7tilføjet af

Ingen følelse af tab

Hej. 🙂
Lad mig fortælle lidt om mig selv.
Jeg er universitetsstuderende, meget nede på jorden, og ganske 'normal' i mange henseender.
Jeg har ikke så mange problemer, SU kunne da godt være højere, men hey, jeg har det nu fint.
Dog har jeg et par skavanker. Nogen gange kan de være en fordel, andre gange en ulempe.
Den første ting er at jeg ikke kan blive sur. Jeg har intet, og jeg mener, intet temperament. Ifølge andre forstår de ikke hvordan jeg kan tage alting så roligt, selv når nogen træder mig lidt over tæerne. Det er egentlig noget jeg har været meget tilfreds med, men jeg forstår det ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig at stå og råbe af nogen, eller at smække med døren.
Den anden ting er lidt værre. Jeg kan vidst godt sige jeg ikke er den mest uheldige til at finde kærester eller venner for den sags skyld, hvis jeg arbejder lidt for det (Jeg foretrækker dog en lille vennekreds). For at være ærlig er jeg god til at gå og blive smaskforelsket i en eller anden jeg dårligt kender - Jeg tror det er meget normalt. Og jeg har da haft kærester jeg i den grad har holdt af og elsket. (Sidstnævnte ord kan jeg ikke så godt lide at bruge, ved ikke hvorfor)
Problemet opstår når forholdet slutter. (Det behøver ikke være forhold, se eksempler) Jeg føler ingen tab, jeg føler ikke jeg har mistet noget vigtigt. Jeg er super ked af det når det sker, men jeg er videre dagen efter. Og nogen får et retfærdiggjort indtryk af at jeg mangler empati.
Et par eksempler kan være:
- Slog op med en kæreste efter ca. 1 år. Havde det fint dagen efter. Hende elskede jeg i den grad, hun var en herlig pige.
- Mistede min farfar som en 10-11 årig, som jeg besøgte kort flere gange om ugen. Ingen følelse af tab, bare lidt trist på dagen over at han var død.
- Mistede en hel vennekreds ~12-13 personer pga. uheldige begivenheder. Det har irriteret mig en del, men jeg føler ikke jeg har mistet noget vigtigt. Dog gav det en lille frygt for at være ensom, indtil jeg fandt mig nye venner/veninder.
Jeg er sikker på nogen ville misunde mig de her ting, men et par stykker der har kendt mig ville kalde mig følelseskold, og tro mig, det er ikke rart. Flere tænker sikkert det samme.
Husk igen på at jeg altså har det helt fint. Jeg er generelt glad, har gode venner, er single og kan lide det, og alting går generelt godt. Det er bare som om jeg mangler en stor del af mine følelser. Hvad kan det skyldes??
tilføjet af

Ingen følelse af tab

VI vil gerne hjælpe, men du må gøre dine indlæg kortere. Det her er altså sol-debat, og du må ikke forvente at vi læser mere end max 20 ord
Julemanden
tilføjet af

Ingen følelse af tab

VI vil gerne hjælpe, men du må gøre dine indlæg kortere. Det her er altså sol-debat, og du må ikke forvente at vi læser mere end max 20 ord
Julemanden

Jeg ka ik føl dig så her kommer et længere indlæg end 20 ord:
Her er en opbyggelig historie fra det virkelige pulserende liv.
Hvem har de bedste venner? Mænd eller kvinder?
Eksempel 1-
Konen kommer hjem tidligt om morgenen. Hendes mand spørger:
Hvor har du været hele natten?
Jeg overnattede hos en veninde, siger konen.
Manden ringer så til 10 af hans kones bedste veninder.
Ingen af dem kan bekræfte hendes historie.
Eksempel 2-
Manden komemr hjem tidligt om morgenen. Konen spørger:
Hvor har du været hele natten?
Jeg overnattede hos en ven, siger manden.
Konen ringer så til 10 af hendes mands bedste venner.
8 af dem siger at han sov hos dem, og to af vennerne siger at han
er der endnu.
Kan du se mon forskellen?

