Ingen fortryder skilsmisse ?????

Vil lige starte kort med at sige, at jeg er midt i skilsmisse. Min kone fortalte mig for små 2 måneder siden, at hun ville skilles, da hun mener hun ikke har de rigtige følelser for mig mere. [:*(]
Jeg har brugt en del tid på nettet for at se hvordan andre har tacklet ligende situation og har da også fundet meget konstruktivt om dette.
Men der er en ting der undre mig og det er, at jeg så at sige ikke nogen steder har set nogen skrive, at de som valgte at blive skilt - har fortrudt det.
Findes der ingen virkelig ingen der har det sådan❓
Er der virkelig ikke nogen, som gerne vil tilbage og forsøge igen.

Selvfølgelig - men det er jo ikke sådan, at du skal bruge din gode tid på at gå og håbe🙂

Og der er helt sikkert også nogle der prøver igen......det holder bare ikke. Når først et ægteskab er nået til skilsmisse tanken, er der ingen vej tilbage.
😮

Jeg har en bror, der lavede sit livs dumhed på den konto.
Diskussionen var om det var tid til børn eller ej. Det mente han ikke, men det mente hun. De havde boet sammen i 4 år.
Han fik et halvt år til at bestemme sig, og meddelte at det ville han ikke.
3 uger efter var hun pakket og installert i en lejlighed. Da der var gået 3 uger yderligere, havde hun fundet en anden, der både ville giftes og have børn, så hun var gift og igang med at stifte familie et halvt år efter hun havde forladt min bror og altså et år efter hun havde givet ham et ultimatum.
Han er ikke gift og har ingen børn. Han har haft to forhold efter hende, men på skrømt. Han er syg indvendig flere dage, hver gang han har været uheldig at rende over hende i byen. Nu er gået 8 år og ingen bedring at spore.
Hver gang spørger han hende om hun er lykkeligt gift og hver gang får han svaret at det er hun. Hun har ingen børn, for hun kan ingen få og har selv betalt for to yderligere forsøgt ud over dem, man får af det offentlige. Life´s a bitch.

Han fortryder - men det gør hun jo slet ikke.

efter et langt samliv valgte jeg at gå men ca 1 år efter fik jeg endelig luft fra ham og det fik mig til at tænke over tingene for vi holdt stadig af hinanden - det var desværre bare blevet til venskab .
tiden gik og vi fik begge nye interesser - så så ham pludselig i et nyt lys . vi prøvede igen og jeg er den meget tålmodige type der giver alt for lang line til forhold , men efter 3/4 år kunne jeg simpelthen ikke mere .
jeg tror man er nødt til at indse nogen gange er man en station på hiandens vej , og er det først gået galt er det utroligt svært at rette op igen - desværre .
jeg vil opfordre dig til at komme videre for man slynger ikke ud at man vil skilles hvis ikke man har overvejet alle andre muligheder - held & lykke med dit nye liv - måtte det bringe lykke- kærlighed og glæde [f]

Der er rent statistisk temmelig mange par der finder sammen igen efter skilsmisse og det viser sig som regel (i mere end 87% af tilfældene) at deres forhold fungerer meget bedre ved andet forsøg end tidligere og mange mener også at det fungerer bedre end for de fleste andre.
men det er altså ren statistik.

Min mand var umulig, han behandlede mig som skidt. Holdt mig adskilt fra alt og alle. Han havde også andre kvinder. Jeg holdt det ud i del år, men kunne så ikke holde til den behandling mere og forlangte skilsmisse.
Han havde længe sagt han ville skilles, men jeg gjorde alvor af det. Hans verden faldt sammen og han tog sit eget liv. Det fjols, men det var ikke min skyld. Han kunne have behandlet mig anstændigt. Jeg er stadig gal over behandlingen, jeg fik. Jeg har kun ondt af hans stakkels mor.

