16tilføjet af

Tillykke lille skat

Mine børn er delebørn. Den ene med fødselsdag i dag. Gaven fra far: Autostol
Jeg sidder og undrer mig...hvilken forælder giver sit barn en autostol i gave, og intet andet?
Har sgu ondt af fødselslaren :o/
tilføjet af

Pyt med det

Jeg har to fædre af samme slag til mine to unger...og DET har sgu aldrig været deres stærke side.
Pyt, pyt...DU er fuld af fødselsdag til dit barn...det er det vigtige, fyld ungen med smil og solskin...fokus skal være der! Og ikke på om far kan finde ud af at give gaver, der passer dine normer eller ej...
tilføjet af

Ja pyt med det

Det er tanken der tæller
tilføjet af

Undres?

Det kan godt være at faren ikke er den mest opfindsomme gavegiver - MEN taler i ikke sammen❓Man kunne måske som forældre, med delebørn give nogeet sammen. Evt drøfte hvad barnet skulle have i fødselsgave. Jeg har en meget stor orm siddende et sted som siger at du inderst inde godter dig dig over din eksmands manglende evner. Så kan du bedre vise dit barn hvor god moder du da er. Du har formentligt givet masser af legetøj og tøjdyr etc, som barnet overhovedet ikke har brug for. Jeg synes trods alt at autostolen er et godt brugbart instrument, som viser at faderen bekymrer sig om sit barns ve og vel i trafikken. At det måske ikke er Jordens mest opfindsomme fødselsdagsgave...
tilføjet af

enig

enig
tilføjet af

Alt er relativt...

Nu sidder vi jo egentlig her og skal tage stilling uden at have ret mange oplysninger at gøre det på. Det er ret nemt at blive harm på dine og barnets vegne, men er det reelt?
Hvor gamle er børnene, især det barn, der får stolen? Der er stor forskel på et ½-1½ årigt barn, ja selv et 2-årig, og så en på 4-5 år. Små børn i førstnævnte aldersgruppe er egentlig ret ligeglade med gaverne, det er indpakningen, der hitter. Her er det vist mere forældrene, der er de glade (eller skuffede) gavemodtagere.
Du nævner heller ikke noget om, hvorvidt stolen er til farmands bil, eller til din? Hvis min ex gav mig en dyr autostol, for at vort fælles barn kan køre sikkert, det er da en fin gave? Jeg ville nok foretrække, at der røg en bamse med i købet, men det ER stadig tanken bag, der er essentiel.
Men er stolen til HANS bil, så giver jeg dig ret, så er det en lousy gave - især fordi en autostol bør være standardudstyr, når man har børn, der kører i bil. (Er det til dig, kan man jo så sige, at det godt, at han kan sørge for, at du kører lovligt og forsvarligt, ikk?)
Hvis du er bange for, at jeres barn bliver skuffet over gaven, kan du jo snildt gå ud og købe en bamse eller et stykke legetøj (behøver ikke at koste mange basseører, hvis du ikke har ret mange penge), og så lade som om, det er fra ham. Og her duer ingen undskyldninger om, at det er hans ansvar, at I ikke er sammen mere, at hvorfor skal du gøre godt for hans fejltagelser osv.
Hvis det er barnets tarv og følelser, du oprigtigt er bekymret for, gør du bare som utallige forældre har gjort gennem tiden, nemlig dækker over den ubetænksomme forælder, og venter til barnet er gammelt nok til at drage sine egne konklusioner helt af sig selv uden hjælp fra den tilstedeværende forælder.
Det er ikke meningen, at dette skal opfattes som noget negativt. Jeg prøver bare at skabe noget balance i billedet, så det hele ikke lige pludselig går op i dårlige fædre og egoistiske ex'er. Det er SÅ NEMT at føle med dig og skabe en harmfuld stemning MOD din ex, men når vi skærer det ind til benet, har vi kun det oplæg, du har valgt at give os.
Der er altid mere end een side af en sag. Skal det blive mere nuanceret, må der også flere oplysninger på bordet, ok?
Men ellers tillykke med barnet og hav nu en rigtig god dag, hvor det er mere positive tanker, der præger dagen og gør den god for barnet. HER kan DU nemlig gøre en indsats, der er ganske gratis og uafhængig af barnets fader.
Mvh. Deci
tilføjet af

Praktiske gaver

Jeg har givet mit barn praktiske gaver flere gange. Og jeg gør et (forgæves) forsøg på at få faderen til det ligeså.
Jeg er så uendelig træt af legetøj og unødvendige ting. Det vil hjælpe mig (og min økonomi) og vores fælles plads (jeg bor jo ikke på et slot) i lejligheden, hvis gaverne var praktiske istedet for "mere fyld".
Cykler, senge, tøj, autostol, sko mm er velkommne gaver i min verden.
Og jo, nogle gange er de gaver han køber, ting, der skal blive hos ham.
tilføjet af

