ikk decideret noget med kærlighed og gøre, MEN..
jeg flyttede for 3 mdr siden fra odense, jeg havde været kæreste med en fyr der kom derfra, jeg nåede desværre kun og bo i odense i 1 mdr, åga problemer i forholdet. jeg flyttede derfor tilbage til nordjylland og bor nu hos min familie. Men efter jeg er kommet tilbage er mit liv seriøst bare gået ned og bakke, det eneste positive der har været er at jeg har arbejde indtil d. 1 juni.. ellers kører alt andet bare ikke.. min familie og jeg skal vænne os til og bo sammen igen, det har vi ikke gjort i 2 år, og mine veninder og jeg bliver tit uvenner over de mindste og dummeste ting..
Jeg føler virkelig at uanset hvad jeg gør er det forkert.. Jeg græder stort set hverdag pga. jeg ikke længere føler mig velkommen som på samme måde som inden jeg flyttet :-( det er en hård tanke og gå med, og prøver og lade være, men det er bare svært når man føler at det er sådan..
Jeg begynder og fortryde mere og mere at jeg overhovedet flyttede fra odense, men som sagt gik forholdet ikke, og kunne ikke finde andet sted og bo, da jeg vitterligt ikke kendte nogen anden end hans familie, også mine arbejdskolleager, men nej der var ikke andre muligheder den dag jeg valgte og slå op med min daværende kæreste.. Jeg har længe gået og sagt at det er pga. kærestesorger jeg føler sådan.. pga jeg måske er mere sårbar osv.. Men jo selvfølgelig er jeg stadig meget sårbar men min familie har ikke som sådan noget med det og gøre..
Men f.eks. når de bliver inviteret til familie fester er jeg aldrig med på invitationen og jeg får hellere ikke nogen invitationer ved siden af, hvis de skal nogen steder spørger de "næsten" aldrig mig om jeg vil med osv.. jeg ved godt jeg er gammel nok til og passe på mig selv, men det er bare som om alting har ændret sig siden jeg har været i odense :-(
Det går så dårligt at jeg vælger og finde arbejde dernede og egen lejlighed, (min daværende kærestes søster var og er min veninde gennem 3 år, så hende kender jeg da hvis det skulle ende med sådan noget) for her i nordjylland føler jeg mig bestemt ikke velkommen særlig meget :-(
Jeg går og håber på at næste dag bliver bedre, men nej det er det samme:-(
Jeg lyder nok som en tudemarie, men jeg føler virkelig bare at alt går dårligt for mig HELE tiden i den her periode :-(
Gode råd modtages gerne..
Det her indlæg var nok nærmere for og få mine tanker ned på skrift efter endnu et skænderi med familie ;-(
Mvh Pigen21
P.s: Jeg er ved og spare op til egen lejliged =indskud, og håber på jeg kan begynde og lede efter lejlighed her i januar , for det med og bo hjemme når man har boet ude , går vist slet ikke :(
Jeg føler virkelig at uanset hvad jeg gør er det forkert.. Jeg græder stort set hverdag pga. jeg ikke længere føler mig velkommen som på samme måde som inden jeg flyttet :-( det er en hård tanke og gå med, og prøver og lade være, men det er bare svært når man føler at det er sådan..
Jeg begynder og fortryde mere og mere at jeg overhovedet flyttede fra odense, men som sagt gik forholdet ikke, og kunne ikke finde andet sted og bo, da jeg vitterligt ikke kendte nogen anden end hans familie, også mine arbejdskolleager, men nej der var ikke andre muligheder den dag jeg valgte og slå op med min daværende kæreste.. Jeg har længe gået og sagt at det er pga. kærestesorger jeg føler sådan.. pga jeg måske er mere sårbar osv.. Men jo selvfølgelig er jeg stadig meget sårbar men min familie har ikke som sådan noget med det og gøre..
Men f.eks. når de bliver inviteret til familie fester er jeg aldrig med på invitationen og jeg får hellere ikke nogen invitationer ved siden af, hvis de skal nogen steder spørger de "næsten" aldrig mig om jeg vil med osv.. jeg ved godt jeg er gammel nok til og passe på mig selv, men det er bare som om alting har ændret sig siden jeg har været i odense :-(
Det går så dårligt at jeg vælger og finde arbejde dernede og egen lejlighed, (min daværende kærestes søster var og er min veninde gennem 3 år, så hende kender jeg da hvis det skulle ende med sådan noget) for her i nordjylland føler jeg mig bestemt ikke velkommen særlig meget :-(
Jeg går og håber på at næste dag bliver bedre, men nej det er det samme:-(
Jeg lyder nok som en tudemarie, men jeg føler virkelig bare at alt går dårligt for mig HELE tiden i den her periode :-(
Gode råd modtages gerne..
Det her indlæg var nok nærmere for og få mine tanker ned på skrift efter endnu et skænderi med familie ;-(
Mvh Pigen21
P.s: Jeg er ved og spare op til egen lejliged =indskud, og håber på jeg kan begynde og lede efter lejlighed her i januar , for det med og bo hjemme når man har boet ude , går vist slet ikke :(