg tror det er helt andre ting der gør folk syge - eksempelvis manglende indflydelse på sit arbejde, manglende interesse for hinandens velfærd osv. Og der tror jeg virkeligt den offentlige sektor halter bagud. Det er kendetegnende, at den offentlige sektor har de største problemer med nedslidning, på trods af, at der leveres flest arbejdstimer i den private sektor. Det er også i den offentlige sektor sygefraværet er størst.
Jeg tror den offentlige sektor er ved at nå til en skillevej. Der er for meget kontrol i den offentlige sektor, så folk ikke føler deres kompetancer udnyttes. De bløde værdier i den offentlige sektor siger, at man aldrig må sige: "det gider jeg ikke lige nu" - for pausen er jo betalt af arbejdsgiveren.
Det holder altså bare ikke i længden. Vi kan se, at den offentlige sektor ødelægger folk, så hvis vi ikke skal ende med at privatisere hele den offentlige sektor er det altså nødvendigt, at det offentlige tager ved lære af det private arbejdsmarked.
Der er jo slet ingen tvivl om, at en del af det højere sygefravær blandt skolelærere hænger direkte sammen med Bertel Harders diktatoriske måde at ændre reglerne i folkeskolen på. Manden er tilhænger af topstyring i en grad der kan ødelægge selv den mest initiativrige lærers virkelyst. Generelt tror jeg vi skal have politikerne til at blande sig langt mere udenom vilkårene i den offentlige sektor - i stedet bør langt mere lægges ud til lokale beslutninger.
Det kan nemlig godt være politikerne selv synes de er kloge, men intet tyder på de er gode til at få medarbejderne til at trives. Så vi må have den offentlige sektor til at arbejde på en måde der minder mere om den private sektor. Den offentlige sektor er jo efterhånden så topstyret, at der ikke er plads til mennesker i den.

må være ridefogdens søn ikke sandt.
og du må leve af dividendos, aktier eller er det bolig spekulation, for det er da vel ikke åger vel?
Den er go nok børge, det er pisk de ska ha ha ha ha
Af med toppen osse i svømmehaller

så kan det være du får guldskoen på

Ja, selvfølgelig skal jeg være på skolen, mens ELEVERNE har pause - min pointe er, at det eneste, jeg har pause fra, er undervisningen - ikke arbejdet. Hvis jeg skulle betale for den såkaldte pause, ville jeg naturligvis også kunne forlade min arbejdsplads imens, og så står vi med problemet omkring tilsynspligten.
Det lyder skønt, at du har været på en skole, hvor lærerne kunne holde fri i frikvartererne. På min arbejdsplads er det som nævnt sjældent en mulighed, hvad jeg har redegjort for i mit tidligere indlæg.
Jeg er rørt over din opfattelse af, hvordan forholdene er på fødegangene rundt omkring. Flere jordemødre til én fødsel? - det må være sød musik for de mange fødende, der oplever, at de bliver overladt til sig selv over længere tid, fordi jordemoderen har flere fødende at se til - og for jordemødrene, som igen og igen har klaget over et urimeligt arbejdspres og alt for få "hænder" til alt for mange fødende. Jeg har født mine to yngste herhjemme og fik klar besked fra de involverede jordemødre om, at det var en velsignelse for dem at kunne hellige sig én fødsel og ikke fare rundt med dårlig samvittighed fra den ene utrygge fødende til den anden - og tredje...
Din ironisering over begrebet fleksibilitet er tåkrummende læsning. Det er muligt, du har fungeret som tilkaldevikar, men kendskab til lærernes arbejdsforhold har du godt nok ikke erhvervet dig, hvis det er din oprigtige overbevisning, at det er muligt at fungere i faget uden at være konstant omstillingsparat. Og ja, vi underviser typisk 24-25 lektioner om ugen og arbejder alt i alt langt over de 37 timer om ugen i de 40 uger af året, der er undervisning. Hvis det ikke kræver fleksibilitet at indrette sig efter det, ved jeg ikke, hvad begrebet betyder - læs ved lejlighed vores overenskomst eller en tjenesteplan for at få begreberne afklaret.