Min søn ville skilles, men fortrød og samlivet fortsætter. De har det godt sammen nu.
Jeg tror ikke du skal sammenligne med andre. 😉 Vi er alle forskellige og forskellige forhold spiller ind. Det kan endda være hun vil og du ikke vil. Man ved aldrig, hvad der kan ske.
Fortvivl ikke, du skal nok komme over det. 😉

det er der ingen, der kan være i tvivl om. Ingen er lykkelige i den institution, der kaldes ægteskabet. Mænd og kvinder er 2 forskellige racer og kan ikke leve lykkeligt sammen. De kan have illusionen om det lykkeligt ægteskabet, men et ægteskab svarer jo til en borgerkrig hvor der konstant er skænderier.
Lev lykkelig som single og vær glad for at du slap af med den utaknemmelige kone, som ikke var tilfreds med sit liv - ingen kvinder er tilfreds med deres liv.

det er fandme svært at lade være med at håbe...... Selvom jeg godt kan mærke, at der nok ikke er meget at gøre lige nu ( håber igen 🙂)

Hvor har du de tal fra?
Det er muligt det er ren statistik, men statistik bygger jo på levende menneskers virkelige oplevelser.
Det lyder ikke som særlig troværdige tal.

at jeg gør.... men det er godt nok hårdt. Vi er desværre nødt til at blive sammen indtil vores hus er solgt og som situationen er i øjeblikket, kan der godt gå lang tid.
Men det er godt at høre, at det kan lade sig gøre for nogen. Det er bare forkert, som andre også har skrevet, at håbe på det. Så bliver det vel bare endnu svære at komme videre.
Håber det forsætter med at godt godt for din søn 🙂

ja..det lyder næsten for godt til at være sandt.

Helt enkelt.
Se det lidt an........er alt prøvet ??????????
Hvis ja, så må døren til det ægteskab muligvis lukkes for at netop din verden, kan blive større.
Held og lykke med at få rettet skuden op igen, slriv ned hvad i er utilfreds med hos hinanden..........muligvis er det kun småting som den anden ikke har skæket en tanke !!!

Good Luck[l][l]

Der stod, at 87% AF DEM, DER VENDER TILBAGE OG FORSØGER IGEN, - lykkes med det.
Men hvis det kun er 3% af dem, der bliver skilt, der giver det et ekstra forsøg, så er din succesrate altså kun 87% af 3% ~ noget, der ligner 2 ud af 100!
Og de 87% er ikke så mærkeligt. Hvis man virkelig begge to ønsker at forsøge igen, er der tungtvejende grunde til det. Tro mig.

Det er ikke vejen frem.
Gør dig selv en tjeneste, - vær konstruktiv! - Indse, at det er slut!
Og se at komme i gang med det, du alligevel SKAL gøre: Skab - eller genopdyrk - dit netværk, find dig nogle interesser, som kan fylde noget af det hul ud, der opstår. Sørg for at få opbygget et single-liv, der kører!
Det er din bedste chance.
Ikke blot vil det være en stor hjælp for dig selv i tiden, der kommer; men sandsynligheden for at din kone får øjnene op for dig igen, er også meget større, hvis du er i balance, og viser at du har et liv, der fungerer - også uden hende!
Det dér med at sidde midt på gulvet som en stor hundehvalp og logre og kigge langt efter hende... Det virker ikke!
Held & lykke!

Indledningsvist står der, at rent statistisk er der temmelig mange par der finder sammen igen efter skilsmisse. Der er godt nok ikke sat tal på, men jeg hæfter mig ved, at der står temmelig mange.... Udover at det er en udokumenteret påstand, tror jeg heller ikke på det. Tvætimod tror jeg, at meget få skilte par finder sammen igen.

