8tilføjet af

Indre ukrudt og udkrudt

Jeg vågner med et sæt,
brag har vækket mig
har jeg drømt?
Tager mig til brystet,
heldigvis intet hjerteligt.
Går hen til vinduet,
der høres stemmer
ovre fra naboens have.
Jeg bliver svag i benene -
så har naboen totalt misforstået.
Var indædt modstander af ukrudt,
havde sagt til ham,
det dog var værre
hvis haven var fuld af krudt.
Tit lå han på knæ
med lup og lugede.
En snegl med autocamper på ryggen
kiggede forbavset på ham
og gjorde V-tegn
med følehornene.
en bjørneklo havde måttet
lade livet flere gange
ved giftmord,
mælkebøtter var blevet
guillotineret
igen og igen.
Mimikløs og alvorlig havde han
tilintetgjort skvalderkål.
Han havde kigget bekymret
op mod himlen,
det så ud til regn -
den ville også nære ukrudtet!
Han var blevet et tidselgemyt
af de mange anti-planter.
Politiet kommer,
jeg stivner,
naboen peger op mod mig.
Tilskyndelse til anvendelse
af ukrudtskrudt?!
Han sættes ind på bagsædet
og køres væk.
Jeg sætter mig på sengen
belært af henkastethedens
mulige konsekvenser.
Tænker mig nu grundigt om
før jeg siger noget
alvorligt ment,
sparer på mit indre ukrudt.
"Utilsigtede tankekolonner"
tilføjet af

Hej dude

..Dit navn er "BONOBO" skulle der ikke staa
"MOLBO" Bare en tanke..
tilføjet af

ja jeg ved ikke hvordan

Jeg skal udtrykke mig, når jeg vil give dig en tilbagemelding på dit digt, for du gør det så rammende, humoristisk og samtidig med en umiskendelig snert af alvor, så tankefuldt og omsorgsfuldt, du gør det bare :
FLOT
Sommersmiler
guller
tilføjet af

Hvilken tanke

Får du ofte tanker hmm -
Tænk engang, ved nærmere eftertanke, syntes jeg du skulle tænke dig mere om, inden du skriver -
guller
tilføjet af

Vil lægge mig

det på sinde ;o))
Alt godt, bonobo
tilføjet af

NEJ den var

ikke til dig, men til det svar du fik her -

Mit svar til dig, står længere nede i tråden -
:-) guller
tilføjet af

Molbosk bonobo

molbo....bonobo. Den molboske dværgchimpanse....hmm, jo, det lyder egentlig godt! :o))
Alt godt, bonobo
tilføjet af

Sorry!

Udiskret distraktion :o))
Alt godt, bonobo
tilføjet af

Din leg med ord

smitter som alle gode ting :-)
Men dine ord smager bedre end en smagløs bænk (frit efter dig selv).
Det er bare en overgang sagde Ræven, da man trak pelsen af ham :-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.