insemination af kvinder

Ganske enkelt usmageligt når man ved det bedste for et barn er en far og mor..
http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2009/07/23/133013.htm

- De ved jeg nu ikke, men jeg kan da godt forstå, du ikke bryder dig om fornemmelsen af, at være overflødiggjort i bedste fald - uønsket i værste...[:*(]

Din holdning, andres er måske en anden.
Er det ikke mest fordi du føler dig overflødig gjort?
Desværre er det jo ofte sådan, at mænd tror at deres vigtigste evne over for en kvinde er at kunne give hende et barn, men det er faktisk lige præcis den evne der ikke er så vigtig, hvorimod rigtig mange andre evner som manden har er vigtig for kvinderne.
Det er jo de færreste der har planer om at være single hele livet, tiden er bare løbet fra de kvinder og de har ikke en mand.
Mænd kan af ren fysiologiske årsager ikke være gravide, men tilgengæld burde enlige både mænd og kvinder kunne abortere meget lettere end idag.
Hvis mænd ønsker børn og gerne vil det alene fordi de ikke har fundet kvinden, skal de ikke snydes for det.

mænd i danmark, eller de mænd jeg har mødt, er så snerpede at de kun vil have sex, men ikke vil have børn. de tænker slet ikke på danmarks fremtid, eller på fremtid i det hele taget. de er kun optaget af dem selv og deres lyster. det er noget værre svineri, så jeg kan godt forstå at kvinder nu bliver desperate og vælger insemination. så hvis man vil en anden udvikling, så forstå det mænd: i bliver nødt til at tage ansvar og sætte børn i verden.
anonym

Kan du ikke sende dem til mig så? Altså mænd der ikke gider børn.
Jeg gider ikke børn, og de sidste 5-7 år har jeg kun mødt mænd der er desperate efter at få børn.
Hvis den dag kommer, hvor jeg møder en mand der ikke gider børn - ikke fordi han er blevet 48 år og han endnu ikke har fået dem, men fordi han simpelhen ikke gider dem, så bliver det en stor mærkedag.
Vi er flere kvinder der efterlyser de mænd🙂

ja i tvnyhederne idag er der indslag om det, og jeg personligt synes at de kvinder der ser det som de altså vil have et barn uden kendt far til barnet burde tænke på hvordan de selv ville have det med at de ikke kendte deres far.
For de børn der bliver født og skal høre om at deres far er en der bare gav sæd engang vil som alle andre børn vokse op med et savn og et spørgsmål i sig "hvem var min far"
Senere vil de have ønske at finde deres far og det er så noteret ved en klinik under journal "sæd nr..."
Det er vanvittigt at kvinder kun tænker på deres eget tarv og de så mener de selv er så fantastiske at de kan give et barn det det har brug for.. men helt ærlig hvis man spurgte barnet ville det sige "jeg vil da også have en far"....
Man siger ellers at de kvinder der vælger inseminatnation er intelligente og højt uddannet ... øh man kan jo så diskutere hvad intelligens er.. et barn uden far vil altid føle sig halv ... uanset om hvordan faren ville være...

Denne sætning passer ikke:
et barn uden far vil altid føle sig halv ... uanset om hvordan faren ville være...
Jeg kender flere der ikke kender deres far eller mor, og der er ingen af dem der føler sig halv.
Men jeg er ikke et sekund i tvivl om det har noget opvæksten at gøre. Er man parat til at være alene og ved at sådan er det og elelrs kan give et barn havd det skal have er det en succes.

Dette er kvinder der har tænkt over det, som er istand til at tage var på sig selv og barnet, og ydermere vil kunne give barnet en opvækst med vilkår der ligger milevidt fra det mange par ikke formår.
Når du har fået forbudt teenagemødre og graviditer hos kontanthjælpsmodtagere - så kan vi begynde at overveje, om der kunne være andre grupper der skal diskuteres.

- se dig om herinde. Der er nogle garantier, der ikke gives i denne verden og det er altså ikke altid ham, der render af pladsen. Nogle gange bliver han vippet ud. Det fornuftigste kvinder kan gøre er at lade være med at blive gravide, før de ved, det har/kan lave et set-up, der sikre dem og deres afkom. Og hvorfor så starte med at gøre det med ham? Der skal andre bevæggrunde til en garantier, der ikke holder i byretten.

Det skal forståes at har man ikke et biologisk kendskab til sin far vil man føle sig som et halvt menneske på et eller andet tidspunkt...om så en mor kan give en hel masse.
Rent biologisk hænger man altså sammen med en biologisk far da man har gener, arvemasse m.m. fra en biologisk far.. det kan en mor ikke lave om på..
På et tidspunkt i livet kommer spørgsmålet "hvem er min rigtige far"❓eks. mange adopterede børn stiller sig det spørgsmål på et tidpunkt i deres voksenliv uanset om de så har haft en god opvækst hos adoptivforældre..
Det er da ganske naturligt at især et barn der kun vokser op med en mor vil ubvidst-bevidst ønske på et tidspunkt at vide "hvem var min rigtige far".

Jo mere man ynker et barn under opvæksten, fordi "der mangler noget", jo mere vil barnet naturligvis længes efter dette udefinerbare noget.
Men hvis omgivelserne optræder som "det er da ganske naturligt", så vil der ikke opstå det store savn.
Det er jo sådan set omkring 50/50 af de adopterede der ønsker at opsøge deres biologiske ophav. Så nogen familie lykkes åbenbart bedre end andre, til at gøre manglen på biologisk ophav til noget ganske natuligt.
Det er ikke biologien der opdrager barnet. Det er de der er tilstede.

Jeg også voksne folk der er adopteret og en der har haft en far, men ikke sin biologiske far og hun ved intet om sin biologiske far, som dem der er adopteret.
Og ingen af dem har haft noget behov for at finde deres biologiske aner.
Og ham jeg kender der intet kender til sin mor, andet end hun skred da han var måneder gammel, har hellere ikke noget behov for at vide noget om hende. Hans far gav ham en god opvækst, så som han siger: hvorfor skulle jeg dog interessere mig for hende.
Men igen, det har altså noget med ens opvækst at gøre.
Så nej det er ikke alle der har behovet - langt fra.
Men nu er det jo sådan at disse kvinder bare kan vælge åbne donorer, så barnet møde sin biologiske gener når de er blevet 18 år gamle.

Jeg kender flere voksne mennesker der enten er adopteret, eller ikke har haft noget som helst kendskab til den manglende part.
Ingen af dem har behov for at vide noget om deres biologiske ophav.
Men selvfølgelig er der nogen der vil have haft en knap så god opvækst, som har behovet.