Iltsvind skyld i voldsom stank
De seneste dages stank fra vandet i Flensborg havn, der tilmed har en unaturlig grøn farve, skyldes ikke som først antaget illegal udledning af maling i kloaksystemet ved havnen.
− Årsagen er entydigt iltsvind som følge af usædvanlig mange alger i vandet, forklarer lederen af afdelingen for infrastruktur på Flensborg rådhus, Gunther Leiser. Målinger har vist, at der visse steder i havnen kun er 0,2 milligram ilt pr. liter vand tilbage. Det normale er mellem syv og otte milligram.
− En så dramatisk iltmangel har vi ikke været udsat for i over ti år, og situationen for fiskene i den inderste del af fjorden er kritisk, siger Gunther Leiser.
Han peger på, at de usædvanligt mange alger er resultatet af en uheldig vejrkonstellation i løbet af sommeren med høje varmegrader, næsten ingen vind og efterfølgende voldsom regn, der nærmest har fået algebestanden til at eksplodere.
Nu er algerne ved at rådne op, og det er årsagen til det stinkende havnevand.
− Vi kan ikke gøre andet end at vente på stærk blæst, der vil sørge for en nødvendig udskiftning af vandet i inderfjorden. Den kommer forhåbentlig i weekenden eller i begyndelsen af næste uge, siger Gunther Leiser.
I en lignende situation for godt ti år siden prøvede man i Flensborg at løse problemet ad teknisk vej, idet man kunstigt ledte ilt ned i vandet. Projektet kostede mange penge, men var ikke til nogen nytte.
− Iltmængden var langt fra stor nok til at medføre en nævneværdig forbedring af vandkvaliteten, siger Gunther Leiser.