Indbilsk... :(
Jeg er en pige på snart 19 år. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i lidt over syv måneder. Jeg er stadig vildt forelsket i ham, og han også i mig.
For to år siden havde jeg en kæreste som jeg virkelig troede var den eneste ene, men jeg fandt ud af at han havde en kæreste ved siden af. Efter jeg havde opdaget hans andet forhold, nægtede han overfor mig og alle andre at han nogensinde havde været sammen med mig. Han sagde enddog til nogle af mine venner at jeg var blevet sindsyg at jeg havde troet at vi havde kommet sammen. Der gik noget tid før de begyndte at tro på at min historie var sand. Jeg var fuldstændig sønderknust, både over at han havde dumpet mig og over at han havde bildt mine venner ind at det var mig der var noget galt med. Han var den perfekte fyr og alle misundte mig, og det var derfor det kom så meget bag på mig.
Siden dengang har jeg virkelig haft svært ved at stole på mine kærester. Selv om min nuværende kæreste gør alt for at vise mig at han virkelig holder af mig, så ligger det hele tiden i baghovedet på mig: Hvad nu hvis han har en anden, eller lyver for mig?
Når jeg er sammen med ham er jeg overhovedet ikke i tvivl om hans kærlighed, men ligeså snart jeg er alene begynder mit lille hoved at tænke på alt muligt negativt.
Hvad skal jeg gøre for at glemme det negative og se det positive når jeg er alene? Det er ret ødelæggende for vores forhold at jeg ofte bliver ked af det over bitte små ting.
Kærlig hilsen S.
For to år siden havde jeg en kæreste som jeg virkelig troede var den eneste ene, men jeg fandt ud af at han havde en kæreste ved siden af. Efter jeg havde opdaget hans andet forhold, nægtede han overfor mig og alle andre at han nogensinde havde været sammen med mig. Han sagde enddog til nogle af mine venner at jeg var blevet sindsyg at jeg havde troet at vi havde kommet sammen. Der gik noget tid før de begyndte at tro på at min historie var sand. Jeg var fuldstændig sønderknust, både over at han havde dumpet mig og over at han havde bildt mine venner ind at det var mig der var noget galt med. Han var den perfekte fyr og alle misundte mig, og det var derfor det kom så meget bag på mig.
Siden dengang har jeg virkelig haft svært ved at stole på mine kærester. Selv om min nuværende kæreste gør alt for at vise mig at han virkelig holder af mig, så ligger det hele tiden i baghovedet på mig: Hvad nu hvis han har en anden, eller lyver for mig?
Når jeg er sammen med ham er jeg overhovedet ikke i tvivl om hans kærlighed, men ligeså snart jeg er alene begynder mit lille hoved at tænke på alt muligt negativt.
Hvad skal jeg gøre for at glemme det negative og se det positive når jeg er alene? Det er ret ødelæggende for vores forhold at jeg ofte bliver ked af det over bitte små ting.
Kærlig hilsen S.