Egentlig ikke, men kender en del der er gået tilbage, fordi de havde dårlig samvittighed i forhold til fælles børn. De par så været sammen i en periode og har fundet ud af det eller ikke virker, hverken for børnene eller dem selv.
Dem jeg kender der er blevet skilt, vel rund regnet 50% i familie og vennekreds, har alle haft et hårdt første år, men har så herefter som de siger ikke haft det bedre i mange år. De ikke bare siger den, men ser bestemt også ud til at mene det, så måske flere skulle tage sig sammen og blive skilt, hvis de ikke lever i et ægteskab der giver værdi både for deres egen skyld og deres børn.
De fleste vil da helst tilbage og fuldende det de drømte om, det perfekte ægteskab, men nogle ser faks i øjenen og tør sige nu er det slut dette er ikke det bedste for mig og dermed eller ikke for min partner.
Drøm om det bedste for dig og det er at have en ved din side der har lyst til at være der af egen fri vilje og ikke fordi de føler sig tvunget, fordi de føler de ødelægger et andet menneske de skulle gerne komme tilbage af de rigtige grunde ellers er det ligegyldigt.

Det er da logisk, at stort set alle får det bedre efter en skilsmisse!
For som regel følger skilsmissen altid efter en periode, hvor man har haft det ad helvede til. Men faktisk forsøger mange så hårdt på at få det til at lykkes, - at de slet ikke erkender, hvor dårligt de har det...
Og til syvende og sidst: Hvad hjælper det, at du har et lykkeligt ægteskab, hvis din partner er ulykkelig? Jeg spørger bare.
Der er jo reelt ikke noget alternativ.

Helt enig, så for mig er det også logik at efterfølgerne af en skilsmisse bliver i den sidste ende den gode løsning for begge parter, hvor de så kan leve det liv de har lyst til og ikke af pligt til ægteskabet. Gad hvorfor der er så mange der føler man skal kæmpe kæmpe og kæmpe for et forhold, fordi man er gift, hvad med at kæmpe for et forhold fordi man elsker hinanden, fordi kæmper man for at forhold fordi man er gift, så kæmper man på de forkerte betingelser efter min mening.
En skilsmisse er jo ikke besluttet over en nat, men de fleste har faktisk typisk ønsket den i flere år inden den bliver lanceret ud i virkeligheden.

starter normalt med en separation på 1 år, hvis du ikke er blevet taget i at bollede uden om konen, hvis det er 2 lige stædige personer som der prøver på stadigvæk at gøre hinanden misundelige med andre uskyldige involveret, er der ingen grund til at indlede det samme forhold igen. Som der så vil falde på gulvet igen efter flere tåbelige investeringer. Så ring efter en call girl og få det overstået, så er det problem ude af verden.

at jeg har været på ferie og først ser de her spørgsmål nu!
men ved I hvad I skeptikere? Gå ind på Danmarks Statistik Bibliotek, der er fri adgtang for alle, og læs selv statistikkerne, selvom nogle synes statistik er kedelig er det faktisk utrolig spændende. Statistik Biblioteket ligger på Æbeløgade i Kbh.

Pokkers også jeg ikke kender nogle af dem som er I den statistik du har fundet frem, for der er ingen i min kreds, som kan beskrives som det du her skriver, at det fungerer bedre af dem der er fundet sammen igen efter en skilsmisse, tværtom der er lig i klædeskabet som aldrig rigtig nogensinde bliver andet end lig, og det fortsætter som jeg ser det med at være lig, men hvis det er som du skriver så er det da kun godt, og det jeg ser kun er et skalkeskjul, så det kun ser og lyder som om de ikke har det så godt. Deres mundhuggeri, tillid og respekt for hinanden kommer nok af ren og skær kærlighed til hinanden og ikke fordi de har mistet ægteskabet undervejs. Dejligt med de statistikker. Siger de statistikker ellers andet, så jeg ikke behøver at synes de par spilder hinandens tid, som jeg ser det. Er mundhuggeriet bare en leg de leger som giver dem den frihed til at få afreageret bare for sjov, for jeg må indrømme jeg kender en del der har fundet sammen som ikke ligner nogle der har fået det bedre, men nok nærmere er fundet sammen for børnenes skyld.