Imod abort

Tænk på at når et barn er lavet, er det meningen at det skal leve -hjertet slår allerede i 6. uge og derfor er det jo en form for mord at dræbe det. Jeg mener kun abort kan undskyldes hvis man er blevet gravid af en voldtægt -ellers bør man tage ansvar for sine handlinger og det gælder også manden! Jeg kan forstå at det kan være svært for en kvinde hvis manden ikke tager sin del af ansvaret, men abort er ikke løsningen på det. Løsningen bør være en generel holdningsændring omkring de mænd -måske ved at give en straf for omsorgssvigt eller en form for offentlig ydmygelse af de mænd eller måske ved at sætte moderens underholdsbidrag op til omkring 30-40.000 kr.
Samtidig bør der være nogle grupper eller lignende der hjælper kvinder til at blive parate til at blive mødre.

du er imod abort og har en mening om det.....men hvorfor skrive uden profil?????

skulle det gøre? og hvorfor? Jeg har ikke overtrådt nogle regler her.

Intet barn skal vokse op uden kærlighed.
Ved at forbyde aborter, opnår du en undergrundsbevægelse som foretager ulovlige aborter. Disse aborter vil ofte havde dødelig udgang for kvinden, da de ikke har samme sanitære krav som den normale sundhedssektor.
Kun en tåbe ville undlade at se historisk på konsekvenserne ved at forbyde abort.

vil udsætte børn - undfanget ved en ubelejlig tilfældighed - for det eksperiment.
Indse dog at man ikke kan lovgive om hverken kvinder eller mænds ansvarsfølelse. Og den udhængning af mænd du taler om giver ikke noget barn kærlighed.
Abort skal undgås, så vidt muligt, men for nogle børn vil livet være så rædselsfuldt at ingen kan tillade sig at dømme dem til det.

"Jeg mener kun abort kan undskyldes hvis man er blevet gravid af en voldtægt ".
citat slut.
Nej, det er stadig mord.
Enoch

Du må da læse dine aviser ordentligt.
Enoch

...på konsekvenserne er jo det jeg gør. I gamle dage kunne mænd jo bare skide det hele et stykke og det ville jeg ændre mere end det allerede er.
Desuden forstår jeg ikke hvad du vil opnå ved brug af ord som tåbe -det er intet argument, men fortæller kun noget om afsenderens manglende respekt for andre mennesker og forskellige holdninger. Held og lykke til dig.

...om en holdningsændring. De fleste ville ikke kunne lade være med at være gode mod deres børn, når først de ser dem, og hvis det var tabu ikke at være det.
Jeg har respekt for dine holdninger, selvom jeg ikke er enig. Jeg har ikke noget behov for at kalde dig en ondskabsfuld tåbe. Held og lykke til dig.

...et mord er bedre end 2. Mange ville få selvmordstanker, hvis de var tvunbget til at gennemføre en graviditet med en voldtægtmands barn.

men kan forstå de kvinder der vælger abort pga voldtægt. Jeg står selv i en meget ubehagelig sitaution. Jeg er blevet gravid, men det var ikke planlagt. Min kæreste "forbyder" mig, at beholde barnet. Da han ikke ønsker et barn nu og måske aldrig. Jeg er nu 10 uger henne og var til en scanning igår, hvor jeg bla så det smukke foster og hørte hjertelyd. Det var så smukt, men efterfølgende gik virkeligheden op for mig. Min kæreste vil hade mig, hvis jeg vælger at få det barn. Jeg elsker det allerede, og vil gøre hvad jeg kan for at det vil få det godt. men i hans øjne vil jeg ødelægge hans liv, da han ikke ønsker det barn kommer til verden. Han vil ikke engang høre tale om det. Jeg har ikke lyst til at få det fjernet, men føler mig presset. Hvordan vil barnet få det, hvis faderen ikke ønsker det kommer til verden. Uanset hvad jeg gør for det kan få et godt liv, vil det så være godt nok for barnet. Elsker barnet allerede, men vil heller ikke være egoistisk.?????????????