Men hvis det er tilfælde at han har en anden så kan jeg varmt anbefale
en trekant.
Det er sjovt desto flere man er, desto sjovere.

Jamen når konen og jeg er trætte af at lege cowboydere
og indianere så leger vi bagbordsindianere.
Kald det social retfærdighed, men det er en god måde
for mig som kapitalist, og jeg osse kan mærke, hvordan mine
medarbejdere bliver godt og grundigt numsepulet.
Men der er en ny leg vi har lært i swinger-klubben her
i costa del cojones brujo - den hedder scull-fucking.
Man skal have en dykkermaske, en stor stavlygte og
en liter glidecreme.
Og skal jeg ellers lige love for at man dæleme skal holde
på både hat og briller.
Det minder mig om vankeren og kosteskaftet.
De kunne godt have brug for en stavlygte - for at lede efter
alle de løftebrud og misundelsesafgifter de har tænkt sig at
plage de stakkels frostkolde danskere med.
Tro mig når jeg siger at vi snart ryger på røven og vi bliver
udkonkurreret af de skævøjede for to skåle ris om dagen.
Og et los i riskogeren, hvis det skal være phæst.
Men så er det jo godt at vi pensionister, der har slidt
i vores ansigtsfodsved og fiflet og badusprunget over hvor
gærdet er lavest, nu kan nyde frugterne af alle de rare sorte
penge som skattevæsenet ikke fik fingre i.
Som jeg har sagt lige siden jeg skovlede kul som lille pige,
og boede i en skotøjsæske i en våd grusgrav.
Skattevæsenet må godt få sine penge, bare ikke mine!
Tænk bare på at her i vores asociale og nynazistiske dansker kollektiv -
el cojonos loco tambien har vi det bare så dejligt.
Kæmpestore bøffer i det lokale marked for kun 5 euro pr. kilo
Og så masser af den gode portugisiske pullimut til at skylle
det ned med.
I dag har vi haft 19 gr. i skyggen,
men der er vi så heller ikke,
og 48 gr. i solen.
Men jeg forlanger ikke,
at du skal kunne fatte at en gennemsnits temperatur,
er lavere end den aktuelle.
Og hvad så?
Er du misundelig,
kan du finde dig et sted her på disse kanter,
bare du holder dig langt væk fra os,
så skal du være velkommen.
Og nu har jeg ikke tid til at snakke mere med jer'
sociale tabere, bistandssuttere og svagpissere.
tilføjet af

Ingen følelse af tab

Interessant indlæg... 🙂
tilføjet af

Ingen følelse af tab

Hej. 🙂
Lad mig fortælle lidt om mig selv.
Jeg er universitetsstuderende, meget nede på jorden, og ganske 'normal' i mange henseender.
Jeg har ikke så mange problemer, SU kunne da godt være højere, men hey, jeg har det nu fint.
Dog har jeg et par skavanker. Nogen gange kan de være en fordel, andre gange en ulempe.
Den første ting er at jeg ikke kan blive sur. Jeg har intet, og jeg mener, intet temperament. Ifølge andre forstår de ikke hvordan jeg kan tage alting så roligt, selv når nogen træder mig lidt over tæerne. Det er egentlig noget jeg har været meget tilfreds med, men jeg forstår det ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig at stå og råbe af nogen, eller at smække med døren.
Den anden ting er lidt værre. Jeg kan vidst godt sige jeg ikke er den mest uheldige til at finde kærester eller venner for den sags skyld, hvis jeg arbejder lidt for det (Jeg foretrækker dog en lille vennekreds). For at være ærlig er jeg god til at gå og blive smaskforelsket i en eller anden jeg dårligt kender - Jeg tror det er meget normalt. Og jeg har da haft kærester jeg i den grad har holdt af og elsket. (Sidstnævnte ord kan jeg ikke så godt lide at bruge, ved ikke hvorfor)
Problemet opstår når forholdet slutter. (Det behøver ikke være forhold, se eksempler) Jeg føler ingen tab, jeg føler ikke jeg har mistet noget vigtigt. Jeg er super ked af det når det sker, men jeg er videre dagen efter. Og nogen får et retfærdiggjort indtryk af at jeg mangler empati.
Et par eksempler kan være:
- Slog op med en kæreste efter ca. 1 år. Havde det fint dagen efter. Hende elskede jeg i den grad, hun var en herlig pige.
- Mistede min farfar som en 10-11 årig, som jeg besøgte kort flere gange om ugen. Ingen følelse af tab, bare lidt trist på dagen over at han var død.
- Mistede en hel vennekreds ~12-13 personer pga. uheldige begivenheder. Det har irriteret mig en del, men jeg føler ikke jeg har mistet noget vigtigt. Dog gav det en lille frygt for at være ensom, indtil jeg fandt mig nye venner/veninder.
Jeg er sikker på nogen ville misunde mig de her ting, men et par stykker der har kendt mig ville kalde mig følelseskold, og tro mig, det er ikke rart. Flere tænker sikkert det samme.
Husk igen på at jeg altså har det helt fint. Jeg er generelt glad, har gode venner, er single og kan lide det, og alting går generelt godt. Det er bare som om jeg mangler en stor del af mine følelser. Hvad kan det skyldes??

