Indvandre/flygtninger
Hvad koster Indvandre/flygtninger fra ikke vestelige lande det danske samfund, der er jo mange delte meninger om det, nogen siger 30 milliarder andre siger 100 milliarder
I 1995 udregnede økonom Ebbe Vig i Danskeren udgifter til indvandrere og flygtninge
Han nåede frem til beløbet på følgende måde:
En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.
Grundlaget for beregningen var derfor en ”baglæns” opgørelse:
Han tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995.1 Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at ud af disse var i hvert fald 190.000 fremmede - hvortil kom et sandsynligt mørketal på ca. 95.000 fremmede.
Disse 5,2 mill. mennesker – danskere og fremmede - deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordelte udgiften sig mellem dem? Trak en gennemsnitsdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?
Nej, det gjorde han ikke! Det viste oplysninger om fremmedbelastningen på en række felter, som kunne hentes f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87 % af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og at der blandt de resterende 13 % var mange, der var under uddannelse, eller som modtog anden form for støtte. En enkeltopgørelse fra Århus viste i øvrigt, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1993 udgjorde udbetalingerne til flygtninge 19 % af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).
Herefter opgjordes i cirkatal antallet af fremmede og antallet af danskere. Og ud fra aldersfordelingen i disse to grupper opgjordes endelig, hvad de hver især belastede samfundsøkonomien med på grundlag af de fundne deltal for de enkelte udgiftsposter.
På dette grundlag nåede Vig frem til en udgiftsfordeling, der viste, at de fremmede i 1995 – sandsynligvis - belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.
Ebbe Vig bev spurgt hvorledes en tilsvarende beregning vil se ud her i 2010. Han oplyser følgende:
Ved udgangen af 2009 er her ikke under 600.000 fremmede fra ikke-vestlige områder, når disse opgøres som summen af udenlandske statsborgere samt fremmede tildelt dansk statsborgerskab og disses børn og børnebørn.2
Siden 1995 er antallet af etniske danskere således gået tilbage med ca. 7 promille pr. år3 fra dengang ca. 5,0 mill. Vi er med andre ord kun 4,5 mill. etniske danskere ved udgangen af 2009. Danmarks indbyggertal opgøres ikke desto mindre i dag til ca. 5,5 mill.
Regner vi ud fra den i 1995-beregningen anvendte proportionalitet mellem antal og udgifter, skal de dengang ca. 56 mia. kr. altså ganges med rundt regnet 3, da der er ca. tre gange flere fremmede.
Sikke da en masse ting man unne få for de penge, bedre sygehuse, skoler osv osv
I 1995 udregnede økonom Ebbe Vig i Danskeren udgifter til indvandrere og flygtninge
Han nåede frem til beløbet på følgende måde:
En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.
Grundlaget for beregningen var derfor en ”baglæns” opgørelse:
Han tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995.1 Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at ud af disse var i hvert fald 190.000 fremmede - hvortil kom et sandsynligt mørketal på ca. 95.000 fremmede.
Disse 5,2 mill. mennesker – danskere og fremmede - deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordelte udgiften sig mellem dem? Trak en gennemsnitsdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?
Nej, det gjorde han ikke! Det viste oplysninger om fremmedbelastningen på en række felter, som kunne hentes f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87 % af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og at der blandt de resterende 13 % var mange, der var under uddannelse, eller som modtog anden form for støtte. En enkeltopgørelse fra Århus viste i øvrigt, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og i 1993 udgjorde udbetalingerne til flygtninge 19 % af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).
Herefter opgjordes i cirkatal antallet af fremmede og antallet af danskere. Og ud fra aldersfordelingen i disse to grupper opgjordes endelig, hvad de hver især belastede samfundsøkonomien med på grundlag af de fundne deltal for de enkelte udgiftsposter.
På dette grundlag nåede Vig frem til en udgiftsfordeling, der viste, at de fremmede i 1995 – sandsynligvis - belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.
Ebbe Vig bev spurgt hvorledes en tilsvarende beregning vil se ud her i 2010. Han oplyser følgende:
Ved udgangen af 2009 er her ikke under 600.000 fremmede fra ikke-vestlige områder, når disse opgøres som summen af udenlandske statsborgere samt fremmede tildelt dansk statsborgerskab og disses børn og børnebørn.2
Siden 1995 er antallet af etniske danskere således gået tilbage med ca. 7 promille pr. år3 fra dengang ca. 5,0 mill. Vi er med andre ord kun 4,5 mill. etniske danskere ved udgangen af 2009. Danmarks indbyggertal opgøres ikke desto mindre i dag til ca. 5,5 mill.
Regner vi ud fra den i 1995-beregningen anvendte proportionalitet mellem antal og udgifter, skal de dengang ca. 56 mia. kr. altså ganges med rundt regnet 3, da der er ca. tre gange flere fremmede.
Sikke da en masse ting man unne få for de penge, bedre sygehuse, skoler osv osv