Mener du 1 mord er bedre end 2 mord?
Jeg ikke forstå.
Enoch

Nogen gange tror man det er løgn hvad der bliver fortalt her på aborten.
Et godt råd til dig (dersom du har økonomi til det) skal derfor være.
Fuck din kæreste.
Enoch

mit råd til dig er at du skal tænke på om du kan leve videre med tanken om at du dræbte dit lille ønskebarn...?
Planlagt eller ej er ikke afgørende for om dit barn får et godt liv.
Hvis din kæreste ikke vil acceptere dit valg er det ham der er egoisten og ikke dig.

Godt svar.
Enoch

Jeg har hørt så meget fra hans side, at hvis jeg vælger at beholde barnet, er jeg en stor egoist. Da et barn fortjener begge forældre (hvilket også er min mening) og han ikke er rede på at være forældre endnu. Han var forhindret i at deltage i scanningen pga arbejde, men jeg tog billederne med hjem, og viste ham det, i håb om, at han kunne ændre hans opfattelse, bare lidt. Men nej tværtimod blev han mere vred idet han kune se, at jeg står mere ind for at få det en at abortere. Samtidig sagde min læge også til mig, at der kun vil være en lille sandsynlighed for at jeg kunne blive gravid igen pga min ene æggeleder er fundet defekt og at der altid vil være en risiko for abort. Men udover det ønsker jeg slet ikke nu, at gennemføre en abort, at se det lille vidunder og høre hjertet slå, så voksede mine føleser bare endnu mere. Men jeg kan ikke få ham til at forstå mig........han er meget firekantet vedr dette.

er der stor sandsynlighed for at han forlader mig. også kommer barnet til at bo uden begge forældre, dette ved jeg at jeg kan klare, men hvordan vil det dog påvirke barnet?? Ønsker det jo bare det bedste!!

Det vil komme til at gå både dig og barnet skide godt.
Ham, derimod? Det vil blive hans problem og ikke dig.
Enoch

for 4 år siden. Jeg havde en frygtelig skyldfølelse overfor barnet, men efterhånden har jeg lært at se anderledes på det.
Her er nogle gode begrundelser for at beholde det:
1)
Tænk på at hvert 5. par alligevel går fra hinanden i løbet af barnets første leveår.
2)
På mødrehjælpen fik jeg af vide at mange af de mænd, der smutter p.g.a. en graviditet faktisk kommer tilbage senere i graviditeten eller når barnet er født og de bliver ganske udemærkede fædre.
3)
Hvis han aldrig kommer tilbage, har du muligheden for at møde en ny mand, som kan adoptere barnet og få lov at være far meget mere end hvis der var en biologisk weekendfar.
4)
Hvert 5. par i Danmark kan ikke blive gravide ved samlege, når de ønsker at få børn.
5)
Ved abort er der en risiko for at man bliver steril.
6)
Ved kirurgisk abort (som er eneste mulighed efter 8. uge) er der en lille risiko for du dør.
Alt i alt synes jeg at man skal tage imod de børn man får. Men det kan være hårdt at være den ansvarlige kvinde, hvis manden ikke følger med. Jeg var alene med min datter fra hun blev lavet og til hun var 1,5 år. Det skal ikke være nogle hemmelighed at det var en hård og ydmygende fornemmelse -både at skulle føde en mands barn som ikke ville kendes ved det, men især også at skulle høre på andre folks fordømmende holdninger.
Jeg mødte så mr. right da hun var 1,5 år og han er verdens bedste far og verdens bedste kæreste. Jeg kunne ikke have det bedre i dag og min datter har aldrig lidt under noget -hun ved ikke engang at den biologiske far er en anden -det får hun først af vide, når hun er voksen.
Den eneste der betalte en høj pris for mit valg var altså mig selv. Men jeg fortryder ikke.

irettesatte mig med, da ville der jo nok komme en del falske voldtægtanklager ud af at "nogle må og nogle må ikke". Det er en pokkers svær balancegang.
Men jeg er selv blevet forladt under en graviditet og det var psykisk hårdt også at blive slebt gennem en langtrukken fadersagssabssag.
Jeg mener også, at faren som stadig bliver ude af vores barns liv, burde have en form for straf for det han byder hende og ikke mindst det han har budt mig.
Penge er jeg ligeglad med, det er mit barns relation til faren og et par ekstra hænder til mig og i det mindste et pusterum i ny og næ.
vh anonym

og at en langtrukken faderskabssag er psykisk hårdt kan vi godt være enige om. Jeg synes det er ekstremt ydmygende. Tænk at vi skriver år 2006 og der er stadig folk der mener at mænd har ret til at dyrke ubeskyttet sex uden at tage ansvar for sine handlinger.

