Intet at skjule!
Jeg synes det er så godt at naturister og dem med tøj på kan finde ud af det sammen.
Og så synes jeg også det er naturligt, at naturister synes at den nøgne krop er smuk, og synes det er OK at andre ser ens nøgne krop, når bare de ikke glor, og at man selv synes om at se andre nøgne, uden at man glor.
Og jeg synes det er helt fint at der kan opstå sociale relationer på stranden, altså at man kommer til at snakke sammen, både med andre naturister og ikke naturister, når bare det er noget der opstår naturligt, uden man genere nogen. Det kan man jo normalt fornemme, hvornår folk gerne vil tale med en.
Men jeg synes også naturisme har med ærlighed at gøre. Man prøver ikke at luske sige til at nogen skal se en nøgen. Man er nøgen og kroppen er en helhed. Folk kan se på lang afstand at man er naturist, og vælge at se den anden vej. Der er ikke noget med at man forskrækker nogen eller genere nogen.
Der hvor jeg synes at ærligheden kan mangle er hvis en naturist specielt stiller sig op på det lave vand og håber at nogen skal komme forbi og se vedkommende. Det kan jo sagtens være at der er en man specielt gerne vil tale med, som man ser på det lave vand, og som man synes der er kontakt med, men ellers at stå på det lave vand og vente det synes jeg ikke er ærligt.
Det er altid en afvejning, hvornår noget er naturlig adfærd. Og der synes jeg man må spørge sig selv, er det noget folk gør på en strand, hvor alle har tøj på. For naturisme er jo netop at være naturlig, og gøre lige hvad folk gør, når de har tøj på, på den måde ved man også at man ikke optræder provokerende, men er helt naturlig. Og på en almindelig strand, kan folk jo også komme ud for at være den der skal tage det første skridt for at skabe kontakt. Så det kan godt være at man vil starte samtalen på det lave vand, men sådan at stå at vente i lang tid, så synes jeg ærligheden forsvinder.
Og så synes jeg også det er naturligt, at naturister synes at den nøgne krop er smuk, og synes det er OK at andre ser ens nøgne krop, når bare de ikke glor, og at man selv synes om at se andre nøgne, uden at man glor.
Og jeg synes det er helt fint at der kan opstå sociale relationer på stranden, altså at man kommer til at snakke sammen, både med andre naturister og ikke naturister, når bare det er noget der opstår naturligt, uden man genere nogen. Det kan man jo normalt fornemme, hvornår folk gerne vil tale med en.
Men jeg synes også naturisme har med ærlighed at gøre. Man prøver ikke at luske sige til at nogen skal se en nøgen. Man er nøgen og kroppen er en helhed. Folk kan se på lang afstand at man er naturist, og vælge at se den anden vej. Der er ikke noget med at man forskrækker nogen eller genere nogen.
Der hvor jeg synes at ærligheden kan mangle er hvis en naturist specielt stiller sig op på det lave vand og håber at nogen skal komme forbi og se vedkommende. Det kan jo sagtens være at der er en man specielt gerne vil tale med, som man ser på det lave vand, og som man synes der er kontakt med, men ellers at stå på det lave vand og vente det synes jeg ikke er ærligt.
Det er altid en afvejning, hvornår noget er naturlig adfærd. Og der synes jeg man må spørge sig selv, er det noget folk gør på en strand, hvor alle har tøj på. For naturisme er jo netop at være naturlig, og gøre lige hvad folk gør, når de har tøj på, på den måde ved man også at man ikke optræder provokerende, men er helt naturlig. Og på en almindelig strand, kan folk jo også komme ud for at være den der skal tage det første skridt for at skabe kontakt. Så det kan godt være at man vil starte samtalen på det lave vand, men sådan at stå at vente i lang tid, så synes jeg ærligheden forsvinder.