Tøsedreng ville nogen vel kalde det, men jeg er lidt på samme måde indtil nogen traeder mig over taerne, så får jeg som regel meget stor lyst til at sparke hovedet af dem, men sådan er vi jo heldigvis forskellige.
tilføjet af

Ingen følelse af tab

Hej Couleur,
tak for dit indlæg.
Har en masse spørgsmål, det håber jeg er iorden.
Vil du give dine venner ret i at du er uempatisk og følelseskold?
Du skriver at det ikke er rart at blive betragtet følelseskold.
Hvordan mærker du at det ikke er rart?
Hvad er der med ordet elske du ikke bryder dig om?
Hvad forbinder du med at elske eller blive elsket?
Hvis du skal beskrive dig selv, hvad vil du så skrive ?
Dejligt at du har det fint, men det virker som om at dine venners syn på at du er følelseskold, øddelægger det at have det fint, en smule.
Er det sandt?
Venlig hilsen Gitte.
tilføjet af

Ingen følelse af tab

Det er skam helt i orden, tak for svar! 🙂
Vil du give dine venner ret i at du er uempatisk og følelseskold?
[/quote]
- Ja og nej. På den ene side er der jo de her situationer hvor jeg absolut ikke viser de følelser som jeg burde, og jeg har da også dage hvor jeg er lidt en død fisk der ikke har et ord at sige. Men resten af tiden synes jeg at jeg fungerer normalt, og synes også jeg godt kan have empati for andres følelser. Det er måske ikke mit stærkeste felt, men det er ikke umuligt for mig overhovedet. Så i bund og grund, nej. Jeg vil ikke give dem ret i jeg er uempatisk og følelseskold. Men der kan være tidspunkter hvor det godt kunne virke sådan.
[quote]Du skriver at det ikke er rart at blive betragtet følelseskold.
Hvordan mærker du at det ikke er rart?[/quote]
Det giver selvfølgelig et ubehag, og et hak i humøret. Det er måske ikke fordi folk siger det direkte - Andre gange kan de bare virke fuldstændigt uforstående. (Det kan dog også være ganske underholdende hvis nogen har lavet noget lort og forventer den største skideballe, og bare får "øv, det var da træls"). Men i hvert tilfælde bliver man lige mindet om det. Og det får mig måske til at føle mig lidt død i forhold til andre nogen gange. Når folk spørger "Har du slet ikke noget at sige" eller "Føler du slet ikke noget", "er du slet ikke sur?" osv. må jeg ofte bare svare nej. Man føler sig lidt 'nederen' og får en øv-følelse.
(Nu er det selvfølgelig ikke fordi det her er noget der sker hver dag - Men fra tid til anden, som en lille constant reminder).
[quote]Hvad er der med ordet elske du ikke bryder dig om?
Hvad forbinder du med at elske eller blive elsket?[/quote]
Jeg tror måske det er fordi at konteksten ikke er 'elsket' mere. Jeg har ikke noget imod idéen som sådan. Hvad jeg forbinder med det, (i forhold til personer) er at det er det højeste en person kan opnå. Det punkt hvor jeg helst aldrig vil af med personen igen. Jeg tror ikke jeg kan elske en ven, men jeg kan holde meget af dem (Nogen vil sige det er det samme er jeg sikker på). Hvis jeg elsker en er der nok tale om et forhold, eller noget jeg gerne vil have til at være et forhold. (Og jeg er lidt for god til at forelske mig faktisk).