... det er en svær balance om det skal være en voldtægt, men det skal ihvert fald ikke være en ret, men en dispensation.

Hvor er det gode og kloge ord du kommer med. Tak for det. Du skriver:
”Det skal ikke være nogle hemmelighed at det var en hård og ydmygende fornemmelse -både at skulle føde en mands barn som ikke ville kendes ved det, men især også at skulle høre på andre folks fordømmende holdninger.
Jeg mødte så mr. right da hun var 1,5 år og han er verdens bedste far og verdens bedste kæreste. Jeg kunne ikke have det bedre i dag og min datter har aldrig lidt under noget -hun ved ikke engang at den biologiske far er en anden -det får hun først af vide, når hun er voksen.
Den eneste der betalte en høj pris for mit valg var altså mig selv. Men jeg fortryder ikke. ”
citat slut.
Jeg vil takke dig for den oplevelse du her deler med os andre. Du er en meget ”stor” person i mine øjne og jeg vil altid tænke på det du gjorde.
Sådanne kvinder burde samfundet ”opfostre”. Det er stærkt.
Gud velsigne dig og dine.
Enoch

som supermom var inde på over for mig, da er det svært at afgøre hvem der skal have en dispensation og hvem ikke.
prøv at læs i nogle af de andre tråde, der har bl.a faktisk brugt præcist de ord, som du gør.
vi er meget enige :-)

...det var pænt sagt.
Vi må bare indse at ikke alle kvinder føler sig stærke nok til at beholde barnet, så længe manden har ret til at smutte fra det hele. Jeg håber nogle vil råbe politikkerne og samfundet op omkring mandens halvdel af ansvaret. Se f.eks. mine forslag i første indlæg her.

...og ikke dig. Hvis han er så stærkt imod at få det barn, så skulle han have beskyttet sig noget bedre, da I havde samleje.
Du skal i denne situation egentlig kun tænke på, hvad du kan leve med. Kan du leve med dig selv, hvis du får en abort? Hvis du ved, at du aldrig kan tilgive dig selv, så har du dit svar.
...og hvis du vælger at få barnet, så skal du i gang med at få organiseret et netværk, som kan hjælpe dig. Det er både vidunderligt og ekstremt hårdt at passe et lille barn, så find alle de muligheder, du har (kommunen, forældre, venner, bedsteforældre osv. osv.). Bare se at komme i gang!
Held og lykke - uanset hvad du vælger!
mvh hønemor1001

Hej Imod Abort.
Hmm det er altså ikke et mord at få en abort at du bare lige ved det. den er overhovd ikke udviklet til et barn endnu, så syndes du skulle tage og styre dig lidt meget. Jeg fik en abirt i starten af 12 uge, og havde jeg fået det barn var min uddannelse og mit liv og mit forhold knust.
Bare fordi at du er i mod abort behøver du ikke ligefrem at skrive det ud til alle og en hver VEL.
bare fordi at du gerne vil blive tyk og få dit liv ødelagt ved at beholde et barn. jeg har mange veninder som beholdte barnet og faren gik kort efter fra dem og efter lod dem alene med et barn . HVOR SJOVT TROR DU LIGE DET ER???? og tor du virkelig at folk får forteget en abort for SJOV. det får fandme det fortaget fordi at det ikke lige passer med et barn nu i deres liv, og det er ikke barne mord, Du har helt sikkert såret mange unge piger med det pis du har skrevte, Syndes virkelig at du skulle tænke dig om for du taler.