Sommetider....

så ved jeg sgu ikke hvad der sker i sådanne fædres hoveder, hvis der overhovedet sker noget. At de ikke evner at sætte sig ind i hvordan man kan gøre sine børn en glæde. Min største glæde finder jeg ved at se i deres øjne når de pakker en gave ud. Og tro mig - de pakker ikke en autostol ud.
Okay, nu ved jeg så ikke om de børn selv har børn så de har brug for en autostol :o)
Men jeg kender også fædre som stikker ungerne penge, så kan de selv gå i BR eller hvad ved jeg og købe deres egen gave. Det er da også en måde. Men er det virkeligt SÅ længe siden vi selv har været børn, at vi ikke husker at en GAVE er andet og mere end ussel mammon. En gave sender et signal om at den som giver den har gjort sig umage med at udsøge noget som de VED den begavede bliver vildt glad for.
Tjah....sådan er vi så forskellige. Gad vide hvor gode sådanne børn bliver til at give gaver?
Mvh Klaphatten
tilføjet af

Delt ansvar?

Du giver udtryk for at delt ansvar er halvt ansvar? Det er jo bare endnu en måde at fralægge sig ansvar på. Hvorfor pokker er andre mænd ikke i stand til at interessere sig så meget for deres børn at de er i stand til at gøre dem en glæde.
Jeg ville ikke blive overrasket hvis moren som skriver her har fået boremaskiner og træslibere til jul og fødselsdag. Godt jeg ikke er handyman.
Mvh Klaphatten
tilføjet af

Fædrene skal have lov

til at give deres børn gaver, nøjagtig sådan som de synes er godt! Det er fædrenes fulde ret, at gøre som de vil, og kvinder, der tror de at har ret til OGSÅ at bestemme hvordan fædrene skal tænke, og at det er deres opgave at bestemme det også, de er altså alt for tyranniske! Det er fandme ikke sundt for ungerne!
Det er fædrenes område! Lad dem om det!
MØDRENE er dygtige til at gøre som mødre gør...det er IKKE det samme som at fædrene skal gøre på samme måde. Hvis kvinden vil have at ungerne skal have nogle bestemte ting fra deres far, så går hun altså ind på et område hun ikke har noget at gøre i!
Jeg har sgu da været der selv...at mine unger ikke fik det af deres fædre JEG syntes, de skulle have...men det var stadig MIN mening...ikke færdrenes, og de har lige så stor andel i ungerne som jeg har!
Jeg kører mit show, de kører deres. Det har taget sin tid at få på plads...Min datter er så blevet voksen i mellemtiden, men min søn han er barn (12år), og modtager gaver af yderst forkellig art, og får meget forskellige birthday parties...Denne alsidighed, gør ham meget mere glad end ked af det.
Jeg synes bare at det giver ungerne mulighed for at forstå at gaver er mange ting! Og det er da det vi vil have dem til ik'?
Selvom man selv er røvtræt af den der mand som er altså blev far til ens barn, så er han satdig et selvstændigt mennesker, som fortjener respekt på samme fod som en selv. Og det skylder man først og fremmest børnene at vise! Det bibriunger jo dem, det vigtige i alt det her: At opføre sig respektfuldt selv!
tilføjet af

Hvis IKKE fædre vil

fejre børnene og deres fødselsdage...jamen så sortere de sig selv fra. Så overgive de jo selv hele dette område, til moren. De vælger selv denne chance for at få indflydelse på abrenst liv og værdiopfattelse fra...Og der betales ved kasse 2! Dvs. i først omgang "slipper" de for at tage ansvaret...men senere når de får LYST til at få del i dette område i deres børns liv...så piver de og kan ikke forstå, at det er så svært.
Det må stå klart at ethvert valg af denne slags har konekvenser...ikke at man ikke mere kan komme til at få lidt indflydelse...men den periode, hvor han kunne have gjort sin indflydelse alvorligt gældende i forhold til barnet, den er forbi!
Det er jo ofte barnets mor, der skal forklare ham det. Men det ER altså mange fædres valg, og det er der ikke noget at gøre ved. Børnene skal ikke være gidsler i en kamp der står mellem mor og far!
tilføjet af

Undskyld mig....