[quote]Hvis du skal beskrive dig selv, hvad vil du så skrive ?[/quote]
Jamen bortset fra de praktiske ting (Mand, 20 år osv.) så er jeg da en glad person, som du ofte vil finde med et uforklarligt smil.
Min humor er meget flad/plat/ironisk/sarkastisk/tør - måske bedre kendt som internethumor.
Jeg findes oftest med et par kæmpe hørebøffer, eftersom jeg elsker musik, så længe det ikke er hvad der sendes i radioen. Jeg foretrækker at have min egen stil og være mig selv
- Det betyder dog ikke at jeg er 'hippie/rebel' typen. Jeg ser ganske normal ud, og det er fint - Så længe det er mig.
Man vil hurtigt finde ud af at jeg er en skovl til alt hvad der hedder praktisk arbejde - Alt lige fra at tage opvasken til at hænge et anlæg op på væggen. Til gengæld er jeg god til at løse teoretiske og logiske scenarier. Folk oplever mig som langsom, men til gengæld slet ikke dum (så vidt jeg ved), og jeg vil godt være nogenlunde enig.
[quote]Dejligt at du har det fint, men det virker som om at dine venners syn på at du er følelseskold, øddelægger det at have det fint, en smule.
Er det sandt?

Njaah. Det ændrer ikke på at jeg i bund og grund har det fint, endda godt. Men det giver et par uønskede hak i humøret, og også alt for meget at tænke over.
tilføjet af

Ingen følelse af tab

Hej Coleur,
jeg er sikker på at vi alle har det i os, at være grædefærdige, vrede, sur, tvær etc.
Der er forskel på hvor meget der skal til for at udløse reaktioner hos os, og der er forskel på hvordan de forskellige følelser kommer til udtryk. Det kan også være svært at skelne følelser fra hinanden, men i bund og grund kan vi alle føle det hele, medmindre vi har lukket ned for følelserne, og det er mit bud at det er det du har gjort, uden at jeg har talt med dig personligt.
Når du ikke ved at det er det du gør, kan du ikke mærke at du har gjort det.
Hvis det er uforståeligt skrevet må du lige sige til, så prøver jeg igen.
Hvordan var du som barn? Græd du der og blev vred?
Ud fra hvad du har fortalt, virker det som om at det er vrede, at være ked af det, grædefærdig, at være såret du ikke kan mærker. Men du kan godt mærke at du er glad og lidt øv.
Hvad skete der mon da du var banr hvis du blev vred eller ked af det? Blev du taget imod, eller kunne díne forældre ikke rumme det? Hørte du dem altid nævne hvor nemt et barn du var?
Se om du kan tænke efter, hvordan oplevede du det, måske kommer der nogle bestemte episoder frem, være nysgerrig på dig selv.
Det glæder mig at du efter en nærmere undersøgelse kunne mærke at du elsker dine forældre/søskende.
Hvis du har nære og dybe venskaber vil du måske opleve at du heller ikke bryder dig om tanken om at de dør. At elske nogen, som venner, er en anden måde igen at elske på end med forældre/søskende/kærester.
Det er et nuanceret begreb, og ikke kun som i filmene. 🙂
Har du venner du elsker og elsker du dig selv?
Du gør det godt!
Du er grundig i dine svar og i din undersøgelse af dig selv.
Glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsne Gitte.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.