Jeg synes du skal læse nogle flere indlæg her. Bl.a. nogle af mine egne og også nogle af en anonym. Og så synes jeg du skal forsøge at respektere forskellige holdninger.

Det er noget vrøvl at du siger den overhovedet ikke er udviklet til et barn i 12. uge. Barnet er færdigt ved 12 uger, så skal det bare vokse. Læs på lektien.

Dit valg falder på barnet...Du har ligesom valgt i dit hjerte kan jeg læse*SS*
At det ikke lige falder i faderens behag at du er blevet gravid---syntes jeg faktisk du skal skide på...
Nu er uheldet ude...og hvis han ikke vil stå ved sit ansvar...så syntes jeg du skal tage det ansvar selv*SS*
DU kan sagtens opfostre dit barn uden en far....
Han kan ikke forbyde dig noget som helst...
Det er din krop....og dit valg...
Og hvis det indebærer han ikke vil være der...så er det hans valg...
Du kan sagtens alene....er ikke en dans på roser...men er sikker på, at vælger du en beslutning der strider imod alt hvad du gerne vil og føler.og ønsker...så vil du hade ham endnu mere bagefter...
Hvilken ret har han til at forbyde dig at få barnet???
Ingen overhovedet...

Et barn der lever med kun een forælder...har lige så gode chancer for et super liv...som med begge forælder der lever som hund og kat...
Har da lyst til at dunke din kæreste oven i hovedet...
Han fortjener dig slet ikke...
Og dit barn vil som få *fader figuere* i sin hverdag alligevel...måske din far...bror...andet mandligt familie medlem...
Og du vil få en anden kæreste en dag...som kan gå ind og være far for dit barn...nu den biologiske vælger det fra...
Hellere en far af gavn...end een af navn...
Og skulle det ikke ske....så er det også ligemeget....dit barn har brug for kærlighed, opmærksomhed, opdragelse, osv, osv, osv----Og det kan du sagtens give det alene....
Så giv ham et ultimatum.....enten er du med...eller er du ikke.....ud af vagten med ham...og glæd dig over det mirakel du bærer under dit hjerte...
Du kan altid få en ny kæreste..men dette kan du aldrig gøre om igen---
Stod selv i din situation da jeg ved et uheld blev gravid(tog p .piller) med mit 5. barn(har 6 idag)
Min kæreste var ikke interesseret i flere børn....men kunne ikke få mig selv til at få abort.....
sagde til ham...at ville han ikke være med...så stod det ham frit for at gå....ville ikke tvinge ham til at skulle være der...men at han måtte acceptere at jeg ikke kunne få abort...
Han valgte at blive....(gik dog ikke i længden)og han var uendelig glad for sin datter da hun kom til verden....
Kan jo ha lov at håbe...at når han ser det lille menneske at han skifter mening....men gør han ikke....så er det hans tab...og ikke dit*S
Er ham der går glip af en uendelig masse*S*
Håber du har et godt bagland der vil støtte op omkring dit valg...og hjælpe dig under graviditet, fødsel og deltage i barnets liv...

Det er en dejllig tanke og følese, at der liger et lille foster og udhvikler sig i min mave. Men jeg er et eller andet sted bange for ham. Bange for hvordan han reagere i sidste ende. Han er ikke til at tale med, er meget hård og koncekvent. Han bliver ved med at presse mig til abort, til trods for han ved hvordan jeg har det. Han siger at vi står i lort til halsen, hvis jeg vælger at få dette barn, da han så med 100 % intet vil have noget med mig og gøre, og at det vil ødelægge hans liv, og at det vil ikke være at tænke på barnet. Det vil være meget uansvarligt af mig.. Han siger så også at han vil kæmpe med mig til målstregen hvis jeg agter at beholde det. Da han ikke vil kunne vende sit eget kød og blod ryggen. Men slutter så af med, at det barn bare ikke skal komme til verden.

mange gange for dit råd og fortælling. Dejligt at høre at jeg ikke bare er en egoistisk so ved at beholde barnet. Det havde jeg brug for. Har hørt så meget på det, at jeg var lige ved at tro det.

ville jeg bare lige "blande mig" for at sige.
Synes lige du skal vide at jeg har debatteret med en del om emnet. Faktisk har jeg erfaret at kun halvdelen af dem jeg har talt med mener at en mand har 50% af ansvaret for en graviditet og dermed et barn. Den anden halvdel mener det er kvindens ansvar alene (deriblandt endda også kvinder).
Vi må gøre noget aktivt for at ændre på holdninger om at en mand ikke har halvdelen af ansvaret. Gøre noget politisk.