..al respekt for at du tager de fædre i forsvar. Men i mine øjne viser de en ligegyldighed så det gør en ting. Eller har du aldrig tænkt tanken "hvis du giver en gave bare for at give noget, så lad hellere være?".
Det er den tanke jeg lever efter, når jeg skriver som jeg gør. Det at du har forståelse for disse mænds ligegyldighed, er vel ikke ensbetydende med at der ikke kan gøres noget ved det?
Klaphatten
tilføjet af

Hej Halfevil,

Jeg synes bare lige jeg må sige, at du simpelthen er en skøn quinde i mine øjne! Næsten uanset hvad jeg læser, af de indlæg du har skrevet, tager jeg hatten af for dig! Ikke at jeg altid er enig, men du har bare en helt vidunderlig dejlig "nede på jorden"-holdning til mange ting, og det gør mig simpelthen så glad!
Tak for dig - og jeg undskylder det intet har med debatoplægget at gøre - jeg MÅTTE bare ud med det!
Gode hilsner til alle
tilføjet af

Forståelse for ligegyldighed?

Jeg sympatiserer ikke med ligegyldighed, og jeg tager IKKE ligegyldighed i forsvar! INGEN børn har fortjent ligegyldighed...det er forhåbentlig ikke det jeg har skrevet...for så har jeg sørme formuleret mig forkert....og det beklager jeg i så fald!
Det er heller ikke som sådan fædrende jeg forsvarer...det er menneskets individuelle ret til at være dem, de er, uden at blive dikteret af andres forestillinger og opfattelser.
Fordi en far ikke kan finde ud af at give gaver på samme måde som en mor, behøver det alstå ikke at være symptom på ligegyldighed!
Synes der er for lidt plads til at være på sin egen måde i det her gavecirkus, som jeg synes er helt enormt dominerende, irriterende og ligegyldigt i sig selv fordi det har mistet sin ædle værdi. Det er ligesom mere vigtigt at børnene får så meget som muligt, frem for at lære at sætte pris på, hvem de får det af. Måske en lidt anden snak, men alligevel hænger det jo sammen i forhold til holdninger til gaveræs generelt....
Der er masser af andre måder at vise sine børn, at man elsker dem, end med fødselsdagsgaver...det glemmer man alt for let.
Men HVIS mændene er ligeglade med deres børn...jamen så kan man jo ikke med tvang eller represalier få dem til at interessere sig for barnet anyways.
Det kommer IKKE på den måde....Har egentlig erfrainger for det stik modsatte....at hvis man giver slip, så kommer de tilbage til ungerne af sig selv...og DET har unger meget bedre af, end en far der skjuler sin manglende interesse bag et læs af gaver!
En manglende interesse, kan man jo ikke skjule for børnene alligevel....uanset hvad man gør.
tilføjet af

*smiler over hele hovedet*

Tak for det din hottentot ;o) Det var da en rigtig dejlig ting at få af vide...Nu skinner solen simpelthen igen... ;o)
tilføjet af

gaven

Gaven blev købt i løbet af ugen, blev ikke pakket ind, bare "introduceret" til børnene. Ja, børnene!! Det er til hans egen bil, og jeg mener også det er standardudstyr!
Vi har to sammen, den ældste er fødselslaren og fylder 5 år. Men begge to har fået.
Jeg vidste godt at de fik nye stole i løbet af ugen, fik først at vide i går at det var fødselsdagsgave. Så jeg kunne ligesom ikke "pynte" på tanken...

Og som svar til en anden. Nej, vi snakker ikke om fælles gaver, da vi lever i hver vores (børne)-verden. Vi er meget uenige om hvad et barn er, og hvordan de skal behandles.
Desuden foretrækker han at købe gaver de kan bruge hos ham selv (hvilket også er ok)
Og nej...jeg har ikke købt en masse dyrt legetøj som gave. Jeg købte en brugt cykel og satte den i stand og købte selvfølgelig også en hjelm, så hun kan køre forsvarligt (for har man en cykel, har man også en hjelm...ligesom har man en bil, har man også stole til sine børn)
tilføjet af

Så er han da også et kvaj...

for at sige det mildt. Sørgeligt at høre, for han er vist ikke selv klar over, hvor stor betydning det kan få for hans børn, når de bliver større. I den vennekreds jeg har, kan jeg se resultatet af egoistiske og ubetænksomme fædre. Børnene vokser op med mindre selvtillid, for i deres hoveder må der jo være noget galt med dem, siden far er så ligeglad? Man får lyst at ryste de såkaldte voksne godt og grundigt.
Jeg kan også godt se, at det er lidt svært at forberede en snydegave, når du intet vidste. Men se sådan på det: det ved du NU!!! Så næste fødselsdag har du en lille gave parat, eller dunker din ex i hovedet til han fatter det (dog uden at børnene hører/ser det) og i hvert fald taler lidt mere med dig om jeres fælles børn. Hvis det er ren utopi, kan du i hvert fald sørge for, at DU altid er der for dem, uanset hvad der sker. Det kan opveje meget, er jeg overbevist om. ;O)
Tak for at bringe lidt flere nuancer ind i billedet. Håber I havde en god dag trods alt, og god vind fremover. ;O)
Mvh. Deci
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.