Der er super egoist her....Hvad med dig og dine følelser...og dine forventninger....han siger det ødelægger HANS liv....jamen hvad med DIT liv....det bliver ødelagt hvis du giver efter for hans ønske om abort..
Min søde pige...tror du er bedre stillet uden ham...
Hva mener han med at han vil kæmpe med dig lige til stregen???
Mener han at han vil være der...hvis dit valg er barnet???
Eller vil han kæmpe imod dig lige til stregen???
I dette spil er det da vist kun ham selv han tænker på----han overhovedet ikke så meget skeler til hvordan du har det...eller vil få det hvis du efterkommer hans krav..
Og i dette vigtige spørgsmål om liv eller død----burde han respektere dit valg...uagtet hvad det bliver...
Men du må ALDRIG lade dig presse til en beslutning som du inders inde godt ved du vil fortryde...
Syntes på een eller anden måde jeres forhold er dømt fra starten...han vil hade dig for dit valg...og du vil hade ham for hans krav....
Håber så inderligt du gør hvad du i dit hjerte finder bedst...for dig og barnet...og aldrig fordi han vil ha du skal gøre det...
Det er ingen dans på roser at stå alene med et barn....
Har selv stået alene med 5....men det kan lade sig gøre....selv om det måske virker uoverskueligt lige nu....
Ønsker dig det bedste.....

da bare rigtig god at "tale" med. Føler at du kan forstå mig, mange tak.
Jeg er bare blevet meget påvirket og nedtrygt af at høre på ham igennem dette her. Det gør rigtig ondt!!

Har bare så ondt at dig/jer der bliver tvunget ud i disse valg...som egentlig strider imod alt hvad i gerne selv vil.
Ved ikke om jeg er go at *tale * med...men har jo selv stået i dit problem...om end min kæreste ikke var lige så strid som din..
Men er så frygteligt at stå alene med...
Mine veninder dengang...som jeg viste havde gennemgået en abort...deres råd kunne jeg ikke bruge...for de havde jo valgt ud fra deres egen ønske om ikke at få barnet..og mit var jo ganske andet...
jeg mente godt vi kunne klare et barn mere...men manden det modsatte...
Satte plusser op mod minusser....og plusserne vejede bare tungest*SS*
Et barn er den mest vidunderlige gave vi kan få..
Og du er i forvejen godt trængt med dit valg...fordi du måske aldrig igen kan få barn hvis du får abort(sådan har jeg forstået det)
Og jeg ville i den situation, hvis jeg var dig...ikke engang overveje at få abort..
De eneste ønsker du opfylder er din kærestes....og det kan ikke være rigtigt....
Du kan sagtens...stå alene med dit barn....der er meget hjælp at få...både økonomisk og andet....

Hej qqq
Jeg er selv en pige som ikke kender sin biologiske far.
Jeg er glad for du valgte barnet, min mor stod også i den situation da min biologiske far forlod hende inden fødslen.
Nu har jeg så en "sted-far" som har været der for mig hele mit liv ( jeg er 16 år idag)
jeg er glad for at have ham, jeg betragter ham som min biologiske far, selvom han ikke er det. men det er ham der har været der for mig.
Men det jeg vil kommentere på var at du først vil fortælle din datter det, når hun bliver voksen.
jeg tror det vil være svært for hende at får det af vide senere hen, når hun bliver voksen.
Jeg tror det vil være bedst at fortælle det når hun begynder at kan forstå det. så det ikke kommer som et Chok for hende at hun har boet sammen med en hele sit liv som hun har troet var hendes biologiske far.